leygardagur 16. januar 1937síða 2

I. INDLÆG ra Sagsøgte P. M. Dam i Retssag Nr. 142 1936. (Framhald.) Den direkte Foranledning til anholdte Artikel er forannævnte Spidsartikel í »Dagbladid« for den 16. Maj 1936, Nr. 55, hvor der i en mod Regeringen bebrej- dende Tone fremsættes den Usandhed, at Staten havde ydet 300.000 Kr. som Laan til Tveraa- Arbejdernes Trawlerdrift. Artik- len er iøvrigt meget agressiv og provokerende imod Regeringen, idet den i sin Bebrejdelse og Omtale af, hvad Regeringen har gjort for det færøske Fiskeri, ikki berører den væsentligste Del af Regeringens inlc. Fiskeri- bankens virkelige fortjenstfulde Handlinger for at imødekomme Kravet fra Færøerne om Hjælp til det nødstedte Fiskeri, Alle vi, der har arbejdet for at virkeliggøre Tanken om at remplacere den fallerede store Købmands-og Rederivirksomhed A.S J. Mortensens Eftf. med en moderne Trawlerdrift i Forbin- delse med en Fisketørrings- og Handelsvirksomhed, blev meget ilde berørt af dette »Dagbladid«s Forsøg paa at chikanere og for- hindre Realiceringen af vore Bestræbelser. At det var Talen om Chikane er oplagt, idet Sandheden er den, at Staten paa det Tidspunkt ikke havde bevilget en eneste Øre til Foretagendet. Der derimod Planer fremme om at faa Staten til at yde ekstraordi- nært Tilskud til Driften, det drejede sig om el Forsøg var idet paa Omlægningaf vort tabgivende Fiskeri. »Kongeriget Danmarks Fiskeribank« havde den anden Siden tilsagt Foretagendet et Laan paa 20.000 Kr. til Køb paa af forannævnte Konkursbos Etablissement samt Penge (il Indkøb og Udrustning af Traw- leren »Leivur Øssursson«, ialt ca. 190.000 Kr. En og Bladkampagne saadan misvisende Kritik mod Fore- tagendet i dets Start kom saa uheldigt og ubelejligt, som tænkes kunde, særlig da et Blad, ogsaa var fremme med nogen- andet »Føroyatidindi,« lunde de samme Besværinger over Statens Stilling til Trawler- foretagendet. Da Pressen bliver Udtryk for Folkets Opfattelse og Ind- opfattet som givende stilling, havde vi den slørste grund til at nære Frygt for, al man nede i Danmark af denne faa det Befolkningen paa Bladkumpagne kunde Indtryk, at Færøerne reagerede ret kraftigt imod, at der blev ydet Støtte til Trawlerforelagendet, hvilket vilde have de mest skæbnesvan- gre Følger for Rejsningen af den nødvendige Kapital til Gen- nemførelsen af Foretagendet der maatte nødvendigvis skaffes Driftskapital til som til saavel selve Trawlerdriften Fiske- tørrings og Handelsvirksomhed i Land. Jeg henvendte mig derfor til >Dagblaðið<s Redaktør, Hr. Ernst Sondum, og foreholdt ham foran anforte og bad ham om at ind- rykke et sit Blad samt skrive nogle korrigerende Dementi i Ord og beklage det skete. Hr. Sondum syntes at forstaa det uheldige i Situationen, og han lovede at indrykke Demen- tiet og saa godt som muligt at genoprette den mulig skele Skade. Han tilføjede dog, at han først maatte konterere med Bank- direktør Thorstein Petersen, der havde skrevet Artiklen. Samtalen udtalte Redakløren, al Under han ikke skrev de dansk forfattede Artikler, der behand- paa lede de økonomiske Spørgsmaal. Han havde højst skrevet 3 Artik- ler paa dansk. Artiklen vedrø- rende Fiskeribanken havde Bank- direktøren ogsaa skrevet ligesom de fleste paa dansk skrevne økonomiske Arlikler (saa godt som samtlige disse indeholder udæskende Kritik Re- en hvas og af den socialdemokratiske gering). Jeg regnede med som givet, lovet vilde at Dementiet som fremkomme i førstkommende >Dagblaðið<. bavselse skete det ikke. Men til min For- Da jeg saa senere mødte Redaktøren og spurgte ham, hvorfor Demen- tiet ikke var »Dagbladid«, han kommet med i svarede han, at havde som lovet talt med Bankdirektør Thorstein Petersen, men denne havde paa det be- stemteste sat sig imod, at noget blev dementeret af hans Artikel. Jeg spurgte saa Redaktøren, om han ikke havde foreholdt Bank- direktøren, at vedkommende Artikel skadede Trawlerforeta- gendet bl. a. i Bestræbelserne for al opnaa den paakrævede Driftskapital. Jo, det havde han gjort, men Bankdirektør Peler- sen havde udtalt, at vi kunde have det for, hvad vi havde skrevet om »Ånana«. Der er saaledes fra Bankdirek- Side Hævnakt, der i sær- direktør Petersens udført en bevidst lig Grad er graverende, idet dens Aktionskraft beror paa en bevidst Usandfærdighed, hvis økono- miske Felger kan komme fil at blive skæbnesvangre for Trawler- foretagendet, og for hvilke Føl- ger Andelsselskabet Arbejdernes Trawlervirksomhed forbeholder sig ethvert Erstatningskrav. Hr. Thorstein Petersens Aktion med At denne Bankdirektør en næsten uhyggelig Vished kan betragtes som et Led i Vinnu- flokkens hensynsløse og agressive Bekæmpelse af Sociuldemokratiet og Arbejderbevægelsen i det hele taget, understreges af den Rolle, som Lagltingsmand, Grosserer Chr. under Holm-Jacobsen — spillede Forhandlingerne vedrø rende Købet af en Trawler til Arbejderbefolkningen pan Tveran Ifølge Arbejdernes Udsending i Anledning af Trawlerkøbet, Hr. fhv. Overvrager Rudolf Niclasen, blev Trawlerkøbet til stort øko- nomisk Tab for Arbejderne for- halet flere Hr. Holm-Jacobsens ifølge flere Uger grundet pau samstemmende Erklæringer fra med Frem- har sejlet ukorrekte Fiskere, der »Skålaberg«, stilling af Forholdene vedrørende der »Skåluberg«, et Forhold, utvivlsomt vil blive taget med i en eventuel Erstatningssag fra Andelsselskabets Side. Som Arbejderklassens og den socialdemokratiske Regerings herværende Presse kunde »Før- oya Social-Demokrat« ikke andet end bruge den haardeste Paatale og Betegnelse af denne d'Herrers usandfærdige og i det hele taget udæskende Fremtræden imod Arbejderklassen og Regeringen. Og kan Oluf H. Krabbes Kom- mentarer til ,Borgerlig Straffelov' af 15. April 1930, Side 475, hvor I sidsl- der bl. a. staar: >. nævnte Henseende bemærkes dog, at Grænsen mellem en Sigtelse og en lastværdig Karak- teregenskab eller Tilbøjelighed og en Ringeaglsytring ofte vil være ganske flydende, at den haanende Udtalelse jævnlig maa opfattes som en blot potenseret Betegnelse for del puasigtede lastværdige Forhold, og at der- for Benyttelsen af visse Kraft- udtrykt — som f. Eks. Tyveknægt, Luderkarl — efter Omstændig- hederne kan anses som ,beføjede' og derfor straffefri, naar der er ført Sandhedsbevis for den i Udtrykket indeholdte Sigtelse, . . . .« i noget Tilfælde gælde, man det i nærværende Tilfælde, hvor der til Overmaal er ført Sandhedsbevis og rede- gjort Berettigelsen af holdte Artikel. — Den, der har læst >Dagblaðið<, at detle Blad i den Grad indigneres over for an- maa forundres over, Modstanderpressens Journalistik, at det ikke undser sig ved al gribe til Sagsanlæg imod dem, som det og dels Pennefører har afæsket Svar paa Tiltale. Ti, er der noget Blad paa Færøerne, der ikke har lagt Dæmper paa sit Sprog overfor Modstanderen, saa er det »Dagbladid«. lovrigt henholdende mig til foranførte tillader jeg mig som yderligere Præcisering af For- anledningen til den anholdte Arlikels hvasse Tone og stærkt potenserede Betegnelser af de nævnte Vinnuflokks-Politikeres Aktion imod Socialdemokratiel, den socialdemokratiske Regering samt Arbejdernes Foretagender som Forsøg paa Rejsning af deres økonomiske Elendighed herved yderligere at anføre nogle af de mange »Dagblad«s i ret stærk Grad skrydende, op- Ved- kommende injurierende Artikler hidsende og for manges imod fremstaaende politiske Per- sonligheder som Stauning m. fl. Jeg anfører dem i kronologisk Orden, hvorved man bedre kan skønne over Udviklingen af Tempoet og Styrken i Bladet og Vinnuflokkens »Noblesse« over- for Modstanderne. Jeg har í hos- lagte Eksemplarer understreget det anholdte. Af »Dugbladid«s Artikler kan nævnes som Eksempel pan Bla- dels og Vinnuflokkens forantydede Skryden og An- Mænd«: »Enighed gør stærk« af 29. Juli 1935, Nr. 37, visning pan »de nye forhaanende og nedsættende Betegnelser af det færøske social- demokratis Fører: »Monnum likt« af 22. August 1935, Nr. 47. bombastisk det danske Folk og Statsministeren, Angreb paa som formelig bliver draget til Ansvar for Tilsidesættelse og Forfølgelse af Færingerne saml for de eventuelle Skader og For- ulykkelser, der maatte ske ved hedder Grønland: — »Stauning Fiskeriminister, men nægler Færingerne at fiske. Hvor længe vil den danske Offentlighed tage Ansvaret for denne Forfølgelse af Færingernes Indsats i Grøn- landsfiskeriet?« af den 31. August 1935, Nr. øl, Ophidselse af Færingerne til at drive Inspektionsskibels Mand- Vold (den skab ombord og bruge beskyldende Danskerne socialdemokratiske Regering) for ikke at bryde sig om, hvorvidt Færingerne faar »døgurdamal« samt tillæggende dem Skylden for eventuelle Forlis ved Grøn- land: »Fiskimenn—heimamenn« af den 3. September 1935, Nr. 52, Kritik af Danskernes Hjerle- Død Modsætning til, løshed ved Færingernes paa Havet i hvad Tilfældet er, naar danske Fiskere forliser: »Fundur »Dag- bladid«s eydnaðist væl« September 1935, Nr. 54, Insinuation imod Stauning om af 7. Uvederhæftighed under »Anana«- sagen ifjor: »Stauning siger nej, som sædvanlig« af 12. Sept. 1935, Nr. 56, Beskyldninger imod Stauning om ikke at handle i Overens- »Fiske- af 14. stemmelse med Loven: tilladelse fra Tovkussak« Sept. 1935, Nr. 57, Beskyldninger imod Laglings- mændede, at de er den største Fare for Landet, idet de ikke sætter sig ind i Love, de vedta- ger, samt Forhaanelser og Ned- værdigelser af Amlmanden og »Rædsla å Føroya løgtingi« af 12. Oktober 1935 Nr. 67, nedsætlende Laglingsmændene: Beskyldninger imod A. Samuelsen, J. Paturs- son og P. M. Dam m. fl. som havende paaført mange Hjem Nød, medens de samtidig griner indvendig: »Føroya fiskimanna- einmælt, at felag samtykkir fiskasolulógin må anulerast« af 2. November 1935, Nr. 78, Beskyldninger imod den dan- ske Arbejderklasse, at den vil møde Færingerne med Knytnæve, der vil jage den færøske Fisker med Kanonbaade: »Ovmikid av tí gåda« af 12. November 1935, Nr. 80, Usandhed, at kun 100.000 Kr. 100.000 af Fiskeribanken 100.000 af de Kr. udbetalt bevilgede blev til Færøerne: »Einans kr. frá fiskaríbankanum til Før- oyar« af 12. December 1935, Nr. 95, Provokation til at bryde Lo- ven samt Beskyldninger imod Stauning om at tvinge Færin- gerne til at blive Lovbrydere: »Det nødstedte Folk« af 19. De- cember 1935, Nr. 98, truende Angreb pan Regerin- gen: »Hvar er verjuskipið ?« af i. Februar 1936, Nr. 14, usande Beskyldninger imod Stauning, idet det paastaas, at han har givet en dansk Fiskeri- inspektion den Ret, der er næg- tet Færingerne i Grønland for at sætte . Fjendskab mellem Færingerne og Danskerne: »Nær svarar Stauning ja? af 16. Fe- bruar 1936, Nr. 15. nedsæltende Omtale af Rege- ringen med Insinuation om, at denne sætter en Esbjergskutters Anker højere end Færingernes »døgurdamatl«: »Er akkerið á Esbjergarsluppini meira vert enn døgurdamatur fyri føroyingar?« af 8. Februar 1936, Nr. 16, lovprisning af de norske Fiskeres Forhold pau Bekostning af den danske Regering, hvis Bevillinger kun er betragtet som en Slags Faltighjælp : »Stats- garanti« af 3. Marts 1936 Nr. 26, Betegnelse af de forskellige danske Regeringers Offervillighed til Færøerne for en Haan mod det færøske Folk: »Er den dan- ske Stals Arbejde en Haun mod Landets Indbyggere?« af den 12. Marts 1936 Nr. 30, Danmark Paastande om, at aldrig vil forstaa vort Krav og »Javnmetis- Marts 1936, vor Tænkemaade: kennslan« af 17. Nr. 32. Indignation over, at en dansk udnævnt til A/S Banki: »A/S Føroya Banki har af 21. Sagfører er blevet Bankformand í Føroya faget en ny Formand« April 1936 Nr. 45. Snobberi for at kapre Repræ- senlationsposten paa Færøerne »Direktør- af 25. for Fiskeribanken: skifte i Fiskeribanken« April 1936, Nr. 47, og saa tilsidst den foran om- talte Artikel af 16. Maj 1936 Nr. 36, med Beskyldninger imod Ministeriet om en meget kraftig og skebnesvanger Forfordeling samt med af enkelte Firmaer Paastand om, at Ministeriet er meget desorienteret anganende Stillingen paa Færøerne, ligesom det beskyldes for ved dets Laan til Rederne at medføre, at disse ikke vil komme til al betale de andre Kreditorer — og san ikke at forglemme: Artiklens bevidste Usandhed vedrørende Statens Forhold til Arbejdernes Trawler- drift paa Tveraa. Som en yderligere Paavisning af »Dagbladid«s mindre noble Journalistik nævnes følgende Artikler: »Utilstrækkelig Støtte kan være ødelæggende« af 19. Maj 1936, »Vånaligar verjur« af 10 April 1936, Nr. 44, »Ordaskvyaldur« 1936, Nr. 34, »DenneSjakren med Menneske- skæbner« af 14. Marts 1936. »Nevan í borðið< af 18. Februar 1936, Nr. 20, »Javnmetissinni Staunings« af 11. Februar 1936, Nr. 17, Forbindelse er af 21. Marts det paa sin Plads at henvise til Hr. Símun av Skardis Karakteristik af en af »Dugbludid«s Smuds- Hr. av Skarðis Artikel I denne artikler. findes í »Dugbladid« af 30. Januar 1936, Nr. 12. under Overskriften >Skemdargesturin 0. Q.«. Jeg fustholder, at Artiklen, jeg vue |