leygardagur 7. september 1935síða 3

F. F.s vegna kundi stemma fyri Th. Petersens resolusjón og meira til. Dam snakkadi um Tad batti ikki at tosa fornuft við fólk við ideum«. Tað skuldi sláast við fornuft. »fiksum væl metlum sløgum, so slein- urin (grønlandsstongilin) klovn- aði. Men at fara so harðliga fram, sum Kjølbro segði, tað bætti ikki. Ole Joensen helt eina heita forsvarstalu fyri Samuelsen. Hann varð fleiri ferðir avbrotin av orð- stýraranum, ið helt hann íkki halda seg til sakina. Tålarin undirstrikaði, at hin einasta leiðin, ið var al ganga, var at brúka Hóttan kanónur gjørdu bara ólukku. Richard Long helt, at sakin var so álvarsom, at allir máttu fornuft. og talan um royna åt standa samdir. Í resolu- sjónini frá Th. Petersen hell hann íkki standa eill einasta orð, ið limir skiparafelagsins ikki kundu stemma fyri. P. M. Dam helst vildi, al segði, at hann menn samladust um eina resolusjón. Tá ið A. Samuelsens resolusjón verunliga segði lad sama sum lalarans, vildi hann taka sína aftur. Hann hevði einki ímóti realitetinum í Peter- sens resolusjón. Men tað var ymist orðaljóð, ið honum ikki dámdi. Við fyrivarni viðvíkjandi hesum orðaljóði vildi hann ló eisini greiða atkvødu fyri hesi resolusjón, særliga tá ið fund- urin gekk vid til eisini at við- taka eina aðra resolusjón, ið fór ta av honum åvistu leiðina, ið miðaði ímóli hjálp til Anana rætt nú. Joh. Danielsen segði, at hann vid forbehold fyri vendingum í Th. Petersens resolu- summum sjón vildi stemma fyri henni. Báðar viðliknar. resolusjønirnar vórðu Th. Pelersens sterkt snoggað og »modererad« í orða- ljóði. Paa offentligt Møde i Toørs- hvor der var mødt tederfore- havn, Repræsentanter for ningen, Fiskerforeningen og Skipperforeningen samt 650 Del- tagere vedtoges denne Appel til det danske Folk. Den færøske Fiskers Vej lil det daglige Brød er lang og farefuld. Som alle bekendt har den færøske Fisker været nød- sagel til at søge længere og læn- gere bort for at fravriste Havet sin Ejendom. Hjemmefiskeriet ved Færøernes Kyster er gen- nem den sidste Menneskealder fuldstændig ødelagt af uden- landske Trawlfiskere, Fiskeriet ved Islands Kyster er i stærk Tilbagegang, og nu har den fær- øske Fisker været nødsaget til at tage den lange Vej lil Vest- grønlandskyster for at Fisken. Vi maa minde om, at Fiske- riet, saaledes som det drives af Færinger, er et meget farefuldt Erhverv. Det er sikkert faa Steder i Verden, at der sidder san mange Enker og Faderløse som paa Færøerne. Den færøske Fisker er dansk Statsborger, og det vilde være rimeligt, om han fik Støtte paa sin farefulde Vej af de danske Statsmyndigheder, især Fangsten foregaar ved af dansk Territorium, Fra den Dag Færinger be- søge naar Kysten gyndte Fiskeri ved Grønland, er det gaael tværtimod. Der er fra Gronlandshandelsstyre og den danske Regering lagt Færinger adskillige Hindringer i Vejen. Medens udenlandske Fiskere i mange Aar har drevet deres Fiskeri i Nærheden af Grønland, fandt den danske Stat ikke An- ledning til at have Inspektion ved disse Kyster, men fra den Dag Færinger kom med, har Staten bekostet store Summer for at bygge Fartøjer til denne Inspektion. I Aar ligger »Ingolf«, »Hvidbjørnen« og »Maagen« langs Kysten for at passe paa Færinger, foruden et specielt Fartøj til at passe paa den nye Færingehavn Tovkussak. Til Trods herfor svarer Grønlands- slyret nu, at de ikke har til- strækkeligt Inspektionsmateriale til al passe paa Færinger, og derfor ikke kan give yderligere Tilladelser. Fra færøsk Side er der i Aar startet el nyt Forsøg med en stor Damper som Moderskib for Robaade, og dette Foreta- gende har fra først af kun mødt Velvilje blandt Folk i Køben- havn, især betydelig Stølte fra Fiskeribankens Ledelse. Expe- ditionen kunde, om den lykke- des, betyde meget for at faa Beskæftigelse til Færinger, og for at lægge Fiskeriet om lil en baade behageligere og mindre farefuld Maade, end Fiskeriet tidligere er drevet paa. Foretagende har Ogsaa dette mødt Uvilje og Modstand fra Grøn- landsstyret, og denne Modsland bliver støttet fra den danske Regering. Vi appelerer nu til det danske Folk, og maa udtrykke Ønsket Befolkning vil sløtle Færinger i deres Krav om at der ydes Fiskerne ved Grønlands Kyster al Stottei Ud- førelsen af deres Erhverv. Lige- ledes haaber vi at det klart og tydeligt fra den danske Befolk- blive tilkendegivet og Grønlandsstyret om at den danske ning maa Regeringen al denne Behandling af danske Stalsborgere er den er ødelæggende for dansk Initiativ, og at der uden Ophold maa ske en Ændring heri. uforsvarlig, at Hypotesen om Grønland som lukket Land kan ikke længere opretholdes. Styrelsen for den grønlandske Handel maa nu lære al forstaa, at Kravet om fuld- stændig Aabning af Grønland for danske Borgere har saa overvej- ende Flertal indenfor hele den danske Befolkning, at den ikke længer kan sidde det overhørig. Den Behandling af et egne Borgere paa Landets eget Territorium, som nu finder Sted i Grønland er et enestanende Fxempel i Verden, og der findes ikke den Nation der vilde byde sine Borgere disse Vilkaar noget andel Sted. Vi appelerer til det danske Folk om med os at tilkendegive den danske Regering og Grønlands- absolut Lands styrelse, at det nú er nødvendigt at man gaar over til en fuldstændig Aabningaf Grøn- land for danske Borgere. Resolusjón : Til Statsministeren, København. Færinger samlede til Møde i Thorshavn for at drøfte Grøn- landsspørgsmuaalet udtaler Kravet om, al Grønland i størst muligt Omfang færøske Fiskere, og at der aabnes flere gode Havne som Støllepunkler i Land, idet delle maa siges at være en bydende Nødvendighed for det færøske Skibsfiskeri og de færøske Fiskeres Eksistens. aabnes for Særlig ønsker Forsamlingen al udtale, at det er bydende nød- vendigt, at Dampskibet »Anann« faar Tilladelse til allerede í dette Efternar at fiske fra Havnen Tovkussaq, idet Ulykkestilfælde blandt Fiskerbaadene ellers kan befrygles. Samtala vid Daniel Olsen - Eidis-Dånjal. Vegna at hverki „Anana“ ella móðurskipið frá Vági vildi lána Olsen eina tendring, máttu teir neyðar útiróðramenn fara aftur til Føroyar - men hetta stingur „Dagblaðið“ undir stólin. Vit hitta Dánjal Olsen — Eiðis Dánjal —- og biðja hann greiða okkum frá útróðraroynd sínari. — Hvussu gekkst, og hvat er orsøkin til, at lygum longu eru heima aftur? At eg eri heima aflur, skyldast sjálvandi óhappi fyrst og fremst, men eisini óbeinasemi. — Hvussu tå? Jú, eg fór sum kunnugt yvir við »Maritu«. Á vegnum brotnaði báturin. Tað var uppi við Kappan. Veðrið var heill ringt. Komnir til Grenlands fingu Póli, ið er smiður í Førovingahavnini, og vit við hjálp frá einum manni frá »Grundick« bátin aflurgjørdan — hetta ar- beiði tók okkum 15 dagar. — Fingu lit so byrjað at rógva ut? Jú, vit royndu í 4 dagar og fingu 800 fiskar — ein hópur var av kópi, ið sjálvandi gjørdi forlreð. Men so hendi okkum tann vanlukka, at tendringin gekk. fyri. Vit royndu at fáa hana aftur í stand. Men vónleyst! — Var eingin tendring at fáa il låns har uppi? Jú, bæði >Anana< og >móður- , 5 skonnartin« frá Vági høvdu tendringar, ið kundu hjálpt okkum — skonnartin hevði eisini ein eykabåt. — [dan so, hví komu lil so aftur? ÞAÁNanac segði nei, ló al teir høvdu fýra nýggjur umframt nakrar bråktar eyka-tendringar. Og vit kundu hvorki fáa bát ella tendring frå skonnartini. — Tit »Columbus« ? komu so heim við Ja, tað eydnadist til síðst at sleppa við. Tað hava vit eina skiparanum at takka fyri. Magnus Dahl segði nei. Men tað var so heldugt, at skiparin og mann- ingin áttu skipið. — Summarfortjenaslan hevur so verið eingin ? Nei lessverri. Ikki bert tað, at eingin summarfortjenasta hevur fingist, men eg havi, sum ell kunna fata, haft stórt tap, bæði uppá bálin og annað. — Hittu lygum nógvar Før- oyingar har uppi? Sjálvandi. Tað syrgiliga var, at mong skip máttu liggja leingi inni vegna meslingarnar. So- leiðis lá skipið hjá Sofus í Rytu- vík, »Reykjanes«, eina slíka tíð inni vegna meslingarnar, Hetta | komst sjúkir, al leir íkki kundu flytast gjordur. og bíða, lil hesir neyðar menn av »Anana«, av, al menn vóru so í land í skúrin, sum har var Skipið málli lí liggja vórðu so toliligir. — Hvussu ern útliróðralíkindini har uppi? Góð, tykist mær. Men bátarnir megu helst ikki vera minni enn 12-mannafør. Farvatnid er ikki gott. Tad yður av loyniskerum. Tíðindi viðvíkjandi „Ananu“-málinum. Orsakad av fyrispurningi um »Ånana«-målid fingu vit helta telegram: Har talt med Statsminister H. P. Hansen og fungerende Kontorchef Oldendow Grøn- landsstyrelsen om > Sagen. | »Ånana« har Tilladelse til at benylte Færingehavnen som Støttepunkt for Baadefiskeriet, saa de kan sende Baadene ud Havnen. fra selve Saadanne Tilladelser er aldrig givet for Tovkussak, der kun er mid- lertidig Nødhavn for Færo- fiskerne. Baade Direktøren for Grønland og Landfogeden har advaret mod at give Til- ladelse til at fiske fra Baad i Rege- sidstnævnte Havn, og ringen har derfor ikke villet | give Tilladelse ogsan af den Grund, at der ikke kan føres Kontrol med Foreteelserne der. Nu er der skel, hvad man fryglede, idet Færinge- fiskerne er søgt ind lil den Alan mik, hvor der bor 150 Grøn- lændere, de har grønlandske Boplads været der baade Lørdag og Søndag i fire til fem Baade, el saadant Samkvem med den grønland- | ske Befolkning er en Kræn- | kelse af Loven og muligvis ogsaa af Bestemmelserne om Monopolhandelen. Regeringen er sindet al vise Færingelisk- Hensyn, det er Henhold til Loven dem, ere al del muligt, i og hjælpe hvor man | kan; men de maa ogsaa holde | sig Lovens Bestemmelser ef- terrettelige.« | Vit spurdu, um bátarnir vóru | Varð svarað: »Ifølge Kontrollørens Opgi- velse er Buadene fra »Ånann,« »Dagbladid« og tess róstu av, at Holm-Jacobsen | og finna ein annan úlveg. menn hevði fingið tilsagn um fiskiloyvi frá Tovkussak, hesum Viðvíkjandi telegra- ferast: »Ministeriet har ikke stillet »Anana« i Udsigt, at Fisketil- ladelse kunde erholdes fra Tovkussak.« »Dagøbladid« og less menn 5 F skeldaðu Stauning út fyri per- sónliga at hava skyldina fyri alt ilt í hesum máli: hesum verður Viðvíkjandi lelegraferað: »Holm-Jacobsen har hver ken tult med Stauning eller den konstituerede Statsminister, H. P. Hansen. overhovedet ikke beskæftiget Stauning har sig med denne Sag.« Eldur í! Ræðuligt óskil. Mánanáltina var eldur í teim nýggju húsunum hjá Johs. Peter- Fólk til, og lað eydnaðist teim sen, skræddara, í Havn. kom £/ Trak: fan SIOKI. eftir o. u. eitt korter at Hvi møttu brandmenninirikki nog tidliga upp vid brandvogni ) 0. 0. ambodum ? varð spurt. Her standa vit yvirfyri einum ræðuligum óskili, sum í verst: Í falli kann enda við, at ein stórur partur av býnum kann koma at liggja í osku, áðrenn nakar veil av: Brandklokkurnar, ið kima skulu brandmenninar upp úr svovni, lá á stendur, eru og hava alla tíðina, síðan tær vóru hongdar upp, verið | óstandi. Tær hava so javnan ringl, lá einki var á våsi, og fingið brandmenninar at runn ið apríl. 2. hvílusunnumorgun, tá stórur eldur var í húsum Sam Olsens Eftf., klirraðu klo urnar, so sum iær so mal fyrr høvdu gjørt; men naka brandsignal góvu tær ikki, so g leir brandmenn, ið ikki fingu at vita av eldinum aðrastaðniirá, lógu í friði heima. Månanåttina ringdu klokkurnar yvirhovurikki. Ein brandmaður, ið sat og vakti uppi yvir einum barni í somu slovu, sum klokkan hekk, sigur, at tað var so eiða- sort, at lað læt úr henni. | Høvdu ikki tveir av »korps- inum« verið vaktir »pr. telefon« og ein tridi av rópunum, so hevdi eingin av teimum vitað av eldinum fyrr enn dagin eftir. Hetta óskilið kann ikki vara við ! Fyrr var (ad so, at hvor maður kundi fara eflir sproyt- umi og ødrum ambodum, tå á stóð, og var skyldugur at vera við til slokkingararbeiðið; men síðani brandvesinið varð >moder- nisernd«, krevst fast fólk til, nakrir fåir menn. Kunnu hesir menn ikki fáa skjól og ålftandi boð, lá eldur er í, mugu Havnar- fólk vera meira ólrygg enn tey vóru, áðrenn >moderniseringina“ avslokkingartólunum. Og kunnu verkfroðingarnir við telefon- støðina í Havn ikki fáa »alarm- apparatini« í so toluliga álítundi skil, so må lingid, id jú eigur telefonverkid, taka sær um reiggj i i i