leygardagur 25. mai 1935síða 3

den í . snuset det op. Aa, Pine, nu har jeg det. Del er den f... Gardin. Jeg har í min Befippelse glemt at trække den for. Det er ikke første Gang, at jeg er overnervos og glemsom. Men Nu lige ud af Posen. Dam under Højen, ham, Redaktøren, er i han skal have del. Thorshavn. Men det er lige megel. Jeg behøver ingen at oversætte, støbe mine Kugler lil færøsk — og det er ogsua lige megel, jeg er jo alligevel opdaget. Saa skidt med det. Jeg kan mit Ansvar bevidsl og Jeg kører frem med Men hvorfra skal jeg faa Krullet og Kuglerne, de dødbringende. Det være svare for mig. aaben Pande. er da f , . . som jeg er tom heroppe. Lad mig se. Hvad skriver han her i Socialen. »Fyrsti mai.« Nu har jeg det. Det maa det være. Ja, det skal blive en nydelig første Maj, som jeg skal rede for denne Søn af d Ha, ha! det ikke f. sig, at det Krapyl af to Skole- Men er nu at tænke lærere skal kunne faa nabnet Øjnene paa den færøske Fisker og Arbejder. Nej, nej, det maa Det ellers er vi levende leveret. Jeg ikke ske. maa forhindres, vil, jeg, jeg — ja, hvordan skal jeg nu tage det? Det løber sur for mig. Jeg vil blæse op, skrige, Fare, som om den skraale det Í .. krater fører med sig for os store op Pak af Socialdemo- — se, nu fortalede jeg mig eller rettere, sagde, hvad jeg mente, hvad jeg ikke skal gøre — jeg jeg ikke mener, altsaa her, at Social- og Færøerne. selvfølgelig sige det, skal demokraterne er en Fare Pestilens for hele inclusive alle Indbyggerne, store som smaa. Og saa vil jeg haane, og ned ad Ryggen, gennem Marv spotte, saa det bider isner og Ben. Jeg vil gøre deres Maj- fest til en Fiasko. Mænd samlede De ca. 300 voksne og Kvinder, der var der ude paa Torvheyggj for at høre Majtalen af denne Himmelstor- mer, vil jeg ganske rolig — med et flot Sving paa — redu- cere lil nogle faa, f. Eks. 3—4 Det ligegyldigt, om de, der var for- Stykker. er mig revnende samlede derude, — jeg var ikke selv til Stede, jeg turde ikke, aa, jeg gad ikke — ja, det er lige- om Tilhørerne falder af denne — lad mig bare indrømme gyldigt, baglæns Forbavselse over det — noget tykke Løgn. De er i den Grad inficerede af Socia- lismen alligevel, at de er haab- løst Det, det tilintetgøre fortabte for os. gælder om, er at Socialismen ude paa Bygderne. Tilintetgøre dens Talsmænd, »forspråkarar«, som min Ven oversalte sidste Gang — er han nu min Ven? Den f . . . Tvivl! jeg helliger jo vidste! >Hensiglen Midlerne« Gud velsigne dem, der knæsalte og Bare kanoniserede denne Regel eller Lære. Det er min Hensigt al ødelægge Socialisterne, hvortil altsaa alle Midler er hellige. De fornemste Midler dertil er Løgn og Spot (foreløbig ikke Mord). Jeg vil altsaa gånske rolig lyve til Fiasko, lige saa stor en Fiasko Majdemonstrationen en som den i Virkeligheden var en efter Forholdene uforventet Succes. Jeg vil gøre dem til de elendigste af alle elendige. Maj- talen, den gør jeg selvfølgelig til et fjollet Makværk, som intet voksent Menneske gad høre paa, skønt jeg har hert, at de paa- hørte den meget interesseret. Men jeg gør det alligevel, saa kan de, der har hørt den og læst den, forundres saa meget, min Dømmekraft. de vil, over Ha, Dømmekraft! Jeg dømmer ikke. Jeg fordømmer, fordømmer Socialismen, der vil frigøre Pro- letarialel, Arbejderne og Fiskerne som min Stand harlukreret paa igennem Sekler af Aar. . . . osv. Og produktid »Ogsna en Muj- lalec varð eisini hareflir. grátur yvir, al Ein neyðar tad verunliga eru menn, sum fylgja socialistunum. Ein deyðs- eymkan yvir, at tað er vandi á ferð. Tað er inngangurin. Og búkurin er eitt heilavilt møsn og sinnissjåkt »Anstrængelse for at lyve Fanden et Øre af« um hvussu stór »fiasko«in var hjá socialistunum fyrsta mai. Og halin ein sjålvugging al Eill av sonnum fyrkantad er deydarædd um, eingir socialislar eru til. produkt! kundi kanska Ein fsblokkur gjørt sína nytlu. Abessinien anraaber Geneve om Hjælp. Rygter om Mobilisering i Abessinien dementeres Folkeforbundets Generalsekre- tariat modtog forleden en Note fra den abessinske Regering, hvori denne henviser til den alvorlige Situation og besværer sig over, at den italienske Re- gering sladig ikke har udpeget de Voldgiflsdommere, som i til den abessinsk-itali- af 1928 skal have Konflikten forelagt til Henhold enske Voldgiftstraktat fredelig Dilæggelse. I en Note beklager den abes- sinske Regering sig paany over den italienske Regerings militæ- re Foranstaltninger, og det be- mærkes, at de officielle Taler ikke har ladet nogen Tvivl aa- ben om den italienske Regerings Hensigler. Alle Abessiniens For- søg pan at faa indkaldten Vold- giftsdomstol er blevet saboteret. Noten protesterer imod Itali- ens Paastand om, at den abes- sinske Kejser har anordnet al- mindelig Mobilisering. Abessi- nien forpligter sig uden Forbe- hold til at underkaste sig upar- tiske Dommeres Afgørelse. Nolen slutter med en indtræn- gende Opfordring til Folkefor- bundsraadet om i Overensstem- melse med Folkeforbundspag- lens Artikel 15 at fan gennem- ført en fredelig Løsning, saa alt Abessiniens politiske Uafhængig- blive sikret mod et- hed kan hvert Angreb. | Måling Tapet Linoleum Poul Arne Poulsen. Tlf. 81. Ein genta søkist til 1. juni. Ragnhild Dam. Tovkussak. | óivað við Allir vila, hvussu Føroyingar vilja ið hini nýggju havnini í Grønlandi, vorðið er sum Føroyingar hava bíðið um. Tað skuldi tí verið sjálvundi, al okkara útsendingar á Danulingi, harrarnir Samuelsen og Palurs- fólki frá men lad gjordu son, greiddu hesum viðurskiftum ; leir ikki. Blødini gitlu ymiskt, men eingin visli nakað vist. Ég loyvdi mær lessvegna at minna al menn, vit hava tveir riksdags- og at at spyrja teir. At eg gjørdi nakra a, best mundi vera ólukku vid at beina spurningin tann vegin, tað dugdi eg ikki at síggju, men eg man av óvart hava traðkað harra L.-S. á færnar, ti leikar hann heilt óður í »Dimmalætling«e, so at hon lyftir afturbeinid leyst frá og er nær við at sparka. Hví hann er so illur, er ikki gott al vilu, uttan so er, al fólkalingsmaðurin einki veit um ta nýggju havnina í Grenlandi, L.-S. ætlar at dylja tað fyri fólki. Men hví og al skal sannleikin stingast undir stólin ? Vit hava jú tveir úlsendingar á Danaltingi, og tí er tud legið, at L.-S. biður okkum javnaðar- menn senda mann til Stauning at spyrja, um Feroyingar kunna fáa loyva al rógva ut frå Tov- At L.-S. eins og aðrir Føroyingar nú síggja kussak í summar. lað, at ein javnaðarmaður hevði fi — Keypið Suðuroyar margarin! tað smakkar altíð væl! E3 ES Tey, sum ynskja kjøt til Kristihimmalfartsdag, biðjast um at tekna seg hjá Edward Mor= tensen innan tórsdagin. SÓKNARSTÝRIÐ Á TVOROYRI verið lann rælli úlsendingurin fyri Foroyingar, er einki at ivast fyrr hevur hann íkki ti veit, at lað er ein faliterklering Í; men viðgingið tað; hann viljað til følkalingsmannin, og har er skeggið ovnær høkuni; men lá harra L.-S. nú vil viðganga, hesum, mega vit siga, at >tað er | gudsbarn, ið batnar, »beltri og seint enn aldric. Tá L.- cooperativ fiskastykkir, man hann er S. skrivar spoyskliga um óivað gleða seg til, at fyritøkan Porkerningum fer f hund- hjå arnar; men hesum vóni eg, at Annars uð- skrivað Vika- num. Tó haldi eg tað vera logið hann verður snýtlur av. høvdu Porkerningar verið gl art yvir, al L.S. heyði um sambandsholini úti í atskriva um viðurskiftir í Grøn- landi og í Porkeri í somu grein; lað tann men er ikki fyrsti vavgreyturin, id hr. L. hevur bjórað saman. J. H. Danbjerg. Tíðindi. Spanska sjúku gongur nú Í Suðuroy f næslan ellum bygd- unum. Fólk vilja vera við, at hon er komin norðan eftir. Sjúkan er vánalig fyri summi, og alt í alt siga, at ein slík sjúka má ein | kemur illa við nú mitt í arbeiðs- | líð. FKítt | eplini eru at selu niður. Menn Suðurland- inum. Teir hava 14 dagar frí al er fiskaarbeidid, og koma nú heim av seta eplir niður og skera torv. | Leggjast leir nú sjúkir, og ikki er annað at vænta — so | verður tað stórur missur fyri | leir. | [la er ansað eflir, at sjåkan | kom til Føroyar, og illa er at- Í borið, at hon slapp at breiða | seg um alt landið. Tað skuldi | havt verið kunngjørt í blød- unum, at hon gekk í Klakksvík, so kundu fólk hildið seg burtur haðani frá; men nú er ovseint. Heimkomin skip. >Fagrunes< 17000, »Langanes« 17000, 19000, >Huavellenc mm 7 | Stuttligt ella lítil er barnsins uggl. Tidindamadur»Dimmalætting«- ar (harra sýslumaður Djurhuus?) | og »Føroyatidindi« ikki at tala um, hava leitað sær frægd og ugga í at gera tey um trýhundrað ið komin saman úli á Torvheyggi vaksnu menniskjuni, vóru I. mai til nøkur fá memniskju. Mett at alt fólkið, ið heima var. var kalla arbeiðs- Vit unna teimum henda teirra barnsliga stuttleika. Tyske Oprustninger syd for den danske Grænse. Et Brud paa Versaillestraktatens Bestemmelser. »Ekstrabladet« telegrafe- redes at de forleden, tyske Oprustninger nu for Alvor be- gynder at komme Danmark ind paa Der Tiden Syd for Grænsen hemme- Livet. foregaar for lighedsfulde Ting, og det synes, som om Tyskerne her er í Færd med at bryde flere Bestemmel- ser i Versnilles-Traktaten. I Følge det at befæste den syd- denne er nemlig forbudt Tyskland slesvigske og holstenske Østersø- Det Omraade, der skal afmilitariseret, kyst. være begynder ved Flensborg Fjord, og det er pau detle, at man i den sidste Tid har kunnet iagttage Begyn- delsen til et nyt stærkt Forsvars- Saaledes og Angrebsredskub. gøres Kiel paany til en stærk Fæstningsby, og langs Kieler- fjord genopbygges de i 1920 Hele Arbejdet Militarisering ødelagte Forter. paa denne nye i * > (17 i * 1p* eve s % » y foregaar under meget stræng Hemmelighedsfuldhed. Enhver Arbejder, der er beskæfliget ved de nye Anlæg, paalægges meget stræng Tavshedspligt. Ogsan i Flensborg mærkes de nve Bestræbelser. Der opføres saaledes en stor ny Kaserne, og i Slesvig By er den derværende stærkt udvidet. Kaserne blevet , Lægerne deltager i Samariler- kursus, og der hersker stor Mangel paa unge Civillæger, da disse alle lader sig uddanne til Militærbrug. løvrigt meddeles fra Tønder, al der Øen Sild foretages paa vældige Luflovelser baude ved Dug og ved Nat. EF Partifælle! Hardu spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om hanholder,,FøroyaSo- cial=-Demokrat“? Ger han det ikke, ber du opfordre ham dertil. — Ferðist vid „Tjaldrinum“.