leygardagur 9. januar 1937síða 1

Á å FRÆLSI 20 oyr. á 3. og 4. Nr. 2. | síðu avsláttur | Lýsingaprísur fyri petitreglu: 20 FØROYA: SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR forsiduni, læst oyr. á Við størri lysingum Í prisinum, Teir kýkaðu. Tá id á stóð, fingu teir magan upp hálsin So legði hin v Of Gør tey ráð at seta Fi av nýggjum, men so oyðdripið var slagið fyri valafélk, at mátti verða hin amerikans hátturin“. Men skamin er er sloppin út aftur og gerst nú so] at hann yvir Mimirsbrunni Vi årig P fál hann, hin kidnappaði 4 ex så A » „32 høvdi má lýsa frå, af hann heyði tikið. A finansplanssamráðing- Aftaná tvinu nakrir heroldar út á og samråding til heljar ina domdu hesa boðaðu gronun vøll 3 og krfggj im6ti ollum politikarum og øllum politikki. Løgtingid skuldi reinskast og selast aflur við nýggjum monnum, ið kundu vinna og dugdu at vinna og skuldu vinna. Jú, tíðin gav teim kansin. Teir sluppu upp í leikin. Men hvat hendi — teir dugdu íkki áralag, ja, teir vóru so sørir, al leir fingu ongantíð lagt úl. Neydar menn komu lí at standa í skammkrókinum sum politiskir sibbar. Hin vísi yvir Mimirsbrunni hevði fingið skrivað eilt »60a- mannainnlegg«, sum hinir nýggju eisini teir frá lí, sum pest var i hølunum á teim. Tað segðist, at ein var so pøslur av hesum »innleggi«, at hann legðist í tå id og ut aftu seingina í fleiri dagar. Og hann kom upp aflur at ganga, var »pippid« heilt líki hann ikki so frå honum, so mikið sum orkaði at hugsa eitt vinnumál og enn og minni sela (Hd í uppskot á lí tingi, ið leir nýggju heil-andarnir, heroldarnir skuldu týna og reinska burt av foldum. høvdu kykad, neyðar Teir menn. Null seinastu mál áttu leir á fténgi setu, og nuli uppskot høvdu leir, og ein teir fyri nullmenninar. tað so logið at skírdi Var heroldarnir fingu í hendi at} Mimirs brunni gjørdist >kid- bera fram, men sum leir ikki | nappari« ! skiltu eitt »kukk« av, tí tå ið | Álmussudýrið, ið nú má við til stykkis kom, runnu og lupu | ganga, at tað hevur tikið! Endurnyggjan av skipaflotanum tryggjan av skipunum. Taðerhvorjum manni kunnugt, at so hvert sum árini ganga, og okkara skipafloti eldist, má tankin koma upp um endur- nýggjan av skipaflotanum. Tí sjálvt um ein og hvor skipa- eigari roynir eftir evnum at vøla um og halda síni skip viðlíka, so er ló einaferð tann dagur inni, tá skipini eins og alt annað her á foldum megu hoykna fyri aldrinum og fara frá lí, tey hava verið til. Um so ikki skip koma aftur í staðin — um ikki endi- liga til sama brúk — so kemur okkara fólk meir og meir at landi, og vil tað lá óivað land liggja fora til undirgongu fyri og fólk. Flest allir tingmenn hava í ár verið á einum máli um, at ein plunlogd endurnyggjan málti kontrol målti fåast í lag, al førast vid øllum skipum, sum hava statslån fyri al meinbogum til til, at og studnað, koma leimum livs, sum eru atvoldin skipini ikki bera seg, um nakrir hittinorðaður hann yvir | | Í | 1 | | | | I | | | | | | Í | | | JAVNAÐUR 57. sovorånir meinbogar skuldu funnist. Sum nú er, kann ein maður fáa fatur á einum skipi á ein ella annan háll; men lá få ár eru farin, missur hann tað, o bæði hann og slalurin (fiskari hankin) tag in håpav peningi Hettu mál hevur ð til vil franin VEI | 1 í man | 1 k« ni Í Í li | ottngið einn | Í 10 nesn sI pat . Jacob Niel H T maður, var ordførari í hesi so týdningarmiklu suk. Til nærri frágreiðing, hvusst tingsins slø er viðvíkjundi hesi ok, seta vil her nevndarálilið: Sagen om den i haardt til trængte Fornyelse af den færø ske Fiskerflaade har igennem lang Tid Aar efter Aar værel behandlet af LAB t, og del er i Indstillinger í førsøgt ad forskellige Veje at finde en Løsning. Skønt de sidste Belingelse for Laan til nye færøske Fiske farløjer, der stilles fra Fiskeri bankens Side, betyder en væsen! lig Forbedring, er denn« endnu ikke løst paa tilstrækkelig hensigtsmæssig Maade, idet der endnu ikke er lagt tilstrækkeli: Vægt paa at sikre Laanlagerne saa lette Driftsvill om (til Formaalet nødvendigt, ligesom man endnu ikke planmæssig for- trinsvis imødekommer de An- søgninger om Laan, for hvilke der vil være størst Mulighed for at de kan forrentes. Lagtinget har fra Foro Skipa! og Navigatorfelag modtage } skrift af Skrivelse om denne Si: til Statsministeriet, dateret 10 Jan 1936, sumt »Resumé f Syns punkter fremsagt under Fo handling om færøske Erhvervs- forhold, samt Forslag til Grund regler for en ny færøsk gensidig Forsikringsforening for Farløjer til Fiskeribrug. Udvalget skal af førstnævnte Skrivelse anføre følgende »Der er fra Y Statens (Fisk erl bankens) Side ydet ret betydelige Beløb til Fartøjer, men anvendt uden Plan mæssig Kontrol disse og 1 Uu Anskaffelse af Belol uden Hens nye ) er fag n Gil Laantagernes Kvalifikationer, ej heller med der har opnanet La an. Ud: Driften af de Skibe, n et snndan Kontrol vil der ikke være Sikkerhed for, at Laan kommer vo trængle Maal, som de der Erhvervsliv de burde, bevil haart og gede be tilgode í del som fra Statens Side tilsigtes Vi tillader os her at fremsætte vore Synspunkter for en hen- Leygarda gin 9. januar 19; | | Porto. | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Blaðið | 4 erður b Øg sti nun jrævsavne g | bilagt 1 ( sthúsinum, brev aff irstødum | 11. art. Í igtsmæssig Fornyelse af Fiske flaaden. lfuld man kunde regne KADGENTRALEN med, at Staten iskeribanken) Tlf. 173. KONGEBROEN Tlf. 173. kunde yde Lnaantagerne som 5 FF TP Tilskud vederlagsfrit i alle Man Alud 1. Kl. ungt Oksekød, | Paalæg og Konserves. ler, 2: af de samlede Om- | En Gros á En Detail. tninger ved Skibets Anskaf | Bygdeordrer ekspederes omg. . Lenin. tel pure (I Kun opnaa ted t tilsammen ca. 90 tet paa uhensigtsmæssige Dis- i del Beløb om Skibet vil position r. ste í søklu I La En meget væsentlig Aasag til paa ovennævnte Maade. Resten | vanskeligheden ved at drive de ea. 1U ør I tageren dække | x.y. kostbare Fartøjer med Ud- d egne Midi bytte har vist sig at være de nen Í Slalsla t bor sæt høje Assuranceudgifler. Det vil tes | fpCltpa. og] í derfor være paakrævet, at Assu- DØr Vær fl frit de første 2 I forholdene omordnes paa Drif lerefle Ia I n hensigtsmæssig Maade. Vi 14 følgend var med jan foreslaur, at ulle færøske Skibe ari | med Statslaan forsikres i en og Laan hør kunne opnaas ikk mime gsensidige færøske For- blot til Fartøjer til H (lin sikringsforening. Efter vore Un- fiskeri, men overhovedet il | dersøgelser mener vi at kunne Farløjer til enhver Fiskeridrift, | 4 tslan, at en aarlig Præmie af der maatte findes hensigismæssig pCt. vil være tilstrækkelig; Vi lægger stor Vægt paa, at | men afdet samlede Præmiebeløb Laan fortrinsvis gives til mindrt bør den i Modsætning til nu, |} Aktieselskaber, der raader ov« hvor der ingen Henlæggelser Sagkundskab saavel til selve sker aarlig henlægges 30 pCt. iskeriet som til Fiskens videre | til et Reservefond. Af de reste- Behandling paa Land og Salg | rende 70 pCl. erstattes alle f sanvel Saltfisk som Klipfisk. | Aarets Haverier, og eventuelt Det vil oftest være meget vanske- | Overskud godskrives hvertenkelt li: finde KEnkellpersoner, | Skibs Konto i Forhold til dels der er í Stand til saavel at for Indbetaling. Dette godskrevne s Fiskeriet som overskut Beløb skal ikke kunne anvendes ill omplicerede Forhold til andet end paukrævet Vedlige- som der i den erend di hold af vedkommende Skib, Konkurrence kræv Kendskal med mindre Belobet skulde til og Overblik over overstige 10—15 pCt. af Skibets For hvert Aar bør der sættes | Værdi. Henlæggelsen til Reserve- en Tids t inden hvilken An fond bør kunne ændres, hvis ogninger om I 1 bør være | dennes Størrelse skulde vokse indkommel, og alle Ansøgninger | Saaledes, at den overstiger 15 MV nmmende Aar bør be- | pCt. af den samlede Forsik- handl under ét, saaledes at | MNngssum. virkelig faar Sikkerhed for Som yderligere Sikkerhed for lid st | Forsikringen foreslaar vi, at der rer søgere ettes en Reassurance af Lag- N A | rfor ens Í ( et eller under dettes Garanti. Ansøgninger bí Nil d Formaal bør erlægges Betragtning, at m ke bí lerligere Í ptt. aarlig af Ski- samle al Skibsvirksomhed paa orsikringssum. Denne 10 Pladse) Åssul leltager ikke i nogen Arbejdsi ghedc paa test | Skadeserstatning for Aaret, med mulige Pladsc mindre den egentlige Assurance Ansagningerue hor være for ikke magter Erstatningerne af lagtet Udvale paa 8 Medlemmer vedkommende Aars Præmieind- rn : , i e 3 lægt. Hensiøtsmæssigt vilde det en hepræsentanl for nvel Í GO > ; SS herværende Fískeriorganisalio vel være, om Lagtinget overtog ner (Fiskernes, Skippernes og Reassurancen, for derved med Redernes). Dette Udvalg go: Tiden al skaffe sig en Kapital Indstilling til Lagtinsskontoret, til Støtte for og Ophjælpning af der saa giver videre Indstilling. vort Hovederhverv, Fiskeriet.« Til hvert Nvtaar bør frem- Udvalget kan slutte sig til lægges revideret Regnskab for | de Synspunkter, der er frem- alle Skibe med Statslaan, som | satte i foranstaaende Skrivelse, forelægges ovennævnte U« lvalg der nen- dent og Lagtingskontoret, saa bliver Mulighed for at sami ligne de forskellige Skibes Drifts- | omkostninger og i fornø Fald henstille, at der bliver ret- | | | og som de yderligere er udfor- mede í Oversigten over Forhand- lingerne í Juli Regeringen udsendte Delegation, 1936 med den af lægges Vægt paa føl- (Framhald.) hvor der gende: