leygardagur 8. juni 1935síða 2

ast við eðrum. Vit eiga ut gleða okkum yvir all gott og gagnsligt og serliga gleða okkum yvir hvort frumstig Í oyggjunum; ti eingin fer illa av, at ødrum gengst væl — tvørtur Ímóli; lå ið tud « regnar á preslin, dryppar eisini á deknin. Tey, sum ikki hava hesur tilfinningar, eru ikki kul- turell vaknaði og standa á lægstu trappu Í mentunarliga stiganum, Og so kom skipið >Ananac. Verið tað vælkomið ! Her er ein ljósgeisli hjá yvir 100 fiskimonnum og teirra kæru. erfpn hann við báðum gera úrslitugóðun tår, men sjålvt um pengaljenaslan ikki verður eftir ynskjum, so verða vit lå matadir ta Hdina«, Einki båtsfiskari er at kalla longur í Føroyum og lønar seg illa at:rógva í Íslandi. Og hvussu mangan eru ikki vónir Føroy- inga brostnar har og eru heim- aftur komnir — fálækari en lá, ið teir fóru? Men mong Íslands árini hava eisini verið gleðilig. — Ynskjandi er nú fyri all- ar partar, at henda Grønlunds- ferð »Anana«s má eydnast. N. A. EIDESGAARD. Ben ukristelige konservative Politiks ukyggelige Spekulation i Kristendommen. —— Vi Sociuldemokrater mener, at man tjener Religionen bedst ved, ut den plejes og dyrkes som en Privulsng, ukrænket af den politiske Kump. Er det ikke en Kendsgerning, ul det religiøse Liv ytrer sig med mere Liv og Inderlished indenfor de forskel- lige Sekler, end hvad gennem- ganende er indenfor Stalskirken? Dette sel inlel beviser, at: man religiøst tuber ved at skille det nundelige og verdslige ud, her naturligvis Det er relfærdige, idet man vel | tænkes pua og Kirken. ogsun det mest kan forstaa, at de Borgere, som staar udenfor Folkekirken, ikke kan andet end prolestere imod at yde Bidrag til den i Form af Skal og unden Afgift. Det ser unægtelig noget usma- geligt ud, naar poliliske Partier i mer eller mindre udæskende Form som Trækplaster — man kunde | hen fil tver Religionen fristes lil at sige Skærmbrædt — for en antisoeial og for den mindre bemidlede huardhændet Politik. For en, der tænker og kender | f. Kks. de all, Forsorg og Hjælp til de hjælpe- konservatives Kamp imod der hedder social lose, kan del ikke andet end fulde for Ricmands- og blot at skilte med Religionen, Kristen- 3rystet, naar Overklasseparti ikke ugenert tillader sig dommen, hvis røde Ledelraad i Apostlenes Dage var at gøre det for, nl Nød og ondt,men som ydermere stempler yderst ingen skulde sulte, lide have det dem, som arbejder i Kristus sociale Aand, som ukrislelige. Højdepunktet af denne skamløse Vanhelligelse af Kristendommen man nok siges at være de kon- servalive Blades ublufærdige ugentlige Placering af en Søn- Siden af alt prædiken ved Staten dette | lee opbvøgelige | en program Dehkæmpelse auf Prole tarialels Krav om at erholde gode og frie Kunr og fuld og live Rel Samfundets med (Overklassen til Goder, eller del ei | R »Ki igshelle«, | kirke ns Forherlivelsen af Ammunitlionsmagnater, Diktuto- | 5 mm» | Grund, har gjort sig fortjente | givne kirkelige Myndigheder til til Æren for Verdensoprusinin- | rer, der gen, eller der snaskes i de for- ved at fastslan at Politik og Relizion ikke blot har noget | med hinunden al gøre, men ul skellige Sensationsuhvrligheder om Mord, Voldlægt m. m. m. Denne nærmest uhvrlige Spe- kululion í og Misbrug af Kristen- dommen har i Udlandel udvik- let sig lil det skumlese, og mun er for Tiden Vidne til, at vore Partier Blude er godt paa Vej til al have lært hjemlige konservative og deres respeklive deres store Forbillede Kunsten af. Tug f. Eks. og læs >Politik og Religion« i det højkonserva- tive Blud »Føroyatfdindi« Nr. 22. Samtidig som der her serveres de tradilionelle Forsøg paa al Modstan- dere af Kristendommen og der- gøre Socialisterne til ved Oplosere af Samfundet, fremhæves de konservatives kristelige Grundsætninger. Jeg tillader mig at citere føl- gende: »Det skal ingenlunde skjules, at de to Parlier — Sambands- partiet og Selvstyreparliet —, som hidtil har spillet den største Rolle i færøsk Politik, mærkeligt nok ikke har indset Betimelig- heden af i Programmer at indtage et klart Standpunkt til: Religionsspergsmaalet. Men vi maa ud fra den Kendsgerning, at Formændene for disse Par- tier tilhører Protestunlismen, have Lov lil ut antage, at deres politiske Arbejde er undergivet tespekt for de kristelige, Grund- og deres den morulske Læresæl- ninger, som er saa afgjort nød- vendig for en sund og naturlig Udvikling af vort lille Samfund. Imidlertid burde det Selvfølge, at politiske Partier, der ikke er socialistisk indstillede, klart og utvetydigt tog Stilling til delle det vigtigste af alle Spørgsmaal, Det Standpunkt, som det kon- servalive Folkeparti indtager i klart og utvelydigt og kan ikke mis: forslaas. Ved sin kloge og sunde Politik har Det konservalive Folkeparti ingen Være en Relizionsspørgsmualet er Vanskelighed de kort sagt er usdskillelige, Í Partiets Program udtules tydeligt og bestemt: »Anerkendelse af Kristendom- mens religiøse og etiske Betyd- ning lil Folkets Højnelse. Folke- Bevarelse pan den evungelisk-luterske Ret for de naturligt al rande i Kirkens indre An- Bekendelses | liggender,« | AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Stiftet 1906. Hovedkontor: THORSHAVN Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Kontortid 11—3. Hovedkontoret i Thorshavn tillige aabent 6—7 for Ind- og Udbetalinger. Til åtferdir og annað summarbrúk eru flonelsbuksur bestar og vakrastar, Flonelsbuksur kunnu fåast alt fyri eitt. Onnur klæðir oftast eftir máli. re. 328. Í. 0. Reinert, Tórshavn. vejr 328. Fólkafundur í $ andoy. 2. hvílusunnudag kl. 3 s. p. verður fólkafundur í Skálavík. Rødarar: Sigvald Djurhuus, Sverre Patursson, Hans A. Djurhuus. Um ókyrt er í Skálavík, verður fundurin heima á Sandi. - Hornblåsturfelagid verður við. Feroya ungmannafelag. Er dette ikke Toppunktet af aandelig Ublufærdighed og ækel Spekulalion í noget saa ophøjet som Kristendommen. Tænkesig, at et Parti, som i al sin verds- lige Indstilling er kontra Jesus Kristus yderst radikalt-sociuli- sliske sociale Lære, kan tillude sig et suadant Mual af Blasfemi, Er da helligt for disse Mennesker, siden de kan tillade sig at hyppe deres Politik i Ly af en intet sandt, rent og ukristelige kristen Maske. Marie. Tidindi. K. F. U. M. Hjemligt Søndag: Samvær. Læsestue. Kl. 8. U. ÁA. Kl. 8: Bibeltime. Mandag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Y. Á. Kl. 7. Børnehaven en aaben hver Sognedug. + * Boðasteinur, Fuglfjardarskipid, var 31. mai komið undir land veslanfyri Mikines. Stilli var, og oljan var uppi. Skipsbálurin varð settur út, og 8 menn skuldu rógva inn til Mikinesar at keypa so frætt av olju, at skipið kundi sigla inn; båturin kom í Slreingin, og leir vóru illa staddir. Teir settu upp á mastur eflir hjálp. Ein motorbåtur úr Sørvågi, sum var á Alir6dri, bjargaði leir og sleipadi teir inn á Sørvåg. Skaði. »Lizzie« kom midvikudagin til Huvnar vid einum ungum manni úr Riluvík; hann hevði í brúð- leypi skotið uðru hondina av sær, * * | hevði tað 31 Peningsvirði. (Eftir Foroya Banka). 6. juni. London 22.40 New York 155.50 Hamburg 184.00 Paris 30,20 Madrid 62.60 Amsterdam 308.65 Stockholm 115.65 Oslo 112.70 Rom (4/;) 37.95 * á; * Hetlandsferðir. »Signhild« fór miðvikukveldið til Hetlands. Ferðafólkið, 20 í tali, har ímillum 5 kvinnur, mátti frætt, at onkur royndi at fáu hesu ferðina mynstra. — Vit hava »forpurrada«, men lað miseydn- aðist Hóskvoldið fór »Tjaldur« av Havnini við 65 ferðafólkum til Umframt ferðafólk til Het- vóru Keypmannahavnar. lands, harav 16 bollspæl- arar úr Havnar Boltfelag. * Tórshavnar havn. 2. juni Ribes, Esbjergari, úr Onglandi, har hann herði selt fyri 435 pund. 3. Thor, Helenu, finsk skonnart við viði til Havnar Timburhandil. 4. Vesla við salti til Maurilzen, Lin. Vedrines fór til Gronlands, Verjuskipið Hejm- Hansen, norskur ransøknarferø til Jan Muyn og Lofoten. 5. Albert dal, Armauer bátur, skuldi Viktor, Lizzie við einum sjúkum manni, Coralia, Signild til Het- lands, Anana. 6. Capella, Lilly skulu á Eysturlandið, Stella Maria, fór til Grønlands. 7. C.M. Slater og Normanner, skulu til Grønlands. * + % Fyrsta útferð bluðsins Í. G. T. 1. sunnudag eftir hvitusunnu. Út- O.s verður ferðarslað verur kunngjørt seinni. | Den tyske Literatur paa Dødslejet. Forleden holdtes der en Nazi-Dag til Ære for den Literatur, der ikke kom paa Baalet 10. Maj 1933. Forleden fejredes i Tyskland »Den tyske Bogs Dage. Muaske til Erindring om den for to Aar siden, den 10. Maj 1933, arran- gerede Baalfest, ved hvilken Lej- lighed Værker af Heine, Jacob Frank, Mann, Wassermann, Leonard Thomas og Heinrich Schnitzler, Sinclair m. fl. gik op i Luer. Maaske er Grunden kun den, al den tyske Boghandel trænger til en Opstrammer. Thi det gaar unægtelig elendigt for den tyske Bog. Den ligger paa Dødslejet. Og Sygdommen da- terer sig fra hin ominøse 10. Maj 1933. At det forholder sig saaledes med den tyske Literatur, bevi- ser en Række Artikler i »Bør- senblatt fiir den deutschen Buch- handel« og »Berliner Tageblatt«, Det sidstnævnte Blad skriver, at Leipziger-Boghandelen stadig gaar tilbage. Samllige store For- lag staar foran Sammenbrud, de store Aktieselskaber arbejder med Underskud, og det er kun Tid, gamle og berømte tyske Forlag et Spørgsmaal om naar maa likvidere. Udførslen af tysk Literatur standset. I 1928 havde Lepziger-Boghan- delen endnu en Udførsel, der beløb sig til 284 Millioner Mark. I Aaret 1933 sank dette Tal til 125 Mill. I 1934 til 75 Millioner Mark. Krisen i Tysklands spe- cielle Bogby er intet særligt ene- staaende Fænomen. Det ser lige- saadan ud over detøvrige Land. [ 1932 udkom der i Tyskland 30.000 Bøger i et samlet Oplag paa 120 Millioner Eksemplarer. Antallet Værker var 60 Millioner. nyoplrykte ældre Alle- rede i 1933 var Tilbagegangen paa enorm. Delle Aar udsendtes i hele Tyskland kun 12.000 Bøger | i jalt 3O Millioner Eksemplarer, og Antallet paa oplrykte ældre Værker sank fra 60 til 10 Milli- 1934 betød en ny Ned- Der blev da kun udgivet oner. gang. 10.000 Bøger, og Oplaget var kun 22 Millioner. Í Aaret 1932 androg Værdien af den tyske Bogeksport ikke mindre end 39 Millioner Mark, Udførselsoverskudet 23 Millioner Mark. 23 Millioner Bogeksem- plarer fandt Vej fra Tyskland I 1933 var Eks- portværdien allerede gunet ned ud i Verden. til 7 Millioner og Udførselsover- til 600.000. 1 1934 var Eksportværdien nogenlunde den skudet samme, men Udforselsoversku- det var forvandlet lil et Under- skud paa 400.000 Mark. Det vi- ser, at Tyskerne i Mangel af god hjemlig Literatur er søgt lil den udenlandske. Aarsagen er naturligvis í første Række Kvalitelsforringelsen. —