leygardagur 12. oktober 1935síða 4

+ + + $ í Í + Sundelaget- Skaalefjord Ruten træder i Kraft 15. Oktober. A.S Thorshavns Mælkeiorsyning * Margarlnefanrk. Føroyskt toy og togv fæst framvegis. Berghifd Evensen. Telefon 40. Telefon 40. Kunngerð. Valstýrið í Tórshavn kunnger her, at fólkatingsval verður í Tórshavnar valdømi månadag hin 11. november 1935 í Ting- stovuni í Tórshavn. Stemmað verður i tidini frá kl. 10 fyrra part til kl. 1 seinna part og tínæst frá kl. 3 seinna part til kl. 8 seinna part, og verður tá ikki givið uppat, so leingi veljarar enn koma at stemma. Tórshavn, 8. oktober 1935. Fyri valstýrið Jens P. í Dali. Fiskimenn, arbeiðarar haldið og lesið „Feroya Social-Demokrai', ið er tykkara blad! Vaskipulvurið MJØLL | eiga øll at brúka, tí tað er best. A Af | [ff Keypið frá teimum, Vinterfartplanen Brúkið tað foroysku Rita stongsápu Tjaldur Sápu tær eru Målaraforrættning. målarafakinum viðvíkjandi! Best, biligast. Ordrar ekspederast umgangandi. M. P. Jacobsen, Tórshavn. Telef. 287. SPYRJIÐ EFTIR SMORLÍKA! vilja gerast vissur í, at tað loysir seg al lýsa, bert tygum royna eina lýsing í „Fgroya Social-Demokrat“. Ringið til prentsmiðjuna máltr. 143. sum lýsa í FØROYA SOCIAL-DEMOKRATI Ferðist við Tjaldrinum. Papp, tapet, mopulpolitur, alt frá bygdum | Hví brúka útlendska sápuspenir, fá ið Vejen til en virkningsfuld Reklame Ø; gu Del er r al RITA såpuspønir eru betri, bæði til grovari og fímari vask. gennem en Annonce I Føroya Social-Demokral“ Føroya Social-Demokrat““ har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, derfor i Deres egen personlige In- teresse at bønytte, Føroya Social-Demokrat“ til al Avertering i Fremtiden. kun den færø- ske Margarine A/S Ú tgevarar: P. M. Blaðstjórar: Mr THORSHAVNS MÆLKEFOR- SYNING OG MARGARINEFABRIK 000000000000000000020600600 Dam, P. K. Mouritsen, Prenismiðja B. Z. Tvøroyri, Jensens, Alle Husmødre køber FL Nr. 1æ som er den = bedste der faas grro000000000000R0On000058 Q GQ 8 JavnaOurmannafeløg. ábyrgdarmaður. Torshavn. Tórshavn. Storm over Folkehavet fra Øst til Vest. Hvilke Udsigter har vi ifølge Guds Ord? Af L. Muderspach. Profet henviser Idet til den store Opgørsdag ved Kri- Herrens Hitt ræðuliga orðið krigg) sti Genkomst, forudsiger han, al der skal rejse sig en vældig Storm : fra det yderste af Jorden, som ljóðar aftur út um heimin. skal bringe >Ulykke fra et Folk til et andet Folk.« Í Harmoni al el at Guds Ettir J. H. Danbjørg. hermed erklærer Jesus selv, (Framhald.) af de store Tegn paa, DVÍSE kongur« fyri hin japanska Børns »Forløsning stunder til«, keisaran. skulde være, at Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bol- At del er Folke han henviser til, Um hvussu Japan roynir al savna oll tey litaðu fólkini í lid | gernes Brusen«. við sær, biði eg mínar æraðu | havels Brusen, synes at fremgaa af, hvad han 21, 25. 26. lesarar lesa eina grein, við yvir- skriftini: »Storm over Folkehavet | føjer til. Luk. fra Øst til tíðarskriftinum stóð í Tale«, og sum eg loyvi mær al endur- Vest,“ sum »Tidens Hvorledes ser Verden ud i Dag? Hvor vi end vender Blikket hen prenta. Greinin ljóðar soleiðis: i Dag, møder Øjet mørke Skyer, og somme Steder antager disse Farven af ildevarslende Storm- skyer, der naar som helst synes rede til at sende Ulykke over Jorden. Især har det i de sidsle Par Aar set truende ad, naar vi vender os mod »det yderste af De Skyer, som har samlet sig der paa Jorden« — det fjerne Øslen. Grænsen mellem Sovjetruslands Besiddelser i Sibirien og Japans Lydrige Manchukuo, er de farlig ste Stormskyer, Vestmagterne paa længe har set trække op, og der har ikke været liden Bekymring blandt Statsmændene ved Udsig terne til en voldsom Krig i Østen, som meget godt kan blive Signalet til en ny Verdenskrig, der igen gaar over til at blive den sidste Folkehavet. Aab. 16, fra til at store Storm over Bibelen taler jo (i 12—16) Øster«, om »Kongerne der skal komme spille en fremtrædende Rolle paa den Tid,da »hele Jorderigets Kon- ger« samles »til Krigen paa Guds, den Almægliges slore Dag“. Blandt disse Østens Konger ind- lager Japan unægtelig første Plads Dette lille Ørige har sat Verden i Forbavselse i de senere og drager i Dag alles Blikke til sig, og man laler paa n) og med Rette — om den »gule Farec. Japans store Befolkningsvækst og den dermed folgende Udvidel- sestrang har tvunget dette Rige til at se sig om efter nyt Landom- rande og bane sig Vej ind paa nyt Den Krig med Kina 1894. Territorium. bragte det i Japan sej- rede, men Kina blev vakt af sin aarhundredlange Dvale. Saa kom Japan i Krig med det le 1905. Al- ter Sejr, til stor Forbavselse for russiske Rige i 1904 Europa. Denne Sejr gav Japan Aartier Korea og Formossa. De dette tapre Folk fra Solopgangens Rige har imidlertid bragt endnu allerseneste Fremsted af mere Ængstelse og Uro med sig. I 1932 bombarderede de Shanghai og tuglede Kineserne, som ikke syntes at være ganske villige til at følge Saa fulgl« i 1933 Indtagelsen af Manchuriet Japans Planer. og Oprettelsen af Manchukuo, el Rige, der er større end Frankrig og Tyskland tilsammen, men som helt er i Japans Ledebaand; der- næst Annektionen af det indre Mongoliet sidst i 1933, og nu i 1934 og tagne Formynderskab over hele 1935 kom Japan selv- det kinesiske Rige, idet det djærvt erklærede, at »udenlandsk Stølle for Kina ikke vilde blive taalt«. Vestmagterne talte en Del om de »truende Toner fra det fjerne (framhald.)