leygardagur 9. mai 1936síða 2

Ábeba. Tey møttu at kalla ongari mótsteðu. Í líaliu sigst tøkan av Addis Abeba at hava vakt mikla gleði — men kríggið man hava rakt Italiu nakað meint eisini. Tað kann ætlast, at kríggið nú er um at vera liðugt, tí teir abessinsku herbólkar, ið enn standa fyri sunnan, kunnu neyvan nakra munandi mótsteðu. Men er eitt eftir enn, sum kann gera hetta kríggið liðugt, so er koma at elva illstødu, tí neyvan lala hini stórlondini Laliu taka alt Abessiniu inn undir veldi sítt. Frá Ameriku er longu frætt, at U. S. A. ikki vil góðkenna tøkuna. Og Ongland man ikki óvirkandi gongur sum Italia interessum less ov nær. fara at standa áskoðari, meðan Interview med Direkteren for A.S „Feroya kol,“ Hr. Ingeniør Gernow. Der er i den sidste Tid an- kommet en Del Maskiner og andet Materiel til Kulbrydningen paa Tveraa. Det ser saaledes ud til at være kommet rigtig Gang i Planerne til Kulbrydningen. Det kan i denne Forbindelse nævnes, al Direktøren for Arbej- dernes Brændselsforening Hr. Borgerrepræsentant A. Fløtkjær ankom med »Tjaldur« sidsle Gang for at se paa Forholdene og indlede Forhandlinger om en færøske eventuel Aftagelse af Kul. I en Samtale med Hr. Flotkjær udtaler denne, at saa- fremt Kullene svarer til For- ventningerne i Pris og Kvalitet, er der uden Tvivl Mulighed for et Salg til han kan skønne efter at Danmark, og efler hvad have set paa Forholdene, er Kullene godt anvendelige, i til- strækkelig Mængde, Jette at bryde ud og derved mulige at udvinde til en gangbar Pris. Vi aflægger Direktøren for A.S »Føroya Kol« et Besøg og beder om et lille Interview ved- rørende Kulminedriften. Hr. Gernow modtager os med sin sædvanlige Elskværdighed og erklærer at være til Tjenesle lige straks. Han skal bare først lige slukke et Forsøgsapparat. Vi tager os den Frihed at spørge, hvilke Forsøg det er, det drejer sig om for Øjeblikket. Vi er Gernow i, at man paa Færøerne evig enig med Hr. bør gøre mere af at spekulere over, hvad der kan og burde arbejdes med ud over selve Fiskeriet. De tusinde smaa Bierhverv spiller Hovederhvervet, en meget stor natinoaløkonomisk Rolle i alle andre Lande. Efter at have talt en Del om Muligheder for saadanne Bier- hverv med Hr. Gernow, beder vi ham sige os lidt om, hvor langt man er fremme med den meget omdiskuterede Kulmine- drift. — Saa gerne, siger Hr. Ger- now. For det første har Deres Blad fuldstændig misforslaaet SS SR SR RS AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Hovedkontor: THORSHAVN Stiftet 1906. Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Kontortid 11—3. Lørdag 11—2. mit Selskab, naar det í en Notils om Kulbrydningen fremstiller Sagen som om vi er indstillet paa at trykke Lønningerne. Vi vil Skam betale Arbejderne den tarifmæssige Løn for alt Arbejde, som de er vant til at udføre. Det, som del drejer sig om for vort Vedkommende vedrørende Arbejdslønningerne, er al komme overens med Arbejderne om en særlig Lonsals for den Tid, der maa gaa, forinden en Arbejder har tilegnet sig den nødvendige Færdighed i selve Udbrydningen af Kullene. Dette Arbejde kræver en særlig Færdighed og Ruline, som en alm. Arbejder ikke paa staaende Fod er i Besiddelse af. Vi har tænkt os en Læretid eller Overgangstid paa et Aar, delt i to Etaper. For det første halve Aar af Læretiden maa Arbejde- ren arbejde for en mindre Time- fuld Højde med, hvad der præsteres løn, der dog staar paa af Arbejde. Vi har lænkt os 70 Øre. bliver Arbejdslønnen højere, f. For de næste 6 Maaneder Eks. 80 Øre pr. Time, hvorefter Arbejderen erholder fuld Time- 90 Øre. som sagt kun for det specielle løn, Í. Í. Dette gælder Kulbrydningsarbejde. For alt Arbejde erholder Arbej- fulde Timeløn straks. Nej, vi vil Skam andet derne selvfølgelig den ikke trykke Lønningerne. Tvært- imod. Vi er besjælet af Ønsket om at gøre Arbejdskaarene saa gode som muligt for Arbejderne. Vi ønsker saaledes, at Arbejderne skal fan deres egne Tillidsmænd, som — uden at risikere noget hverken i den ene eller i den anden Retning — kan optræde og tale Kammeraternes Sag over for os. Betalingen af Arbejds- lønnen skal selvfølgelig gaa gennem Arbejdernes Udbelings- kontor o. 5. V., 0. S. V. Hvornaar tror De Arbejdet er i fuld Brydningen, og hvor mange Ton Gang med Hensyn til Kul regner De at komme til at bryde pr. Aar? Vi arbejder nu med fuld Kraft med at lave en Mine oven over Tangen. Vi er endnu ikke klar over, om Kulmængden der oppe svarer lil Kullagene i tangabotn. Dette undersøgende og forberedende Arbejde vil tage ca. 1'/, til 2 Maaneder. Svarer Resultatet af dette Undersøgel- sesarbejde til Forventningerne gaar vi í Gang med et Kulmine- anlæg her med Udskibning fra Skuffer Resultatet, holder vi os til Rangabotn, hvor Tangen. vi ifølge den Forsøgsbrydning, der har fundet Sted der, ved at der er tilstrækkelig mange Kul og meget fin Ler, Men et An- læg her vil koste ca. 150000 Kr. mere end Tangen, hvorfor vi helst vil holde os til sidstnævnte. Med om, Hensyn til Spørgsmualet hvor mauge Kul vi vil komme lil at producere pr. Aar er al sige, al det selvfølgelig kommer an pau Afsælnings- mulighederne. Vi har planlagt en Brydning for det forste Aar paa ca. 30000 ton Kul og Ler. Hertil Stenbrydning. kommer saa maaske Stenarterne paa Suderø er som bekendt de bedst egnede til Eksport, som man har paa Færøerne. Vi hører, at De paatænker at aflægge Nolsø et Besøg for at undersøge, om der findes Kob- ber paa Øen. Forholder det sig saadan, og har De Planer om en eventuel Udvinding af Kob- berertsen ? — Ja. Saafremt der findes Kobber i tilstrækkelig Mængde, vil vi forsøge at udvinde det og Tveraa, lade det smelte paa hvor vi har Kullene, men det er ret tvivlsomt. Foruden selve Kulbrydningen og en eventuel Stenindustri haa- ber vi inden ret længe at opnaa at faa Fabriksskorstene at ryge paa Tveraa. Leret synes nem- Ved Ud- Brændingen af lig at være ret godt. vindelsen og det er der Mulighed for Opar- bejdelse af en Lerindustri med Fremslillelse af Fliser, Klinker, Mursten m. m. Vi takker for Interviewet, Direktør der skal rejse med »Smiril«, en ønsker Hr. Gernow, god Rejse og udtaler vort Haab om. at det virkelig maa lykkes at gennemføre Foretagendet til Gavn og Glæde for alle Parter. Jørdin. Retur. Nú fer at vera tíð at sáa kál. Tað er eplunum, at tað ræður um at við kálinum sum við vera so skjótt á veg um várið, sum planlan kann hugsast at torgu fyri at fáa vakstrartíðina so langa sum gjørligt, serliga fyri kålrabirøtur. — Men her er at varnast, at røtur tola ikki frost. Rótaplantan hevur tað so- leiðis, at skal hon verða góð, må hon ongalíð stegga í vokstr- inum, frá lí hon kemur úr frænum, til hon stendur búgvin rót um heystid. Tí steggar ein rót í vokstrinum, rennur hon upp í slokk, tå hon fer aftur at veksa. Kålveltan skal vera líka nógv tødad sum eplaveltan. Men kál- plantan tolir klor, so hon kann veltast við tara og við ov van- ligum handilstødum. Rótin skal hava væl av leysari, arbeiddari mold at veksa i, og fyri spfringina er tað nógv vert, at moldin er fín. Fræið má ikki saksast ov djúpt, bert 1—2 cm, fræ, sum fara longri enn 5 em. niður, spíra ikki. Sáið so mikið tjåkt, at tá spírurnar koma upp, skulu tær kunna loka råtid; lí eru spfrurnar ov fåar, er vandi fyri,at tær doyggja, um skerpingur kemur. Tað eru bílig umboð at såa rolur við; men til smávegis brúk hjålpist tað at hava eina fløsku við gåsafjødur í propp- inum. Al såa við hond er ikki so gott, tað verður ójavnari og nógv ov seinfort. Rélin er góð og frísklig fødi bæði til fólk og fæ. Tað er vert at velta røtur, lí ein væl eydnað rólavelta gevur stóra og góða grødi í Føroyum. Til mannafødi er kálrabirólin best, til djórafoði er turnips- rótin best. (Meir um hella í næsta blað). H. ). 1. Eykatingsetan 1936. Endurnýggjan av fiskiflotanum. Tá hetta mål var til viðgerðar á tingi, flulti partamaður okkara, J. Nielsen úr hesi orð: >Tað er hvorjum manni kunn- Vági, fram ugt, at okkara fiskifloti má endurnýggjast. Skipini eru gomul nú, so lær reparatiónir, sum teim nú krevjast, verða so stórar, at tað er ómeguligt at halda tey viðlíka. Sjålvt um skipini verða væl viðlíkahildin, mugu tey tó boyggja seg fyri aldrinum einaferð. Í 1926 umsókn til sendi skiparafelagid lingid um at fáa eina planmessiga endurnýggjan tíverri av fiskiflolanum, men Men tað er enn meira kom einki úrslit. nú, 10 ár seinni, nú pákraft, haldi eg, at tingid må taka endiliga stødu til målid. Skiparafelagið hevur aftur í ár sent umsókn, men nú er hon send beinleiðis til statsministeriid fyri at skunda undir sakina. Tað vil gera tað, at sakin kann fremjast eitt ár skjótari, enn ífall hon gekk hin vanliga vegin. lg skal leysliga nerta við um- sóknina, Kravt verður, at 25 %, verða givin sum tilskot, 65 %/, sum lán, og hini 10 % skal viðkomandi sjálvur útvega. verður“ Ein 3-manna nevnd selt, sum bestendur av einum limi frá hvørjari organisation, reidara-, fiskimanna- og skipara- felag. Nevndin skal finna teir best kvalificeradu — menninar, sum kunna fáa lån og studning. Av størsta lýdningi er, al revideraður roknskapur fyri oll skip við statslåni verður fyri- lagdur somu nevnd og løgtings- kontórinum. Harvið kunna teir samlíkna tey ymisku roknskapini og koma teimum óneyðugi út- giftunum til lívs. Eg vóni, at sakin verður fyri- reikað í eini millumtinganevnd, so hon verður greið til ting- setuna í heyst.« Vágseið og Vágshavn. J. H. Danbjorg: Vágs sóknarstýri biður tingid um al gera útveg fyri, at driftin av Vágseiði verður samanløgd við driftini av havnini í Vági. Vágseiði gevur undirskot, sum ikki er so logið. Hetta anleggið kostaði o. u. 130 tus, krónur og er dýrt at halda viðlíka. tøkur eru ongar uttan lann av- Inn- gift, sum útróðrarmenn gjalda. ferð leir eru á útróðri á Vágseiði. Teir rinda 2 kr., hverja Hetta er órællvíst og fellur ógvi- liga tungl fyri fåtækar menn. Eg vóni, at útróðrarmenn sleppa frá at rinda hesa avgift. Nevndin er samd um at mæla tinginum til at leggja driftina av Vágseiði saman greiða atkvoðu fyri at við Vágshavn, sum gevur yvir- skot. Vágseiðið er eitt lið í Vágs- havnarvesin og eigir at roknast har uppí. Nevndin framsetir so- ljóðandi uppskot: >Lagtinget anbefaler, at Drif- ten af Anlægget ved Landings- stedet ved Vaags Ejde fremtidig fra 1. Januar 1937 at regne bliver henlagt under Vaag Havn.« Eg vil mæla leim heiðraðu lingmonnum til at greiða atkvødu fyri hesum uppskoti. Uppskotið varð vidlikid. Marsvin fra England til Danmark pr. Flyvemaskine. 120 Marsvin med Flyvemaskine fra Croydon afgik 29. April til Danmark efter telegrafisk Anmodningaf det danske Serum- instilut. Den Del af Flyvema- skinen, hvori Dyrene befandt sig, var væsentligt ventileret, og der medfulgle Forraad af Salat, Kaal, Sukkerroer, Havre og Klid til Føde for Dyrene paa Rejsen. Manglen paa Marsvin til Brug ved de medicinske Forsøg hæm- mer Arbejdet i Luboratorierne paa Fastlandet. De grønlandske Børnesanatorier. Foreningen til Hjælp for grøn- landske Børn, der foruden sin øvrige Virksomhed driver Børne- sanatorierne ved Sukkertoppen og Umanak, har offentliggjort Regnskabet for 1935. De direkte Udgifter til Børnehjælpen har 28.000 Kr., hvoraf Sanatorierne har taget Hoved- været godt parten. Belægningen har her hele Aaret været paa Maksimum med til Stadighed 40—50 Børn. fhv. Kirkeminister Th. Poulsen, frem- Foreningens Formand, hæver i Aarberetningen særlig Influenza-Epidemien, som har nødvendiggjort et stort Hjælpe- blandt 900 Mennesker gjorde omkring 100 Børn forældreløse eller faderløse. arbejde, idet den