leygardagur 23. februar 1935síða 3

Fískimannafelagið eigur at stovna keypslu- og sølufelag. (Framhald.) måtstødumenn lad, ið eg frammanundan Tå okkara lesa havi skrivað, so fara teir sjálv- andi at kanna um, ið vilja gera alt fyri at slån okkum Tað hava teir sjálvir bæði sagt og skrivað. Tað fyrsta ið mólsloðumenn okkara vilja føra fram, er ålop á meg fiskimenninar eftir teim brek- eru al finna; lí teir niður. fyri at ræða burtur frá mær. Teir vilja t. d. siga, at eg royni at fáa stovnað fyritokur í Porkeri fyri al eg kann fáa frammihjá inntøku sum fyri tí heila, at eg langari líð síðan havi sagt við fyristødumadur hartil vil eg siga, fyri mínar bygdamenn, at eg fyri onga lon vil hjálpa leim at fáa Í og annað við eri fyritokuna í lag eg einki hava Kg lærari og ætli at nýla mína líð til mítt eg avlopstíð, so kann eg gera fólki ókeypis. Mín somikið slør, al vil fyritøkuna at gera. lærarastarv, havi eina tænastu læraraløn er eg livi av henni og harvið skal lað verða. Eisini vilja mótstoðumenninir um, at eg vil raka Hví ikki aðra- rópa upp alt til Porkeris. staðni? Hartil vil eg siga, at tað als ikki er hugsan mín, at Porkeri skal hava einarætt til keypslu- sølufelag o. s. fr. — nei, Mítt og mið er, at hetla skal verða ein skal midstødu í Torshavn og greinar Al eg ætli at byrja í Porkeri, er av turkipláss, lurkihús, og tvortur mál ímóti. landsfyritoka, sum havn i hvørjari bygd i Føroyum. tí orsøk, al eg eri staddur her „og av tf, al mínir bygdarmenn eru laka Porkerningar fúsir at undir við mær. eru framburðs- menn líka í neglirnar, og Pork- eri liggur sera væl fyri. Við líllum og ongum studningi frá løgtinginum hava vit gjørt lend- fræg, at stórir motorbátar og jaktir kunna ingarvidurskiftini so liggja og lossa. Ætlanin er at fáa skoytt so mikið uppí lend- ingarbrúnna, at skip skulu kunna leggja at. við afturhaldsmenninar Vit vóna, al vit næsta løgtingsval fáa út úr log- linginum og fáa sett javnaðar- Tå løgtingid fáa sær inntøkur á laga- hátt og stydja tær bygdir, sum tørvast menn affur í slaðin. skal ligan harvið kunna lendingarbrúgvar og tílíkt. Porkeri liggur sum sagt frá- líka væl fyri; at henda bygdin liggur so væl fyri sum Våg og Tvøroyri, kunna vit júsl íkki síga; men keypmenn í Vági lata hópin av fiski turka her í bygd- ini. Hesin fiskur verður koyrdur við Hovdu ímillum bilum. keypmenninir tap av hesum, so | gjørdu teir tað ikki, At teir gera tad av turrum og berum kærleika til Porkerninger, fær Bilkonir fyri mær, at ein bil brennir ein hálvan lítur eingin meg at trúgva. menn hava sagt ÚR SUÐUROY av benzin báðar vegir millum Vág og Porkeri — ein fjórðing litur hvønn vegin. Annans er tað menn hava líka langan veg at at siga, at Havnar keyp- koyra fiskin til tey turkiplåssini, sum leir hava lagt uppi í hag- anum. At byggja Stóru Dímun er sjálvandi ógjorligt og turkihús á í Mykinesi ber tað neyvan til Harfyri er tað eitt hitt fyrsta, ið stjórn fiskimannafel- heldur. agsins eigur at gera, at kanna eftir hvørji plúss, ið hóskandi til slíkar næst er spurningurin, um íbúgv- eru fyritokur, har- ararnir í leim bygdunum hava hug at gera nakað tað fyri F. F. al leggja turkipláss, byggja turki- sjálvir; ti er ógjorligt hús o. s. fr.; men nakað annað er, at felagið styðjar tær bygdir, | hvors íbúgvarar sjálvir hava hug og áræði al stovna slíkar fyrilokur. J. H. Danbjørg. „Dimmalætting“ sum bodberari, »Dimmalætting« er ikki sein — beinleiðis ella óbeinleiðis — at bera boð frá viðurskiftunum ímillum arbeiðsgevarar og arbeið- arar soleiðis, at tað, ið kann fáast at tala ímóti arbeiðarunum, skal blásast upp, meðan feilirnir hjá hinum megu fjalast og ligasl um: Arbeiðararnir megu í ollum tilfellum ikki fáa sómdir í fólka- dóminum viðvíkjandi trætum við arbeidsgevararnar. Aldri hevur hon lulað eitt djarvt orð ímóti órætti arbeiðsgevaranna. Seinasta leygardag ber hon boð um, at sáttmálin, ið er gjørd- ur ímillum arbeiðsgevarar og arbeiðarar á Tveroyri, víkjur einki frá lí gamla sáttmálanum — hvor skal siga: arbeiðaranna uppsogn og tann harav standandi træta var ógrundað. Uttan at koma nærri inn uppá orsøkina til og gongdina av træt- Udførsel af færøske Produkter i 1934 -() — Over Vaag Havn. Bestemmelsessted : Varer: Kv.tum(kg) Værdi(Kr.) Spanien - Klipfisk 1,657.300 2.603.532 | — Á Saltfisk 5.000 1.901 England ......... Klipfisk 145.052 50.474 fltalien ............. — 165.900 79.216 — Saltfisk 23,300 20.403 Portugal Klipfisk 2.820 1.382 Kuba............. - 1.845 1.211 København 160.397 80.510 Fran Tdr. 50 2.680 Uld 350 570 Norge ss sas. Fjer 160 175 2.847.054 Over Trangisvaag Havn. siges den 1. Oktober fra begge Sider. Ifald der fra den ene eller anden Side skulde ønskes indført Forandringer i foran- staaende Bestemmelser, og Over- enskomsten opsiges inden 1. Ok- tober, skal begge Foreningers Bestyrelser ved Møder og For- handlinger saa vidt muligt søge at tilvejebringe Forstaaelse mel- lem Foreningerne. Fiskaprísur. Schultz skrivaði í >F. 8. D.« tfåliga í summar, at Harra íslendskur fiskur var innferdur til fyri 33 kg, meðan foroyskir fiskimenn bert Foroyar oyru fingu o. u. 25 oyru pr. kilo, Av lí at eingin mótmælti hesum tók Nú skriva fimm keypmenn í Vági eg hesi orðini aftur. upp helta er latið 29 ferðina 26 foroyskir í »Føroyatidindi«, at skeivt. Teir hava bert oyru fyri kg ta fyrstu og seinri í summar bert oyru pr. kg, meðan fiskimenn fingu 27, 28, 29 oyru pr. kg. Teir siga hesi orð: >Vi vil nødigt tro, at Johan H. Dan- bjørg bevidst offentliggør urig- tige Tal, men antager, at dette maa bero paa manglende Kend- til skab de faktiske Forhold«. Ég teim fyri kompli- mentið, og eg lovi, at rætt skal verða rætt. Eg vil koma aftur | til hesi viðurskifti seinri. Bestemmelsessted : Varer: Kv.tum (kg) Værdi Kr. 0. Spanien ........ Klipfisk. 1.388.250 768.209 31 | Italien . [| 55.850 24.798 00 | Saltfisk . 583.591 148.787 00 | England Klipfisk. 178.800 87,152 89 | — .- Salifisk . 8.100 2.540 16 | — .. Helleflynder 5.700 5.767 00 | — me Guano 220.000 33.000 00 | Benmel 20.000 1.800 00 fem Barder 10.000 3.200 00 | " eee — Hvalølie… 510.000 140.000 00 | Norge . Kraftfoder .... 37.400 10.000 00 | Belgien Torsk & Kuller 10.680 1.194 00 | København Helleflynder .... 3.500 3.255 00 | eet Klipfisk.......... 19.300 24.741 13 | — Saltfisk . 22.200 7.921 82 | — Sild... 1.700 272 00 | men Uld... 1.492,5 7.228 35 | — fran ...... Tdr. 64 1.317 00 | Lammeskind. Stk. 30 120 00 | 1.274.233 66 | | Suderø Syssel, den 19. Februar 1935. uni kunna vit upplýsa, at í hin nýggja sátlmálan er í høvuds- heitunum komið tað, sum ar- beiðararnir kravdu við fleirra uppsøgn av sáltmálanum : 1) Ved Arbejde, der varer ud over 8 Timer, skal der skiftes Folk, saafremt samme Arbejde ikke ophører inden for et Tids- rum af 2 Timer, herfra undia- Fiskearbejdet Tørre- pladserne. 2... Arbejdere, der uden gyldig Grund afskedi- ges, har Ret til at erholde Løn for hele Dagen, og til de er ind- sat i samme Arbejde igen. ges paa Ligesom i 3) For Opdyrkningsarbejde be- tales . . . 45 Øre pr. Time uden Redskab. For Opdyrkningsarbej- de betales ... med Redskab. 1) Arbejdsgiveren maa ikke be- skæftige Folk udenfor „Fylking“ til noget af det nærværende Over- enskomst vedkommende Arbejde, 53 Øre pr. Time uden at disse Folk er Medlemmer | af en anerkendt Organisation, der staar under „Fylking“ eller sam- | arbejder med denne. Sáltmálin skal vara minst eitt ár. Harum stendur: 3) Denne Overenskomst gælder til I, Januar 1936 og kan op- J. H. Danbjørg. Útflutningsvirði í Vági og á Tver- oyri. — Vág er tríggjar ferðir so væl statt sum Tveroyri. Eftir uppgerð hevur Vág í 1934 útflutt fyri eitt samlað virði milliónum og 847.054 kr, meðan virðið av útfluttninginum frá Tvoroyri einans er 1 millión og 274.233 herí er roknað úlflutningurin frá hvalastødni í Lopra. Tá vit leggja aflrat hesum, af Vág enn er væl minni pláss enn Tvøroyri, sýna hesi tel ein herv- ímillum virkis- og livievnini á Tvøroyri og í Vági. Munur kundi av 2 og iligan mun verið á minni. Vág er gingin '', millión fram | og Tvøroyri '!/, millión aftur seinasta ár. Aðrastaðni í blaðnum er ein statistikkur, ið gjøllari gongdina í útforsluni. sýnir Naar Døden fravristes sit Bytte! Í »Hjemmets Sondage skrivar F. A. Lútken hesa forvitnisligu grein um fran ska professarin Tuffier,ið var hin fyrsti, sum fekk ein deyðan mann at rakna vid aftur: For nylig meddeltes det, at det igen var lykkedes at kalde død Mand til at det standsede Hjerte i en Live ved »sælte Gang igen«. Det var í England det skete. Fan Maaneder i For- havde et vejen Telegram fra Rusland vakt endnu større Op- sigt. Det var da for anden Gang lignende vellykkede Indgreb, der synes at skulle vende op og ned paa Begrebet »død«. Herhjemme fra i en Uge lykkedes den russiske Læge, Professor Smirnoff, at genopvække et Menneske fra de de Dede. Det drejede sig í detle Genoplivningsforsog med den mystiske Vædske Adrenalin, der, det indsprøjles direkte i Hjertet, atler til al naar faar delte Tilfælde om en Kvinde i Moskva, | arbejde, selv om del faktisk er Død Gaden, ramt af et Hjerteslag. der var styrtet om paa Hun blev straks bragt til Smir- noffs Klinik, og 20 Min. efter, at af konstateret lo Klinikens Læger havde Dødens Indtræden, til efter at have aabnet hendes Bryst- vækkede han hende Live kasse og indført elektriske Impul- ser direkte i det lammede Hjerte. fravristet Videnskaben havde Døden dens Bytte! Ogsaa fra andre Lande har man i den senere Tid hørt om vil vore Læsere maaske huske Overlæge ved Nykøbing M. Sygehus, Jacob Nordentofts gaaet i Staa, Der er ingen Tvivl om, at den Dag ikke er saa fjern, da del vil være Lægerne muligt at gen- opvække de Døde i de Tilfælde, hvor Betingelsen for Livets Fort- sættelse er til Stede, f. Eks. naar et enkelt Organ i et ellers sundt og Staa, og det kan i denne For levedygtigt Legeme gaar i bindelse kun være retfærdigt at mindes den franske Kirurg Dr. Tuffier, 1899 dristede sig til at overføre tal- med. der í rige Dyreforsog paa Genopvæk- kelsens Omraade paa et Menne- ske, og skildre dette Eksperiment, der blev Grundlaget for den Erfaring og de Resultater, der siden er opnaaet. | Liget, der opgav Navn og Adresse. Í Prof. Tuffier holdt netop en Forelæsning om sine Genopliv- nings-Eksperimenter paa Kani- ner og Hunde, da en Sygeplejer- Bud Patient, han Aftenen i Forvejen ske bragte om, at den havde opereret for Blindtarms- et havde vist særlig Interesse for betændelse — Tilfælde, han just var død. Det var en 24- aarig Blikkenslager ved Navn Jean Soulier. Grebet af en pludselig Ind- skydelse gav han Ordre til straks at lade Liget transportere ind i Prof. Tuffier at udføre Operationsstuen. havde besluttet den Operation, endnu ingen havde drislet sig til. Ved Hjælp af en Kniv og en Dødes og 6. Ribben. Den vensle Lungespids laa nu helt blottet og et Stykke Sav Brystkasse aubnede han den mellem 5.