leygardagur 31. august 1935síða 3

} LOVEN og dens Tienere paa Færøerne. Af HANS JACOB POULSEN ORAVÍKARLÍÐ V. Landinspektør Petersens mærkelige Optræden under hans Vidneførsel. Læsere fik i en Artikler et Billede af ærede Mine af de foregaaende mindre flatterende Hr. Landinspektør Petersen. — Det tersens kan ikke siges, at Hr. Pe- senere Optræden i den mod mig anlagte Sag rehabili- terer ham. Paa Grund af Sagens Gang er jeg nødt til at vende tilbage til Hr. Landinspektørens mere end mærkelige Optræden under hans Vidneførsel, der til min og Forbavselse fleres allerstørste forblev upaatalt af Dommeren, og det endda skønt Hr. Petersen, som jeg i det efterfølgende skal bevise, i iøjnefaldende Grad negli- gerede Dommerens egne dekre- terede Afgørelser. Hr. Petersen siger i sin Vid- neforklaring. »al Indvarsling til Skelpaavisning har været opslaaet i Kundgørel- seltavlen i Frodebø. (I Dommen hedder det: »i Frodebø Bygd«, hvis Riglighed jeg i eflerfølgen- de tillader mig al bestride). Sag- søgle var ikke tilstede ved Skel- paavisningen, men de tilstøden- de Grundejere opgav, saa vidt | det og det Areal, der blev tilbage, var muligt, deres Grænser, blev opmaalt som Sagsøgtes, og Arealet passer omtrent med hans Skøde, idet der kun mangler 4 Kvadratalen, og Størrelsen af Arealet stemmer med Skødet . « Med Hensyn til Hr. Petersens Forklaring, at det Areal, der til- »passede omtrent lagdes mig, med Skodete, er at sige, at dette passer aldeles ikke. Naar faar at De, min ærede Læser, vide, at Hr. Petersen maaler Hr. Lærer Joensen det i hans Skøde angivne fulde Længdemaal paa hans Areal fra | Cementfoden neden for hans Ejendom, og at det Fru Jacob- | Skøde Længdemaal af hendes ovenfor sen i hendes angivne Joensens Kjendom beliggende Areal spekteret — ikke alene respek- ogsaa fuldt ud bliver re- teres, men Landinspektøren hav derhos tillagt hende betydelig større Længde end i Skødet an- givet, selvfølgelig pan min Be- kostning, hvilket bevises af Ma- trikkelkortet —, tvivler jeg ikke paa, at De bare ud fra den Kendsgerning er i Stand til at fastslan, at Opmaalingen ikke kan passe for mit Vedkommen- de, idet Udgangspunktet for Op- maalingen er — som allerede í mine tidligere Artikler til Over- maal dokumenteret — Hoved vejen af 1884. Og nævnte Cemenlfod er i Følge anførte UR SUDUROY mindst Í m længere oppe end Hovedvejen af 1884. Nej, Hr. er saa uriglig som vel muligt. Petersens Paastand For det første passer Maalene paa mit Stykke hverken í Læng- de eller Bredde. 0Og hvad an- gaar Kvadratinholdet, saa er det ikke bare de 4 Kvadratalen for- idet Hr. Pelersen har af- mig det Vest sydvestlige Hjørne og 25 Tom- kert, maalt 115 mi mer i det nordlige Hjørne af Hr. Georg Lindbergs Ejendom. Forskellen er altsaa dette plus de nævnte 4 Kvadratalen — det, Lindberg ejer er ikke mit —, en Forskel, der maa fremkomme, da Udgangspunktet for Opmaa- lingen, som nævnt, er forrykket fra Hovedvejen af 1884 ca. I m ind paa Lærer Joensens Areal, som med Hensyn til Længden kun kan passe ved, at der til- maales ham ind paa Fru Jacob- sens Areal, hvis fulde Størrelse saa tilvejebringes ved at komme ind paa det mig ifølge tinglæst Skøde tilhørende Areal. Det er indlysende, at Hr. Pe- lersen her har gjort en Fadese, som de høje Herrer er enige om at borlforklare for at redde Auloriletsskinnet. Det er dette og ikke just Øn- sket om at frakende mig den Smule Jordstrimmel, som er det afgørende Moment i d' Herrers Optræden. Og for mit Vedkommende drejer det sig, som allerede frem- hævet, heller ikke om en Kamp selve det labte Areal, for men kun og alene om, at der maa ske mig min Ret, og at det ikke under nogen Omstændighed maa være saaledes, at der inden for Rettens Forum maa gøre sig an- dre Hensyn gældende end Hen- synet til Sandheden og Retfær- digheden. Hr. paa glat Is. Petersen er kommet ud Med Hensyn til hans paastaa- ede Indvarsling forholder det sig ikke stort bedre end med de hans af mig foran berørte øvrige Forhold i denne Sag. — Herom vidner denne Erklæring fra Kundgøreren: »Jeg undertegnede Kundgører i Tveraa erklærer herved paa Tro og Love samt under Eds Tilbud, at jeg aldrig har mod- taget nogen Kundgørelse til Op- slag i Tavlen fra Udskiftnings kommissionen, hvor Ejere af Grundarealer i Tveraa har væ- ret anmodet om at udvise Græn- deres Grundare- selinjerne for aler i Tveraa. Tveraa, d. 13. juli 1935. Hans Hansen, Kundgører, m. p. P, Fil Vitterlighed Under- skriflens Rigtighed og Datering. Emil Juul Thomsen.c om Larsen. Og Kundgøreren i Frodebø Bygd giver følgende Erklæring: »Jeg uderlegnede erklærer her- ved paa Tro og Love, og under Eds Tilbud, at jeg aldrig har modtaget nogen Indvarsling til Kundgørelsestavlen i i Opslag i Frodebø, hvori Ejere af Grund- arealer i Tveraa har været an- modet om at udvise Grænserne for deres Grundarealer i Tveraa. A. Dalfoss, Kundgorer. Hr. Landinspektør Petersen blev ogsaa ifølge Aktbeskrivelse og Dom afkrævet Bevis for, a Indvarsling havde fundet Sted i Kundgørelsestavlen, samt paalag at fremskaffe et Rids over Sag- sogles og Lindbergs Arealer me« Opgivelse af Maal. Detle fremskaffe. lovede Hr. Petersen at | Men det skete bare ikke. Og hvordan kunde han bevise Paastanden om noget, som af mig her dokumenteret ikke var sket? Men det Hr. Dommeren mærkeligste er, at tolererer Land- inspektørens Negligeren af, hvad | der er dikteret til Retsprotokol- len. Hvorfor? Vilde ham have gjort det samme over for mig? Artikkel stifler Bekendlskab med (I kommende vi nærmere Hr. Dommer Filip Hansens »Re- spekt« for linglæste Skøder og ret- | anden Dokumentation af mæssig Adkomst tilen Ejendom.) | Ignatius Loyola og jesuittarnir. Harri K. Pauli, prestur, hevur Social-Demokrati« í >Foroya nøkur orð, sum óivað skulu | vera svar upp á mína seinastu grein. Men so legið er lað, at hann ikki svara mær upp á leir spurning- alls nakra ger roynd al ar, eg selli fram um munin millum Jesusar læru og la ka- tólsku læruna, og sum eg eisini hevði á máli í eini aðrari grein. Men hetta er atvoldin er væl tann, at ein ov slór flokja at greiða — sjálvt hjá einum jesu- itti! Heldur ikki hevur harra Pauli ella harra King eilt orð at siga móti nøkrum oðrum av lí, eg bar fram. Sjålvt Leo X og hans- ara »merilir« lala leir standa við makt. = Hann og hinir »re næssance«-påvarnir eru heldur ikki — sum påvar góðir at bera í betuflaka fyri, tó al ein , frå einum »estetiskum« sjónar- midi må rósa teimum fyri teirra religiøsa frísinni; lí tað var lad, | sum »betingadi« tann ómeitliga lýdning, leir heydu fyri >renæs- sancekulturin«, Alt hava harrarnir King og Pauli tolt ultan tað, eg segði um Ignatius Loyola og jesuill- arnar, Tað lykist at hava bilið fastari. Tað er heldur ikki logið; hann er jú teirra andiligi faðir og leir eilt trúlt spegilbílæt av honum. Men latum okkum síggja, hval Meiri navnframir søguskrivarar, iva líka konir í ið uttan eru søguni sum harrarnir King og Pauli, siga um Ignatius Loyola »halga«, og so kann einhvor samanlikna tað við harra Paulis frågreiding: Fr. le Sage de Fon- Lud- vig Krabbe og Poul Lassøe-Mul- tenay professari, Østrup, ler prógva allir, at Loyala sigir, at hin undirorðnaði jesuitturin »skal útinna eina deyðssynd ella eina minni synd, lá hansara yvirmaður biður hann um fað í Jesu Kristi navni ella peikar á hansara plikt til at atlýða, sum er høvudspliktin hjá einum je- suitti«, Grundselningar Loyolas eru á lí religiosa umráðnum nett teir hin av flest ollum somu sum — eisini jesuittum bannseltu Machiavelli ræður til al nýta í politikki. Fyri hann sum hin »helliger Hensigten Midlet«. Eftir oman fyri nevndu søgu skrivarum hava enntå fleiri je- suilliskir morallærarar framhild- ið, at tad var loyvt at taka (re- servaliy mentalis) »forbehold« innan tanna móli teirri meining, ein segði hart! Hin stóri enski soguskrivarin Macauly »History of England«, har sigir um jesuittarnar í sini hann losar um lað mikla veldi, teir fingu f flestum londum, »at kundi bert vinnast hetta veldi av monnum, sum til somu tíð vóru leiddir av einum ærnandi yli fyri at náa eitt stórt mið og vóru serir fyri »hensyn« í valg- inum av leirra midlum«. Jesuiltarnir trongdu seg inn í flest måltgirnd øllum londum, og teirra dreiv teir at blanda seg upp í alt og ikki bert til 5 : gagns fyri leir avvardandu. Tí eitt vaks slíkt halur upp móti teimum, at fleir í 18. old vóru riknir úr ollum katólskum lond- um, og pávin var noyddur til í 1773 — sjálvsagt ikki vid sín góða vilja — at upploysa jesu- itfelagið, hansara besta stuðul. Men nú eru teir upp aftur kykn- aðir — klókir av skaða. Hetta fer kanska at verða nokk fyri hesu ferð. — Og av hesum, haldi eg, kann einhvor fata, hver ið rætt hevur í sínum frágreiðingum eg ella harri K. Pauli. POUL, F. JOENSEN, hesin ordadråltur Bladstj, Hervið er at enda. Á fundi í „Fylking“ kl. 8 8. p. onsdagin hin 4. september flytur harri Drags- hæk rødu við ljósmyndum um beton 0. a. bygging viðvíkjandi. Atgongan er ókeypis og fyri øll. Tíðindi. Tveroyri, 28. aug. 1935. 23. august kom »Njardlingur« úr Onglandi, har hann hevði selt fyri 200 pund. dag Havn við sveisigreiðum og oðrum, skal til av pelroleumstankinum her. Við Sama kom >Alkanc úr ið brúkast byggingina »Alkuni« vóru 3 Danir, ið skulu arbeiða uppá tankin. I dag kom ein donsk flúgvi- maskina, nr. 202, higar; hon hevði havt 6 tímar og 40 min. frå Thisted higar. Ætlanin var at flúgva avstað aflur, so skjótt sum teir høvdu líkið bensin, men vegna illveður málli ferðin útselast. Hon skuldi flúgva til Gronlands fyri at bjarga nokrum neyðstaddum monnum. Hon fór hiðani kl. 3 í dag og fleyg yvir 71 Vestmannaoyggjarnar kl. 7!/, í kvold, frællist í radio. Nakrir menn hava tikid seg saman at »Nellie« til at fara norður á Skálafjorð at fiska sild. leiga »Sjana« kom frå Bjarnaoynni i kvøld, og var hon full — 27.000 av stórum fiski (Framh. frå 2. síðu. umsókn leirra var seinasta mið- vikukvøld til viðgerðar í by- ráðnum, og varð eftir longum samtykt at ordadråtti einmælt geva umsóknini viðmæli, tó við teim treytum, at sakin, tå hon hevur verið í loglinginum og ríkisdegnum aftur skuldi sendast býráðnum til nýggja viðgerð. Tað frætta, um »Miillers hagi« fylgir verður forvitnisligt at við bygdini undir Havnina. Studningur. Amlið sigur frá, at lað hevur eftir 400 kr. til studning fyri næmingar, ið ætla sær á húsar- haldsskúlar. Um nekur ynskir studning av hesum peningi, må hon senda umsókn til amtid sum skjólast á skemaum, ið fáast á amlsskrivstovuni. Nátar. Nú er nålatidin byrjað, og nógvir bálar hava verið úti: men lítið hevur verið fyri teimum, í fyrradagin fekk ein Havnarbátur tó IIS. nálarnir Ogviliga ójavnt eru búnir í ár, men eitt hava teir felags, leir eru rakir. Menn vita at síga frå, at rytu- pisan í hópalali liggur deyð í hungri í berginum — smásildin trytur, år lg ed