mánadagur 23. desember 1935síða 6

Kb be me er vi ø Btrandkant honum hjálp. »Tjaldur« sleipaði »Ilsafold« inn á Sørvåg, men hann lak nu so illa, at eingi onnur ráð vóru uttan at seta hann á land, annars sakk hann. Hann varð seltur á land inni á Selvík. Tá damparin var komin á land, vildi tað so óheldiga lil, at hann fór á liðina út frá landi. Hann liggur tí ílla fyri ut bjurga kolið úr lastini. Manningin fór til Bergen við »Lyru«. »lsafold« sigst at vera 25 ára gamal! træskip. * * * Havnar arbeiðsmanna- felag hevði aðalfund Til formann felagsins varð valdur J. H. Hjalt. + * friggjakvøldid, Blaðið kemur ikki ut millum jól og nýár. Fyrsta nr. kemur 4. januar. * * Ymsir (blød og blaðsmyrjarar) eiga Vit vilja ikki gera leir til jólaskeklar men nakað á hjá okkum. goyma fleingjuna til seinni og ynskja teimum gleðilig jól. En Julehistorie Kolind Sund. I EDE under Bakkerne om- kring Kolindsund i Østjyl land ligger i den gamle en Række Landsbyer hele Vejen rundt fra Kolind |} Syd over Søby, Fannerup i Nord til- bage langs den stejle Østside, hvor de ligger gemt inde i Vige og paa Landsiden af Skrænterne Skiffard, Koustrup til Sivested og Kolindbro — saa har vi været den milelange Vej rundt om det gamle Sund, der nu ligger som et fladt Bræt med spraglede Fenner i Tavl efter Sæd og Avl. Ligger man oppe paa en af de talrige Kæmpehøje, der kroner Ko- lindsunds mange Næs og som ved Si- den af Køkkenmøddinger og et Utal af Dysser spredt over hver Ager, vi- ser, at her inde i den June Vig med Udsejling mod Øst og Syd til Katte- gat, skærmet af mægtige Skove har alle Jage været et af de tættest be- byggede Lag i Danmark — ja har man lagt sig oppe paa Næssekongens gamle Tvillinghøj — min Bedstefader mente, det var selve Kong Dans Gravsted, og ser ud over det tavlede Sund, de mange Lunde og Krat, de stille Strandbyer og langt ude Mols Bjerge oppe i Himlens Blaa saa er man hjemme man er Dan- mark, og Digteren, der i dette Til- fælde e. »man« var en ringe Skælm, om han ikke kunde springe tværs over Hverdagens Valpladser og lige ind ' Solhvervets i Julens stille Hjemland, der ligger saa trygt og gemmer sig bag al Dagsens og Sin- dets Strid, Landet hvorfra ilvilen og Fornyelsen, Reflektionen »; Fre- den kommer. Forunderligt nok at et saa frede ligt Landskab, et typisk Juleland. har rummet mere menneskelig Ufred end saa mangt et andet dansk Land g Næssekonge, det ligefra hin gamle jeg ligger paa. har hvis Gravhøj, sejlet sine Skuder herfra ud paa fjer- ne Have, over til den Kamp, hvorfra endnu Kanonkugler og Knogler og Skibsrester kan hentes frem ul den tørlagte Søbunds dybe Lær il de Dages genlydgivende Strid eidste mellen: Bonden og hans Arbejder, en Strid, der ikke blot sætter Skjeld Í Landet, men ogsaa i de enkelte Slæg- ter efte; Arv, Formue og Sind — jeg har selv Onkler, Sødskende og Sødskende-Børn paa hver sin Side Í denne sidste Kampfronts allerforre- ste og hedeste Rækker i Folket her omkring paa Sundets Felter og 1 Strandkantens Byer — men i Dag ta- ger jeg hele min Slægt; hvor de end er stillet, ind ti! mig og gan: 'vunget af Lanaskabets usynlige mer. magt. fulde Væsen en fredfyldt Vur ind Í Julelandet, Hviletiden, hvor solhver- vets Ny lyser over Jordens ulmendø Spirer — Vaaren vender dog tilbage med nyt Liv i de gamle Kampe — det or ogsaa godt, for saadan bar det altid været og saadan skal det altid blive, saalænge der er Liv i Lande- nes Folk, Det første der møder mit Blik i Julelandet er en gammel Slægtsmo- ders haarde, rynkede Træk med mil- de og ældgamle Øjne, allerede mens hun levede fandt hun til daglig Sta- dighed ind i dette Land, hvor hun nu færdes i den Evighed, hendes Slægt kan mindes hende, hun fornyede sit Sind, hver Gang, der blev født hende et nyt Barn, og da hun døde, gjaldt hendes sidste Ord Slægtens Yngste, trods hun var fjernet fra dem ved 2 Generationer. Og bag hendes Ansigt toner saa de gamle Dage frem for- mildet og fredlyst, thi Freden er det Striden hører kun Døgnet til. Fra de gamle Dage jeg mindes evige gennem hende, fra jeg selv som Slæg- tens Yngste gik med hende ved Haanden og var hendes Hjerte næst, henter jeg au denne Historie frem om Julebuk og Gadelam, om de vilde Friserpigers Færd gennem Sundby- ens gamle Slægt, om den gale Knægt, der tæmmede den kønneste af dem og med hende groede ind i Ætten, og om hvem der nu kun hviskes i fan og blege Ord mellem de yngste og de ældste. snart vil de Ord svind helt bort, deres Minde vil afindividualise- re sig, de bliver kun til en navnløs Stemnings Sky paa Julelandets stille Himmei fl. D stre Gaar í Skiffard hed og hedde) Vestergaard, det var en stor ampestensbygget firlænget Gaard med et højt Stuehus, hvor de to ældgamle Trapper af den graa Gnejs raat tilhugget med hali kør. nede Jerngelændere førte op til hen- holdsvis Gaardfolkets Stuer og den anden til Folkenes Stue og Køkken og Bryggers og Pigernes Kamre Paa Gaarden sad Enken hun blev kaldi Madammen til Forske! fra Byens øvrige Koner, der blev kaldt ved Fornavn eller højest »Konen-« paa den vg den Gaard men hende paa Vestergaard var altsaa í Lig! med Degnekonen »Madame ja jun var ganske bestemt Madammen Tid- lig var hun blevet Enke og Kari for sin Hat og for sine Skabes Plads havde hun altid været saa dei var vel begyndt i Spøg og lidt bedsk fra Byens øvrige Gaardmænd over den dygtige Kvindes stigende Magt og Formue med hendes finere Titulatur, men det var saa sandelig endi um- me Alvor, og nu skulde nog )Ve at tiltale den myndige Dame pa: an- den Maade. Hun var Madammen. Lige saa skrap som hun var i Gaar- dens Drift, i Førerskabet af den sto- re Slægt og overfor sit Tyende og sine Husmænd ligesaa taabelig mild var hun overfor sin eneste Søn — der derfor var blevet til en kaal- høgen og gal Knægt, hvis vilde Stre- ger hvidnede Moderens Haar end mere end det store Arbejde, der igv- rigt hvilede paa hendes Skuldre. Jens Vestergaard havde manglet noget, forkælet af sin rige og myndige Moder var han vant til at faa sin Vilje i alt, en forkælet Hvalp havde han været alle Dage, fint Landvæsen havde han lært hos Ladefogden paa Rosenholm svire gjorde han, og han turede med P1- gerne í Miles Omkreds. Der skulde aldrig en skarp Kniv til at slibe den udue- lige Luv og det forkælede Mug af hans Sinds gode Slægtstømmer, det hvoraf han ogsaa var opbygget — og som, da han først var krøget, gjorde ham til en endnu mere myndig Mand paa Vestergaard end Moderen havde været Madamme, Var der Bal Sommeren igennem ude i Vestergaards Krat var han først paa Gulvet og sidst i sin Seng Morgenen efter af alle. Mange Gange maatte Moderen, der sad oppe og ventede, have den Skam for hele sit Tyendes Øjne, hvis Dagsgerning ha- gyndte fer drukken og lallende Søn í Seng — Solopgang, hjælpe en eller hun gik ind og gjorde hans Leje uredt, naar han slet ikke kom hjem fra sine Togter, for at det dog for hendes Folks Øjne skulde se ud, som om han var staaet særlig tidligt op. Hun vidste saamænd godt. at det- te hendes Bedrag var gennemskue- ligt for alle, navnlig da Jens aldrig lagde noget Skiul paa sine gale Stre- ger, alle bar jo over med den rige Arving og den kønne Knægt han var, og 2! hehrejdende eller myndigt Ord hørte hin aldrig i sit Hjem Mode. ren var lutter Omsorg og havde kun kun en stilfærdig Beklagels for hans eget Helbred og for der skam han forvoldte hende og hele den ag- tede Familie Beklagelser som Jens rystede af sig med onde og knubbhede Ord for at fortsætte sit skammu- í lige Spil og taabelige Ødslen med sig selv og hele sin Ungdom. Det ir Moderens Haab, at han skulde gifte sig og derved falde til Ro den lystige og kaade Ungdom var ikke noget ukendt Fænomen Í Slægten. de var dog altid faldet til Ro og í godt Arbeide med Aarene. Men ingen havde i den Grad spil- let Fandang“ med sig selv og si: Fa- milieære og sin Moders Skam og ærlige graa Haar, som Jens giorde det maask > havde Madammen en utryg Følelse af, at det var hendes egen Skyld, at hun selv havde slup- pet Tøjlerne ved at forkæle Sønnen saa stærkt. som hun gjorde. men det kunde nu ikke være anderledes for hende med de store Linjer, der nu en Gang var | hende hun var alt til Overmaal, et mægtigt Menneske, fer ogsaa havde Raad til at øde sin Kærlighed bort i det bundløse = ælg, som en udygtig og letfærdig Søn kan være. Det er sandsynligt, at det var denne hendes Skyldfølelse af selv at have skabt Sønnen, som han var, der gjorde, Forsøg paa at gøre sin at hun end ikke gjorde et Myndighed gældend« og tvinge Drengen ind paa Livets gode Vej, der jo kun fører gennem Arbejde til Redelighed for dette ikke op- nogen blot økonomisk Betyd- sig selv og sin Arv fattet ning men menneskeligt og etisk. Ved alle Aarstidens Fester: Mid- sommer, Majstang, Paaske, Fastelavn, Helligtrekonger og Julestue gik han i Spidsen for de kaade Løjer, hvormed Datidens Ungdom fejrede disse — han var Fordanser og Forsanger: og i Overensstemmelse med hans Ung- doms stærke Galskab havde der al- drig været værre og brutalere Stre- ger i Mands Minde, og mange Gange maatte Madammen træde imellem, naar Klagerne over Skade paa Ejen- dom og Ferlighed blev for stærke, saa gik hun til Vægskabet og lod de blanke Dalere tale Sønnens Forsvar. Som den Gang de slog Katten af en mægtig Vandtønde midt paa »Gaden« med en ildelidt Skomager som Kat, eller den Gang de brændte en gnier- agtig Bondes Hølade af som St. Hans- blus eller den Gang, der ikke var en Vogn at finde flere Dage efter Helligtrekonger í hele Omegnen — Vestergaarden ikke undtagen ds laa alle ude í Kratmosen, hvor det tog Dages Slid at faa dem op, da de en- delig blev fundet og det Arbejds- vogne og Stadsvogne, end ikke Her- remanden paa Ørpegaard eller Ma- dammens egen Karet var undtagne, Og hele den vilde Ungdom stod sam- let og grinende oppe ved Kirken, da Storfolket for een Gangs Skyid fulgie Smaafolket til Kirken til Fods Og den Gang men der er saa meget og kaadere Julebuk end Jens var kke mindes endnu værre set í Julestuerne, og hidsigere Jæger efter Landsbyens smaa Gadelam. Denne muntre og frejdige Læg mel. lem Ungdommen er nu helt borte — men í Jens Vestergnards Dage stod den i fuldt Flor og alle Egnens Piger havde intet større Ønske end at være def Gadelam. som han jog op paa den kaade Legen Skjul i Gaardene langs Byens Gade Uhi alle har de jo Haabet om at bl Ma dammens Efterfølger som dr mune og rige Jens Vestergaar:- yone, Jagten paa det Gadelam, der var ons Hjertens Skat endte jo gera oran Altret Men ominu var det ikke lykkedes nogen if Byens Piger at blive andet end fiadelammet for Jens an- ge var der nu, der bittert sad med et skuffet Hjerte og Mindet om hans kækk» Bejlen og maatte nojes med det næstbedste. Det var maaske Villighed, Kurmageri, lenne han altid fandt for sit der gjorde, at da han endelig fandt den, der ikke dansede, som ha: 'løj- tede tværtimod viste ham tejl og ligegyldig Nakke la ilede han som en uvan Plag, de ste Gang føler Gjorden om sín Bring: og Milen í Mulen. Han forstod dot ikke, og da han først forstod dei i var det forsent, han var i Tøjet og maatte kønt gaa til Alteret, hvad hun selv- følgelig gjorde af et inderlig: hen- rykt og ydmygt forelsket Hjerte. som det redelige Mandfolk han va: Den Jul var der Glæde paa Vestergaard og Madammen, hvis kloge Øjne saa sin Svigerdatter ret vurderende an, flyttede rad over i Enkesædet, der var blevet bygget ude paa Toften og gik i sin Alders evige Juleland med sine smaa Sønnebørn ved Haanden — Madammen fik gød sig over hendes strenge Træk, Fred, og Mildheden for hun havde jo altid vidst, at hun havde en god Søn og en rigtig Søn til at løfte Arven efter sig. Nu saa hun tværs gennem Aarene den dybe Sandhed, at gal Ungdom giver stærk Manddom og kampfyldte Dage giver Evighedens Fred. 108 Et Aar kom der et Par mærkelige Piger til Egnen, de var Hushold- ningselever paa Ørpegaard, Mærkeli- ge í Kraft af deres store Skonhed, livlige Væsen og kaade Kasten sig ud i Legen blandt Egnens Ungdom efter Aarstidernes Vekslen, og mær- kelige, fordi der trods denne Livlig- hed var noget stolt og køligt over dem, der gjorde, at de unge Mænd uvilkaarligt holdt sig tre Skridt fra Livet af dem, og derfor synes iem endnu mere attraaværdige end alle andre. Og endelig var de mærkelige i Kraft af den Mystik, der stod om dem. De stammede oppe fra Egnen om Frijsenborg Slot og blev derfor kaldt Friserpigerne, Søstre var de og dø var vist ikke helt forkert, hvad iNyg- tet sagde, at de kun mangled« jee i Navnet for at være virkelig m- tesser, Der skal jo undertidc: ad lidt til me í dette Tilfælde var den ældste Karen Fris dejlig som en Eventyrprinsesse, med flammende Haar og lange stærke Ben, der gjor« de at hun som Gadelam løb i ele Egnens mandlige Ungdom de: lørste Aar. nun deltog í denne lystigi ej lerlag í Byen, Legen er jo ganske on- kelt Jen, at Pigerne. Gadelammene gemmer sig for Karlene, der efter i Forvejen ved nogle mægtig: «lags maul har fordelt dem imellem sig. at hver faar sit Gadelam, den stærkeste og vildest: vælger først, og derefter foranstaltes en vild Jagt eft: lem, Pigerne har Forvejen efter Aftale og Lodtrækning í deres priva ze stue fordelt Karlene imellem -* n Fordeling, der ikke altid blev over. holdt, la sjælden holder sig i stadigt Hjørne, en Ustadighed, der gav denn: gen Pigesind og Søndenvind Skj for hinanden over hel yen og | i Krattei en særlig Chari. ed de honflikter den stadig skabt. og de! hommelige Kogleri, den lagdø over hele Samværet mellem d- inge, Hvis det traf sig, at en Karl fan- gede det Gadelam, der paa Trods af Pigernes lumske Ustadighed, ar han» Kraft af hans eget Vul: og Legestuens Lodtrækning, saa var let de to, der skulde danse sammen »)m Aftenen som Regel blev for hele Livet en Dans, der naturligt Jens valgte sig det Aar iden Kamp og med hans sædvanliv. Su- verænitet Karen Friserpige sor 'ia- deluni og for første Gang í hans Liv slog det fejl. — han kunde ikke fan- ge hende og skammel af fornærmet Stolthed maatte han om Aftenen se hende lanse ud med alle andre end ham han saa, hvor han i Stilhed var til Grin for Karle og Piger, og den Morgen behøvede Madammen til sin Undren ikke at urede hans Seng, for han var i den og stod op med Folkene og passede arrigt og faamælt sit Arbejde, Madammen spurgte sig for — og hun tog over paa Ørpe- gaard for at se paa Sagerne og for- høre sig om Pigen. Hun og Herre- Samtale alene, hvorpaa hun tog hjem efter manden havde en længere paafaldende skarpt at have set sig den unge Pigs an, da denne kom ind med Skænken. Jens Vestergaard skurede Tænder- ne sammen og bandte paa for sig selv, at han nok skulde — ja han skulde — og Karen Fris hur slog mod Nakken og morede sig og blæ- ste paa den Bondedreng det sag de hun, »g det gjorde jo ikke Jens bli- der. Sind, da det omhyggeligt og venlig: blev ham fortalt. Hvad det var han skulde, blev aabenharet fo alle ved den næste Le- gestue at fan hende ind í en Krog, hvor han for der lykkedes det ham hentede sit andet ydmygende Neder- lag det stod tydeligt skrevet med fi tærke røde Striber paa hans Kin Striber, der ikke kund ort« forklares, selv om han i et torry- gende Slagsmaal med de mest grinen- de søgte at vadske dem af sig. Atter tog han tidligt hjem og atter sa: oderen ham gaa til Arbejdet i rette lid hun smilede lunt: det tegnede jo godt, selv om hun allige- ve! syntes, det var en lovlig ag Skuli len stolte Friserpig: salte hende ejlige og forgudede Dreng i. Hun tænkte et Øjeblik paa at gribe ind men opgav det klogt. Havde han ikke »skuldet« før saa skuld n, saa stygt han kund: an- de og nu det var til Julestuen, de t Aar holdtes paa Ørpeguard. Hi r de andre Julebukke samledes til a ldigt Sold forinden, hvor han yderlig« ekræftede for Kammera- ter 2 sig selv, at han sku g hva i skulde han skuld m- me | række Pigebarn, om | i var Kongens Datter. eller hven sun Var og saa gik det ham á na sørgeligt, hvor meget han en se. de paa, for Friserpigen Hi ur pludselig om og lod sig fange, og le to dansede, og de to legede for g Jens triumferede, han kunde ven ikke tro paa sin Sejr, da hun stille og ydinygt gik ud for at kige Stjer« ner ned paa Jorden med ham. un trak ham ind af en Dør og ind af een til, og Jens fulgte med ør af Drik Hind Forelskels« veni at Øjeblil ham ind í en mørk Krog og der lod hviskede hun og trykkede ham enc. Kun et Øjeblik! Jens hørte en Dør gaa. han hørte det <mække, han hørte en Dør til gau vr saa blev alt stille om ham — han var i Stalden, han hørte Heste. ne pruste i Hakkelsen, han hørte en Mus rasle i Halmen paa Gulvet og han hørte dog intet, saa fyldt var han af søde og unge Tanker om den stol- te Pige, der var blevet lians. Men saa hørte han noget, og det kom nærmere, det var mange, (der ! kom, de lo og raabte højt, de kaldte paa Julebukken kom saa lille Buk — kaldte de mange Stemmer, han rr