leygardagur 27. februar 1937síða 4

= A = sr AR RGS at man ikke kan blive ved at bygge, som man hidtil har gjort. Der maa noget bedre til, og Assurancen maa ogsaa holde Opsyn med opslidte Lastluger, opbrændte Motorkapper 0. s. v., men antag endelig ikke >Kon- torius«er eller Folk, som ikke har set audet Vand end Bælterne. Jeg er gennem mange Aur kommet i fremmede Havne, og det inleresserer mig altid at se efter, hvorledes andre Landes Fiskere hur deres Skibe ind- rettet, Í Norge har jeg sel visse Ting, som vi burde bruge her. men pan Færøerne har jeg se! det ringeste af del hele. Jeg har gennem flere Aar haft ikke san lidt Ophold deroppe i Vinlertiden, har set dem udruste deres Kut- tere til Islandsfiskeriet og sel dem gan til Søs, men nogle af dem har vi aldrig set siden, for de gik tilbunds deroppe. Jeg har set en Del af dem komme til- buge i den mest sørgelige For- fatning, man overhovedet kun se et Skib i. De havde været paa den yderste Grænse af Forlis og Talen var alltid den: »En stor Sø gik hen over os. Skylightet og Nedgangskappen baade for og agter, og Vandel slod begge Steder op i Køjerne, og havde vi faget saudun en Sø Den tog til, var vi forlist«, 90 Procent af Forlisene skyldes disse Svagheder. Jeg er overbevist om, at 90 Procent af Kulterforlisene gaur til paa den Maude. Den største Part af Skibene er meget gamle, mellem 50 og 70 Aar, men Skrogene er forholdsvis gode. Kan man se danrlige Steder. bliver der straks sat nyt Tome, i, men det opstanende pan Dæk- | kel er under al Kritik. Man kan blive helt ilde berørt ved at se saa duurligt Muleriule. Det mest mærkelige, jeg hur set pua flere af Kulterne, er Skvlighlet over Lukafet. Der var sat fire Stolper i Dækket, og hen paa Toppen af Stolperne laa et løst Laug, som kunde slaas op, for at der kunde tilføres Lukafel frisk Luft, men mellem Stolperne, Siderne og Enderne var det hele fyldt ud med Glas — altsaa i en Alens Højde og i 1'/2 Alens Længde var den kun Glas. Det er da indlysende, at Glasset splintres, hvis en Sø fulder ned Andre Skylighter laa helt løse paa Karmen. De kunde over det, gøres fast med et Par Husper eller bindes med noget Snor. Nedgangskapper har jeg set son radne, at de ikke kunde holde til et Spark, uden ul de gik i Stykker. Besætningens Antal paa snndan en Kuller ligger omkring 16—18 Mand, og unar el snadant Farløj tilbunds, da forvolder del nalurligvis en skrækkelig Sorg. Ofte er smáa Bygder þau 10—14 Huse blevet næsten fuldstændig udryddet for voksne Mænd. Det værste Bras, jeg har set. I de senere Aar er der i Dan- mark blevet bygget flere 200 Tons Skonnerter til Færøerne. — Det opstavende paa Dækket af disse Skonnerter er det værste Bras, jeg nogensinde hur sel. — Store Skylighter med en Mængde tyndt Glas, Nedgangskapper i Lundshøjde med tynde Stolper og tynde punsommede Brædder og Fyldinger. Nuar sundun en Skonnert gnar haardt lastet af Saltfisk paa den værste Tid af Aaret og over det mest farlige Farvand som findes — omkring Grønland — har saadant et Skib den fineste Betingelse forst kunne blive Ligkiste for de 30 Mund. som findes ombord, men det kan hænde, al der ogsån kun være andre Ting i Vejen med disse Skonnerler, som bvgges i Danmark. En Sejlmager fortalte mig følgende: En ung Færø- skipper skulde til Danmark og have en Skonnert bygget. Sejl- mageren sugde da til hum, om han ikke skulde være huns Kon- sulent med at se efter, at hun fik den rigtige Slags Rigning, Sejl, Blokke, Beslag osv., men Skipperen sagde nej, han skulde ingen Burnepige have. Da Skip- peren kom tilbage fra sin første Íslandsfisketur, kom han jam- rende og klagende til Sejlmage- ren og sagde, at han var blevet skrækkeligt snydt og narret i Danmark. Hele Rigningen paa Skibet duede ikke. Sejlene og Tovværkel, som sidder rundt omkring Sejlet, var alt for kleine og duarligt syet, det hele muatte laves on. Jernbeslaget pau Blom- me og Master var alt for tyndt og sal fast med Som, Blokke og Tovværk ull for spinkelt. Inden Skibet var klar tl al gun i Seen igen, var der kostet over 5000 Kroner, og saa var del langlfra søn godt. som hvis del | fra første Bevvndelse havde ærel live retiut Tredie Klasses Skibe. Der kun fortælles ikke saa lidt om den Slags Ting, men man kun godt lænke sig, al en naiv, ung Skipper kan føres bug Ly- sei af en dreven Skibsbygmester | i Danmark. Suadan en Skonnert koster mellem 120—150.000 Kr. De allerfleste af Pengene er som Regel dunske. Skibet bliver byg- get efter Lloyd's højeste Klasse, under Opsyn af dettes Folk, og det danske Skibstilsyn har vist ogsaa nogel ut skulle have sagt, saa vidt som det har Forstand derpan, men alligevel vil jeg karakterisere saudant et Skib fra Dækket og op efler som et tredie Klasses Skib. „Ísvirkis“-Baadene. Jeg san í sin Tid de meget »Isvirke«-Baude, som Da de kom til Færøerne, var der gode omlalle blev bygget í Danmark. Ting imellem, men der var ogsuu noget, som ikke saa godt ud. Vi Fiskere kan straks afgøre, hvor i Danmark de forskellige Fiskerbuude-Typer er bygget, og hvilken Skibsbygger, der bur bygget dem. En af Baadene havde, som jeg har beskrevel for, 4 Stolper med Glas rundt om det hele. Lastlugen var 4 Gange sau slor, som vi ellers bruger dem, og saa tynd i Træet, at hvis man stod og hoppede pau den, kunde man let risikere, at man fuldt igennem — og mere af den Slags, Jeg udtalte dengang, at sondan et Skib burde have sin Tumlepluds mellem Thyborøn og Aulborg, En anden af Kullerne havde hveranden Lønningsstølte skar- ret. Det man have været megel smat med Træ hos den Skibs- bygger, der vilde sælle et sn lille Stykke, som en Sløtte i Virkeligheden er, sammen af to Dele. Kutterne var bygget under Lloyds Opsyn, og jeg kunde ikke forslan, al Llovds vilde godkende saudant Arbejde, men senere er det blevet mig fortalt, jeg ved ikke, om det passer, at Skibs Bygning længere end lil Dækket, Lloyds ikke følger et Det, der er ovenfor Dækkel, har de ikke noget al gøre med, og det danske Skibstilsyn synes heller ikke ul interessere sig for sandanne Ting. Skipperen og Rederen har ikke noget at skulle have sagt, Saa har Skibsbyggeren frit Spil, men at han lader luve mere, end han har haardt nødig, kan man ikke vente sig. En indtrængende Appel. Jeg vil slulte med al sige, sn indtrængende som jeg kan, al der maa gøres Forbedringer pau alt opstanende þar Dækket af de danske og færøske Kullere. Jeg har befurel Vesterhavet og de nordlige Have i 45 Aar, og jeg ved, hvad det gælder, Spaniastrid.0. Ís ri, il hevdi fingið eina avgerandi vend AÐ, voru menn bang Spaniastríðið til frama fyri uppreisnaðarmennn. Men nå lykist ul vera sloðgur komin Í, ikki bert á leiðini frá Malaga eystur við strondini, men eisini á ollum ødrum stríðvollum. Vegurin til Valencia til Madrid, ið uppreismenninir høvdu uv- skorið og brotið samferðslunu á, er nú aflur heill í valdi stjórnar- liðsins. Við Mudridleiðinu hava sljórnarmenninir eisini brotið hinar á bak mangastaðni og tikið ymisk stød av avgerandi strateg- iskum týdningi. Inn í Oviedo sigast stjórnarmenninir eisini ut vera komnir. Hesin býur var á sinni tíkin av uppreisnarmonn- um vid eitt ræduligt blóðbað. Nú, meðan hesar reglur skrivast eru leir við al missa hann aflur av hondum. Um úrslitið er ikki gott at spáa kortini, Eydnan hevur verið ymisk, stundum við og so | aflur við horðum sipum Ímóli. | Í Vialenein var um dagarnar | eill enskt herskip rakt av eini | bumbu frá flúgvumaskinu hjá | uppreisnarmonnum — hen officerur dovøu. 300 fiskimenn til Sudurhavid. Tíðindi gangs av, at keypm. G. Mortensen hevur fingið í upp- gåvu ut biðja 300 Foroyingar til hvalaveiðu við Týskarum til Suðurhuvið. Lenin sigist at vera 200 kr. um mánaðin og 10 ovru av ful- inum og frían kost. Menn, ið fura, sigust ut noyðust ul bindu seg lil at vera har f 3 ár. Teir sleppa tó heim ímillum. Málaraforrættning. Papp, tapet, møpulpolitur, alt * + + málarafakinum vidvikjandi! Best, bíligast. — Ordrar frá bygdum Gassforgiftning. ekspederast umgangandi. M. P. Jacobsen, Tórshavn. Telef. 823 Hurri Fridtleif Johannesen í Havn var í gjár úti fyri einum óhuppi, sum kundi haft kostuð honum lívið. Hann arbeiddi uppá ein bil í eini garasju. Har varð gassforgiftaður. Hann varð til alt held funnin so skjóll, og førdur Máling Tapet Linoleum Poul Arne Poulsen. á sjúkrahúsið, at hann má ætlast Tlf. 81. at vera ullanfyri fára. Lad Deres Dyncr og Fjær rense hos os. Qverdyner for 4 Kr. Underdyner for 3 Kr. Hovedpuder for 1 Kr. Vi renser; 000000000000000000000000 Alle Husmødre køber kun den færø…- gm, = Nr. ske Margarine = g ft Fjær renses for 1 Kr. pr. indleveret kilogram. Mindstetakst 3 Kr. AIS Thorshavns Dampvaskeri. 4 8 O A/S THORSHAVNS MÆLKEFOR- SYNING OG MARGARINEFABRIK Q 00000000000000000000000000 AN Hl bedste der faas O som er den 8 O O O O Lysi0 i Føroya Social-Demokrat“. 0000000000000C000000000000 GOTT OG BÍLIGT Q KOL oc KOKS 8 FÆR EIN HJÁ 8 Q Ó O O Q CI. Clementsen, TELEFON 319. 0000000000 CO000006000cEececcavacececeo Cc rn IEEE Í Bryggeriet i Stjernen AS NI Bryggeri, Malteri og m Mineralvandsfabrik 0960009 0 009 000 3 $ NE % Hetta um alt Danmark gitna virki eiga arbeiðararnir í Danmark. X Allir arbeiðsmenn eiga at styðja hvønn annan. Hetta er ein lóg, sum hver upplýstur og ment- aður arbeidari ikki á nakran hátt vil bróta. På Tú, upplýsti føroyski arbeiðismaður og slitmaður, eigur tí hverja ferð tú skalt hava eina øl, at krevja at fáa arbeiðara olina: „Stjernen“, KRR KK I td Utgevarar: Javnadaurmannaleløg. Blaðstjórar: PP. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgd:rnaður. P K. Mou'itsen, Torshavn, Prenismidja B. Z. Jensens, Torshavn,