leygardagur 16. januar 1937síða 1

FRÆLSI — :FOROYA: SOCIAL:DEMOKRAT Nr. 3. | Lýsingaprísur Ha 20 oyr. á 3. fyri petitreglu: 30 øyr. å forsiduni, og 4. síðu. avsláttur í prísinum. Við storri lýsingum fæst Hin nivandi Ótti og harmur 7 framfúsni, áræði og lívsmegi Hvussu verður vorðið? Fara skipini út? Sleppa menn við, allir menn, i0 megu vid fyri at koma undan sveltinum, húsaganginum ? Hvussu verður við prísinum fyri hina komandi veiðuna? Fáa útgerðamenn útreiðslurar og inn- tøkurnar at viga javnt? Orka teir at bróta við gamlan sið viðvíkjandi innkeypinum av útgerðar- verunum? Og ifall teir ikki orka, kann so landið, kunnu landsins álitismenn, sleppa 6maga- ella rættari émegdarskapinum at avgera, um aðrir skulu súgva megina úr okkum? Óttin er á okkum, vit við- ganga tað. Hann foðir spurningar, fødir órógv. Hann elvir okkum illgruna og gremj. Tað eru ley dapru skýggini á vinnulivshimlinum, ið geva okkum henda ótta. Vit síggja onga sól, onga bjargandi og vermandi kraft — tvørturim6ti, freistast vit á siga. Men .] Tå io hjålpin nærmast. neydin er størst, er Helta er nú ikki bert orð, ikki ber uppá- trúgv — lad er ásannað, ferð eftir ferð, old eftir old av teim stríðandi og líðandi menniskjum. Hetta orðtak goymir av sonnum ein hollun verunleika í sær, ein kundi tá ið neyðin er stórst, eru evnini í tær verunleika, sum kanska verið sagdur soleiðis: undir háspenningi og royna hitt ftarsta. Og henda roynd undir hesum håspenningi evnir oftani at loysa teir knåtar, ið annars eru ferðastaknútir í eins lívi. Og so kanska tað er, tá ið all kemur til alt, ein balanci í lív- inum, eisini ímillum hilt vonda og hitt góða. Várið kemur at hyllnast, spáa nenn. Hvussu tå? Á, ja hví er kki gott at siga. Men hava vil ikki verið í dalinum at botni — og vit skulu væl uppaftur! Og so eru jú konjunkturirnir, prís- og virkisviðurskifti hækk- andi. Tað verður meir produser- að, meir keypt o. s. fr. So er hugsanin hjá mongum. Kanska meir ein lám viðfoling, eitt ógreitt ånilsi enn ein køld og logisk analýsa — kanska. Men ein uggi, ein glotti í myrkrinum ! Vit knýta okkum til henda glotta, henda ugga. Men vit megu tó ikki líta blint á lagnuna. Eg líti á mátt mín og megi, má so sanniliga ikki fúna í sálini. Vit vita t. d., at hin gamla driftin, sluppurnar, laka ikki allur okkara veiðuforu menn. Men leir, id ikki sleppa við, leir megu ikki sleppast upp á fjall. Og hvat vil tað so siga? nýggjar verða eilt Vit megu leggja á Hetla má Her lagnuna, skepnuna f okkara egnu leiðir ! kraftorð ! megu vil taka hond. Vit megu ikki svelta, vil kunna ikki svolla — vit megu sigra, vit megu bjargast! Tí kann ikki vera pláss fyri dapur- skygni, »pessimismu« og vón- loysi. Hitt fúsa ágangandi mótið, dirvið og áræðið saman við lí skarpasta gløggskygni má flaka alt plássið, renna åt í hvønn fingur. Konjunklurirnir eru uppgang- andi, so siga vísir sum leikir — og hví skulu vit ikki hava loyvi til at vóna, at henda uppgonga eisini vil koma til okkara. Vil hava jú verið ella eru í dulinum, á bolni. — Men alt okkara evni megu hjálpa hesum okkara áræði, øll viðráki. Og ell okkara evni megu kraft. Fiskimenn, arbeiðsmenn og úl- leggjast saman til eina gerðamenn í ein bólk mót teim útlendsku spekulantunum! Selja í felag og keypa í felag — tað boðorðið í Og hilt almenna må vera okkara handilsskapi! må leggja rygg til henda felags- skap. Soleiðis og ikki ein tumma av hesari leið! Kraft, áræði — skil og vit skal vera frámerkið í okkara starvi, lívs- bjargingarslarvi fyri land og fólk. nøden nye færøske gede table gel, at følges, vil som adskillige unødvendige Tab. for Anskaffelsen af nye færøske Fiskeskibe, kan Udvalget tiltræ- de Skipperforeningens om, at der i dette Øjemed stil- les til aarlig i 5 Aar. JAVNADUR Leygardagin 16. januar 1937. BRODURSKAPUR Port 0. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið -4 Blaðið , verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 11. arg. og skrivstovuni. Telf. 148 Endurnýggjan av skipaflotanum tryggjan av skipunum. (Framhald.) 1) Laan bør fortrinsvis gives g til mindre Aktieselskaber eller Sammenslutninger, hvor flere af de deltagende er økonomisk interesserede | i Skibet. 2) Alle kommende Aar Ansøgninger for ved- | bør behund- les under eet ved Aaurels Udgang, for at kunne ud- vælge dem, der maa anses for at have de bedste Mulig- heder for at gennemføre en rentabel Drift. | 3) Ansøgningerne bor indstilles af et Udvalg, hvor Erhvervs- organisationerne er repræ- senleret. 4) Regnskaberne for Skibe med Stulslaan ber Aar indsendes til Gennemsyn. hvert Disse Regnskaber bor ogsaa forelægges Indstillingsudval- gel til Bedømmelse af, hvilke Fangslmaader det lil enhver | Tid vil være mest formaals- tjenligt at stølte. | 5) Assuranceforholdene om- ordnes i Retning af det i medfølgende af Skipperfor- eningen fremlagte Forslag | til Hovedregler for gensidig Forsikringsforening | Det bør forlanges, at alle Skibe med Statslaan gensidige færøsk for Fiskefartøjer. forsikres i denne Forsikringsfore ning, da Assuranceudgiflen paa denne Maade mana paa- regnes at kunne nedbringes betydeligt, hvilket er af Betydning for en Drift. 6) Man bør have Sikkerhed for, største rentabel at der til de ny anskaffede Skibe Driftskapilal. | haves tilstrækkelig Udvalget mener, at der ikke uden fagttagelse af forannævnte Punkter vil kunne opnaas for- Sikkerhed for, at de til Fiskeskibe bevil- Laan vil virke paa den hensigtsmæssigsle og mest ren- Maude, man, hvis disse Regler | saavel Staten Samfund for og mener Udval- spare det færøske stort Med hvor Beløb, der stilles til Raudighed Hensyn lil Forslag Raadighed 700.000 Kr. Beløb Anskaffelse Udvalget, al disse Du delle ogsan er be- g regne! til af Traw- lere mener bør kunne Fremskaffes ikke alene ved Nybygning men og- saa ved Køb af forste Klusses Skibe. Da Udgifterne ved Nybygning slore, al for Øjeblikket er san der vil være de slørste Vanske- lisheder for med de nuværende Fiskepriser al forrenle og af- drage disse Skibe, maa man anse det for nødvendigt at 25 pCt. af det Beløb, som Skibel Stand, ydes vil koste i søklai som rent Tilskud, 65 pCt. af samme Beløb bør kunne opnaas som Statslaan, og Laanlagerne bør kunne fremlægge Bevis for selv at kunne skaffe Resten, 10 pi. Omsætning næsten altid vil være Da der ved Obligalioners Kurstab for Lauantageren, har man ment, at Ejernes Indskud ikke bør sælles liøjere. Slals- forrentes med 4 2 ptl. Driftsaar dragsfri, og Slatslaanet derefter launet ber højst 4' aarlig. De to forste bor være af- afdrages í 14 folgende Aar. Til Køb af brugte, godkendte Trawlere, Line- og Snurrevaads- baade, mener Udvalget, at der i Stedet for et Tilskud af 25 pCt. og 65 pCti. i Stalslaan bør ydes et Sltalslaan paa 85 pC(t. medens Ejeren fremskuffer 15 ptt, Den nuværende færøske Fi- bestaar af ca. 100 Skibe, skerflaade ældre, og ca. 30 nyere der for Øjeblikket sammen med holdes forsik- forventet Fangst ret for en samlet Sum af ca. 9 Mill. Kr. Med ede Præmie paa 3 den foreslua pct. for Skibe og 2 pCi. for forvenitel i | Fangst (her regnet til ca. 40 pCt. af Skibenes Assurancesum) vil der opnaas en aarlig Præ- mieindlægt af ca. 240.000 Kr. Dette Beløb er — sammenholdt med de Erstatningsbelob, der hidtil aarlig har været Brug for — stort nok til saavel at dække almindelig forekommende Sø- og Brandskade som til lemmelig hurtig at tilvejebringe en ftil- strækkelig stor Grundfond og Reservefond. imidlertid at For sikre sig imod Underskud ved eventuelt indtræffende større Katastrofer, bør der tegnes en Reassurance, indtil Foreningen har opsparet tilstrækkelig Kapital. Udvalget mener, at det vil være naturligt, at Reassurancen tilvejebringes ved Lauglingels Foranstaltning. De Erfuringer, der foreligger med Hensyn til Forsikring af Fiskeskibe og Fangst viser, at Risikoen ved en Reassurance, naar den kun gælder Skade udover det Beløb, som hele Præmieindtægten be- løber sig til, er meget ringe. Selvfølgelig vil Lagtinget, hvis det skulde være meget uheldigl og det første Aar blev et Kala- strofeaar, kunne faa Udgifter af denne Reassurance, men del 4 pCt. af oven- Mill. Kr. betydelig Sum som ca. maa erindres, at nævnte ca. 9 udgør en Sad 67.000 Kr., som hurtigt vil kon- solidere Reassurancen. Forslag. Lagtinget indgaar til Regerin- gen om, at der af Fiskeribanken stilles til Raudighed lil nye fær- øske Fiskeskibe 700.000 Kr. aar- lig í fem Aar. Med Line- og Snurrevaadsbaade ber Hensyn til Trawlere, disse kunne fremskaffes ogsaa ved Køb af første Klasses Skibe. 25 pCi. af det Beløb, som Skibet bør ydes som Tilskud, der ikke vil koste i søklar Stund, skal kunne opføres som Gæld paa Skibet, 65 pCt. af samme som Statslaan, og Beløb ydes Laanlageren selv fremskaffer 10 pci. Laanet forrentes med 4 lil 4!/, pt. aarlig, de to første Drifts- aar bør være afdragsfri, hvor- 14 føl- Aar med lige store Af- efter Laanet afdrages i gende drug. Laan bør fortrinsvis gives lil mindre Aktieselskaber eller Sam- menslutninger, hvor Deltagerne er økonomisk interesseret i Ski- Drift. Alle Ansøgninger for vedkom- belts mende Aar behandles under eet ved Aurels Udgang. Ansøgningerne skal indstilles af el organisulionerne er Udvalg, hvor Erhvervs- repræsen- teret. Regnskaberne for Skibe med Stalslaan skal indsendes hvert Aar til Gennemsyn, disse Regn- skuber bør forelægges det ind- stillende Udvalg. Alle Skibe med Statslaan skal assureres i en ny gensidig fær- osk Assuranceforening. Lagtinget garanterer for den nødvendige Reassurance. Der vidt muligt Sikkerhed for, at der til de ny- Skibe ikke Driftskapital. stilles saa anskaffede savnes