Sosialurinarkiv
Sosialurin 1935-05-18, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 18. mai 1935síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

vene ge = TET TTL SR LG ; Á + #4 William Heinesen: Blæsende Gry. 5. Maj skrivar »Social-Demo kraten«, Keypmannahavn, hettu bókaummaæli: Denne Roman fra Færøerne maa nødvendigvis aftvinge Inte Den ert Der er ikke nogen egentlig Hoved- resse, vidtspændende. den. Handlingen er person í ikke afgrænset eller koncentrerel. Skildringen er bred og ofte omstændelig, Smaa og store For- hold smyger sig lige bredt malede ind i hinanden. Men naar Læs- ningen er endt, sidder man med et udmærket Indlryk af Livet og Menneskene paa nogle sman Øer, der befinder sig paa Græn- Nutid i den sen mellem Fortid og deres Udvikling, I store literære Mosaik, Forfatteren har sammenstillet, glimter en Række Enkeltheder, og de Pletter for- ypperlige mindre værdifulde ringer ikke Mosaikens Værdi | som samlet Kunstværk. Det er Øerne Trymø og Husø, der danner Her Traditioner, de sære Typer og Skildringens Bag- lever de gamle grund. den nagende Overtro. Enkelte Dønninger fra den fjerne øvrige Verden bringer Uro og Usikker- hed. Afsætningen af Fiskefang- slerne er kommet ind i andre Former end tidligere, og Men- taliteten forandres dermed. Kun langsomt herude paa disse smaa Øer, men det gamle brydes med del nye, der uundgaaeligt tvin- ger sig frem. Vi lærer Øernes Mennesker at kende. Handelsmanden Landrus, der er en sær Blanding af Guds- frygt, gammel Overtro, Handels- snuhed og Angst for Menneskene. Den Vitus, Salmer og Folkeviser og gerne omvandrende Vagabond der kender de gamle beruser sig í deres vældige | Kvad. Kynikeren Sagfører Mor- | berg, der er saa forskellig fra alle de andre og som haaner deres Tro og Fordomme og drikker sig permanent fra Vid og Sans. Læreren Balduin, Ung- under sine karlen, der lider seksuelle Hæmninger og derfor kaster sig over et vældigt Studium af Anlroposofien. De unge Fiskere, dristige eller fortrykle, voldsomme eller angste. En broget levende Skare af Menne- sker, som man forstaar, fordi de skildres saa ærligt. Disse Mennesker følger vi i Fest som i Sorg, Vi er med ved det slore Bryllupsgilde, hvor den rige Købmand — giftes med Simona, Datteren af en Fisker paa Trymø. Folkedansene, Skæmterimene ved Bordet, de Unges Løjer og Drikkeskikkene væves sammen til et festligt Billede af den store Begivenhed. Og midt i Begivenheden er den gale Præst placeret. Religions- vanvidet og Angsten for den Ondes stadige Forfølgelse plager ham, saa hans hjerlensgode og ligefremme Kone may leve i en Indfald, Menneskers stadig Angst for hans Vi oplever disse tunge Sorg, naar Ulykken ram- mer Øen, naar Stormnælterne fylder dem alle med Ængstelse for de Kære, der er pun Havet. Og tværs gennem Bogen følger vi Vækkelsens Gang over Øerne, Kampen mellem den gamle | Kirke og den nve Sekt. Ogsaa Foraarels og Naturens Skønhed indfanger Forfatteren, og hans Mening er vel udtrykt i fogens Tlitel og í den optimistiske Slutning, hvor Ang- slen og Længslen jages bort, da del ventede Skib trods Uvejrels Rasen vender hjem fra den farc- fulde Færd. | Det er en livsbekræftende Bog, en værdifuld Skildring af noge!, | som var og som lever hist og her endnu. Trods Fortællingens Bredde er det vel værd at ofre Læsningen af Tid paa denne | Bog. H. C. H. | Iryk pan del Rita Stangsæbe kun bruves | til alt hør bruges af ulle—. | Í | ØSTEUROPA staar nu PAA DAGSORDENEN. | De baltiske Stater og Polen vil antagelig kræve, at Litauen | kommer med i Samarbejdet. | | den nye Periode auf diplo- Aktivitet til ringen af den europæiske Situn- matisk Konsolide- tion anser man i London Litau- en- og Memel-Sporgsmaalet for at være af væsentlig Betydning. Lavals Rejse forleden til War- szawa og Moskva forlægger Tyng- depunktet i Arbejdet til Osleu- ropa og til Udviklingen af Øsl- paglplanerne, san de kommer at indeslutte de baltiske Stater, Po- len og muligvis Tyskland, nu fransk-russiske Pagt naar den vel er bragt i Havn, og den russisk-czekoslovakiske Pagt er ! vel paa Vej. Som bekendt gik Hitlers sau- kaldte Stresa-Tilbud ud pan At- slutningen af Ikke-Angrebstrak- | taler, knyttet sammen med Pag- ter om at nægle Stølte lil en Nation, Litauen, saa længe angribende men han udelukkede Memel-Spørgsmaalet ikke er løst. Nu har Estland, for kort Tid siden holdt Udenrigs- Blok, Litauen, den balliske Letland og ministermøde i Kovno, og Mø- Stater var rede til Samarbejde til Sik- det erklærede, at disse ring af Freden i Østeuropa. Man lingelsen for et saadant Samar- antager i London, at Be- bejde er, at Litauen komme: med. Man antager ogsaa, al Polen, (rods den langvarige Uoverensstemmelse med Litau- en, vil stille den samme Betin- gelse. Det noteres i London, at Pil- sudskis (nú er hann devdur) personlige Adjudant ogsaa er ankommet til Kovno. Selv om han ikke har en Diplomals Myndighed, anlager man, at hans Opgave er al soge Vej og Midler til male Forhold mellem Polen og bedre og mere nor- Litauen. | Stotletraktal, omfaltende Staler Tyskerne vil under Ingen Omstændigheder kæmpe | for Bolschevikerne“. Hellere end at undertegne en saadan Traktat vilde jeg hæn- ge mig", siger Hitler. Hitler forsøger nu at gøre Ind- amerikanske Pa blikum. Del gamle og ansele Ugeblad »Literary Digest« offentliggør et Interview med den tyske Rigs- > | kansler, hvori han siger, ut Re- vanchekrige er forældet. Tysk- land har opgivet Tanken om at fore Krig om Landomraader og ikke en ønsker overhovedet Krig. Inden en Time efter en Krigs Udbrud vilde Flyvemaski ner med Bomber have ødelagt Europas Hovedstæder. Vi er rede, siger han, og har altid væ- | ret rede lil al sælle vor Under | skrift pan et hvilket som helst Dokument, hvis Foólver kan overses, og hvis Formaal er Fred, Vi er rede til at indgun Ikke-Anurebstraktater med hele Verden, rn deligt. hvis vi bare behundles Men underskrive en gensidig vi er ikke villige ne i Østeuropa, for Tyskerne vil ikke under nogen Omstæn- digheder kæmpe for Bolschevi- kerne. Í en saadan Krig vil vor Nalion simpelthen nægte at Hellere derleyne en saadan Traktat vil- marchere. end at un- de jeg hænge mig. Lysingar KERNER Bestu og Diligasiu Sukurvørur Sukurveruhúsið. Eisini tygum vilja gerast vissur í, at tað loysir seg at ber! lysa, tygum royna eina lýsing í „Feroya Social-Demokrat“. Ringið til prentsmiðjuna máltr. 143. Vort Telefonnummer 143. Keypið frå teimum, sum lýsa Í cøroya Social-Demokrat“ Vor Krone Margarine overgaar al anden Margarine i Kvalitet og Velsmag. A/S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarine/ubrik. Keypid frå teimum, sum lýsa i FØROVA SOICAL-DEMOKRATI Den er å hvitusunnu. Vejen til en virkningsfuld Reklame Sit RITA SÆBESPAANER til al finere Vask Málaraforrættning. Papp, tapel, møpulpolitur, alt målarafakinum viðvíkjandi! Best, biligasl. Ordrar frå bygdum ekspederast umgangandi. M. P. Jacobsen, Tórshavn. Telef. 287. Toiletsæben „Okkara“ er den fineste fine og den bil- ligste billige af al Toilelsæbe. Ulgevarar: Blaðstjórar Kast alle Bekymringer over Bord og køb kun vor Margarine MM SF AS THORSHAVNS MÆLKEFOR- SYNING OG MARGARINEFABRIK Den er lige vidunderlig tíi Bordbrug, Stegning og Bagning. 6 sgennern ci og den bliver No. 1. Føroya javnaðarflokkur hevur a0alfund (ringfelagsfund) å Tvøroyri Formaðurin. Annoncerende!! Anpnonce í Føroya Social-Demokrat““. „Feroya Social-Demokrat' har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum Det er derfor i Deres egen personlige In- teresse at benytte ,, Føroya Social-Demokrat“ til al Avertering i Fremtiden. „Okkara“ TOILETSÆBER er drøje, billige? og har den Par- fume, som De synes om. Hvorfor gaa over Aaen efter Vand — hvorfor bruge udenlandske Sæ- ber, naar De kan faa færøske, som er bedre og billigere, fra Fabriken =, OKKAR A * === Vi fremstiller nu færøsk Smelteost den er fed velsmagende og billig, A/S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. Javnaðarmannalelog P. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður. P. K. Mouritsen, Tórshavn. Preulsmidja B. Z Jensens, Tórshavn EH |!