leygardagur 22. februar 1936síða 2

oyar Fiskimannafelags eftir roknskapi og peningi. Hetta lata vit aldri úr hondum, tí vit hava givið kvittan fyri at hava móttikið tí bæði frá Oliver Gaard, Sunnbø, og Friis Kjær, Tveroyri.c 14. mars 1935 til sakin var sakførara brævi av okkara, tå tapt og peningurin skuldi rind- ast aftur til F. F., skrivar Siir- sjold, at roknskapurin brendist sama dagin, hann kom av Tvøroyru vid honum! — Merkj- |! uligt, at hann einki nevnir um bå tad i ella å — Tað er tó ikki heilt tydning- arleyst, at ein roknskapur, sum brævinum av 20. januar fundinum 8. februar. — bert er til í einum eintaki og ikki er granskoðaður ella góð- kendur, brennur upp, so at all viðvíkjandi limatali, nøvnum, peningi og upp eftir ætling og minni. Tað hin 8. F. F.s vildu væl tilikum má gerast var so fundurin í Havn februar. Stjórnarmenn samráðast við teir tveir frá Suðuroya Fiski- mannafelagi, men teir segdu seg einki at kunna gera ullan Siirsjold. Endin var so tann, at Siirsjold fyri vitnum lovaði at lata bæði peningin aftur til Foroya Fiski- roknskapin og mannafelag; tá varð hann tikin við til forhandlingina. Úrslitið úr hettu: „bæði felog skuldu stilla sínar limir frítt, so teir kundu hesum fundi var vera í hverjum felagi, teir vildu, og tinæst at felogini stóðu saman, | so at, tá streika ella ósemja var við reiðarafelagið í ødrum felag- ” num, skuldi hitt felagid halda seg passivt, inntil semja var komin i lag.“ Fiskimannafelags- heilt seg til Suðuroya menninir søgdu tó, at kundu teir ikki binda hetta, fyrr enn teir høvdu haft samráð við limir sínar, og teir lovaðu at senda telegrafiskt svar aftur sum skjótast. 15. februar kom svarið soljóðandi: »For- slagið viðtikið av sóknarmonnum við teimum treytum, at forhandl- ing skal finna stað felaganna j millum i oktober kvartali 1935 vid tilsagni frå Føroya Fiski- mannafelag. Telegrafisk be- skeð !« Til hetta svaraði Føroya Fiski- mannafelag umgangandi soljóð- andi við telegrammi: „Vit eru einigir um forslagið. Treytin fyri at forhandling kann finna stað í oktober kvartali 1935 er tann, at alt millumverandi við F. F. í Suðuroy til 31. dec. er uppklárað og avgjørt«. Á hetta lað mátti haldast fyri samtykt. kom einki svar, so Í uppskotinum var einki um Tað F.s menn seltu sínar forhandling var nú lagt til, og F. treytir, lad var greitt. Hetta var um miðjan februar, | og I tað roknskapurin fyri Frodbiar sókn mars kom upp, at var brendur, sbr. bræv Siirsjolds lil sakførarans av 14. mars 1936, (Framhald). |; Keypið frá teimum, Mi sum lýsa Í „Feroya Social-Demokrat" ge En Forespørgsel ang. Bedstemandens Løn. Hr. Redaktør! Jeg tillader mig herved høfligst at anmode Dem om velvilligst at give mig Plads i Deres ærede Blad for følgende. Jeg har i en Aarrække været Bedstemand, mønstret paa den imellem Føroya Fiskimannafelag og Rederne oprettede Kontrakt, skal Bedstemandsløn hvorefter Bedstemanden erholde som henholdsvis 2 eller 1% eftersom der er Í eller 2 Bedstemænd i, Tur; Kr. Ø. Marts. Grønl. Ekspedition '/, '/, af Fangsten . 15 28 Ass. 150 Kr. Vragning 24 Kr... 174 00 7! kg Krudt 6/50. 37'/, kg Hagl a 80 Øre.. 78 75 300 Patroner a 7 Ø. 500 Centralhætter a 1 Ø. 1000 Papskiver %/, 20 Ø. 3 kg Tvist a 1,80 .. 740 '/, kg Asbest, rød Is og Sild... ombord i Skibet. Jeg har været af den Opfattelse, at Bedstemændenes Procenter skal regnes af Bruttosalgsprovenu med et mindre Fradrag, et Fra- drag, der kun har betydet nogle fan Kroner for Bedstemanden. Imidlertid er der i de sidste Afregninger fratrukket alle mu- lige Udgifter, der har bevirket, Í at Bedstemandens Løn er blevet reduseret ret betydelig. Som et Eksempel tillader jeg Forbrug af Olie m. m. 26 00 2 50 260 40 1'/, Td. Motorolie a 125 Kr. ............... 187 50 18 Td. Solarolie a 30 Kr. .............;..... 540 00 i Td. Petroleum, St. W.................. 12 00 2 Tur: April. Grenl. Ekspd. 10,92 Kr. Ass. 150 Ki Vragning 18 Kr... 20920900 178 92 200 Patroner. 1000 Papskiver 9/9 20.....---- 15 00 2!/, kg Krudt a 6/50. 12'/, kg Hagl a 80 Ø.. 26 25 200 Fænghætter á 1 0. Td. Motorolie a 125 Kr. Ís og Sild ........ 20 Td. Solarolie á 30 Kr. .................. 1!/2 3!/, kg Tvist a 1,80 8 80 HE 187 50 ls 191 33 600 00 i Td. Petroleum, St. W............... 12 00 9. lur, Juni. Assurance 150 Kr. Vragning 40 Kr. ... 190 00 Grønlands Eksp. 5 kg Krudt a 6 50. 500 Centralh. a 1 Ø. 1, 04, af Fanøsten........ 22 21 25 kg Hagl a 80 Ø. .... 52 50 (00 Palroner........; 31 00 1000 Papskiver %/, 20 Ø. 3!/, kg Tvist a 1,80 8 30 0 Td. Motorolie á 125 Kr. ........;. Sild og Ís.. 28 Td. Solarolie á 30 Kr. .... i Td. Petroleum, St W......... Q Trælander a 8 Kr... ..... Siglufjord: Is og Sild ..... Heraf Í fo... ... Jeg mener, at Rederiet næppe fortolke det drage Kr. 4527,72. ledes ved denne Afregningsform tabt 15 Kr., et Beløb, der Kontrakten saa- har Ret til at fra- kan ledes, at Jeg har saa- over DENNE Grønlands Styrelse har ikke anbefalet. Den paastaaede „Forstaaelse“ mellem „Nordlyset“ og Gren- lands Styrelse indskrænker sig til et Svar paa et Spørgsmaal. Fra Grønlands Styrelse er der udsendt følgende Erklæring: — Í Anledning af at Bladene meddeler, at et nystiftet Aktie- som vil selskab »Nordlysel«, 250 00 198 98 ——ew mig at anføre en af mine Af- regninger: Bruttosalgsprovenuet var: 1. Tur... Kr. 6112,35 4367,35 8882,80 9. - .. 7 N Kr. 19362,50 Heraf har Rederiet tilladt sig Udgifter forinden den mig tilkommende at fradrage følgende Í Procent regnes ud: kr. 98. 1333 83 1249 80 1944 09 1527 77 14834 78 148 35 ikke vejer saa lidt for en fattig | denne Sag, og flere end Under- Fisker med stor Familie at blive af med. Det vilde være af principiel Betydning i dette Blad at erfare Føroya Fiskimannafelags Syn paa drive Havfiskeri ved Grønland, arbejder i Forstaaelse med Grøn- lands Styrelse og al »Grønlands Styrelse for Sagen«, finder Styrelsen gaar ind — for at disse Udtryk ikke skal misforstaas — til at oplyse, at en Stiftere for kort har forespurgl, om Anledning af Selskabets Tid der vilde være noget til Hinder for, al det nye Selskab driver siden Fiskeri pan Helleflyndere og Torsk ved Grønlands Vestkyst, man har besvaret be- nægtende i Betragtning af, at Retten til ut drive Fiskeri uden- hvilket tegnede vilde takke F. F. for en Udtalelse herom. Gammel Bedstemand. Er for Territorialgrænsen staar alle og enhver, og det grønlandske Søterritorium ved aaben for inde paa visse Dele at særlige Love i de senere Aar har været tilladt alle danske og islandske Statsborgere. Saafremt en saadan Lov gives for den kommende Sommer, vil »Nord- lyset« paa disse Dele af Seter- ritoriet have samme Ret som alle andre danske Statsborgere. Takið góðs við Tjaldrinum. Føroya Ferdamannafelag hevur adalfund sunnudagin 1. mars kl. 18. í býráðssalinum í Tórshavn. Thorshavn Navigationskole. tikin hesi prågv vid Thorshavn Navi- Í hesum døgum eru galionsskole: Motorprógv: A. E. Isheim, Hvilanes 25 2) Mourils Joensen, Sandavágur 23 Ludv. Haraldsen, Miðvágur 12 Hans P. Joensen, Sørvågur 24 Kl. Joensen, Oyndarfirði 17 Fyri at standa kreyst 12, hægst er 28. Strandferðarprógv: Carl Olsen, Viðareiði 10 Fyri at standa krevst 9, hægst er 21. Skiparapróg“: Stefan Absalonsen, Viðareiði 60 Joen K. Danielsen, Strendur 55 Peter Danielsen, Tórshavn 46 Elieser Hammer, Eiði 38 Hans K. Hansen, Tórshavn 30 Jallgrim Hentze, Sandi 15 Niklas Højgsard, Rituvík 52 Hentze Joensen, Sandvik 50 Carl Johannesen, Midvågur 42 Hans Peter Olsen Hósvík 19 Jacob Olsen, Múli 35 Joen Pauli Olsen, Hósvík 57 Frodi Olsen, Nordtoftir 45 Hj. Pedersen, Gåsadalur 5 Ove Pedersen, Torshavn 62 Hans Poulsen, Tórshavn 61 Fyri at standa krevst 27, hægst er 63. Gronlandsprógv: Karl Djurhuus, Porkeri 21 Ole Hentze, Sandi 30 Niels Berg-Jacobsen, Sandvík 29 Torvald Joensen, Strendur 24 Carl Nielsen, Torshavn 37 Petar á Steig, Sandavágur 11 Fyri at standa krevst 18, hægst er 42. Stýrimansprógv: D. F. Hansen, Mikinesi 143 H. J. Joensen, Sorvági 131 Ingvard Joensen, Lorvík 106 S. Simonsen, Sandavági 108 Fyri at slanda krevst 87, hægst er 203. Tyskland vil have alle sine Kolonier tilbage. Tyskland rejser nu officielt Kravet om Kolonier i Afrika. Tyskland vil have alle sine gamle Kolonier tilbage. Der skal Folkeaf- stemning i det tyske Rige, og forinden foretages en her skal Vælgerne besvare Spørgsmaalet: »Kan Tyskland undvære Kolonier ?« Resultatet af denne Afstem- selvfølgelig givet paa Forhaand. Man blot ikke, hvorfor i Alverden et saa ning er forstaar stort Apparat skal sættes i Gang, naar Landets Regering ellers al- mindeligvis selv bestemmer all. er