leygardagur 20. februar 1937síða 3

Johs. Mortensen, Tvøroyri 41 Jógvan Toftum, Vági 18 56 er hægsti karakterur. 24 krevjast til prógvið. Hesir næmingar frá Klakks- vikar tekniska skúla hava tíkið prógv í Tórshavn: Motorpassarar: John M. L. Hansen 19 Thomas S. P. Hansen 23 John S. J. Høgnesen 23 Ole J. F. Jacobsen 26 Hans Johs. E. Joensen 22 Chr. Johs. F. Johannesen 22 Poul J. Olsen 25 Rasmus Rasmussen 23 Joen Pauli Steinberg 18 Jógvan Østerø 22 Aftaná hina ræðuligu ódnina í velur, har fleiri av Esbjergar fiskiførum fórust, hevur mikið verið talað og skrivað um, hvørvftt tey vóru nóg væl bygd og í nóg góðum standi. Talan er um, at ikki minni enn 300 Esbjergar bátar skulu heggast upp. Skiparin á Esbjergar båtinum »Greenland«, S. P. Sørensen, ið mangan hevur viljað inn á Havnina, sigur í donskum blað frá sínum royndum við hesum bálum og umtalar eisini tey før- oysku fiskiforini. Vit prenta uppaftur grein hansara, men noyðast at byta tvey blød: hana sundur (il I November Maaned 1909 gik der en svær Storm over Vester- havet. Der var 3 Kuttere paa Søen fra Ksbjerg, hvoraf den ene ikke kom tilbage, men sam- lidig var der 27 Kutlere i Søen fra Finkerwerder ved Hamborg. 7 af disse forliste totalt, og flere af dem var lige paa Grænsen af Forlis. Kullernes Størrelse lan mellem 50 og 70 Tons, og en af de Kuttere, der var paa Grænsen af Forlis, var >Senator Mille«, der Den blev slæbt ind til Esbjerg von var 65 Tons stor. Havn af en Trawler, og jeg gik om Bord for at se, hvad der var sket. Begge dens Masler var knækkede af ved Dækket, i Sky- Lukafet Glasset knust, og selve Lukafet lightet over var alt havde været halvt fyldt med Vand, men det, jeg lagde mest Mærke til og forundrede mig mest over, var den Tilstand, hvori den lille Luge paa Dækket, om Tyskerne bruger paa hver Side af Damptragten, befandt sig. I Lighed med de danske Kutteres Dækket til at tage Isfisken op og ned af La- Jerndæksel paa sten, fandtes her om Bord i den lille Lugekarmen og Rammen af Lu- tyske Kutter den Luge, gen samt Skalkejer var der godt nok, men hele Overbeklæd- ningen, der bestod af Brædder, var altsammen borte, saa begge Luger stod fuldstændig aabne. Maskinpassarar: Johan P. Jacobsen 38 Joen Sig. Johannesen 48 Hans J. Justesen 52 Jens P. Frimodt Jacobsen 40 Ole Martin Rasmussen 51 * + * FÁ Skipara- og besta- mannslenin. Fríggjadagin 12. í h. m. varð árið millum reiðararnar og skiparar lønsåttmåli gjordur fyri og bestumenn á foroyskum sluppum og skonnartum. Lenin kalla hevur er at fann sama, sum verið tey tvey seinastu árini, tó skulu reiðarar gjalda radioútreiðslurnar umborð. — Hvert skip fær eilt eintak av lønarsåttmålanum. Kulteren havde, blev der sagt faget en svær Sø over sig, som havde kastet den om paa Siden, saa Masterne og Sejlet havde lig- get i Vandet, men da Kulteren var kommet paa ret Køl igen, havde den ingen Master, og all opstaaende var slaaet i Stykker, og Skibet var mere end halvfyldt Vand. fortalte mig, at de ikke havde troet, at med Tyskerne de skulde slippe derfra med Li- vet i Behold. I en senere Storm forliste der endnu 2 af deres store Kuttere, men efter den Tid holdt saa godt som hele Flaaden op med Vinlerfiskeriet, for »vi vil ikke allesammen druknes«, sagde de. Af det, jeg her saa, kom jeg til det Resultat,at hvis den dan- ske Kutterflande skulde komme ud for en saadun Storm, da vilde der ske en frygtelig Katastrofe, fordi Kutternes Skylighter, Ned- gangskappe, Laustluger og even- tuelt Maskinkappen ikke kan holde, naar en Sø med mange Tons Vægt falder ned paa Dækket. Ekstra Sikringer paa nybygget Kutter. Siden den Tid har jeg værel Medejer og Fører af 4 Skibe, og jeg har ikke alene tænkt paa, at der skulde gøres noget, men har det, da jeg fik den nye Det Fartøjet gjort »Tove« bygget i Bogense. første, jeg gjorde, da kom til Esbjerg, var at gaa det efter. Nedgangskappen forude, som staar paa en Karm, der er fastgjort til Dæksbjælkerne, var ikke sat solidt fast i Karmen. Stolperne af Kappen, som gaar ned og skal have Forbindelse med Karmen var kun sat fast med smaa Skruer, men jeg fik sat lange og brede Svalejern pan Stolperne og Karmen, alle Bræd- derne over Kuppen blev sømmet m. længere Søm end i Forvejen, Skylighlet over Lukafet og Ma- skinrummet blev lavet af 5 mm Dorkplade og temmelig smaa Aubninger til Glasset. 1'/, Tom- me Træ blev lagt paa for at holde Vinduerne, som var 8 mm Glas, og del hele blev godt bol- | Eru tygum tyrstur undir promenadu, komið inn til min og drekki lemonadu. 25 oyru fløskan nakra oyra sparan fyri innhaldsgóðsku garanterar „Smæran“, Her er varan bílig — spar i ringum tíðum Vørur verða fluttar út um allan byin, JOHANNES ANDREASEN's Ringið 344. ingið 344 MATVØRUHANDIL tet fast, heller ikke pua, du jeg havde set Lastlugen stolede jeg paa »Senator von Mille«, hvad der kunde ske, Jeg lod den be- tydelig forstærke, og det eneste, som der ikke blev gjort noget ved, var Styrehuset, men jeg var godt klar over, at det vilde gan sig en Tur, hvis vi skulde blive udsat for noget særligt. Juleorkan over Nordsøen. Den 19. December blev det, som jeg havde ladet forbedre, udsat for den haardeste Belastning, som der overhovedet kan faus. Vi havde været paa Fiskeri paa Doggerbank og var saa smaat begyndt at gaa hjemefler for at holde Jul, men pludselig blev vi overfaldet af en Orkan fra N.V. Vi laa og drev med Mesanen til. taget Storsejlet var g ned paa Grund af, at der var sprunget en Ring om Masten, og Motoren gik ten fik jeg Vagten sammen med for Lediggang. Kl. 12 om een af mine Mænd. Orkanen var da i fuld Gang. Det fløjtede og peb i Rigningen, som skulde det være et helt Orkester med Piber og Fløjler. Bedstemanden : Jeg spurgte »Hvorledes gaar det?« »Ja, vi driver godt,« sagde han, »men de store Søer kommer os stadig Livetc. »Naar jeg siger buk, saa skal du bøje nærmere ind Jeg paa sagde til min Kollega: dig ned, at du ikke skal faa Glasset af Vinduet i Ansigtet, hvis Ruderne bliver slaget indc. „ter skal holdes for Livet!" Ved 1-Tiden saa jeg en mæglig Sø taarne sig op over Skibet. Jeg raable: »Buk,« og selv smed jeg mig paa Dørken og slog Hæn- derne i hver sin Side af Jernsta- tivet, som Raltet hænger i. Jeg ú » mærkede et mægligt Tryk o Brusen uf Vand om Hovedet, og »Her skal Jeg knasede jeg sagde til mig selv: holdes for Livel.c Tænderne sammen og holdt paa Luften. Vandmasserne rykkede saa voldsomt i mig, at mine svære Fiskerbukser revnede i Sømmene og Knapper og Seler blev revet i Stykker, men pludselig blev alt saa roligt. Jeg slog Øjnene op, og trods det, at jeg laa saa lang som jeg kunde strække mig paa Maskinkappen, hvor Styrehusel skulde staa, havde jeg frit Udsyn over hele Skibet og Søen. Styre- huset og Manden, som havde staaet ved min Side, var borte, og jeg selv var noget fortumlet af den Omgang, jeg havde faaet, men jeg havde dog ikke faael Vand i mig. Mand overbord. Saa hørte jeg et Ruab í Læ, drejede Hovedet og saa et Hovede lige i Vandskorpen. Jeg kravlede saa hen til min Kollega, holdt fast med den ene Haand i Lønningen og slog den anden i | | | | | | | | og Mærkerne af + Skuldéren pau ham, og da de 2 Mænd derefter kom op uf Lukufel, halet indenbords, fik vi ham men lige efter, ul jeg have slup- vet ham, blev min højre Arm helt krufleslos. Det viste sig senere ved Rønlgenfolograferin- gen, at Armen var rykket fra Haundleddet Følge af det krampaglige Greb hinanden i som om Ralstativet, og da Søen gik over os, gik buade Manden og Styrehuset overbord. Skibet lua paa et vist Tidspunkt med Bun- den i Vejret. Jeg var med paa hele »Svingturen« og var udskil- lige Favne nede under Vandet. „Iove kom igen.“ Manden, der blev slaaet ud med Styrehuset og Skibsjollen, hvoraf der kun var Ringbolten tilbage, flød straks oven paa Søen, idel Olieløjet var fyldt med en Del Lufi, og g forlulte senere, at han han, da han laa der og flød, havde sagt til sig selv: »Vi er forlist, for »Tove« er forsvunden,« men pludselig hæver den sig op af Vandet og driver hen til ham. Han begynder al glide ned mod Bunden, men mærker noget Tovværk, som hænger udenbords, faar fat og huler sig op til Over- fladen, hvor han bliver reddet. Der er mange Mennesker, som ikke tror, at det kan passe, at en Bunden i Kuller kan ligge med Vejret og alligevel kan komme paa ret Køl igen, men jeg for mit Vedkommende er ganske om, at det kan lade Der Ting her i dette Tilfælde, som overbevist sig gøre. var adskillige beviste det. F. Eks. blev en af Folkenes lange Støvler fuldstæn- dig væk i Lukafel, og de blev fundet i den øverste Køje under Dynen, hvor de pænt havde fundet sammen — akkurat som det var gjort af Menneskehænder. Der Øjeblik, da Skibet li sker i det gger med Bunden i Vej- ret, at Dynen lægger sig op imod Dækket, og Støvlerne, som ligger paa Dørken, flyver op i Køjen, og da Skibet retter sig op igen, fulder Dynen tilbage og lægger sig over Sløvlerne. En anden Ting beviser ogsaa Svingluren. Der var Gardinslæn- ger hen for Køjerne, og her lua 2 Kartofler, som ellers skulde have deres Plads i Kistebænken. En anden Kutter var ude i Nærheden af os og fik samme Olie Stolpe i Lasten. Omgang. En Tønde var surret til en Den var faldet ud af Surringen, Ringene . sad oppe i Dækket. Kappen sad ikke solidt fast. Efter gang i noget Vand i Maskinrummet, dog den her omtalle Rund- Søen have »Tove« fanet ikke særlig meget, men begrun- det paa, at hele Maskinkappen var klar til ogsaa at have gaaet sig en Tur. Den havde løsnet sig fra Dækket, saa at man kunde stikke Hænderne ned mellem | Delt sig senere, at Skibsbyggeren ikke Kappen og Dækket, viste havde sat Kappen saa solidt fasl, som han burde. Havde den været solid, kunde >Tovec | godt være gauel rundt nogle Gange mere, uden at der vilde være skel nogel synderligt, Den havde 20 fast i Tons Cement støbt Bunden og skulde nok være kommet pua ret Køl igen, men efter denne Omgang blev sat en solid Maskinkappe Mine ikke en der og Styrehus af Jern paa. Folk og jeg skulde anden Gang, om den tilbød siy, blive smidt! overbord med Træ- stumperne om Ørene. (Hann greiður so frå, at hann keypti skipið »Albatros« til fiski- skap undir Islandi, og hvussu hann lat tað seta í forsvarligan stand.) Den farligste Sejlads, iey har oplevet. Vi var jugler, Nordisland ved Kap Nord. Vejret af de paa gaaet ind i en smaa som findes var nogenlunde om Aftenen, men ud paa Nallen blev det Storm og Vinden svingede om og stod omtrent ret ind i Bug- tel Vi lurde ikk. van I (ut 184 med Sejladsen før det blev lyst, men hvilkel Syn, vi saa. Saa langt vi kunde øjne udefler, var der ikke andet at se end den ene Braude, der fuldt over den anden. Vi laa i en meget farlig Stilling, Ankeret stod i 10 Favne Vand, men ved der kun 4 Favne. Ankergrejerne kunde knække, hvad Øjeblik det skulde være, vi skulde kort sagt ud, hvad der siden vilde Alt, hvad Lastlugen blev stukket ske. der kunde gaa gennem i Lasten, og da Ankeret blev hevet op, var Fligen paa Ankeret omtrent brækket over. Og saa begyndte vel nok den mest farlige Sejlads, jeg nogensinde har været med til. Alle Mand blev beordret ned i Maskinrummet, og Lem- lukket til. Jeg stod alene Rattet men i Styrehuset med i den ene Haand og Regulatoren til Motoren i den anden Haand og naar en 3raudse = mægtig truede med ut ødelægge os, blev eft] pa Moloren sat ned paa de mindst mulige Omdrejninger, og naar klaret, saa mere Fart igen. Saudun stod jeg i 4 for at Vejlængde auf 4 Da var det øen val paa komme en Lund. oversluuet, kunne Mil fru værste Timer men naar de slore Braadseer faldt tror jeg ikke, hvis nogen havde ned over »Albatros«, da kunnet se os, man vilde have set andet end Mastetoppen, hele Tiden stod jeg og lykønskede mig selv med, at jeg havde faaet forstærket Skylightet, Lastlugen og Styrehuset, men alligevel sagde jeg til mig selv: »Er du nu ogsaa sikker paa, at det ikke kunde være gjort endu bedre,« (Forls.) men det holdt. KOS Br, | > "Sy á . » VA 3 7% T ve p [| ja 7 > VALDEMAR SN RE TELEFONER: 16:68: 176 Aglerenden var