leygardagur 19. oktober 1935síða 4

i Í i | Fi pr rr mi 55 tað pm ii} RF Eftir $ er Uli. Húsaskattur. 16 í vidtøkuni fyri Tórshavnar kommunustyri verða oll tey, sum hava avhent hús síni, tikid ley niður ella annað tílíkt, og sum ti halda seg vera sloppin undan at lata håsuskatt í framtíðini, biðin um at boða nevndini frá tí, áðrenn hesin mánaður Tórshavnar likningarnevnd, tann 14. oktober 1935. Føroyskt toy og tógu fæst framvegis. Telefon 40. Berghild Evensen, = ren 4. Kunngerð. 5 Valstýrið i Torshavn kunnger her, at fólkatingsval verður i Tórshavnar valdemi mánadag hin 11. november 1935 í Ting- stovuni í Tórshavn. Stemmað verður í tidini frá kl. 10 fyrra part til kl. Í seinna part og tinæst frá kl. 3 seinna part til kl. 8 seinna | part, og verður iå ikki givið uppat, so leingi veljarar enn koma | at stemma. Tórshavn, 8. oktober 1935. Fyri valstýrið Jens P. í Dali. Fiskimenn, arbeidarar haldið og lesið »Føroya Social-Demokrat', ið er tykkara blaði | Vaskipulvurid MJØLL eiga oll at brúka, tí tað er best. ——"iiN— <—|——— Heypid frå teimum, sum lýsa i FØROVA SOCIAL-DEMOKRATI Brúkið tað føroysku Rita stongsåpu Hvi brúka útlendskar såpuspønir, tå ið RITA såpuspønir | Tjaldur sápu tær eru bestar. eru betri, bæði til grovari og fímari vask. Málaraforrættning. Papp, tapet, møpulpolitur, alt målarafakinum viðvíkjandi! Best, bíligast. — Ordrar frå bygdum ekspederast umgangandi. M. P. Jacobsen, Torshavn. Telef, 287. SPYRJID EFTIR SMORLÍKA! at tað loysir seg at lýsa, bert tygum royna eina lýsing í I „Féroya Social-Demokraí“. Ringið til prentsmiðjuna máltr. 143. vilja gerast vissur í, ég Vejen til en virkningsfuld Reklame f gaar gennem ei > Anuouece i | Føroya Social-Demokrat". »Føroya Social-Demokrat'tt har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- leresse at benytte ,, Føroya Social-Demokrat« til al Avertering i Fremtiden. Hitt ræðuliga orðið krigg] ljóðar aftur út um heimin. Eftir J. H. Danbjørg. (Framhald.) Østen op betegnede del japanske Udenrigsministeriums Erklæring som »intet mindre end en japansk Monroe-Doktrin for Østasien«; man saa, hvorledes »Kongerne fra Østen« mere og mere sluttedes sammen; men travlt optagne som de var af deres egne vanskelige Affærer, kunde de intet forelage sig for ut hindre Udviklingen, kun konstatere som et kendt Blad skrev — al, »hvad det end bliver til, saa er Japans Erklæring el nyt Vidnesbyrd om, at Skyerne er ved | al trække sammen over det fjerne Østen og al der samles Stof til | en Storkonflikt, som maa og skal | bryde løs inden længe»; eller som | et andet Blad udtrykker sig: »In- gen tager fejl af, at Japans Ak- tion betyder, al Østens Stormagt nu tiltager sig fuldstændig Kon- trolret over et af Verdens største Markeder og fuld politisk For- mynderret over Kina, hvilket, gen- | nemført efter Aand og Boøslav, vil skabe den'farligste Konflik, Verden har oplevet siden 1914«, Japans Aktion har ogsaa frem- kaldt en Storm af Protest og Trusler — fra andre Magler. »Japans Fremfærd« skriver Lon- don Times — »rejser en Strid mellem Oksident og Orient«, og det og andre Blade eptordeer | Amerika til at gore fælles Sag med England og modsætte sig Ja- pans Erobringspolitik. Detle er sikkert ikke Amerika uvilligt til, thi næst Rusland føler de Fore- dede Staler sig haardest ramt og stærkest Iruet af Japans Politik. Regeringskredse i Washington er- klærer, at »Japans Handling er fordømmelig og egnet til at for- styrre Freden i Orienten og hele Verden. Japan synes imidlertid ikke at frygte for de andre Maglers Pro- test. De kloge Statsmænd í Østen ser godt, at Øjeblikket er meget belejligt: Amerika er haardt spændt fori Kampen for den øko- nomiske Genrejsning, og Stillin- gen í Europa er saadan, at ethvert Rige, der har nok at gøre med sine egne Vanskeligheder. For- handlingerne om Rustningsbe- grænsning er jo gauet í Baglaas, 4 00000000000000000000000000 5 Alle Husmedre keber SIK G kun den færø- sr = som er den ske Margarine 5 É&= bedste der faas 8 Mn A/S THORSHAVNS MÆLKEFOR- SYNING OG MARGARINEFABRIK Úlgevarar: Javnaðarmannaleleg. Blaðsljórar: VP. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður. P. K. Mouritsen, Térshayn. Prentsmiðju B. Z. Jensens, Torshavn. og de europæiske Magters ind- | kan undgaas. Í deres Sind er der byrdes Kaprustning har faaet frit | kun et Spørgsmaal om, hvornaar Løb igen, og de binder alle deres | det skal bryde løs. Der er egent- Kræfter i Forberedelsen af en | ligikke nogen »Krigsaand« i noget selvmorderisk Indbyrdeskrig. europæisk Land, men de føler . ; ; . ss | alle. > jælpeligt drages ind Hvilke Fremtidsudsigter har vi? He, at de fg arase Slaar vi virkelig over for en i en frygtelig OSHA: stor Krig igen? Redaktøren af Vi finder, at disse alvorlige Ord DD” . i „Los Angeles Times«, Harry | ogsaa har sin berettigelse, naar vi Carr, svarer i Grunden godt paa | betragter det Sted i Verden, der det Spørgsmaal, idet han efter en vel nok har alles Opmærksomhed Europarejse skriver í sit Blad en mest reltet mod sig i Øjeblikket: »Vil Krigshundene Arlikel med Overskriften: Italien og Abessinien. Musselini Europa ønsker at skaffe sit Lund større slippe 4 Besiddelser og vil derfor erobre løs ?« og siger deri bl. a.: „leg har set dem alle paa Tun- det gamle afrikanske Kejserrige. gen; jeg har følt paa Feberpati- Konfliklen ser ud til at være enternes Puls. Jeg har set Trop- uundgaaelig. »Kun et Mirakel perne, talt med franske Officerer, japanske Officerer, Amerikanere, Tyskere, Czechkoslovakere,Øster- rigere, Diplomater, Forretnings- folk, og saa vidt har jeg ikke fun- det een, som tror paa, at Krigen kan hindre Krigen«, skrev Dags- pressen for faa Dage siden. Eng- land synes at gøre sit yderste for at modarbejde Krigen, da det ser sine Egne Interesser stærkt truet. (framhald.)