leygardagur 30. mai 1936síða 2

B; f » LO leiðis, at pluntun heldur áfram at grógva. Men burturspilt er arbeiðið ikki kortini, tí sjålvt um planturnar ikki doyggja, so tálmast tær í vøkstrinum, so eplini kunnu koma sær upp um tær og taka valdið. Sær tað út til, at lokið, hóast okkara moldarbeiði, kortini hevur ov góð vakstrarkor, mugu vit til at lúka við hond, skræða plant- urnar leysar, rysla moldina frá og beina tær burtur úr veltuni, H. ]. J. NS Norges Regering raadspurgte Aander i Grønlandssagen. Bondepartiets Justitsminister søgte gennem Fru Køber For- bindelse med afdøde Stats- minister Kolstads Aand. Den mest sensationelle Afslø- ring i Forbindelse med hele den spiritisliske Svindek som den arresterede Fru Ingeborg Køber har drevet i en Aarrække, skete under Politiets Gennem- gang af de beslaglagte Seance- Protokoller. Af Protokollerne fremgaar det, at under den værste Strid om Grønlandsspørgsmaalet, at Norge stod delt i to Lejre, henvendte Bondeparliels Regering sig til Fru Ingeborg Køber. Delt var Regeringens Justitsminister — Statsraad Lindboe, der havde faaet den dybt alvorlige Opgave al henvende sig til Fruen for gennem hende at søge Raad hos Regeringens første Chef, afdøde Statsminister Kolstad. Det var paa den Tid, da Rege- ringen var i vildt indre Slags maal om, hvorvidt der skulde forhandles med Danmark om et Forlig i Grønlandssagen eller ikke. Statsministerens Aand sagde: Hold sammen ! Statsruad Lindboe spurgte da gennem Fru Køber, hvad Rege- ringen skulde gøre, og Svind- lersken satte sig omgaaende i »Forbindelse« med Statsminister Kolstads Aand. Svaret kom lige saa omgaaende. Aanden svarede et Visdomsord: Hold sammen ! Saaledes staur der i Seancepro- tokollen. Som. bekendt var det netop det, Bonderegeringen ikke kunde gøre. Afsløringen af dette Galimatias vækker fuldstændig bestyrtelse i Oslo. Halvdelen af Byen vrider sig í Latter, den anden Halvdel er dybt rystet over, at Landet i den vanskeligste Periode i det unge Norges Liv blev styret af en Regering, der søgte Raad hos Aander gennem en Svindlerskes Medvirken. Forhørsretten vil løslade Fru Køber. Der er forøvrigt sket det i Købersagen, at Forhørsretlens Dommer har aflagt en Løsladel- seskendelse over Fru Køber. Ogsaa dette Skridt vækker Opsigt i Oslo, selv om man har vidst, at der var stærke Kræfter i Bevægelse for at faa Fru Køber løsladt, men efter de sidste Af- sløringer med de brudte Breve troede man ikke, at nogen vilde vove at lage Ansvaret for hendes Løsladelse. Man maa huske paa, at Sig- telsen fra Politiets Side gaar ud paa intet mindre end Fadermord, og al de sidste Efterforskninger tyder paa, at værdifulde Beviser allerede er blevet tilintetgjort. Rettens Begrundelse for Løs- ladelseskendelsen er imidlertid den, at der nu ikke længere er Fare for,at Fru Køber vil kunne ødelægge nogel Bevis af væsent- lig Betydning. Kendelsen blev øjeblikkelig af Politimesteren i Frederiksstad paaanket til Højesteret, og saa længe Højesteret ikke har truffet nogen Afgørelse, skal Fru Køber forblive i Fængslet. Til stongdar dyr. Fiskimenn, sum hava verið á Suðurlandinum og vágað lívið, koma heim aftur til stongdar krambadyr. Mangan hava menn,sum hava hjartað á rættum stað, harmast yvir tey ringu kor, sum foroyskir fiskimenn arbeiða undir, og ikki kann sigast annað enn, at tað må hava verið tvørligt mangan hjá teim, t. d. tå teir skulu hava nytt nakrar krónur, so ikki at kunna fáa lær, og stundun at fáa ljót orð og einki annað. Men nú ber av, nú fáa fleiri fiski- menn ikki ein sukurmola at bera heim til konu og børn, sum sita svong heima. Tá >Ellen“ og »Regina« komu heim nú ein dagin, og skips- menninir fóru í land til reiðaran, stóð hurðin í lási, og kunngering stóð á durinum: »Døren er lukket« !!! At hesir neyðar menn vórðu illa við, kunnu øll skilja. Ein av monnunum segði, at hetta var nú aðru ferð síðan á nýári, at hann var komin til stongdar krambadyr, og hann helt fyri, at har vóru fleiri aðrir umborð, sum høvdu verið fyri ti sama óhappi. Teir høvdu verið í fjør við skipi, sum A.S J. Mortensens Eftf. áttu, og har mistu leir ein stóran part av teirra peningi, og aftur nú — í sama karið, sum maðurin segði. Á sama håll er standur ar- beiðaranna, sum vanir vóru at arbeiða á Marknoyri. Í fjør fór A.S Markore av knóranum — um har verður nakað munaligt arbeið aflur, er óvist — og nú fór hin veslara krambahurðin í lás fyri nesini á arbeiðsfólki og fiskimonnum. Hin ræðuliga sóttin, sum nevn- isl arbeiðsloysi, er nú byrjað at breiða sín ófýsisliga ham yvir Vågsbygd og grannabygdirnar, og tað tykist at versna í hvorjum. Tríggjar ferðir hevur »Føroyn Social-Demokrat« nú skrivað um, hvussu neyðugt tað er, at loglingið kemur saman fyri at Y Briller 7! Jeg kun levere Dem Briller efter Øjenlægens Recept. Thorvald Jensen, Urmager. - Thorshavn. Ávaring. Tey fólk úr ødrum bygdum, sum 6légliga ganga í Porkeris haga, verða meldað beinan vegin. Her skulu smáfuglar og heiða- fuglar eiga frið. At seta tjøld upp í haga okkara er strangt forboðið og verður ikki tolað. Hagaeigararnir. Basarur. Tá lað er givið okkum loyvi til tess, er ætlanin at halda basar komandi ólavseku í Havn fyri Sjómansheiminum í Havn. Saman við busarinum verða burturlutan, tombola eydnuhjól o. a. Vit undirskrivaðu loyva okkum hervið at heita á fólk í ollum Føroyum við bøn um at hjálpa til at styðja Sjómansheimið, so at tað kann verða fort fyri al halda fram við arbeiði sínum. Gávur av ellum slogum kunnu verða sendar til ein og hvonn okkara. Tórshavn, 25. mars 1936. Virðingarsamt Basarkomitéin fyri Sjómansheimið: Frú prést Dahl. Sigrid Christiansen. Petrine Nicholajsen. Magnine Hansen. Anna Eidesgaard. Johanne Restorff. Pouline Christiansen. Else Rubeksen. Louise Hejgaard. Rasmine Rubeksen. Pouline Joensen. Jensine Olsen. Hansine Rein. Anna Sofie Mohr. Soffie Arge. Lina Rein. Maria Hansen. Christina Johansen. Mathea Rubeksen. Frk. Helena Djurhuus. Frú Mina Zachariasen. Elisabeth Weihe. Elisabeth Christiansen. Frk. Henriette Hansen. Fri Thomine Joensen. Caroline Hejnesen. Frk. Helene Bærentsen. Frú Sanna av Skarði. Simona Niclasen. Frk. Lorenze Kragesten. Fri Pouline Jensen. Ragnhild Clementsen. Elisabeth Jacobsen. Helene Mortensen. Helga Rubeksen. Edil Djurhuus. Dagmar Johansen. Johanna Jensen. Anna Ellingsgaard. Frk. Elsebeth Mortensen, Tórshavn. Ingrid Mortensen. Maia Mortensen, Argjum. Frú Ingeborg Jacobsen. Frk. Jensine Jacobsen. Anna Sofie Højsted, Hvalvík. Frú Elia Greger- sen, eldra, Sydrugøtu. Ragnhild Simonsen, Gøtngjågv. Frk. Helga Christiansen, Nordragøtu. Frú Hansine Højgaard. Olivia Andrea- sen, Húsum. Louise Joensen. Frk. Marie Jacobsen, Hósvík. Frú Elisabeth Olsen. Marie Jacobsen, Skála. Sigga M. Poulsen, Kunoy. Frk. Hansine Samuelsen. Hansine Andreasen, Vík. Elisabeth Joen- sen. Frú Anna Helene Eldevig, Elduvfk. Frk. Simona Johannesen, Hvannasund. Lærarinna M. Clementsen, Skúvoy. Frú Elisabeth Merk, Sandvík. Frk. Kristine Skaalum. Sanna Vest, Hvalbæ. Maria Bech. Kristene Dam, Porkeri. Edith Mikkelsen. Edith Dahl. Mariane Næs, Vágur. Pouline Jensen. Elisabeth Vestergaard, Sunnbæ. Frú Henriette Nolsøe. Pouline Hofguard. Elisubeth Eliasen, Trongisvágur. Karen Tausen, Fámjin. Sigga Rasmussen. Dagmar Joensen (hús). Maria Samuelsen, Miðvági. Frk Sigrid Joensen. Ragnhild Johannesen, Oyndarfirdi, Maren Pelersen. Maria Petersen, Mykladal. Martine Joensen. Sofie Nielsen. Frú Margrethe Nielsen, Sandavágur. Nicloline Simonsen. Magdalene Haraldsen, Vestmanna. Anna Danielsen, Solmundarfirði. Louise Højgaard. Karline Højgaard. Jana Højgaard, Rituvík. Sanna Absalonsen. Frk. Edith Petersen, Vidareidi. Fri Sanna Joensen. Olivia Joensen. Frú Marie Petersen, Klaksvík. Rasmussen, ljósmóðir, Fugloy. Frk. Sigrid Johunnesen. Frú Lena Jacobsen, Toftum. Jona Johannesen, Nes. Julie Petersen. Johanne Marie Jacobsen, Fuglafirði. Susanne Johansen. Frk. Maren Rasmussen, Strendur. Sanna Joensen, Gjógv. gera, hval ið gerast kann í hesum | — og logtingsmenn megu læra neyðar líðum; men lað tykist, | seg at síggja henda sannleikan sum at hini bloðini og hinir | beint í eyguni. Her má nakað politisku flokkarnir venda tað | gerast. Og tað má gerast beint deyva oyrað til. nú. J. H. Danbjørg. Vit minnast á ley orð, sum fullu á løgtingi á sinni, tá Schultz var til viðgerðar. Jú, tað er ikki år síðan. Tá segði O.F. Joensen: Føroya Fólkaháskúli. Velrarskúli fyri drongir frá »EFingin svøltar í Føroyum — vil skoyta ikki um arbeiðsloysis- studning — okkara skipsgreiðir | 16. oktober til 15. mars. Sendið eru verðsins bestu — skipssýnið bønarbræv um peningastyrk til el 4 | omlid innan 1. august. er ov slrangt — fiskimenninir 8 eru fríir menn«. »Ørvingur« var R. Rasmussen. Símun av Skarði. ikki sokkin tá. Hini vóru farin við mann og mús, og deyðir menn kunna ikki vilna. V dl Q (| Hr. O. F. Joensen situr enn á løgtingi. Man hann enn vilja | købes. Firma 8. Mørk, siga, at vit skoyta ikki um ar- Vestmanhavn beidsloysisstudning ? At fólk líða neyð i Føroyum, er líverri tanu beiski sannleiki | Takið góðs við Tjaldrinum. Danskt Skemt. Í einum donskum blaði finna vit hetta skemtiliga bræv: Det kommende Opgør. Til Grønlands-Aktivisterne, Oslo. Det glæder mig al se, at I har fanet startet en ny Forening, som med Støtte af en Række repræsenlalive Personer, der ganske vist ikke kendes hernede, vil søge al fremme det nordiske Samarbejde ved at forlange Grønland tilbage m. m. Den eneste Vej til Bedring af de internationale Forhold er Sta- terne imellem at optage en Diskussion om den Sne, der faldt for Tusinde Aar siden. Men det hører jo ingen Steder hjemme kun at snakke om Grønland. Naar Bitterheden ende- lig skal udryddes, maa Island, som oprindelig blev okkuperet og bebygget af Nordmænd, ogsaa over til Nordmænd igen. Og hvordan er det med Færøerne? Kom de ikke under Norge i Kong Magnus Tid, og var de ikke norsk Skatteland i lange Tider? Det var jo efter Olav Trygvasons Ordre, al Øerne blev kristnet, og hvem ved, om ikke Færingerne havde været Hed- ninge den Dag i Dag, hvis ikke Norge havde rørt paa sig den- gang. Det er derfor ogsaa for- staaeligt, at jeres Forening venter Stølte af Oxfordbevægelsen. Men skal Forholdene i Norden blive gode, maa der gøres op til Bunds. I stærke Mænd bør huske, at Norge er selve Tolle- kniven, og om den hedder det, at »Jeg er fra Norge, og jeg er god.« Da det viser sig, at Norge engang omfattede det nu svenske Jømtland og Herjedalen bør der ogsaa rejses Krav overfor Sverrig paa samme Vis, som vi selvføl- gelig i Danmark maa kræve at faa Skaane tilbage. Jeres Grænse maa flyttes ned til Gøta Elv - alene det, at jeres Grænse mod Syd nu dannes af Svinesund — ja bare Navnet er jo en Haan mod al sand Fædrelandsfølelse. Og naar i nu rigger det nye stolte Vikingeskib til, saa bør det gaa endnu videre. Mon ikke det vilde gavne Handelsaftalerne med England i Fremtiden, om vi fik et Opgør med det om vore længst for- svundne Besiddelser derovre. Her har vi jo fælles Interesser. I husker jo nok Orkney-Jarlerne, der sad som det dengang blom- strende Nordens Skatteopkrævere over det havombruste Land derovre. Vi er jo da helt uden Ansvar for, at den dansk-norske Konge i 1469 pantsatte hele Stadsen, da Statskassen manglede Penge. Men Nordmændenes Herre- dømme strakte sig ogsaa til Øen Man og til Dublin. Der kan aldrig blive noget Samarbejde mellem jer og England og Island, før et Opgør har fundet Sted. I jeres nationale Fornedrelse har I ogsan glemt, at Amerika blev opdaget og koloniseret af Nord- mænd? Har I ikke et Ord at sige Hr. Roosevelt og hans Uden-