leygardagur 20. juni 1936síða 1

JAVNAÐUR KRAT BRÓÐURSKAPUR | Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, | 6 ar a in iuni Køstar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið | , == N 25 20 ovr. å 3. og 4. sidu Vid størri lysingum fæst Í VU | 20 1936 Í verður bílugt á pøsthåsinum, brævsavnarstødum 10 | I, . | avsláttur í prísinum. | 0 . | , | og skrivstovuni. Telf. 143. | . ar ' a hildin við kongsvitjanina úti á Torvheyggi við minnisvarðan yvir sjólæfnar Feroyingar. Av G. Jacobsen, presti. Deres Majestæter, Deres Kon- gelige Højheder, højtærede For- samling! Vi har her paa Øerne et kort Føl navnlig i henfarne Tider vor vigtigste Udførselsvare : »Uld Guld«, det hedder i vor hjemlige Maalføre: er Færø eller som »Ull er Føroya guil«. Allerede da vore Fædre kom østen fra hertil for ca. 1100 Aar siden, forefandt de efter historiske Beretninger í skraanende af som menes at have givet Anled- Dale og Lier, de Fjeldsider, Tusinder Faar, ning til Øernes Navn og rime- ligvis ogsaa til deres gamle Vaubenmærke. Dag í Dag horer Endnu den med til et Deres Faarene Aaret rundt færøsk Landskabsbillede. tøgt og Pasning udkræver, især naar Sne og Is dækker de uvej- somme Steder, den største Agt- paagivenhed, en sikker Fod, som dog kan glide til svimlende, uopretleligt Fald. Det samme gælder ikke min- dre en anden af vore Nærings- greene, Fuglefangsten i og ved vore Forbjerge. Den sætler paa mere sportsmæssig Vis Jæger- blodet i Bevægelse til en ofte indbringende, men ogsaa farlig Idræt. Vor netop denne Aarslid bedst Fugleverden kan paa iagttages paa nært Hold langs vore højeste Klippekyster. de Mænd, der nu Ære være som før varetager disse Hverv! Men disse Øers Befolkning er Rod, af Oprindelse Vikingeæt, fra som i sin Tid stævnede hid pau af nordisk har sin dem, Snekker og fæstede Bo Det er deres her. derfor i god For- bindelse hermed, at en færøsk Mand skal være duelig baade «til Fjelds efter almengyldig Regel og til Fjære«, d. v. s. hvad enten Vejen gaar mod Fjeldel eller mod Stranden for at søge Denne Higen Havel ud paa Havel. efter at søge ud paa er en fællesnordisk Slægtsarv, ikke noget særegent for os, som har Rod og Hjemsted her, Havel, det omskiftelige Hav, drager med sin Ynde og Blid- med sin Vælde, hed, drager g fyndigt Udtryk for, hvad der var druger som den brede alfare Vej mellem Lande, drager som Her faar Giver. som Steder gamle, kendte Ord sin Anven- den slore mange andre det vendelse, at det er nødvendigt al færdes paa Havel, selv om sættes i Vove. Livet | de har sidste 3—4 Menneske- Havel Lien vdet os vor vigligste endnu mere aldre end { Udforselsvare, skont det í de sidste Aaringer har været mær- kelig lukket for Befolk- (8) 18 paa en ningen megel betænkelig Maade. Endnu gælder et hos os vel- Digterord, at saalænge Havet saa fuas med Guds Hjælp dag kendt Lien har Faar og Fisk, ligt Brød til Færings Disk. Naar Faren vejer alle Evner dem, der færdes hos paa det saa omskiftelige Hav, da kække til Mænd, og opvænnes Ynglinge og raudsnare saa- 9 danne har ogsaa hjemme her, ligeledes mangen en Mand, som Han sælter svarer til Digterens Ord: Sind og y > taer sin Gud i Livet ind. En saadan Indsats sker hvert eneste Aar. Bange Anelser hos Huslruer g Mødre bliver tit til Virkelig hed med Sorg og Savn og Nød (0) i Hjemmene til Følge. Deraf Enker og faderløse Born iblandt de forholdsvis mange OS. Men hjemligt En Sif hedder í el Stil: 1 som del Ord i bunden retsindig Mand kan møde Livs sidste Stund i Bjerget eller paa Havel, men hans Minde vil leve gennem Slægtled ang. » Slølle i Sagn og Denne minder os om nogle af de mange Fædre og Sønner, som ikke kom hjem fra Havet, hvorved de mange Hjem mislede deres Forsørger. Men naar de sorgfyldte Øjne har vendt sig mod Lien med hvad sig i den, er et Ord der rørel dukket frem i Mindet: Herren er min IHyrde; mig skal intet Har de som fatles! vendt sig mod Havel, tog san megel i Stedet for at give, san har dybt prøvede og dog tillidsfulde Hjer- ter søgt ham, som byder over Storm og Bølger. For dem, der »sørger som de, | dersbevisning mod de efterladte der har Haab«, er selv dette | og mod de borlkaldtes Minde. Sorgens Minde i dybeste For- | I de mellemliggende Aar er ad- stand ogsaa et Genforenings- | skillige nye Navne kommet til. tegn. | Paa de manges Vegne, for Vi takker hjerlelig for al ud | hvem di Navne var og er vist Medfølelse og Velvilje fra | dyrebare, og fra den stedlige nær og fjern, fra høj og lav, | Befolkning i det hele, skal der mod de mange af os, som Sol | herved til de tilsledeværende, gens Skygger faldt paa. Dybt | og da først og fremmest til dem, paaskonner vi, ut vor Konge og | som gæster os fra det fjerne, Dronning alter i denne Stund | fremføres vor allerunderdanigste, ligesom en Sommerdug for 10 | vor ærbødigste og vor mest Aar siden beærer dette Sted | dyblfølte Tak. med deres Nærværelse, en Ha 1 a Sovjets nye Forfatni 0VIets mye FrOrratiing Hentliggj offentiiggjort. . Meget bombastisk proklameres Tale-, Presse- og . ps . . . Forsamlingsirihed samt Frihed til Demonstrationer. Donsk blød skriva 13. juni: Smaabonders og Erhvervsdri- Det sovjetrussiske Forfatnings- | vendes private Erhverv, som forslag er blevet offentliggjort. | hviler paa personligt Arbejde og Stalin har været Formand for | udelukker Udbylning af frem Forfalningskommissionen | med Arbejdskraft. I dets første Kapitel omhand- | Arbejde er i Sovjetunionen en les den samfundsmæssige Op- | Pligt for enhver arbejdsdvølig bygning af Landet. Det fast sættes heri, at Unionen af soci alistiske Sovjetrepublikker er en socialistisk Stat af Arbejdere og Bønder. Det politiske Grundlag for Sovjetunionen danner Ran dene (Sovjets), som sammensæt tes af Repræsentanter for den arbejdende Befolkning. Det økonomiske Grundlag for Sovjetunionen danner del soci- alistiske System og den sociali stiske Besiddelse af Ejendom og Produktionsmidler. Den socia- listiske Ejendom har enten Form af — Statsejendom (almindelig Nalionalejendom) eller af fag: foreningsmæssig, kollektiv-øko- nomisk Ejendom (enkelte kol- leklive Virksomheders eller fag lige Foreningers Ejendom). Ved Siden af det socialistiske, bestaar økonomiske System Stalsborger efter Princippel Den, der ikke arbejder, skal heller ikke have Føden. Í 10. Kapitel gIVes del en Række Bestemmelser vedrø- rende Statsborgernes Rellig- heder og Pligter. Statsborgere Ret til Løn Sovjetunionens Ret til Arbejde Arbejde Kvanlitet og Kvalitet, sikret med efter Statsborgerne har Ret til Re kreation, der sikres ved Arbejds Nedsættelse det overvældende Flertal af dagens til 7 Time fol Arbejderne, ved en narlig Ferie med fuld Løn for Arbejdere og og Net af Sanatorier, Rekreations- Funktionærer ved et stort hjem og Klubber. | Statsborgerne har Ret til ma- teriel Forsørgelse i deres Alder- dom, i Sygdomstilfælde og ved Tab af Denne Ret Udvikling af Arbejdsevnen. sikres ved en omfattende Socialforsikringen Arbejdere og Funklionærer Stalens fol paa Bekostning, ved gratis medicinsk Hjælp og ved et stort Net Kursteder. Kvinden har i Sovjetunionen Man- af det samme Rettigheder som den paa alle Omraade økonomiske, stalslige, kulturelle, politiske samfundsmæssige og Liv. Muligheden for at udøve disse Rettigheder tilsikres Kvin- Indrømmelse af derne ved samme Rettigheder som Mæn- dene til Arbejde, ved Arbejds- løn, Rekrealion, Socialforsikring og Uddannelse, Statsbeskytlelse af Moders og Barns Interesser, Svangerskabsferie med Løn, tal- rige Fødehjem, Asyler og Bør- ne hav« I. Alle Ligeberet- Nationali- Statsborgeres tigelse uafhængig af tet og Race er en uomstødelig Lov. Enhver direkte eller in- direkte tigheder Indskrænkning af Ret- af di- Forrettig- eller Indførelse rekte eller indirekte hede Grund af Race eller Nationalitet Propaganda pan saavel som enhver for Racemæssig eller national Begunstigelse eller Race- onalitetshad og Ringeagt straffes ad Lovens Vej. Nil Sikring af Statsborgernes Samvittighedsfrihed er Kirken i Sovietunionen skilt fra Staten og Skolen fra Kirken. Der er indrømmet alle Statsborgere Fri- hed til Kultus og Frihed til anti-religiøs Udøvelse af religiøs Propaganda. Mon det er til at stole paa? Der Sovjelunionen tilsikres Statsborgerne Talefrihed, Pressefrihed, Forsamlingsfri- hed og Frihed til Gadeproces- sioner og Demonstrationer. DD 1 1 ] » Rettigheder sikres der- 1 i ved, ut der i Trykkerier, Pa- pirforraad, offentlige Bygnin- og er, Trafikmidler og andre materielle Belingelser, der er Udøvelse af til Raadighed for Arbejderne og til 1 1 nødvendigt disse Reltigheder, stilles deres Organisationer. Der tilsikres Statsborgerne Net Ungdomsorganisationer, Sports- og tekniske, videnskabelige og kul- De Stalsborgere til at samles i Fagforbund, og Forsvarsorganisationer turelle Foreninger. mest aklive og beviste samles i Sovjetunionens kommu- nistiske Parti, der er Arbejder- nes Fortrop i deres Kamp for Styrkelse socialistiske System og Udvikling af det og udgør