leygardagur 18. mai 1935síða 4
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
vene ge
=
TET
TTL SR LG
;
Á
+
#4
William Heinesen:
Blæsende Gry.
5. Maj skrivar »Social-Demo
kraten«, Keypmannahavn, hettu
bókaummaæli:
Denne Roman fra Færøerne
maa nødvendigvis aftvinge Inte
Den ert
Der er ikke nogen egentlig Hoved-
resse, vidtspændende.
den. Handlingen er
person í
ikke afgrænset eller koncentrerel.
Skildringen er bred og ofte
omstændelig, Smaa og store For-
hold smyger sig lige bredt malede
ind i hinanden. Men naar Læs-
ningen er endt, sidder man med
et udmærket Indlryk af Livet
og Menneskene paa nogle sman
Øer, der befinder sig paa Græn-
Nutid i
den
sen mellem Fortid og
deres Udvikling, I store
literære Mosaik, Forfatteren har
sammenstillet, glimter en Række
Enkeltheder, og de
Pletter for-
ypperlige
mindre værdifulde
ringer ikke Mosaikens Værdi |
som samlet Kunstværk.
Det er Øerne Trymø og Husø,
der danner
Her
Traditioner, de sære Typer og
Skildringens Bag-
lever de gamle
grund.
den nagende Overtro. Enkelte
Dønninger fra den fjerne øvrige
Verden bringer Uro og Usikker-
hed. Afsætningen af Fiskefang-
slerne er kommet ind i andre
Former end tidligere, og Men-
taliteten forandres dermed. Kun
langsomt herude paa disse smaa
Øer, men det gamle brydes med
del nye, der uundgaaeligt tvin-
ger sig frem.
Vi lærer Øernes Mennesker at
kende. Handelsmanden Landrus,
der er en sær Blanding af Guds-
frygt, gammel Overtro, Handels-
snuhed og Angst for Menneskene.
Den
Vitus,
Salmer og Folkeviser og gerne
omvandrende Vagabond
der kender de gamle
beruser sig í deres vældige |
Kvad. Kynikeren Sagfører Mor- |
berg, der er saa forskellig fra
alle de andre og som haaner
deres Tro og Fordomme og
drikker sig permanent fra Vid
og Sans. Læreren Balduin, Ung-
under sine
karlen, der lider
seksuelle Hæmninger og derfor
kaster sig over et vældigt Studium
af Anlroposofien. De unge
Fiskere, dristige eller fortrykle,
voldsomme eller angste. En
broget levende Skare af Menne-
sker, som man forstaar, fordi
de skildres saa ærligt.
Disse Mennesker følger vi i
Fest som i Sorg, Vi er med ved
det slore Bryllupsgilde, hvor
den rige Købmand — giftes
med Simona, Datteren af en
Fisker paa Trymø. Folkedansene,
Skæmterimene ved Bordet, de
Unges Løjer og Drikkeskikkene
væves sammen til et festligt
Billede af den store Begivenhed.
Og midt i Begivenheden er den
gale Præst placeret. Religions-
vanvidet og Angsten for den
Ondes stadige Forfølgelse plager
ham, saa hans hjerlensgode og
ligefremme Kone may leve i en
Indfald,
Menneskers
stadig Angst for hans
Vi oplever disse
tunge Sorg, naar Ulykken ram-
mer Øen, naar Stormnælterne
fylder dem alle med Ængstelse
for de Kære, der er pun Havet.
Og tværs gennem Bogen følger
vi Vækkelsens Gang over Øerne,
Kampen mellem den gamle |
Kirke og den nve Sekt.
Ogsaa Foraarels og Naturens
Skønhed indfanger Forfatteren,
og hans Mening er vel udtrykt
i fogens Tlitel og í den
optimistiske Slutning, hvor Ang-
slen og Længslen jages bort, da
del ventede Skib trods Uvejrels
Rasen vender hjem fra den farc-
fulde Færd. |
Det er en livsbekræftende Bog,
en værdifuld Skildring af noge!, |
som var og som lever hist og
her endnu. Trods Fortællingens
Bredde er det vel værd at ofre
Læsningen af
Tid paa denne |
Bog.
H. C. H.
| Iryk pan del
Rita Stangsæbe kun bruves |
til alt hør bruges af ulle—. |
Í
|
ØSTEUROPA
staar nu
PAA DAGSORDENEN. |
De baltiske Stater og Polen vil
antagelig kræve, at Litauen |
kommer med i Samarbejdet. |
| den nye Periode auf diplo-
Aktivitet til
ringen af den europæiske Situn-
matisk Konsolide-
tion anser man i London Litau-
en- og Memel-Sporgsmaalet for
at være af væsentlig Betydning.
Lavals Rejse forleden til War-
szawa og Moskva forlægger Tyng-
depunktet i Arbejdet til Osleu-
ropa og til Udviklingen af Øsl-
paglplanerne, san de kommer at
indeslutte de baltiske Stater, Po-
len og muligvis Tyskland, nu
fransk-russiske Pagt
naar den
vel er bragt i Havn, og den
russisk-czekoslovakiske Pagt er !
vel paa Vej.
Som bekendt gik Hitlers sau-
kaldte Stresa-Tilbud ud pan At-
slutningen af Ikke-Angrebstrak- |
taler, knyttet sammen med Pag-
ter om at nægle Stølte lil en
Nation,
Litauen, saa længe
angribende men han
udelukkede
Memel-Spørgsmaalet ikke er
løst.
Nu har
Estland,
for kort Tid siden holdt Udenrigs-
Blok,
Litauen,
den balliske
Letland og
ministermøde i Kovno, og Mø-
Stater
var rede til Samarbejde til Sik-
det erklærede, at disse
ring af Freden i Østeuropa.
Man
lingelsen for et saadant Samar-
antager i London, at Be-
bejde er, at Litauen komme:
med. Man antager ogsaa, al
Polen, (rods den langvarige
Uoverensstemmelse med Litau-
en, vil stille den samme Betin-
gelse.
Det noteres i London,
at Pil-
sudskis (nú er hann devdur)
personlige Adjudant ogsaa er
ankommet til Kovno. Selv om
han ikke har en Diplomals
Myndighed, anlager man, at
hans Opgave er al soge Vej og
Midler til
male Forhold mellem Polen og
bedre og mere nor-
Litauen.
| Stotletraktal, omfaltende Staler
Tyskerne vil under Ingen
Omstændigheder kæmpe |
for Bolschevikerne“.
Hellere end at undertegne en
saadan Traktat vilde jeg hæn-
ge mig", siger Hitler.
Hitler forsøger nu at gøre Ind-
amerikanske Pa
blikum.
Del gamle og ansele Ugeblad
»Literary Digest« offentliggør et
Interview med den tyske Rigs-
>
| kansler, hvori han siger, ut Re-
vanchekrige er forældet. Tysk-
land har opgivet Tanken om at
fore Krig om Landomraader og
ikke en
ønsker overhovedet
Krig. Inden en Time efter en
Krigs Udbrud vilde Flyvemaski
ner med Bomber have ødelagt
Europas Hovedstæder. Vi er
rede, siger han, og har altid væ-
| ret rede lil al sælle vor Under
| skrift pan et hvilket som helst
Dokument, hvis Foólver kan
overses, og hvis Formaal er
Fred, Vi er rede til at indgun
Ikke-Anurebstraktater med hele
Verden,
rn deligt.
hvis vi bare behundles
Men
underskrive en gensidig
vi er ikke villige
ne i Østeuropa, for Tyskerne
vil ikke under nogen Omstæn-
digheder kæmpe for Bolschevi-
kerne. Í en saadan Krig vil
vor Nalion simpelthen nægte at
Hellere
derleyne en saadan Traktat vil-
marchere. end at un-
de jeg hænge mig.
Lysingar
KERNER
Bestu og Diligasiu
Sukurvørur
Sukurveruhúsið.
Eisini tygum
vilja gerast vissur í,
at tað loysir seg at
ber!
lysa, tygum
royna eina lýsing í
„Feroya
Social-Demokrat“.
Ringið til prentsmiðjuna
máltr. 143.
Vort Telefonnummer
143.
Keypið frå teimum,
sum lýsa Í
cøroya Social-Demokrat“
Vor Krone Margarine overgaar
al anden Margarine i Kvalitet
og Velsmag.
A/S Thorshavns Mælkeforsyning
& Margarine/ubrik.
Keypid frå teimum,
sum lýsa i FØROVA SOICAL-DEMOKRATI
Den er
å hvitusunnu.
Vejen til
en virkningsfuld
Reklame
Sit
RITA SÆBESPAANER
til al finere Vask
Málaraforrættning.
Papp, tapel, møpulpolitur, alt
målarafakinum viðvíkjandi! Best,
biligasl. Ordrar frå bygdum
ekspederast umgangandi.
M. P. Jacobsen, Tórshavn.
Telef. 287.
Toiletsæben „Okkara“
er den fineste fine og den bil-
ligste billige af al Toilelsæbe.
Ulgevarar:
Blaðstjórar
Kast alle Bekymringer over Bord og
køb kun vor Margarine
MM
SF
AS THORSHAVNS MÆLKEFOR-
SYNING OG MARGARINEFABRIK
Den er lige vidunderlig tíi
Bordbrug, Stegning og Bagning.
6
sgennern ci
og den bliver No. 1.
Føroya javnaðarflokkur
hevur a0alfund (ringfelagsfund) å Tvøroyri
Formaðurin.
Annoncerende!!
Anpnonce í
Føroya Social-Demokrat““.
„Feroya Social-Demokrat'
har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum
Det er derfor i Deres egen personlige In-
teresse at benytte ,, Føroya Social-Demokrat“
til al Avertering i Fremtiden.
„Okkara“ TOILETSÆBER er
drøje, billige? og har den Par-
fume, som De synes om.
Hvorfor gaa over Aaen efter Vand
— hvorfor bruge udenlandske Sæ-
ber, naar De kan faa færøske, som
er bedre og billigere, fra Fabriken
=, OKKAR A * ===
Vi fremstiller nu færøsk Smelteost
den er fed velsmagende og billig,
A/S Thorshavns Mælkeforsyning
& Margarinefabrik.
Javnaðarmannalelog
P. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður.
P. K. Mouritsen, Tórshavn.
Preulsmidja B. Z
Jensens, Tórshavn
EH
|!