Sosialurinarkiv
Sosialurin 1935-10-12, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 12. oktober 1935síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

AKA Nýggi saft- og mineralvatnsfabrik. G havi bygt eina nýggja mineralvalnsfabrik á Abbatrø, har fa- brikerad verður ymisk sløg av limonadu og cilrónvatni. Eisini fabrikeri eg saft, sum í handlunum verður nevnd: Farvað-húsholdningssaft. Saftin er vælsmakkandi og góð í allar mátar. Hon verður at selja allastaðni í Foroyum hjá keypmonnunum. Havid flat við, lá lit keypa, lí saftin verður seld í leysum. 10 oyr. liturin, Prísurin fer ikki yvir Í kr. Kriggið i Abbessiniu Fyrst í vikuni ljóðaði frá óferum bardegum. Sunnunåltina søgdust Abessiniarar at hava gjørt stort ålop å Italiamenn vid Adua og rikid teir burtur; men longu sunnudagin fræltist, at Italiamenn høvdu tikid býin. So hava líðindini gingið alla vikuna; men tå tær flestu fråsagnirnar Ítaliu, so eru tær koma yvir ógviliga óálítandi. Tí eru menn nú farnir at halda, at ikki man gangast sum teir vilja vera við, og at t. ltaliamonnum so væl, d. Adua ikki er tikin enn. Í gjár stóð stórur bardagi við býinAksum. Abessiniararnir vóru við undirlutan at byrja við og vóru farnir at víkja; men so kom meira manning teim til hjálpar, tað víkja, og Abessiniararnir og nú varð ltaliamenn, ið mállu Virðingarmest Hans Jacob Jacobsen. vunnu stóran sigur. Tvær italiskar flúgvumaskinir vóru skolnar, og ein hópur av »litadum« italiskum hermonnum fór yvir til Abessini- ararnar. Í Geneve eru teir samdir um, at øll gerast 6loglig, so leingi, Italia- vøruførsla til laliu skal menn fara fram vid hardskapi móti Abessiniu. Beri Eysturríki og Ungarn vóru ímóti hesi av- gerð, og tað vakti miklan harm í Geneve, at hesi bæði lond, ið hava notið eina mest gott av sambandsráðnum, skuldu ganga ímóti lí. Ongland er fyri álvara farið at hugsa um at sleingja Sues- kanaluna. Menn kann halda, at kríggið væl koma at vara í fleiri ár. Tíðindi. K. F. U. M. Søndag: Hjemligt Samvær. Læseslue. Mindsteafdelingen Mandag: Onsdag: Kl. 6. Torsdag: Ungdomsafdelingen KI. 8. 5 nm» Bibeltime. Fredag: Yngsteafdelingen. Jørnehauven er aaben hver Søgnedag. Mannsskaði. Vá »Karin« kom um Kappan kom eldur í maskinrúmið, atvold- in var ein molorlampa, ið eksplo- deraði . Tað eydnaðist mann- ingini at fáa sløkl; men tveir menn brendu seg undir hesum arbeiði. Annar teirra, Símun P. Viðberg, ið var sonur bestamans- ins og bert 14 ára gamalur var so illa brendur, at vakjast mátti uppi yvir honum alla líðina, til teir komu heim. Sunnudagin lá skipið kom á Klakksvík vóru teir brendu menninir ferdir á sjúkrahúsið. Týsmorgunin doyði hin ungi Símun, og vit kunnu ell hugsa okkum til, at tað, at doyggja av brandsárum má vera ein Hinum ræðuligur deyði. manninum, ið skaða fekk, Niels Holm, av Argjum, stendur til bata. h ; , »Anana' kom úr Grønlandi á Havnina Veiðan er gott 800 tons. Ógviliga ójavnt var miðvikudagin. úrslitið fyri útiróðrabátunum : kin besti hevði veitt 65 tons og hin,ið minst hevur, 19 tons, leir | | Í | | Vinningsbyti. ) 1934 verdur goldid å skrivstovu okk- 2 o Vinningsbýli fyri ura móli at innsenda vinnings- lepar. P í Skipafelagið Feroyar. flestu bálarnir hava veitt millum | 20 og 40 tons, og 5 hava meir | enn 40 lons. Peningsúrslitið fyri | båtin (4 at liggja millum knapt hvønn menn) kemur soslautl 3600 og golt 1200 kr. * * * Fólkatingsvalíð. Tað er komið í »spargament«, at sjálvstýrisflokkurin og vinnu- flokkurin skulu ganga saman til rímiligt fólkatingsvalið sum kann vera. * Lytterforeningen hevði fund í Havn hóskveldið og gjørdi av fyri álvara at fara í hernað móti moloróljóði o. o., | ið hevur verið til hindurs fyri góðum radiosumbandi. + * * Fótboltsleikur var seinasla sunnudag í Ser- vági millum Sørvingar og hitt nýstovnaða boltfelugid í Havnini, Boltfelag Skolfelagsins. Havnar- menn sluppu betur frå hesum leiki, enn væntast kundi; teir taptu: 5—2, Í morgin skal B. S. royna seg móti Havnar Boltfelag og móli einum liði av Argja- og Velbastað- monnum. Næsla sunnudag vænt- ast Sørvingar lil Havnaratspæla móti B. S. ÚR SUÐUROY LOVEN og dens Tienere paa Færøerne. Af HANS JACOB POULSEN ØRAVIKARLID VII, Hr. Dommer Hansen Filip har dømt mig skyldig i ut have nedsat Grænsepæle paa Fru Jacobsens Areul. Jeg skal altsaa have gjort Forsøg pan at tilvende mig Jord, som ikke tilkommer mig. For en Mand som mig, der allid har næret den dybeste Respekt for de i Loven hjemlede -ikke mindst Ejen- del Rettigheder domsreltighederne føles meget deprimerende at være blevet dømt skyldig i ut have sat Pæle ind pan en andens Ejen- dom. Enhver vil kunne forstaa, at dette falder for Brystel, da det er en notorisk saa meget tungere Kendsgerning,at Hr. Landinspek- tør Petersens Paastand, som danner Grundlaget for Domme- rens Standpunkt, er i auben | Strid med tinglæste Skøder og | sivne Vidneudsagn samt forskel- lige skriftlige Erklæringer fra Personer, som ved Forstehaunds Kendskab til Forholdene virkelig er i Stand til at give autentiske Oplysninger vedrørende Grænse- forholdene, og særlig naar man ikke husker at Petersen paa, respeklerer de í Skoderne an- | givne Udgangspunkter, som er Vejen af 1884 0. s. v. | Et Par Vidners Udtalelse: og Erklæringer er allerede gengivet. Som Slulslenen i Dokumenta- tionen af Urigtigheden af denne Hr. Dommerens Kendelse tillader jeg følgende Erklæringer af lo af de Naboer lil mig til det øvrige at føje nærmesle Stridens Gensland: »Vi herved paa Tro og Love og underlegnede erklærer under Eds Tilbud, at der hvor Landinspektør Petersen har nedsal Pæle, der skal angive Grænseskel mellem Kristine Jacobsens (á Hotellinum) og H. J. i Tveraa, Poulsens Grundarealer hverken er eller Mark Skel í Jorden af nogen Art, der kan har været eller belegnes som Grænseskel mel- lem de to Arealer. Det eneste og rigtige Grænseskel, der har disse, er Grøf- Nordøst mellem ligger Holellets Vej. Det bemærkes, at jeg, Bager været len, der for Georg Lindberg, har boel og gaaet der i over 20 Aar og jeg, Olaf Michelsen, i over 30 Aar. Tveraa, den 5. August 1935. Georg Lindberg. Olaf Michelsen.“ Jeg havde som tidligere anført anbragt mine Grænsepæle 5 Overensstemmelse med denne Erklæring og de i de forrige Artikler citerede Skøder og Er- klæringer m. m. Men alligevel blev mine Pæle ved Fogedforretning fjernede og kendt ugyldige sam- ved Dom lidig som samme Dom har ændret Markeskellet til An- klagerinden, stridende imod lov- Fordel for hjemlede Skøder, Vidneudsugn m. m. Da detle Sagsøgerindens saa- Slykke af mig ifølge forunstaaende Doku- ledes tilkendte det mentalion fra kompetent og autorativ Side faktisk tilhø- | rende Areal muatle forrykke dettes Grænse ind paa | Georg Lindbergs Grundstykke, kan jeg tænke mig, at mine ærede Læsere som en logisk Konsekvens deraf vil spørge, om Hr. Lindberg ikke har gjort | Indsigelse herimod. | Nej, det har han ikke gjort. Men dertil er alt andet end flatterende for d'Herrer Grunden »Rettens« Haandhævere, hvilket fremgaar af følgende Erklæring: | »Da jeg undertegnede ejer det mod H.J. Poulsens Grund- areules nordvestlige Side græn- sende Areal, undlader jeg ikke at erklære, at Landinspektør Petersen har nedsat Pæle, der skal angive Skellet mellem mig og mine Naboer, ind paa min fra Forstanderskabet for Fro- debø Sogns Kommune erhver- vede, tilskødede, tinglyste ret- mæssige Ejendom buade mod Sydøst og Sydvest uden at respektere de i Skøderne an- givne Maul og Udgangspunkter samt de af mig udviste Skel. Jeg var fast beslultet paa at protestere. Men da Sagen mod J. H. Poulsen fik et saa opsigts- vækkende og forbausende Ud- | fuld — med skønt vi vidste, at han slod Retten i Haanden ansaa jeg det for haablost ) al protestere paa min Ret mod Urellen. Tveraa, d. 5. August 1935. Georg Lindberg." | vi henne, naar man | Maal af Mistillid til Lovens Tjenere og | Hvor er kan møde et saadant Retfærdighedens Haandhævere? | Desværre aabner dette Sporgs- maal trøstesløse Perspektiver. | Man Stykke eller Grundareal af Kommunens kober et Jord Ejendom. Forstanderskabet op- maalet Arealet og udsteder | | Skødet, der indeholder baade | | Længde- og Breddemaul sumt | Fladeindhold = og Markeskel. Man betaler og erholder | Skodet som lovmæssigt Doku- ment paa Ejendommen. Mun sender Skødet til Dommeren for at linglyse og derved er- hverve fuld Beskyttelsesret. Skø- det bliver lilbagesendt, og man Om nogle Aar betaler derfor. fremsætter de samme k-oyens | Máling Tapet Linoleum rift. 81. Poul Arne Poulsen. Tjenere og Huandhævere den anstand, ut Skøderne ikke in- Maal, ja Vejledning for, hvad man har deholder ikke yder købt, og det skønt Skøderne selvfølgelig er ordret indført i telsbogen med Opgivelse af baade Længde- og Breddemaal samt Markeskel. Delte er den Beskyttelsesret, Dommer Filip Hansen har ydet de tinglyste Skøder. Er hermed Grundlaget for al Ejen- ikke domsrel Færøerne rykket bort? Mon det i Strid med al dansk Retspleje? Her- paa ikke er imod maa alle Færinger, en for ulle og alle for en staa sammen, staa som Værge for den Bølge af Urelfærdighed, der synes at bruse over Landet. Jeg man med Harme ved- gaa, at Hr, Grund til at blive nedslaaet og Lindberg havde deprimeret paa Retfærdighedens Vegne ved at erfare den Behand- ling, jeg havde faaet. Men dette er ikke den eneste Grund for hans Opgivelse af at protestere og gøre sit Krav gældende over- for Retten Areal, hans Skøde. om ul erholde det som tilkom ham ifølge I Aktsbeskrivelsen gengives Hr. Petersens Paastand og For- klaring vedrørende Opmualingen af Lindbergs og andres Arealet med disse Ord: »Opmualingen« af Sagsøgerin- dens, Sagsøgtes Lindbergs og Areal er skel sualedes, at Sag- Areal er søgerindens opmaalt efter de i Marken stanende Skel (fuldstændig i Strid med Sand- Lind- heden. H. J. P.), medens berg har krævet Opmaaling i Henhold til sit Skøde, hvad der er sket.e Ikke et Ord er Sandhed i delle, F | jfr. Erklæringen. Men Hr. sen antog denne Ílr. Petersens i Strid Dommer Filip Han- med Sandheden givne Erklæring eller Forklaring for riglig og uangribelig ! (Det er interessant i rekupitu- lerende Punkter at fua opstillet Hr. Filip Hansens »Helterollea for ikke at sige Meriler i denne Sug, hvilket jeg vil gøre i næsle Túnatos. Óli: Nå, hin aftur at stilla Gjåarmann í år? Dånjal: Forbrendari enn so! Óli: Tú lýgur maður, hvønn tál Dánjal: Ikki veit eg; men eg havi sæð Bóndans hest fyri Krisjuns flokksmanns borgum. Oli: Hval mundi hann hava í kvillanum har? Dánjal: Tað er óluksáligt, so spurin tå ert! Rossakeyp sjálvsagt! rádni, fara tit