leygardagur 27. februar 1937síða 3

i | i Bóndin, sum gjørdist presidentur Finlands. Javnaðarmenn valdu bóndan Kyøsti Kallio til president í Finlandi. 15. í hesum mánaði komu | fyri stórt brek, at hann ikki hinir finsku valmenninir suman | dugir svenskt mál, sum eitt al velja president. Við fekk Svinhufvud, ið verið hevur fyrstu atkvoðisgreiðslu presidentur, 94 st, Stáhlberg fekk 150 st. bert ein aftrat, og hann var valdur — Kallio fekk 56 st. Við aðru atkvoðis- vreiðslu fekk Kallio 177 st. og var valdur. JavnnOnrmenn, ið hava 88 av 00. monnum á ríkisdegnum, vístu, at teir ikki kundu fáa sín mann valdun; tí ráddi fyrst og fremst um al forða Svinhufvud atverðauflurvaldun. Teirstemni- uðu tí í fyrstu afløgu uppá Svenskuran Sláhlberg, men hans- frætt valdur. menn stóðu ikki so Í aðru alløgu gingu ara saman, hann varð javnuðar- menn saman við bónduflokkinum og greiddu ultkvoðu fyri Kyðsti Kallio. Kallio er 64 ára gamal. Longu í 1904 varð hann valdur inn á ríkisdagin landdagin og gjørdist ein av teim leidandi innanfyri bóndaflokkin. Í upp- reisnartfdini 1918 bleiv hann ministari. 1922—24, 1925 —26 og 1929 —30 var hann fyrstiministari. Hann 1922 fingið í vildi eina lóg av stórum lýdn- hevur m. i. Í ingi viðvíkjundi smábrúkum. Henda lóg ásetur millum unnað ekspropriasjón av jørd til små- brúk. Tá við Pekka hetta bóndinn Kallio nú tekur eftir embætismanninum so lýðir eill Svinhufvud, minni enn Hetta endaliga uppgerðin við Lappo- einki ystemskifti. valid er hin rorsluna og hennara åvirkan á finskan politikk. Svihufvud varð fyri 6 árum síðani valdur undir virkan av framferð Lappo- manna. Men tað eigur at verða til at var so lóglýðin maður, at hann sagt hansara rós, hann 8 ikki vildi vita nakað av royndum Luppomanna at gera Finland til eitt lógleyst barbarland. Men so var Svinhufvud heldur ikki fyri fólkaslýri — lvertur- ímóli. Tað gav hann tydiligt til sjóndar til ymsar tfdir, seinast aftunå valið ein stóran valsigur (år frummun- seinasla summar. vunnu javnaðarmenn aftur undan høvdu leir eisini vunnið) og flokksins valdu menn á tingi oktust til 88 av 200. Millum javnaðarmenn og bónduflokkin w fingin semja Í lag, sum vugjuði eilt regeringsfleirtal; ven Svinhufvud noklaði blankt at lafa nakran javnaðarmann koma í ríkisstjórnina. So novddist tå bóndaflokkurin at skipa ríkisstjórn einsamallur. Kallio er foddur í Østerbollen, OuU > Hann er bóndasonur, er sjálvur bóndi, tó at hann hevur gingið á lærdun skúla og ennlá er vicepresidentur Í slýrinum fyri hinum finska ríkisbankanum. Tað hevur verið rokuað honum | minnital av landsins íbúgvarum stødugt roknar fyri móðurmál F sítt. hava Hansara parlamenn vart hann við, at hann kortini kann al lesa svenskt, og al hann hevur verið Ogvil'gn meðvjórl'vur hval krøvum leirru svensklalandi Hella er komið tydilign til sjóndar, meðan silið viðvíkur. ræll og er hann hevur sum fyrsti minisltari. Hin arbeiðir særliga fyri inleressum finski = bóndaflokkurin smábóndunna. Í mentunnarmál- um hevur hann oftast stríðsl móti javnaðarmonnum, men i praktiskum málum hevur hann barst móti teim stóru góðs- eigarunum. Afluná uppreisnina slóð á odda heldur hvassur yvirfyri bónduflokkurin vil Kallio javnndarmonnum og lóktist eina líð at verða við yvirlutan. Seinri broytlust hesi viðurskifti tó någv. Omanfyri nevnda lóg av 1922 jardavidurskiftini kann næstan kallast eitt fyri tann politikk, Kallio hevur um eyðkenni ført. Hon nevnist nú »Lex Kallio«. Eftir hesi lóg verður ålløgd jørd til smærri brúk. Slaturin gevur nakað av studningi til tey. Í líggjulúsundalali eru Á hendu hátt sett smábrúk á stovn í Fin- landi. Men rentu og avdráltur, sum hvíldu á hesum brúkum vóru so slør, at ley vóru tung ut driva. Og hetla forsømdi bónduflokkurin at bøta uppá, — Tá Lupporørslan byrjaði, kravdu hennara oddumenn m. a, al hin lunga rentan, sum småbråkini høvdu at dragast við, skuldi setast munaligt niður. Kallio og flokkur hansara vóru hart unum, ið nærmast kunnu javn- við S.- menninar. tå kroystir av Lappomonn- metast hinar donsku L. Kallio vardi seg við, at flokkur hansara ynskti men hann var júsl lað sama, ímóti slíkari framferð, sum Lappomenninir nýttu. Hetta bjargaði båndaflokkinum, og g tå byrjaðu, fullu hansara øknomisku krepputidirnar reidiliga krøv so nær suman við javnsdar- flokksins krøvum, at hesir bådir flokkar máltu nærkast. Við valid í fjør, lá javnaðar menn høvdu so stóra frumgongd, sit! vann båndisaflokkurin eisini sindur framá og fekk 54 manns inn å ling. Tá Kallio skuldi skipan ríkissljórn, ynskti hann al skapa eill so golt samarbeiði við javnaðurmenn, at teir kundu al saman um ganga skipa stjórnina. Sum fyrr nevnt, var presidenl- Svinhufvud Men javnaðarflokkurin tå urin hart ímóti hesum. stydjndi bóndaflokkin væl, hann einsamallur måtti mynda stjórn. Við hesum presidenlsvali kann tað sigast, at javnaðarmenn nú —— Til Suðuroyar fiskimenn Eingin fiskimadur, sum er limur í Suðuroyar Fiskimanna- felag, må mynstra saman við skipara ella bestamanni, sum ikki og er limur í Føroya skipura Stjórn Suðuroyar fiskimannafelags. nuvigutorfelug. Skipararnir mugu ansa eflir, áðrenn mynslrað verður, at bestumenninir eru limir í Foroya skiparn og navigalorfelug og fiskimenninir limir í Føroya Fiskimannafelag ella Suduroyar Fiskimannuafelag. Føroya skipara og navigatorfelag. Lýsing. Av lí, at enn hevur ongantíð verið gjørdur lonarsáttmáli fyri skip, sum nýla nýggjari felagið limum sínum kunnugt, at frá heystinum í ár vil felagið krevjn lonarsátltmálar gjørdar fyri allar fiskidriftir, og má lí eingin felagslimur afluná 30. november í ár í nakrari fiskidrift sigla fyri minni løn, enn felngið hevur góðkenlt. Feroya skipara og navigaterfelag. veiðihælttir, sum ft. d. trolarar, gel Donsk og føroysk fiskilør. (Sluttes.) Kutterens ømme Punkter ! M en danske søgnaende Kutterflaade, hvorledes er nu den som gaur í Nordsøen — Sommer som Vinter? Er dens Skylighler og Nedgungskapper, Lastluger og Stvrehuse i forsvarlig Stund? I de sidste 12 a 15 Aar er der slet ikke blevet san faa Skibe ude, som aldrig kom hjem igen, og de kunde fortælle om Aarsagen til Ulvkken, men som Regel har der ogsau været andre Skibe ude, og en Del uf dem har været pan den yderste Grænse af Forlis, og hvad fortalte saa disse Folk? Ja, jeg bar hørl mange Gange udtalt: »En stor Sø vik hen over os og slog vort Skvylight bort, vi blev omtrenl! fyldt med Vand, men vi klarede den da.c Det Aur, da »Lykkens Prøve«, »Muja«, »Ella« derude, var der vist ca. 10 Kut »Lineu« og blev tere mere i Søen. De fleste af dem var lige paa del yderste af Forlis. Skipperen paa en af dem fortalte mig, at en stor Sø havde slaget hans Skylight for og nagler bort, og Skibet laa omtrent fuldt af Vand i begge Ender. Til min store Forbavselse lod samme Slags Skylighter lave om »Detle Skipperen nøjagtig den igen, han har vel tænkt: her sker ikke een Gang tilg eller »det gnar nok«, eller han har slet ikke lænkt over nogel Men i hvert Fuld gik der vel 3 eller 4 Aur, sam var han igen ude for en Storm, og da blev han derude. Han kunde ikke fan Lov til endnu en Gang al sætte de samme Skylighler paa, forsnavidt det har været dem, der har Ulvkke. For nogle Aar siden gik een haft Skylden for hans beinleiðis ávirkan Á ríkis- Norðan- hava stjórnirnar í ellum londum ! storste Kultere væk í Maaned. Der om, at det godl af September vore blev ymtet stærkt kunde være Lastlugen, som var Skyld i Ulykken. Kanten paa Karmen, som skal holde paa Lugen, var slidt bort, saa man kunde blot sparke lil Lugen, saa røv den hen ad Dækket. En anden Kulter. som forliste, blev der talt en Del om, fordi det godt kunde være Molorkuppens Skyld, da den var næslen op- brændt af Motorens Glødehoved og Udslodningsrer. Det gaar aldrig godt. For kort Tid siden laa vi ved Nordisland. KI. 10 Aften hørte vi í Rudioen, at en svær Slorm gik hen over Vesterhavet. De: var ca. 60 Kutllere i Søen, og jeg sagde lil mine Mænd: »Det gaar aldrig godt.« Jeg tænkle pad de 120 Skylighler, 60 Ned- gangskapper, 60 Lastluger og Styrehuse, og efterhaanden ind- lob Man- defuldet stort, mange af dem, der kom i Havn Meddelelserne om, at havde været og kan fortælle om, hvor nær de har været ved at sælte Livet til, og hvad Grunden var, behøver jeg slet ikke at spørge om, for det ved jeg. Men naar Nalurforholdenr er ved os Fiskere, saa ut saa haarde skal vi ogsaa være parate til inge imod dem. Vi skul ikke ligge og med tyndt Glas, tynde Brædder selje med løse Skvlighter, med pæne Fyldinger, men der- alt en Fiskekullers Dæk være endnu skal imod opstanende pau R I solidere og slærkere end selve Dækket, Sø, den farer hen over Skibet, slider fordi en naar og river meget huardere í de opstanende Ting end pua selve Dækket. nok Skroget skal som Sø, naar det ellers ikke er for gam- holde í auben Regel melt og daarligt bygget, hvilket desværre er Tilfældet med mange KØDCENTRALEN Tlf. 173. KONGEBROEN —TIf. 173. Altid 1. Kl. ungt Oksekød, Paalæg og Konserves. En Gros & En Detail, Bygdeordrer ekspederes omg. »SMØRLIKA... ? „Ja, ... vitaminir!!! Í | | | | Í Frukt og Grøntforrætningin tel. 146. Åarvegur, elf. 146. Tær bíligu appelsinurnar eru 14 fyri Í kr. Annars allur fruklir og grønl- aflurkomnar sakir til lágar prísir. Trond Hansen. Kunngerð. fyri Al javnal roknskapurin kommunu, elektricilets- verkið og havnina fyri árið 193 og úrdrállur av roknskapi jálparkussan við frågreiding frá ansara starvi fyri suma ár eru til skjals á byrådsskrivslovuni tá Í 15. f . 1937 frå 10—14, verður her gjørt kunnugt. Tørshavnar byråd, 26. febr. 1937. Skerpikføt Vit góðum kl. til mars allarbesta. {í hópin av hava vit av hava vørum viðskera. SMÆRAN Keypið føroysk eplir, tað batar ellum best. Tvgum fås framvegis góð fot ovsk eplir (bæði eplir, sum eru vaxin Í sandi og foalmindiligari mold) til bíligun pris hjá Nf. 146. Trond Hansen. vøres novel for at forbedre vort Nordsokultere, da Fiskeriet eflet hvanden har udviklet sig til al foregna længere til Søs, derfor maa Kutterne tuge imod de slærke Storme. Det er det for af størsle Betydning, at alt del, som er stablet pun Dækket, er af allerbedste Materiale. Jeg overdriver sikkert ikke, naar jeg siger, at en stor Part af Folisene kommer ind under de Forhold, der her er nævnt, og hvad Rolle spiller det al ofre 3 eller 500 Kroner mere paa de opstau- ende Dele, naar en Kulter kostet 40.000 Kr. Efter kommer der en mæglig Regning den sidste Kalastrofe pau Folkeforsikring og Skibsfor- lis,som Fiskerne selv skal betule, men det allersørgeligste ved det hele er, alle de Forældre, som ikke skal se deres Sønner, Hustruer deres Mænd og Børn deres Fader. En Kommission til Undersøgelse af Fartøjerne. Jeg foreslaar, at Assurancen af Skippere, som har ligget i en nedsætter en Kommission forrygende Storm med bortskyl- lede Skylighter og synkefærdige. De mea vel dog kunne forstau,