leygardagur 30. mars 1935síða 4

el jø A "| » “ + pE = TILLPOS:589 8 SE RT se er eee" 8 pi sætte om magert í rer ng Í Verðin nøtrar i krígsótta. Fyri at geva lesarum okkara eitt bílæti av, hvussu yvirspent- ur heimurin er og hvussu nær, ræðuliga nær Europa er við at standa í einum eldi, prenta vil uppaftur nekur brot úr >Social- Demokraten« 22. mars: I England er Stemningen som i 1914. Arbejderpartiet kræver hurtig Handling. Arbejderpartiets Fører George Lansbury, understregede i Under- husets Møde i Dag, at Regerin- gen havde Arbejderpartiets Til- slutning i sit Forehavende med at gaa til Berlin; men, sagde han, Arbejderpartiet vilde ønske at Simon tog fat paa et helt nyt Grundlag. Hensigten maatte ikke være at give Tilslutning paa Grundlag af fuld tysk Oprust- ning, men paa Grundlag af al- mindelig Afrustning, og Arbej- derpartiet vilde, at England skulde gaa i Spidsen ved aut op- give helt og fuldt, sammen med som har andre Nationer, alt, med Luftkrig at gøre. England skulde give Tilslutning til en Internationalisering af den inter- Med Tilslut- ning fra alle Partier skildrede den den tyske Udfordring havde paa nationale Luftfart. Lansbury Virkning, som Menigmand over hele England. Den Forfærdelse og Fortviv- lelse, som havde grebet Befolk- ningen, kan kun sammenlignes med Stemningen i 1914. Vi i Arbejderpartiet er af den Opfat- telse, at hvis der ikke handles hurtigt af Europas og Verdens Statsmænd, saa vil Menigmand ikke men et stort Flertal af det alene ikke tilfredsstilles, me- nige Folk vil ikke stort længere fortsætte at være i Live enten tilfreds eller utilfreds. Som det nu er, lever vi i Krigsstemning. Den største Fejl, der var be- gaaet, fremhævede han, var at den økonomiske Verdenskonfe- rence aldrig var blevet genind- kaldt. ringen vilde gøre alt for at bringe Han haabede, at Rege- en saadan Verdenskonference i Stand. Simons Svar. Udsigterne for en Overenskomst forstyrret. John Simon, der derefter fik Ordet, udtalte bl. a.: Lansbury omtalte i alvorlige, men passende Vendinger, Begi- venhederne ved sidste Uges Slut- ning, og han overdrev ikke, naar han udtalte, at en dyb Grebet- hed gjorde sig gældende over hele England. Simon erklærede videre: Jeg haren Bemærkning at gøre om den tyske Erklæring. Det er ikke blot Tidspunktet, men Na- turen og Indholdet af Erklærin- gen, som har forstyrret Udsig- terne for en Ordning gennem Overenskomst, og delle er et Forhold, man ikke maa tabe af Syne. De Tal, som er angivet for de tyske effektive Styrker, er san høje og ligger saa betydeligt over de Tal, som blev foreslaaet for ikke et Aar siden. De over- skrider i den Grad de Tal, som nogen Nation i Vesteuropa kan stille heroverfor, at de, hvis de bliver opretholdt, rejser alvorlig Tvivl om Muligheden for, at Tysk- land kan opnaa en Overens- komst med nogen af sine Na- boer. Jeg taler med Forsigtig- hed, men uden Omsvøb, om de meget alvorlige Begivenheder, men dette gør det ikke mindre ønskeligt, at Besøget i Berlin finder Sted. Det er Simon — næppe — forlsatle nødvendigt at er- klære, at vi ikke puatænker at slutte nogen særlig Overens- komst med noget andet Land. Besøgene i Berlin, Moskva eller Warszawa betyder ikke, at vi vender Ryggen til Paris, Rom, Bruxelles eller Geneve. Simon sluttede med al er- klære, at han glædede sig til de foreslaaede Statsmandskonferen- hvilke bl. a. Mussolini Direkte og fuldstændig Aabenhjertighed cer, i vilde deltage. Kontakt var de eneste Metoder, som gav Haab. Hin eingilski sendimaðurin hevur verið í Berlin; men hann fekk onga semju í lag. * % * Krigsangst i Paris. Frygt for et pludseligt tysk Angreb. En Krigsangst, som kun kan sammenlignes med 1914, strøm- mer gennem det franske Folk, melder »Daily Herald«s Pariser- korrespondent. Man er overbe- vist om, at den Hitlerske Psy- kologi forlsat tænker sig en Po- litik som med overraskende Skridt, etablerer fuldbyrdede Kendsgerninger, og at det sidste Skridt vil være et hurtig foraar- Angreb paa saget og uvarslet Frankrig. Man erindrer om, at Hitler ødelagde sine Kampfæller paa denne Maade pludselig den 30. Juni. lestraktatens Afrustningsbestem- Han opsagde Versail- melser paa samme Maade. Paa Maade vil slaa løs paa sine internationale samme han hurtigt Fjender. Den franske Regering forsøger nu at berolige ved for enhver Pris at opretholde Forestillingen om en fransk-engelsk Enheds- front. Pressen gør sit yderste for at støtte Regeringen i delle. Blad Simon Det radikale »Oeuvre« fremhæver, at gaar til Berlin efter at have hørt Opfat- telsen i Paris og saaledes til en vis Grad ogsaa taler paa Frank- rigs Vegne. »Vi taler altsaa selv Berlin, Tredjemand. Det omend med gennem maa være aabenbart, at delte er bedre, end om ingen Forhandlinger førles overhovedet,« * ” Krig er mulig! Tysklands økonomiske Sammen- brud er i Sigte. Amerikansk Bedømmelse af Situationen i Tyskland. »Agence Econoreipue at Fi- nanciere« meddeler, at Præsi- dent Roosevelt har anmodet den amerikanske Ambassadør i Berlin om en Indberetning om den politiske, finansielle og øko- nomiske Situation i Tyskland. Indberetningen, som Præsiden- ten derefter har modtaget, er delt i 9 Kapitler med følgende Overskrifter: Ingen fredelig Udvikling i Tyskland er mulig. Nazirege- ringen vil vare flere Aar. Et finansielt Summenbrud er i Sigle; el økonomisk Sammen- Raamaterialer April Kon- brud vil følge. vil være sjældne fra 1935. fiskation af Industrikapitaler. Man kan frygte Bør de i Tyskland etablerede, amerikanske Huse lukke? De nuværende Hjælpekilder er altfor smaa til Befolkningen. En Krig i Mellemeuropa er mulig. Roosevelt overvejer en Protest. Præsident Roosevelt og hans Raudgivere drøfter i Øjeblikket den Rapport, som den ameri- kanske Ambassade i London har afgivet angaaende den bri- Syn europæiske Situation. tiske Regerings paa den Den amerikanske Regering er, efter hvad der erklæres, endnu ikke naaet til Klarhed over, om den vil foretage sig noget, eller hvad den vil foretage sig i An- ledning af Tysklands Aktion. Det vides dog, at man overvejer en Protest mod Krænkelsen af den tysk-amerikanske Freds- traktat. Lysingar Vor Krone Margarine overgaar al anden Margarine i Kvalitet og Velsmag. A/S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. Bestu og biligastu Sukurvørur Sukurvøruhusid. Málaraforrættning. Papp, tapet, møpulpolitur, alt málarafakinum viðvíkjandi! Best, bíligast. — Ordrar frá bygdum ekspederast umgangandi. M. P. Jacobsen, Tórshavn. Telef. 287. Hvorfor gaa over Aaen efter Vand — hvorfor bruge udenlandske Sæ- ber, naar Dekan faa færaske, som er bedre og billigere, fra Fabriken „OKKARA“ == Vi fremstiller nu færøsk Smelteost | den er fed velsmagende og billig A/S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. Rita Stangsæbe kan bruges til alt — bør bruges af ulle—. Fisini tygum vilja gerast vissur f, at tað loysir seg at bert lýsa, tygum royna eina lýsing í „Feroya Social-Demokrat“. Ringið til prentsmíðjuna máltr. 143. Til Sygekassemedlemmerne. I følgende Sygekasser har Med- lemmerne ogsaa Ret til gratis Tandudtrækning med Bedøvelse hos Tandlæge Kaaber: Thorshavn og Omegns, Andefjord -Hellernes, Famien, Funding- Gjov, Fuglefjord, Frodebø Sogns, Gøte, Haldersvig, Hestø, Koller, Hove, Kalbak-Sund, Kollefjord, Kvallø-Sandvig, Kvivig, Kunø- Kalsø, Lervig, Midvaag, Mygge- næs, Nolsø, Næs Sogns, Porkere, Sandevaag, Sjov Sogns, Skopen, Skuø, Skaalevig-Husevig, Sumbø, Svinø-Fuglø, Thorsvig- Kvalvig, Vaag. RITA SÆBESPAANER til al finere Vask Kunngering. Tað verður her kunngjørt, at Havnin frå 1. apríl hevur nýggjar Havna- og brúgvatakstir, sum kunnu fáast á Havnar- skrivstovuni fyri einki. TÓRSHAVNAR HAVN Kast aile Bekymringer over Bord og keb kun vor Margarine Í SE: 2) Den er lige vidunderlig til Bordbrug, Stegning og Bagning. EYNNI. Nr.1.= og den bliver No. 1. Den er ENN 000000000000008 SF A/S THORSHAVNS MÆLKEFOR- SYNING OG MARGARINEFABRIK 8 EN.1E NN O 0000000000000000000000000 Annoncerende!! Vejen til en virkningsfuld Reklame gaar genvem en Annonce i Føroya Social-Demokrat“. ,, Føroya Social-Demokrat'' har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- teresse at benytte , Føroya Social-Demokrat“ til al Avertering i Fremtiden. [— [ff AA ffy Úlgevarar: JavneOarmannufeløg, Blaðstjórar: Þ. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður. P. K. Mouritsen, Tórshavn. Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn.