leygardagur 17. august 1935síða 3

Stórur „principiellur“ SIGUR fyri arbeiðsmannafelagið „Fylking“ á Tvereyri. Arbeiðararnir á Tveroyri eins og flestir skilagóðir Foroyingar hava leingi sæð, at ein av veik- leikunum í okkara samfelags- vidurskiftum er kredilsyslemið ella rættari: hill ókontanta-sy- stemið. Foroya javnaðarflokkur fyrst, síðan og Vágs arbeidarafelag Foroya arbeidarafelag hava barst kontanta lønrindan Men år | komið — fyri at fáa sella í gildi við lóg. hesum er enn ikki so segði maðurin: nakað po- silivt., Løglingid viðlók víst eilt upp- skot til lóg. Men tað er ikki framt; lí leir rådandu har niðri lógaruppskot meina, at hetta hevur fílíkar brekir, hol, at menn kunna smelta sær ígjogn- um, so ætlanin við lógini: kon- verður »il- tant lenrindan Jusorisk«, av ongum. — Arbeiðararnir á Tvøroyri til sæltis royndu so at koma vid særliga skipan: stovnan av einum | útbetalingarkantóri. | hella. | arbeiðsgevararnar um eina um Ein drállur var Men al enda samdust parlarnir. | Og minst keypmenninir eru glaðir vil fora nú al síga, at ikki | | yvir ta kontantu lenrindanina. Allir arbeiðararnir á Tveroyri | ultan (veir, brødurnir Hans og | Jógvan Hansen undir Heygnum, stóðu samdir um úlbelalingar- kantórið. | Helta fordi til stríð: »Fylking« selli leim sum lreyt fyri al vera limir, al teir góðkendu útbetaling- arkantórið. Teir vildu ikki og vóru tí stroknir, seltir ullan | felags. Teir kundu ikki fáa aðrar kostir enn hinir limir fel- agsins. Har var einki við at gera. Teir logdu sak móli felagnum og kravdu viðurgjald fyri tap av, al teir ikki sluppu at arbeiða við Men teir taptu, »Fylking« vann. saman oðrum arbeiðarum. Tá ið tað er okkum kunnugt, at arbeidarar ymsastaðni hugsa um slovnan av tilfkum kantóri sum á Tvøroyri, er tað óivað alhugaligt at fáa at vita, hvussu spursmálið um úlbetalingarkan- tórið reint juridisk liggur. Vit | skulu dómin orðrælt, sum bann ljóðar lí laka upp aftur annan — báðir dómarnir eru einsljóð- andi: Udskrift af Dombogen for Færøernes Retskreds. Aar den 2. Juli, blev der inden Færøernes Ret afsagt saalydende DOM | i Sag Nr. 168, 1935: Tømer Joen Hansen af Tveraa | ÚR SUÐUROY mod Arbejderforeningen »Fylking«, Tveraa. Overenskomst af 17. Ved April 1934 mellem de Indslævnte en Arbejderforeningen »Fylking«, Tveraa, og Tveraa Arbejdsgiver- truffet Lønningerne ikke forening blev der den Ordning, al maalle afregnes direkte til Ar- bejderne, men skulde indbetales hver Uge lil el af de Indstævnte opretlel Udbelalingskontor. Det- te afregner derefter med de pau- gældende Mcdlemmer, men fra- drager 2!/, 9%, af Lønnen til Be- stridelse af de med Udbetalings- Administration for- Efter Over- kontorels bundne Udgifter. enskomsten havde Arbejderne kun Fortrinsretten til alt Los nings- og Ladningsarbejde fra og til Damper, hvorimod de ikke havde Fortrinsret til Fag- arbejde. De Indslævnle opsagde imidlertid Overenskomsten, og under 10. Februar d. A. blev der mellem Arbejdsgiverforenin- gen og de Indstævnte indgaaet en ny Overenskomst, hvorefter Arbejdsgiverne heller ikke mantle benytte Fagmænd, medmindre disse var Medlemmer af den indstævnte Forening. Sagsoge- ren Tømrer Joen Hansen af Tveraa havde en Tid forinden sidstnævnte Overenskomsts Ind- gaaelse fanet Arbejde ved Ind- retning af el Styrehus paa el Skib, som tilhørte et af Arbejds giverforeningens Medlemmer, men blev efter Overenskomstens Indganelse afskediget fra dette Arbejde, fordi de Indstævnle ikke anerkendte ham som Med- lem af den indstævnte Forening. Der er Enighed mellem Parter- ne om, at Sagsøgeren da kunde være bleven oplaget som Med- lem af den indslævnte Forening mod at underkaste sig dens Reg- ler, herunder KErlæggelse af 2!/, %, af Ugelonnen til Bestridelse af Udgiflerne ved Udbelalings- men kontorets Administration, at Sagsøgeren ikke vilde lade sig optage, fordi han ikke vilde #) | 0 disse 2!/s /,, men selv betale vilde opkræve sin Ugeløn. [del bragt, at Sagsøgeren nu har an- det er ulovligt af de Indslævnte at betinge hans Op- indstævnte For- tagelse i den ening af, at han underkasler sig Reglerne for Udbelalingskonto- ret, og at han ikke kan fan Ar- han staar udenfor bejde, naar den indslævnte Forening, samt at han i Tiden fra Arbejdets Ophør og til Stævningens Udta- 8. Marlís d. Á. Følge af tabl Arbejdsforljeneste haft et har Sagsogeren nedlagt Paastand gelse den som har Tab paa 200 Kr, om, at de Indstævnte lilpligles dels at betale ham 200 Kr. med Renter dels at optage ham som Medlem af den indslævnle For- han betaler al- ening mod, al mindeligt Kontingent, men uden Ret for Foreningen til at kræve yderligere 2!/, %/, af Sagsøgerens Ugelon. De Frifindelse og nedlagt en subsi- Indslævnte har paastaaet diær Paastand. Efter Parternes Procedure er der Enighed om, at tidligere Medlemsskab af den indslævnte Forening, Eksklusion af denne og Restance til Foreningen in- har for Sagens gen Betydning Afgørelse, at de Indstævnle og har værel og fremdeles er villi- ge lil Medlem stel al optage Sagsøgeren som mod, at han underka- Foreningens Vedtægter, herunder Reglerne for Udbela- lingskontoret. Det under Sagen omstridte Spørgsmaal er derfor alene, hvorvidt de Indstævnle er berettigede til at betinge Sag- Optagelse i »Fylking« Sag- søgerens af Erlæggelse af 2'/, %, af søgerens Ugelon til Bestridelse af Udgifterne ved Udbetalings- kontorets Administration. De til Udbetalingskontorets Opret Indslævnte har som Grund telse henvist til de særlige i Forhold, hvorefter det ofte var vanskeligt Tveraa stedfundne for Arbejderne at faa deres for- kontant af det tjente Løn udbetalt Arbejdsgiverne, som i væ- sentlige er Købmænd, og som ønskede, at Arbejderne skulde købe Varer for Lønnen hos den Købmand, der lønnede dem. De Indstævnte kunde efter de- res videre Anbringende ikke stille de enkelte Medlemmer frit med Hensyn til Brugen af Udbela- lingskontoret, da Følgen vilde blive, at Arbejdsgiverne vilde foretrække de Arbejdere, som ikke benyttede Udbetalingskon- Udbela- lingskontorels Oprettelse har ef- toret. Formaualet med ter de Indstævntes Fremstilling udelukkende været at sikre Ar- bejderne kontant Udbelaling af deres Lon, hvilket Formaal nu og de Indslævnte D er opnaaet, gør gældende, at der hos Med- lemmerne kun bliver opkrævel, hvad der er nødvendigt til Ad- ministration af Udbetalingskon- af Løn- toret, for Tiden 2!/, %/, nen. Sagsøgeren har ikke villet bestride Rigtigheden af det væ- sentlige í de Indslævntes Frem- stilling af Aarsagerne til For- maalet med Udbetalingskonto- rels Oprettelse, og Sagsøgeren anerkender ligeledes, at Lønnin- gerne nu regelmæssigt udbetales kontant. Den indstævnte Forening har oplyst, at Antallet af dens Med- kun ca. lemmer er 500, og al Sagsøgeren og Sagsøgeren i en samtidig verserende Relssag om samme Forhold har protesterel mod Udbetaling af Lønningen til Udbetalingskontoret. Da det en rent saglig Foranstaltning til Udbetalingskontorel efter foreliggende findes ut være Sikring af Medlemmernes Løn- forhold, og da de 2'/, %/, af Uge- in lønnen efter Forholdene er et nødvendigt og ikke noget urime- ligt Bidrag til Udbetalingskon- torets Administration, skønnes det ikke at være ulovligt af de Indstævnle at betinge Optagelsen Forening auf i den indslævnte Erlæggelsen af saadant Bidrag. Da det efter eel foreliggende | endvidere har staaet Sagsogeren frit for naarsomhelst at blive optaget som Medlem af den indstævnte Forening mod Er- læggelsen af det nævnte Bidrag, BP» findes han ikke al være beretti- get til at faa Erstatning hos de Indstævnte for tabt Arbejdsfor- tjeneste. Disse bliver derfor i det hele at frifindes, Dagens Omkostninger findes efter Omstændighederne al kun- ne ophæves, kendes De Indstævnte Arbt jdei tor- eningen »Fylking«, Tveruu, bor for Tillale af Sagsogeren Tom rer Joen Hansen af Tveran i denne Sag fri at være. oOpDNnæves. agens Omkostninger of inlet Stempelfor behold. HAY-SCHMIDI LOVEN og dens Tienere paa Færøerne. Af HANS JACOB POULSEN ØRAVIKARLID [I]. Hr. Landinspektørens blesse“ Sysselman- or og dens ,Lovalitet«. 1 5 JÉS I 1930 ser jeg, en » kommer lil Tveraa, at Hr. Land- inspektør Petersen har anbrag! nogle Pæle paa mit Grundareal Hotellet. ikke Udtrykkel thi Hv. hverken mundtlig, oven fol Forbavset er for, hvad jeg blev; Pe- í hy. } (ersen iavce 5 skriftlig eller paa anden Maade i nogen Forvejen underrettet mig derom. Jeg henvendte mig Gil Landinspektøren samme Dag for at faa en Forklaring paa denne mildest talt noget ejen- mægtige Handling. Landinspek- tøren viste sig megel imødekom mende. Han manglede ikke Ord, der dog ikke evnede al give en fyldestgørende Undskyld- ning. Ja, skønt han undskyldte sig, vilde han saagar have mig til at samtykke i, at hans Pæle blive slaaende, saaledes Men skulde Hr. foretage en ny skulde havde sat dem. Rel som han det vilde jeg ikke. Net! Jeg vilde have være Petersen til alt Opmaaling, idet det var indly- sende, at den Opmaaling, som var afsat med nævnte Pæle, ik- ke var i Overensstemmelse med hverken mit eller Kristine Jac- obsens Skødes Maal. | | | | | | | | | | | | | | Opmaalingen var altsaa for- kert! Efter flere forgæves Henven- delser lykkedes det endelig al faa Hr. Landinspektøren til syneladende med til at fore tage en ny Opmaaling efter de i Skødene Maal! Han Dag, hvor jeg og de inferessere- opgivne beslemte saa en de skulde five Møde KI. 3 Eftermiddag præcis ! Nævnte Dag kommer jeg til fældigvis gaaende dér forbi. Kl var I! Da ser jeg Landin- spekløren være ifærd med at maale mit Grundstykke op, skønt det, som nævnt, var be- slemt, at Opmuaualingen skulde foregaa Kl. 3 Eftermiddag. Jeg begav mig selvfølgelig straks til Landinspekloren. Var jeg uventel eller mindre velkommet? Nok om det. Efter et lille Øjeblik udbryde: Hr. Petersen: »Det er bedst al have Lærer Joensens Skøde paa hans Areal, der danner den ene Grænse« Han havde jo ogsaa Skødern« paa de to oven for ligøende Arealer, mil og Fru } OÐSEl Med denne Moliverinø udsatte han Opmaalingen t som har sag han havd« Irem Lærer Joensens Skød De angaves at være i Thorshavn og kunde, sagde han, ikke tilvej« bringes med det samme. Senere talte jeg med Else Ja obsen. Hun sagde, at hendes (Svigersønnens, Lærer Joensens) Skøde var ikke i Thorshavn. Det var 3 Í Maaneder siden, Landinspektør Petersen var rendt afsted med det. inspektøren skulde indvarsle til nyt Møde paa Aastedet del Dag. Men den Dag kom Saaledes var mit første Møde med Autoriteten paa Jordopmaalin- gens Omraade. Jeg maa nok have Lov til at betegne det ' opbyggeligt! ikke videre Hr. rejste til Danmark og Landinspektør bage 1931. Jeg henvendte mig straks til ham og forlangte den lovede Opmaaling Ja, han skulde komme, jo, han skulde nok Han 1 1 1 havde glemt det Han > komme. Han havde saa meget at bestille o h s. v. Jeg skulde bare være ro- lig. leg Han skulde saa nok ringe mig e Mode havde vel I . 1 op, naar jeg skulde gi til Overværelsen af Opmaalingen. 1 ] Men den Opringning kom al- drig lige san lidt som nogen an- den Form for Indvarsling. Men jeg vilde have dette Spørgsmaal ordnet og lod mig ikke tie ihjel, Jeg henvendte mig derfor igen til Landinspektøren. Han boede dengang í Lægeboligen (Kom- muneboligen). Lad mig for en Fuldstændig heds Skyld gengive det lille In- ved dette Besøg lermezzo, jeg havde med denne hoje Herre: Jeg er yderst høflig, banker paa 0. s. V. »Mit Ærinde erg siger jeg, »al spørge, om vi ikke skul gaa Sr: