leygardagur 9. mai 1936síða 1

FRÆLSI 20 oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. av sláttur Í þr isinum. 30 eyr. á fersíðuni, Við sterri lýsingum fæst Sambandet og Vejen: Motto: „Gift dig, og gift dig ikke, du fortryder begge Dele „. men lad os udsætte Afgørel- sen og se Tiden an. Det gamle Ordsprog: gror, er ved visse Lejligheder en yn- Græsset dør Horsemor,« let Sprogblomst hos Redaktøren Hvilken man for »Sambandsbladet«. Erkendelse af Dødvandet har plasket i under Sambandets Hvilken Tingenes Ansvar! Indignation imod Tilstand og Daarligdom, som har »blomstret« under Sambandets Regimenle! Hvilken hellig Ild for at slaa en Breche i Forkalkningen og Ind- som kapslingen af Initiativel, Sambandet i guddommelig Tole- rance som ansvarhavende har været passiv Tilskuer til! Hver Gang den med det psykologiske Kompleks indenfor Sambandsorganet ukendte Per- son for første Gang stilles over for dette handlingseksplosive Lassokast imod Samfundets Af- mægtighed og Passivitet under det nuværende Syslem, maa han uvilkaarlig ane Anmarchen af en lugtende Syklon indenfor Sam- ndspartiet, en Renselsesstorm, der vil rykke alt det hendøende og visnende indenfor Partiet op med Roden. Men, ak, hvilken Skuffelse! Man har knapt faaet Tid til at glædes og fornemme Handlingens vederkvægende Sus, førend de í... Hemningskomplekser stik- ker | Hestehoven frem : Í al sin dæmoniske Uhygge rejser Partiets Skygge fra For- tidens Dage sig, hævende sin Pegefinger imod den »falske Pro- »Gift dig, gift dig ikke, du fortryder fet« og raaber manende: begge Dele« — træf ingen Afgø- relse, udsæt, lad os vente og haabe og se Tiden an! Og den store Revser og Vægter bliver lille, dybeste Respekt, lover Anger og Bod frem, blotter Hovedet i og tager den gamle Lur Hyldest til Partiets blæser en Passiviteten og priser Parole om at vente og haabe og ellers se Tiden an og udsætte Spørgsmaalet 0. s. v. En saadan Hyldest, mest ubeskedne, findes i »Dimma- Spidsartikel en af de lætting«s »Vejen« fornylig. Hr. Mitens bar Artikel i »Tingakrossur«, i hvil- begaaet en »Mens | ken Artikel »Dimmalætling«s Redaktør mener at finde Med- hold vedrørende Sambandspar- tiets Passivitet i Lagtingets ekstra- ordinære Samling i Marts Maa- ned d. A. - Sambandsorganet formelig himler op i Glæde over, at ogsaa Hr. Mitens bekræfter Sambands- politikens Ufejlbarhed — Makker- skabet er ikke at misunde ! Vi fik ret! jubler det. Og det gaar saa langt i sin Glæde over Mitens i Baad med sig, at det endda ikke und- at have faaet Hr. ser sig med at paaberaabe sig det mislykkede Foraarsfiskeri som det endelige Bevis for tigtigheden af Sambandets Pas- sivitet, dets fuldstændige nega- tive Indstilling over for Spørgs- maalet om at sætte Lagtinget i Stand til at træde hjælpende til for at undgaa et generelt Sam- menbrud af Erhvervtlivet — Fiskeriet. Under Behandlingen af Finan- cierings- og Stabliseringsspørgs- maalet var Sambandspartiet kendelig nervøst. Fiskere og Re- dere var ifølge lelegrafiske og Udtalelser, for endog at lægge en Afgift af Balle Klipfisk for at kunne er- skriftlige 5» .Øre pr. holde større Laan, Kapital, et som man mente var aldeles paa- krævet for at kunne fortsætte Fiskerierhvervet, d. v. s. for at Folk kunde eksistere ved eget Arbejde. Men det færøske overhovedet trods det haarde Pres var Passiviteten og den negative | Indstilling i den Grad ved Over- | taget inden for Partiet, at det | ikke alene stemte imod det af Socialdemokraterne og nogle Selvstyremænd fremsatte Ind- tæglsforslag, men det undlod ogsaa selv at fremkomme med noget posetivt Forslag. Sagen skulde udsættes. Og nu, da Fiskekutterne kom- mer hjem med et fuldslændigt og det i det mislykket Fiskeri, taget er et stort Spørgs- maal, om Rederne kan faa deres Skibe ud manglende hele pan Fiskeri igen, grundet Financie- ringsmidler, nøjes Sambands- partiet ikke med Rollen til med Sorgens og Skammens Rødme Leygardagin 9. mai 1936. JAVNADUR paa sin Kind over at have sve- get og prisgivet sin egen Skæbne. Stedet for at negative Rolle i sidste Laglings- Erhvervet til Nej, nej, i begræde sin usle, samling, da hele Erhvervslivet manede til Handling, træder Partiets Organ brovtende frem med en Spidsartikel »Vejen«, hvor det med en grænselos Ublufærdighed drister sig endda til at anvise Sambandspurtiels Holdning til Financieringsspørgs- maalet som del prisværdige og eneste riglige, der var at gøre. O, hellig eller, og maaske hvilket Maal af kynisk Ublufærdighed! Enfoldighed! rigtigere, Har vort Erhverv nogensinde trængt mere til Kapital, end just nu, da maaske de færreste er i Stand til at fortsælle Fiske- riet, og da Fiskernes Familier maa sulte hjemme, grundet paa, at Rederne ikke er ikke er i Stand til at forstrække dem med Fødemidler under Forsørgerens Fraværelse paa Fiskeri? Er der politisk set gjort nogen end den, der større Dødssynd af Sumbandspartiet, Vinnuflok- ken og — som man nu erfarer Selvstyrepartiets gjort i Laglingssamling, da de — nogle af Medlemmer blev sidste ikke passive, Social- Indtægtsforslag alene selv var men endda undlod at yde demokraternes paa 230000 Kr. den nødvendige Støtte, hvilket Forslag vilde muliggøre Rejsningen af den i saa høj Grad paakrævede Finan- cieringskapital til Erhvervslivet? Nei, vi tror det ikke! Og dog brovter „Dimma- | lætting“ sig af Sambands- | | enn vejen, som var, at man | skulde afholde sig fra at gøre noget. Frå Abessiniu | Bodini um, at hin abessinski keisarin, Ras Taffari, var flyddur, fóru sunnudagin um allan heimin, og flest oll halda, at tað ber móti endanum á krígnum. Fáur hevði væntad annað, enn at keisarin, nú hann var heim- aftur komin til høvudsstadin, vildi royna at slimbra herlidini at verja býin; men herliðini vóru so illa farin og leiðslan so hann vónir mótleys, al ongar kundi bert toluliga gera sær um al fáa eina holla verju í lag, hann var, sá og særdur sum ráð enn at rýma av landinum. Hann fór við húski sínum eftir jarnbreytini fransk hann sær eingi onnur um landamarkið til | sterkur | kríggið FØROYA OCIAL.- DEMOKRAT BRODURSKAPUR | Køstar kr. 1,56 fjórðingsárið verður bilagt á pesthúsinum, brævsavnarstødum 143. og skrivstevuni. Te + If. Porte. Blaðið i 10. årg OVERRETSSAGFØRER POUL EFFERSØES EFTF. SAGFØRER, CANTI LANDSRETSSAGFØRER HELGE G. SIMONE á B. HUSTED.ÅNDERSEN Vi tillader os skrevne Sagfører Helge d. A. paa Grund af herved at meddele, at r Va Bortrejse under- Simons fra den 15. Maj udtræder af vor Firma, der videreføres som hidtil med underskrevne Landsretssagfører indehaver Helge G. Simons. B. Husted-Andersen som Ene- B. Husted-Andersen. Løgtingid eigur at koma samen at viðgera kreppu- spurningin, ið nú er álvarsamari enn á nekrum sinni áður. Hver einasti Feroyingur talar í dag um hin ræðuliga standin við okkara fiskiskapi. taka sær um reiggi, er almenn hugsan. orkar. Okkum tykist hetta vera neyðsýnt. Logtingið og staturin mega Tí eingin annar Statur og Legting kunnu ikki umbera seg at hjálpa. hitt »Enterprise«, Somaliland og umborð á enska herskipið sum førdi hann til Paleslina. Hann ætlar sær at vera eina tíð í Jerusalem men hevur keypt sær hús í London, so hagar man hann óivað ætla sær at fara seinni. Sjálvur á fólkasambandsfund í æltar keisarin at fara Geneve nú mánadagin fyri har at royna ferð at landið móli ltaliamonnum. Ras Taffari, prúður eina verja sum var ein maður, áðrenn byrjaði, er nú vorðin | gamalur til útsjóndar, hitt krunk- svarta hár hansara er í hesar fáu mánaðirnar vorið snjóhvítt Ein kann ikki lata vera at kenna virðing fyri honum og hann saman við métstødumannin Ras Taffari aftur úr krígnum, Mussolini. kemur særdur sum hann persónliga hevur leilt, og hevur kortini andiligar og likamligar kreftir til beinanvegin at meta í at taka sær uppá fólkasambandinum fyri at tala fyri Abessiniu — meðan Musso- ið er atvoldin til kríggið, sitið fjálgur og tryggur og sent herfólk í túsund- lini, hevur heima tali út at drepa og verða dripið. Stór orð nýtt. — Jú, munur er á monnum. og reyp hevur hann Tá keisarin var farin av land- inum, tók hin abessinski herurin ella partar av honum til at ræna Í | halda meta | | í Addis Abeba. rænd og Síðani Keisaraborgin varð settur á hana. eldur rændu teir aðra- staðni kring um býin og settu eld á. Ein stórur partur av Ráns- menninir funnu spiritus og fóru, býnum liggur í osku. druknir sum teir vóru, herjandi gjøgnum byin. Teir skutu, hvat sum fyri var, og síðani gjørdu teir seg inn á teir ymsu útlendsku umboðsmenninar. Hin vardi amerikanska seg ikki nóg væl úlgjord tilat kunna legasjónin manniliga men var ránsmenninar uttanfyri og bað Onglendingar um hjálp. Hin nakrar og lað enska legasjónin sendi pansarbilir til bjálpar, eydnaðist teim at reka ránsmenninar burtur. Eisini á ta fronsku og grisku legasjónirna hava teir herjað; men tær hava vart seg toluliga Turkararnir ikki seg máttu flýggja yvir til Onglendingarnar. væl, meðan kundu verja men Hjá hini ensku legasjónini hava u. 2000 útlendingar fingið Millum Europearunum í Addis Abeba 300 særdir. Somali- nú o. innivist. 25 og 30 av eru dripnir og 0. ul soldátar úr marinusoldátar eru nú komnir til Addis Abeba landsmenn sínar Franskir landi og enskir fyri at verja har. Tísdagin komu tey italisku herliðini fyrstu inn í Addis