leygardagur 12. oktober 1935síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
AKA
Nýggi saft- og mineralvatnsfabrik.
G havi bygt eina nýggja mineralvalnsfabrik á Abbatrø, har fa-
brikerad verður ymisk sløg av limonadu og cilrónvatni.
Eisini fabrikeri eg saft, sum í handlunum verður nevnd:
Farvað-húsholdningssaft.
Saftin er vælsmakkandi og góð í allar mátar. Hon verður at
selja allastaðni í Foroyum hjá keypmonnunum.
Havid flat við, lá lit keypa, lí saftin verður seld í leysum.
10 oyr. liturin,
Prísurin fer ikki yvir Í kr.
Kriggið i Abbessiniu
Fyrst í vikuni ljóðaði frá
óferum bardegum. Sunnunåltina
søgdust Abessiniarar at hava
gjørt stort ålop å Italiamenn vid
Adua og rikid teir burtur; men
longu sunnudagin fræltist, at
Italiamenn høvdu tikid býin. So
hava líðindini gingið alla vikuna;
men tå tær flestu fråsagnirnar
Ítaliu, so eru tær
koma yvir
ógviliga óálítandi. Tí eru menn
nú farnir at halda, at ikki man
gangast
sum teir vilja vera við, og at t.
ltaliamonnum so væl,
d. Adua ikki er tikin enn.
Í gjár stóð stórur bardagi við
býinAksum. Abessiniararnir vóru
við undirlutan at byrja við og vóru
farnir at víkja; men so kom
meira manning teim til hjálpar,
tað
víkja, og Abessiniararnir
og nú varð ltaliamenn, ið
mállu
Virðingarmest
Hans Jacob Jacobsen.
vunnu stóran sigur. Tvær italiskar
flúgvumaskinir vóru skolnar, og
ein hópur av »litadum« italiskum
hermonnum fór yvir til Abessini-
ararnar.
Í Geneve eru teir samdir um,
at øll
gerast 6loglig, so leingi, Italia-
vøruførsla til laliu skal
menn fara fram vid hardskapi
móti Abessiniu. Beri Eysturríki
og Ungarn vóru ímóti hesi av-
gerð, og tað vakti miklan harm
í Geneve, at hesi bæði lond, ið
hava notið eina mest gott av
sambandsráðnum, skuldu ganga
ímóti lí.
Ongland er fyri álvara farið
at hugsa um at sleingja Sues-
kanaluna.
Menn
kann
halda, at kríggið væl
koma at vara í fleiri ár.
Tíðindi.
K. F. U. M.
Søndag: Hjemligt Samvær.
Læseslue.
Mindsteafdelingen
Mandag:
Onsdag:
Kl. 6.
Torsdag:
Ungdomsafdelingen KI. 8.
5 nm»
Bibeltime.
Fredag: Yngsteafdelingen.
Jørnehauven er aaben hver
Søgnedag.
Mannsskaði.
Vá »Karin« kom um Kappan
kom eldur í maskinrúmið, atvold-
in var ein molorlampa, ið eksplo-
deraði . Tað eydnaðist mann-
ingini at fáa sløkl; men tveir
menn brendu seg undir hesum
arbeiði. Annar teirra, Símun P.
Viðberg, ið var sonur bestamans-
ins og bert 14 ára gamalur var
so illa brendur, at vakjast mátti
uppi yvir honum alla líðina, til
teir komu heim. Sunnudagin lá
skipið kom á Klakksvík vóru
teir brendu menninir ferdir á
sjúkrahúsið. Týsmorgunin doyði
hin ungi Símun, og vit kunnu
ell hugsa okkum til, at tað, at
doyggja av brandsárum má vera
ein Hinum
ræðuligur deyði.
manninum, ið skaða fekk, Niels
Holm, av Argjum, stendur til
bata.
h ; ,
»Anana'
kom úr Grønlandi á Havnina
Veiðan er gott
800 tons. Ógviliga ójavnt var
miðvikudagin.
úrslitið fyri útiróðrabátunum :
kin besti hevði veitt 65 tons og
hin,ið minst hevur, 19 tons, leir
|
|
Í
|
|
Vinningsbyti.
) 1934
verdur goldid å skrivstovu okk-
2 o Vinningsbýli fyri
ura móli at innsenda vinnings-
lepar.
P í Skipafelagið Feroyar.
flestu bálarnir hava veitt millum |
20 og 40 tons, og 5 hava meir |
enn 40 lons. Peningsúrslitið fyri |
båtin (4
at liggja millum knapt
hvønn menn) kemur
soslautl
3600 og golt 1200 kr.
* *
*
Fólkatingsvalíð.
Tað er komið í »spargament«,
at sjálvstýrisflokkurin og vinnu-
flokkurin skulu ganga saman til
rímiligt
fólkatingsvalið sum
kann vera.
*
Lytterforeningen
hevði fund í Havn hóskveldið
og gjørdi av fyri álvara at fara
í hernað móti moloróljóði o. o., |
ið hevur verið til hindurs fyri
góðum radiosumbandi.
+ *
*
Fótboltsleikur
var seinasla sunnudag í Ser-
vági millum Sørvingar og hitt
nýstovnaða boltfelugid í Havnini,
Boltfelag Skolfelagsins. Havnar-
menn sluppu betur frå hesum
leiki, enn væntast kundi; teir
taptu: 5—2,
Í morgin skal B. S. royna seg
móti Havnar Boltfelag og móli
einum liði av Argja- og Velbastað-
monnum. Næsla sunnudag vænt-
ast Sørvingar lil Havnaratspæla
móti B. S.
ÚR SUÐUROY
LOVEN
og
dens Tienere
paa
Færøerne.
Af HANS JACOB POULSEN
ØRAVIKARLID
VII,
Hr. Dommer Hansen
Filip
har dømt mig skyldig i ut have
nedsat Grænsepæle paa Fru
Jacobsens Areul. Jeg skal altsaa
have gjort Forsøg pan at tilvende
mig Jord, som ikke tilkommer
mig.
For en Mand som mig, der
allid har næret den dybeste
Respekt for de i Loven hjemlede
-ikke mindst Ejen-
del
Rettigheder
domsreltighederne føles
meget deprimerende at være
blevet dømt skyldig i ut have sat
Pæle ind pan en andens Ejen-
dom.
Enhver vil kunne forstaa, at
dette falder
for Brystel, da det er en notorisk
saa meget tungere
Kendsgerning,at Hr. Landinspek-
tør Petersens Paastand, som
danner Grundlaget for Domme-
rens Standpunkt, er i auben |
Strid med tinglæste Skøder og |
sivne Vidneudsagn samt forskel-
lige skriftlige Erklæringer fra
Personer, som ved Forstehaunds
Kendskab til Forholdene virkelig
er i Stand til at give autentiske
Oplysninger vedrørende Grænse-
forholdene, og særlig naar man
ikke
husker at Petersen
paa,
respeklerer de í Skoderne an-
| givne Udgangspunkter, som er
Vejen af 1884 0. s. v. |
Et Par Vidners Udtalelse: og
Erklæringer er allerede gengivet.
Som Slulslenen i Dokumenta-
tionen af Urigtigheden af denne
Hr. Dommerens Kendelse tillader
jeg
følgende Erklæringer af lo af de
Naboer lil
mig til det øvrige at føje
nærmesle Stridens
Gensland:
»Vi
herved paa Tro og Love og
underlegnede erklærer
under Eds Tilbud, at der hvor
Landinspektør Petersen har
nedsal Pæle, der skal angive
Grænseskel mellem Kristine
Jacobsens (á Hotellinum) og
H. J.
i Tveraa,
Poulsens Grundarealer
hverken er eller
Mark Skel í
Jorden af nogen Art, der kan
har været eller
belegnes som Grænseskel mel-
lem de to Arealer. Det eneste
og rigtige Grænseskel, der har
disse, er Grøf-
Nordøst
mellem
ligger
Holellets Vej.
Det bemærkes, at jeg, Bager
været
len, der for
Georg Lindberg, har boel og
gaaet der i over 20 Aar og
jeg, Olaf Michelsen, i over 30
Aar.
Tveraa, den 5. August 1935.
Georg Lindberg. Olaf Michelsen.“
Jeg havde som tidligere anført
anbragt mine Grænsepæle 5
Overensstemmelse med denne
Erklæring og de i de forrige
Artikler citerede Skøder og Er-
klæringer m. m.
Men alligevel blev mine Pæle
ved Fogedforretning fjernede og
kendt ugyldige sam-
ved Dom
lidig som samme Dom har ændret
Markeskellet til An-
klagerinden, stridende imod lov-
Fordel for
hjemlede Skøder, Vidneudsugn
m. m.
Da detle Sagsøgerindens saa-
Slykke af
mig ifølge forunstaaende Doku-
ledes tilkendte det
mentalion fra kompetent og
autorativ Side faktisk tilhø- |
rende Areal muatle forrykke
dettes Grænse ind paa |
Georg Lindbergs Grundstykke,
kan jeg tænke mig, at mine
ærede Læsere som en logisk
Konsekvens deraf vil spørge,
om Hr. Lindberg ikke har gjort |
Indsigelse herimod. |
Nej, det har han ikke gjort.
Men dertil er alt
andet end flatterende for d'Herrer
Grunden
»Rettens« Haandhævere, hvilket
fremgaar af følgende
Erklæring: |
»Da jeg undertegnede ejer
det mod H.J. Poulsens Grund-
areules nordvestlige Side græn-
sende Areal, undlader jeg ikke
at erklære, at Landinspektør
Petersen har nedsat Pæle, der
skal angive Skellet mellem mig
og mine Naboer, ind paa min
fra Forstanderskabet for Fro-
debø Sogns Kommune erhver-
vede, tilskødede, tinglyste ret-
mæssige Ejendom buade mod
Sydøst og Sydvest uden at
respektere de i Skøderne an-
givne Maul og Udgangspunkter
samt de af mig udviste Skel.
Jeg var fast beslultet paa at
protestere. Men da Sagen mod
J. H. Poulsen fik et saa opsigts-
vækkende og forbausende Ud- |
fuld —
med
skønt vi vidste, at han
slod Retten i Haanden
ansaa jeg det for haablost
)
al protestere paa min Ret
mod Urellen.
Tveraa, d. 5. August 1935.
Georg Lindberg." |
vi henne, naar man |
Maal af
Mistillid til Lovens Tjenere og |
Hvor er
kan møde et saadant
Retfærdighedens Haandhævere? |
Desværre aabner dette Sporgs-
maal trøstesløse Perspektiver. |
Man Stykke
eller Grundareal af Kommunens
kober et Jord
Ejendom. Forstanderskabet op-
maalet Arealet og udsteder |
|
Skødet, der indeholder baade |
|
Længde- og Breddemaul sumt |
Fladeindhold = og Markeskel.
Man betaler og erholder |
Skodet som lovmæssigt Doku-
ment paa Ejendommen. Mun
sender Skødet til Dommeren
for at linglyse og derved er-
hverve fuld Beskyttelsesret. Skø-
det bliver lilbagesendt, og man
Om nogle Aar
betaler derfor.
fremsætter de samme k-oyens |
Máling
Tapet
Linoleum
rift. 81. Poul Arne Poulsen.
Tjenere og Huandhævere den
anstand, ut Skøderne ikke in-
Maal, ja
Vejledning for, hvad man har
deholder ikke yder
købt, og det skønt Skøderne
selvfølgelig er ordret indført i
telsbogen med Opgivelse af
baade Længde- og Breddemaal
samt Markeskel.
Delte er den Beskyttelsesret,
Dommer Filip Hansen har ydet
de tinglyste Skøder. Er
hermed Grundlaget for al Ejen-
ikke
domsrel Færøerne rykket
bort? Mon det i Strid
med al dansk Retspleje? Her-
paa
ikke er
imod maa alle Færinger, en for
ulle og alle for en staa sammen,
staa som Værge for den Bølge
af Urelfærdighed, der synes at
bruse over Landet.
Jeg man med Harme ved-
gaa, at Hr,
Grund til at blive nedslaaet og
Lindberg havde
deprimeret paa Retfærdighedens
Vegne ved at erfare den Behand-
ling, jeg havde faaet. Men dette
er ikke den eneste Grund for
hans Opgivelse af at protestere
og gøre sit Krav gældende over-
for Retten
Areal,
hans Skøde.
om ul erholde det
som tilkom ham ifølge
I Aktsbeskrivelsen gengives
Hr. Petersens Paastand og For-
klaring vedrørende Opmualingen
af Lindbergs og andres Arealet
med disse Ord:
»Opmualingen« af Sagsøgerin-
dens, Sagsøgtes Lindbergs
og
Areal er skel sualedes, at Sag-
Areal er
søgerindens opmaalt
efter de i Marken stanende Skel
(fuldstændig i Strid med Sand-
Lind-
heden. H. J. P.), medens
berg har krævet Opmaaling i
Henhold til sit Skøde, hvad der
er sket.e
Ikke et Ord er Sandhed i delle,
F
| jfr. Erklæringen.
Men Hr.
sen antog denne Ílr. Petersens
i Strid
Dommer Filip Han-
med Sandheden givne
Erklæring eller Forklaring for
riglig og uangribelig !
(Det er interessant i rekupitu-
lerende Punkter at fua opstillet
Hr. Filip Hansens »Helterollea
for ikke at sige Meriler i denne
Sug, hvilket jeg vil gøre i næsle
Túnatos.
Óli: Nå, hin
aftur at stilla Gjåarmann í år?
Dånjal: Forbrendari enn so!
Óli: Tú lýgur maður, hvønn tál
Dánjal: Ikki veit eg; men
eg havi sæð Bóndans hest fyri
Krisjuns flokksmanns borgum.
Oli: Hval mundi hann hava
í kvillanum har?
Dánjal: Tað er óluksáligt, so
spurin tå ert! Rossakeyp sjálvsagt!
rádni, fara tit