leygardagur 20. mars 1937síða 2

KB Á AGÐGEÐEA KØDCENTRALEN Tlf. 173. KONGEBROEN TI. 173. Altid 1. Kl. ungt Oksekød, Paalæg og Konserves. En Gros & En Detail, Bygdeordrer ekspederes omg. ——— BG ———iiiiiic tryggt kann arbeiða hesa vídd upp, tí hon er hansara og hunsaru slekts. Restin av huganum, uv tikið, tá umbiðari kemur. Helta hevði gjørt, at festarin fekk fast undir følur, at hann fekk betri hug til at búgvið seg út til sítt bóndavrki, fekk betur brúkt megi og evnir á garðinum. Somuleiðis viðvíkjandi ognur- áræði og betur kundi jørdini. Sum nú er, liggur henda jørd so smátt, ut hon ógviliga sjáldan gevur familjum sína høvudstilkomu, og hon fer smærri enn. Men um so var, al bæði bøur og hagi varð sundur- lagt, so hevdi luð verið so nógv jord til Meiri ognirbrúk, at tað við ídnum arbeiði kundi følt sín mann. Tað ræður lí um at skipa so fyri, al slík brúk kunnu ikki bytast sundur aflur seinni, so at tað eisini á slíkum brúkum verðu líkindi fyri fólk at liva av jorð; hesi brúk eiga eisini at fáa eina høvudsdeild frá- markað, sum hvørki við arvi, gávu ellu sølu skal býlust sundur aftur í komandi tíð, meðan restin fer lil tradir. Í avsíðis siødum, har jørdin er farin so smátt, og tuð eru ikki líkindi fyri fólk at búgva, sum hava sín hevuðsvinnuveg av ødrum enn jarðarbrúki, eigu vitat royna ut leggja smákloddur saman, lil vit fáu ábúgvundi brúk burtur úr teimum. Traðarbrúk longri frá sjógv, í burturgoymdum bygdum og óbygdum eiga eisini al leggjast so slør, at tey skulu fyri storsta parlin ella heilt føda sín mann. (Framhuld.) Panting. Tað verður her gjørt kunnigt, at dómurin hevur góðkent, ut eftirstoður av kaminreinsun fyri 1935 og 1936 verða innheintaður vid panting. Samstundis verða eldri eflir- stødur, sum áður eru pantaðar | til einkis, innbheinlaðar við panting. Farið verður undir panlinginu ullan auðra åvaring tunn 9. april Í ár. Tórshavnar býráð, 19. murs 1937. „Smiril“ hevur kelilreinsing á Tvorovri 22, 23. og 24. mars, 23. siglir m/b »Polaris« og mið Tysdag lann vikudisg 24. siglir m/b »Vidunes« í »Smiriles tulu. Torshavn, 12. mars 1937. Administrator. »SMØRLIKA ...? „Já, . . . vitaminir!!! | ímillum, men AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Stiftet 1906. Hovedkontor: THORSHAVN Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Kontortid 11—3. Lørdag 11—2. LÅ (4 # 4 oe Tíðindi år Spaniu. Facisman og nazismen skriva undir og cera så.(målar, sum tær bróta i somu løtu. Hitt gamla orðið: „Ein maður er ein maður, og eitt orð er eitt orð,“ er, sum meðurin segði á sinni, tann Meðan tev fólkaslýrdu lond ini sum England og Frakland royna al halda ikkiuppiblanding arsåltmålan lil punkt og prikka, tað vil siga: ansa eflir, al hvørki hermenn ella krigsumbod verði ford út av landinum (1 Spania, darra telegruftrædrirnir við líð- indum um, hvussu Mussolini sendir ta eini herdeild fyri og aðra eflir til uppreisnarmenninur, og leir koma ikki lómhentir. Heilir farmar av kríggsvápnum fylgja við leimum. fólku- stýrdu londini ikki gera tuð So stalt og ífull ley sama sum Italin og Tyskaland, t. e. Mussolini og Hitler, við al senda fólk og våpn til hin spanska valin, stjórnarflokkinum til hjálpar, megu hermenninir hjá hesum flokki lúta fyri upp- reisnarmonnunum. Hetta tykist at vera sólarklárt al døma eflir teim seinastu tíðindunum frå Spunia. Hesi líðindi siga væl eisini frá reslmannsleika og menni- ligum stríði hjá stjórnurmonn- unum, ja um sigur innan- kortini er vist sannleikin lann, at:leir fel fyri fel megu víkja fyri yvirmaktini, fyri ollum teim tåsundum av monnum, ið Mussolini og Hitler aftan á ikkiuppiblandingarsåtl- málan hava sent til Spania fyri at knekta fólkafrælsið. Tiknir ítalskir fangar siga frá, at leir hava verið í Abessiniu- slríðnum, og at teir eftir Musso- linis ordrum eru Í fleiri devisjón- um komnir beinleiðis frá Abessiniu. Teir vóru innskipadir fyri at forn heim, men lendu Í Spania íslaðinfyri á heimlands- Soleiðis skal ein oberstur og fleiri aðrir strondum leir. ímillum teir ílalsku fangarnir hava greitt frá, at: plánirnir hjá Mussolini og (Hitler vóru, al fmedan lær ilulsku og lýsku ! herdeildirnar stormadu og tóku Madrid, skuldu tex lýsku kríggsskipini bumbardera italsku og durcelona og seta herdeildir í | land her og Í einum risnålopi | frå ollum hornum gera enda á lí spanska stríðaum og veila føscismuni og nazismuni ein ÞÚVNIÐUNI sigur, Henda opinskáruðu frásmyt | léirru funguðu Nalienarunna bera luft og einki annað hiå hesum andrerslum ella rættari sagt: myrkarørslum. hevur lopið kvokk í heimin, sær- lign í Fraklund og Ameriku, har bloðini skriva harmagreinir um Mussolinis og Hitlers brot av ollum avlalum og sáttmálum. Í Fraklandi skrivar stjórnar- blaðið. at: 140 er ollum greitt, al skal ikki verðaldarkrígu stand- ast av Hf, sum Ítalía og Tyskland hava gjørt afluná, at ley vóru vid lil al undirskriva ikkiuppf- blandingarsåttmålan, megu ley ganga við til einu skipun, hvar- eftir allir fremmundir hermenn í Spania verða heimkulladir, so tað bert verða Spuniumenn, ið koma lil atstríðast. Henda heim- kallan má fara frum nú við luð Said. Eitt uppróp frá sljórnarmonn- um til allar vápnaforar menn um at koma beinavegin til Madrid fyri at hjálpa at verja byin lýðir uppá, ut har stendur hart til. Annars eru líðindini ógvuliga misjøvn frá leim ymsu slríðs- vellunum f Spania, Báðir sign seg at vinna. YÝnmisir undir og ymsir á. Ein veikleiki hjá stjórn- armonnum sigist at:vera ósemja ímillum teir leiðandi. Tó av- sanna stjórnarmenn hella. A grækarismessu Móti norði háa veingjasuð í lofti er. Móti norði háa stendur fugla ferð. Aftur hoyrist ljóðið tað, ið leingi saknað var: „klipp!“ - av míklum móði tjaldur letur mær. Ver vælkomið, tjaldur, ferdamøtt av longum veg - yvir Atlants aldur -. Hvil í Føroyum teg! J. Berg. Heida ætluð í seinasta blad men kom okkum viking var lessterii os seint í hendi. Heldur løgid trúarfelag. Í >Sveinl-Demokratene stendur frásogn eftir tí norska »Arbej- derbladet« um eilt heldur enn ikki logið tri felag. Vit seta her nøkur brotstykki burtur úr greinini: Menighedens Medlemmer afklæ- der sig og kagler som Høns. — Den mærkelige Menighed »Hebron«, hvis Leder er en Mund ved Nuvn C. Á. Stecn, vækker stadig større Røre i Norge, og den kendte Sindsvge- læge, Professor Johan Sehurffen- berg kræver nu í »Arbeiderblu- dele, al det danske Politi udvi- ser de svenske og norske Kvin- der, der holder til hos Menig- heden, Naur Sagen har vundet sa stor Inleresse í Norge, skyldes det nogle Afsloringer, som en norsk Sømand er fremkommet med. Hans Hustru er blevet grebet af Meninghedens A: bejde og hur taget Ophold pia Gunr- den. Da Manden saa tog Ophold samme Sted for al bevæge hende til at vende hjem igen, har han oplevet mange mærkelige Oplrin, som i høj Grad kunde tyde paa, al man bar med unormale Mennesker al gøre. Forstanderen indrømmer, at Menigheden optræder nøgen. Professor Schurffenberg skri- ver, al i Hovedsagen synes Sø- mandens Oplysninger at være rigtige. Forstander Sleen hur selv i et Brev af 21 Februar skildret en Afklædningsscene suuledes: »Der er ved en bestemt Lej- lighed (den 19. August 1936) fundet en hastig Af- og Puu- klædning Sted i vor Midte. Ord kan ikke beskrive Lidelsen og den Lydighedsprove, dette belød . . . Jeg var klar over, da delle Bud kom, at dersom det var el Bedriug, små vilde hele mit og vorl gennem sun mange Aars Lidelse, Kampe og Bon opbyg- gende Arbejde for Herren fulde til Jorden. Jeg tvivlede ikke om, at Herren stod bagved dette ...c I April Maaned vil alle blive hævet op i Luften. Artikel Grundlag af I en stor skildrer Professoren pan den oven for nævnte Sømands Beretning, hvad det er for mær- kelige Ting, der foregaar pan Hegnustrupgaurd, Sømanden og hans Hustru skulde den 19. December rejse tilbage lil Norge, Forinden munlle han lade sig døbe í et Badekar i Fyrrummet. Efter tilbagekom- sten til Oslo kunde Sømandens Hustru dog ikke falde til Ro, og beyge rejste den 11. Januar i Anr tilbage til Hegnstrupgnard, hvor Menigheden velop forbe- redte sig tl et størt Under, som doy ikke skete. Steen fik du en Piofeli om, ut de i April vilde blive hævet op i Luften, nogle | af dem vilde blive ført til Norge, andre til Afríku og Awerika, og Tusinder af Sjæle vilde blive frelst ved hver enkelt af dem. Der følger í Professorens Skildringen Række Afklæduings- scener uf ret usædvanlig Art, En Kvinde stod paa et Ben og galede som en Hane. Nu begyndte Sømunden ul rengere: >Det er jo det rene Djævelskub,« sagde ham; men de andre sugde til ham, at han matte se pan Afklædningen med »anndelige« Øjne, En Aften fik de Ordre til at de alle skulde kugle som Høns, en Søster sprung op pau et Bord, stod pun et Ben og galede som en Hane, En dansk Broder Alex havde bedt Gud »fylde ham vældigte. Han opnanede dette, lan i flere Timer paa Gulvet og lo, til han fik Smer- ter i Underlivet og krympede sig. Son bad han: »An Gud, aa Gud, du man ikke fylde mig mere,« Samme Broder Alex hoppede til Tider rundt i Salen som en Krage. Sømanden var nu blevet for- tvivlet og vilde have sin Hustru ud af dette Helvede, men da hun vilde rejse til København, »Jeg binder dig i suvde Steen: Jesu Nuvn«, Sømanden blev bundet paa Hæn- derne og lagt ind i et Rum. Sømanden rejste alligevel til København, men ulene, og næste Dag vendle hun tilbage til Hegn- strupgaard, hvor han nu for- langle ul tale med sin Hustru under fire Øjne, men hun vilde ikke, og Steen forbød hum der- efter at tale med hende. Søman- den søgle Nultelogi paa en Nubo- guard, hvor man tog venligt mod ham, og næsle Dag gik han tilbage for at hente sin Kuffert, men han blev overman- det af Steen og fire af Brødrene, som bandt hans Hænder sammen med Remme og bar hum op i et Rum ved Siden auf Steens Værelse. To Brødre holdt Vagt ved ham, men efter en Times Forløb blev Remmene alter løsnet. Den 29. Januar rejste Søman- den aller alene til København, Hustruen vilde ikke med, fordi man havde fuel hende GI al tro, ut hvis hun ikke var paa Gasrden, naur Jesus kom, sau vilde hun ikke komme i Him- len. I København tulle Søman- den med Politiet, der rundede ham til at skrive til Roskilde Politi. Søguligur sígur hjá javn- aðarmonnum við kommu- nuvalini i London. Javnaðarmenn økja sín meirluta við 6 monnum. Valið í London gjerdist ein stórsigur fyri javnuðarmenn. Teir vunnu 6 nýggjar menn og hava nú 75 menn móti 49 afturhulds- monnum. »Sigurin er mín lívs stórsti Herbert komundi stals- kampsigur,, heldur Morrison, hin minisluri, eflir sum menn døma umslødurnar í Englundi.