leygardagur 30. mai 1936síða 1

FRÆLSI A | T Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Nr 22 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst . . , avslåttur i prísinum. -FØROYA- Dagblaðsins Finansmagnats Berømmelses-Kariere som Snob og Kryber over for Regeringen og Danskerne for at erholde et Par Skillinger til Opretholdelse af Livet for bagefter - lige straks han er kommet ud igen med. Skillingerne i Lommen og har faaet Døreti lukket efter sig i sin Finansmagnatsborg - at give Rollen overfor dem, han skrabede for, som Demagog, Bagvasker, ussel Stor- skryder og Legnhals under Anonymitetens fejge Maske, akkompagneret af „Feroya- tíðindi“s lange Skraaspyt. Der er mange Maader al blive berømt paa. En epokegørende Opfindelse, en opofrende og uselvisk Kamp for en god Sag, en heroisk Bedrift o.s.v. kan gøre det. Men en Kidnapper, en Krobrer og Underlrykker af svagere og ukampdygtige Nationer, Krigs- galninge som Mussolini og Hitler og lignende, en Skryder og Løgnhals, en Mestertyv, en Samfundets Fjende Nr. 1 eller snagar ogsaa Nr. 2 og 3 faar ogsaa deres Navne med fede fyper i Bladene og opnaar i Inu højere Grad end først- nævnte at sætle Sindene í Bevæ- gelse og fua sit Navn nævnt og sin dyrebare Person omdiskuteret af høje som lave. Men det kan just ikke paa- staas, at sidstnævnte gaar ind i Historien som hæderskronede, der har kastet Glans over sig, sit Land og Folk. Ak og Ve fra Folkets Dyb er den Skygge, deres Forsvinden efterlader sig. Skammens, Forbitrelsens og Beskæmmelsens Rødme iblandt Naboer, Slægtninge og Lands- ved nelse er mænd deres Navnes Næv- deres Eftermæle — Inskriptionen over deres jordiske Støv. Den daarlige eller den onde Berøm- gode Berømmelse, den melse eller Berygtethed, det er de to Alternativer, som nu en- gang i større eller mindre Grad findes hos de fleste Mennesker som den ulmende Drivkraft for ens Livs Handling og Stræben, Men svære al Berømmelsens Tinde er naa. Der er Forskel paa Kong Salomon og Jørgen Hattemager. Der er Forskel paa Berømmelsernes Vingefang. Ja, der er saa stor Forskel, at medens selen af, er der andre, hvis Vinger vokser hele Livel. Først- Allraa rutimenterede Organer, forsvin- nævntes forbliver som der mer og mer indtil kun en dybere Undersøgelse kan konsta- lere deres Tilstedeværelse. Der er Forskel paa den gode og den Berømmelse, g daarlige kolossal Forskel. Den gode Berømmelse er gud- benaadet, de livgivende aande- lige som økonomiske Vitaminer i Samfundslivet, Menneskeheden. Den er lige saa sjælden som en vel- Den kan de færreste naa. fortjent Gunstbevisning, mens den anden Berømmelse — Be- rygletheden den daarlige, den onde, Forraadnelsens og Ødelæggelsens Berømmelse bæ- rer Lucifersmærket. Den er Inkarnationen af Hævnen, Hæv- nen og Indignationen over ikke at kunne opnaa det guddomme- lige, det udvalgte Stade. Den er Frugten af den fra den æstetiske og ophøjede Livsudfoldelse for- stødte Mands disperate Bestræ- helser for under Hævnens og Morkets Banner at slaa sit Navn paa Lyglepælene, til paa enhver Betingelse — never mind om der ofres Baccus et Øje — at ridse det ind i Bevidstheden af Folkesjælen, saa del, om end kun for en stakket Stund og paa en alt andet end glorværdig Maade, kan opnua det, som den gudbenaadede faar skænket: Folkets, de andre Menneskers Opmærksomhed, Aglpaagiven- hed og Omtale, selv om denne Omtale giver Udtryk for Beryg- Stedet for krydret med Harme og tethed i Berømthed og er Fordømmelse i Stedet for med Hæder og Virak som hos den de flesle er slækkede fra Fød- | gode Beromthed. JAVNADUR ; Leygardagin 30. mai 1936. »Dagbladid«s økonomiske Pen- nefører den store Odins Vanartning — er aabenbart en af de lucifermærkede, en af Ygdrasils knækkede Grene, en fra det ophøjede gudbenaadede Stade udstødte Kerub, der med draget Sværd, men med det danske Sprogs Maske over sit overhedede chauvenistisk-færøsk -nalionale Ansigt trækker fil Fells mod Fru Fortuna, der ikke har forlenet ham med Lysels Fakkel og Berømmelsens veder- kvægende Skaal, Hvem er denne danskmaskerede Danskæder? Et overflødivt for de fleste Læsere g Spørgsmaal. Til at lugte og se det behøver man ingen skærpede Sanser, i den Grad røber Spro- get og Stilen Manden. Thi sjæl- den aabenbarer nogen som han et saa stinkende Sammensurium af en Kryber og Snob, Demagog og Tilsidesætter af Sandheden og alt, hvad der hedder fair play, Redelighed og Hensyntagen til sine Medmennesker, deres Tarv og bedste. Sjælden har man været Vidne lil et saadant Maal af Sledskhed Artikkel for at Tillidsmand — jnf. den kry- bende blive Fiskeribankens af underdanig Kryben for at hyppe sine Kartofler hos Rege- ringen og andre indflydelsesrige hos denne Danskere, som Honoratiores og »Finansmag- nats< Stræber, der efter til en vis Grad at have faaet sine Kartofler hyppede — ikke alene uden mindste Hensyn til andre Landsmænds berettigede Interes- ser, men med satanisk Fryd over at kunne slaa dem, øde- lægge deres í Forvejen smaa Livsmuligheder fra sin daarlig skjulte Mørkekrog i Ly af en troskyldig naiv Sjæl udspyr den æderspængte mest ondsindede Kritik over dem, som han et Par Dage i Forvejen har bøjet den mest sledske Knæ for paa og underdanigste Maade. krobet ud af 150.000 Kr. til eller Efter at Deren være med de sit Hjertebarn rigligere, Hjertemoder, et Beløb, der er Moderen vel undt, stikker han Haanden ned i den værste Snavs og fylder Dagbladets Spalter med eller Hadets, Usandhedens Forvrængningens demagogiske Uhumsked over Regeringen og hele Danskerne i det taget, akkompagneret af »Føroyatfd- indi«s lange Skruaspyt. Uden at nævne et Ord om, at Regeringen har hjulpet til at udfri en Million (senere er det garanteret Betaling af over 850.000 Kr.) til bevilget den yderligere 300.000 Rederne og ekstra til Udrustning, uden at | || | | Í SOCIAL:DEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið og skrivstovuni, | | nævne, at der er bevilget 150.000 Kr. som direkte Tilskud til færøske Fiskere, uden at berøre, | at Fiskeribanken i høj Grad har | traadt hjælpende til med: 150.000 Kr. (il 150.000 Kr. til Hvalstationen við Åir og 100.000 Kr. til udrustet en pAÅnana«, »Nordlyset«, som har Fiskeriekspedition til Grønland med færøske Fiskere, himleri Dagbladels »Finans- magnat« efter den værste Maale- stok op om, at Staten og Dan- Krisetid kun er skerne i denne | villige til at hjælpe Fiskeriet | (Rederne) med 300.000 som Laun. Og for at understrege Grelheden eller indædte rigtigere, for al Had tejsning und- af delte, udløse sil mod Arbejderklassens ser han sig ikke med at ud- trykke sin fnysende Harme over, Stalens Side have hjulpet Fiskerne og Arbej- at man (fra skal derne med at starte en Trawler- virksomhed. Med Indignationens Styrke Bebrejdelsens Knytnæve i Rege- fanaliske planter han geringens Ansigt for, at denne skal have ydet Arbejderne og Fiskerne 300.000 Kr. lige saa meget som den ene Portion lil | Rederne — til nævnte Trawler- drift. Styrken af denne indædte Ondsindethed imod Arbejder- | klassen aner man, naar man | belyser, at Sandheden er, at Staten ikke í Lighed med, hvad Jerðin. | Summarrekt. Nú er komið so langt út á | árið, at váringin fyri tað mesta er liðug. Tað, sum nú liggur fremst í bøbråkinum, erat halda Í | vellurnal | Tær verstu lokplanturnar her Inar IyVri IOK. hjå okkum eru fræplantur, so- vorðnar, sum veksa upp um várið av fræ, búnast sama doyggja. bert summar, seta fræ og Teirra livitíð er soleiðis eitt summar. Tad, id umræður fyri hesar planlur, eilt nú arva, vatnarva, dáa, er at fáa beint i fyri fræplantunum, tå tær spfra upp og eru smáar. Taka vit eplaveltuna, sum er lann van- ligasta vellan hjá okkum, so gerst hetta við at saksa millum rálini, at ríva og raka moldina líka frá um várið, til eplini eru tí, ókrúlsfræið sæst at spíra komin so langt fram, at veltan verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. | | Í Porto, Blaðið | | 10. árg. 143. Tilskud til anførte Trawlerdrift. Fiskeribanken har derimod i Lighed med, hvad den har gjort »Nordlyset«, vid Air og imod »Ånana«, Hvalfangerselskabet mange, mange andre Virksom- heder paa Færøerne, som Bank udvist en særdeles paaskønnel- Velvillighed Trawlersagen, som man forøvrigt sesværdig mod i »Finansgongdini« gjorde Forsøg paa at ødelægge paa samme Muade som Thorshavns Trawler- støttet sagen blev ødelagt, og den til Købet af med et Laan paa ca. 200.000 Trawleren m. m., erhølde: for hvilket Banken NDikkerhed i Trawleren og Fi- skeriet. Man skulde synes, at alle Færinger pauskønnede denne Fiskeribunkens Loyalitet over for de Opgaver, der staar for at løse indenfor Fiskeriet, deriblundt dette til tror, at det Omlægningen af nye Drifísformer. Og vi kun er denne »Finansmagnat« og nogle faa ligesindede iblandt Færingerne, der ser surt paa Staten — som det i det, om højeste Grad er tiltrængt — rækker Fiskerne og Arbejderne en hjælpende Haand i Bestræ- belsen for at komme ind paa ] et mere lønnende Fiskeri end Haandlinefiskeriet. Hensigten med »Finansmag- natens« Forvrængning af Sand- 1 den har gjort imod Rederne | heden og giftige Chikane for- vedrørende deres Drift, di- | staar alle, og Færingerne bør i rekte har ydet Laan eller | Tide tage deres Forholdsregler : En regulær Udsmidning af Slangen! skjytur saman. Tå veltan er samanskotin, verður myrkt niðri undir, og tá missur ókrúlið tí í myrkri orkar ein planta ikki at vinna seg fram, hon pínist, verður veik og orkar ikki seta fræ Hverja ferð vit fara at saksa og skrumla moldina um, beina vit fyri tí, sum tå er vaksið fram, returnar loysna, og moldin verður so leys uttan um, at plantan vanliga tornar burtur. Men av tí,at vil órógva moldina, koma onnur fræ,sum ikki vóru spírað fyrr, at liggja væl fyri at spíra, og um stutta tíð koma nálirnar uppundan. Tí mugu vit fara at arbeiða í hátt vit meir ella minni tøma jørdina fleiri ferðir moldini. Á henda kunnu fyri gr6drarført lokfræ. A våtum sumrum fellur alt lúkingararbeið lverligari; tí er jerðin heilt vát, loysnar moldin ikki frá planturétunum, og tær kunnu ofla festa seg aftur, so-