leygardagur 17. apríl 1937síða 3

3 F Harra L. $.s Ísvirkis-Jótur. Einaferð enn hevur blaðstjóri »Dimmalætting«ar verið frammi við langari jólurgrein, eini trúlt- an og illgitan, ranglesing og beinleiðis ósannindum um >Ís- virki« og P. M. Dam. Vit skulu loyva harra L. S. óampaðan at jótra so leingi, ið hann vil um hetta ara flokkur ikki tykjast al eiga mál, tá ið hann og hans- annað fóður. Vit kunna 16 ikki lata vera við at slultleika okkum yvir yDimmalættingsar nervosu hopp. Í næslseinastu grein um Ísvirki víkjur blaðstjórin undan við teirra undanførslu, at hann ikki hevur nóg mikið »inlimt« kenn- | til tað um, meðan vinlerna« í málin- hann nú í seinastu ørein ikki aftrar seg vid at tala sum hann, ið »kennir hjørtu og nyru«, ikki minsta brævið ella kalkulasjón er honum ókunnug o, S. frv. Men ali er leyst, vill illgitan »før tilfållet«. Frystfiska kalkulasjónir, sildaekspedisjón arkalkulasjónir o. s. frv. vóru sjálvandi gjørdar av specialkøn um monnum. Al tær ikki hildu, hava vit ongan klikt fyri, men einans víst á ta skiftandi figgjar rembing og kollvelting í markn lad henda aðarloøndunum. var, sum þrógvað, lå ikki vinfla sjon«, ið tók lívið av ferskfisku málinum, men einans politiskt- ovursintir fíggindar her heima! Til trútltanina, al [virkisfyritøkan einki fekk alt tyda fyri útflutn ingin, hava vit sagt, al tað sindrið av kvota, ið Før- oyingar hava, hava teir upp á grundarlag av ti, ið Ísvirkis- fyritøkan hevði útflutt. »Dimma« kann hoyra tað einaferð aflur, eins og al tað er dråpspolitik afturhalds- ins, ið er orsøkin til, at ta0 i ferskfiskamålinum nú stendur i botni! Vit hava hildid okkum einans skylda at sagt sannleikan um mannagongdina í lí upp og upp „SMORLÍKA...? „Ja, . . . vitaminir!!! og uppaflur jólraða Ísvirkismáli. Hann er besta og einasta holla avgerðin. Og sannleiki er nóg mikið hjáokkum. At hann er illa summum, er al Men — nóg sterkur sæddur hjá harmast yvir. hann er (ross alt illsinni at åklaga alt afturhaldid, dråps- menninar. Og vit kunnu less vegna fala, at ein politiskur stríðsmaður sum bladstjåri »Dimmalætting«ar, ið hevur onga politiska hugsjón, onga »ide« at berjast fyri, men einuns >floksl- arg, at hann, sum er settur (il hovuðsverjara fyri ein flokk, ið kann vera ein »intet—altmuligt Parli«, at hann, sum er so gyrdur í brøkur, må ftríva í hval, ið fyri er, fyri al grýta niður hugsjónir, ið eru hesum »intet — altmuligt— Parti« til skaða, deydaskada. Og hví skal persónurin P. M. Dam sleppa undan? L.S. kundi spart sær roynd- atburð við at áljúgva P. M. Dam at leypa á ina at umbera sín einstakar menn har, ið hann leggur upp á kroppin á system- inum, ið hevur rent alt í rot. Burturspiltur ómakur! Allir skilja hann, allir kenna hansara tungu og g 6møguligu uppgávu at geva einum hug sjónarleysum flokki lív. Tað er beinast, al ger okkum ilt, men tað spáa hesum illa hýrda stríðsmanni, at hetta hans- ara hugsjónarleysa stríðið, hvers hovuðsvápn er at meyla um og illgila einstakar menn, hjálpur ikki longur. Tað er ikki menn- inar, men leiðurnar, >hugsjón- urnar«, ið hitt politiska stríðið nú eisini í Foroyum skal koma at standa um. Og hvat skal hin »intet—alt- mulige Partimand« gera f hes- um stríði? So ullanveltadur må hann koma at kenna seg at standa. Uppreisnarmannaringurin um Madrid sprongdur. Stjørnarmenninir hava í sein- vid Madrid hvørjari syftu. astani í stríðnum vunnið í Teir tikið fyri og annan eftir, og landsbý hava lann eina heyggin eflir landsbý hava uppreisnar- menninir noyðst at rýmt. Í Universitetsbynum 10.000 eru um uppreisnarmenn so al siga avskornir ollum sambandi vid meginherin hjá Franco. Madrid er so statt við at vera heilt bjargað frá uppreisnar- manna voldum, og stríðið tykist at hava fingið eina avgerandi vend. Cigarkassetræ som Kanel og Sand som stødt Peber. Stalens Meddelelser inleressanle Í sidste Nummer af Husholdningsraads Del Udtalelser af den kendte svenske Harald Forurening og For- refereres en Videnskabsmand Dr. Huss om Det er Del af Fødemidler falskning af Fødevarer. jo en kendt Sag, at en vore kostbare for- ringes ved Forurening med Plantedele, Sand og lignende; det gælder saaledes Krydderier, Kaffe, The, Kakno, og ofte er det ikke let at finde Grænsen mellem den saakaldte »naturlige« Forurening og bevidst Forfalsk- ning. Naar der er en temmelig stor Procentdel knust Cigarkas- setræ i Kanel, er der selvfølge- lig g noget gall, og for meget Sand i Peber er heller ikke hel- ofte af international Rækkevidde — hvor digt. Spørgsmaalet er er Forfalskningen egentlig sket? Rug i Kaffen og Sten i Ærterne. Í Kakaven er der ofte værdi- løse Kaukaoskaller, som giver grumset Bundfald, og i nogle Tilfælde er der iblandet Mælke- pulver. Kaffen har man for- falsket med Tilsætning af Rug DER ER SUNDHED I FÆRØSK MARGARINE VITA NR. 1. og Cikorie, og selv The har vist sig at indeholde 22 Procent Forureninger, erklærer den sven- ske Videnskabsmand. I tørrede Ærler har en Trediedel af Vægt- været angrebne og mængden g misfarvede Ærter samt fremme- de Frø, Frugter og Smaasten ! Hvad angaar Forfalskningen af Krydderier, er saadan Trafik jo en indbringende Forretning. — Sæller deri koster 5 Øre pr. Gram, bli- vi saaledes, at et Kryd- ver Prisen 50 Kr. for et enkelt Kilo, og naar man opererer med vil selv en saa slore Summer, procentvis lille Forretning give en belydelig forøget Fortjeneste. | Ingen Lovparagraffer om den | Slags Kalamiteter. Statens Husholdningsraud be- | nytter Lejligheden til at pege paa Sporgsmanlet en Revision af Levnedsmiddelloven, og som bekendt allerede stillet en saadan Reform har Justitsminisleren i Udsigt. Der synes jo at være Enighed om, at den danske | Levnedsmiddellov af 1903 træn- | ger til en Revision, som kan gøre Loven anvendelig í en lang Række Tilfælde, kan rammes af dens Paragraffer, bl. a. middelforsyningen i der ikke nu uf den Grund, ut Levneds- Dag sker efter væsentlig andre Linjer end for en Menneskealder siden. — Derfor kommer Revisionen og- saa nu! Trolari farin å land å Sunnbiarhólmi. I gjár frættist, at manningin, 14 menn, av belgiska trolaranum >Duchesse de Brabant«, Ostende, ið farin er á land á Sunnbiar- hólmi, var bjargað á Vágseiði. Posturin frá „Island“. Tysmorgunin fór >Island á land á Isle of May við Leillis- fjørdin. Hetta hendi í tjåkkum mjørka. Tað eydnaðist at bjarga pakka- og brævpostin, sum kemur íslandsbátinum >Brúðarfossc, ið fer frá Leith 21. til Feroya við Kappróðrafelagið hevur latið tíggjumannafarið »Havnarbåtur« luta burtur. — Seðilin, ið vunnið hevur er nr. 1644. + * Rætting. Seinasta stykki í komið púra tvert greinini »Spania« et fyri. Har skuldi slanda : »Vi haaber, at vore hjemlige Katolikker ikke er imellem „ódjór“ der forherliger dem, der myrder Arbejderne, der kæmper for Livet, for Hustru og Børn. Framsyning hevur vevingarskålin å Føroya Fólkaháskúla av teim lutum, ið vovnir eru á lríggja mánaða- skeiðinum, sunnudagin 18. og mánadagin 19. í hesum mánaði frá 2 til 8 s. p. Hellesens Flyve-Konkurence. Alle Kuponer maa være indsendt inden den 30. April til Flyvebanken, Hellesens, Aldersrogade 6, København Ø. for at del- tage i T Lodtrækningen. IE Eg El Flyver-Album til- — [HELLESENS sendes saalænge | Oplagrækker mod 25 Ø. i Frimrk. til TLF. | 15%. I WELLEJUS TORSHAVMN Ein myrking TRYGVI: er nakad, id SIGVALDUR Nu komst tå beinast! gingið skal tað koma til ein lå hevur higar til dags g malið her uppi í tíð og ótíð, men nú enda við kann neyvan vera seinri í vendini enn tú. Slíkan ein krambakal vil eg ikki hava til dóttur gott er tí, tí Gunhild hana fært tú ikki. Hon skal ikki hava ein sovorðnan yrkjara, sum altíð gongur sum Hetta vóru hør8 ilvara av tygum SIGVALDUR mítt har niðri í Malarhandlinum lað er rama álvara. IRYGVI: tað man ikki Hvussu er atbu | í einum dula Nú verður tað, sum eg havi sagt, og vága tær Men eg eri so ikki skiljast TRYGVI ikki til lað bel SIGVALDUR ikki at tala aftur til Gunhild vera Farvæl, kemur aftur i aftur hjå mær og Gunhild ætir rður u JONGUT TRYGVI: Sigvaldur! Eg vænti, at i SIGVALDUR Ti skalt fáa annað at síggja Ég haldi meg gera starv mitt lika so væl sum ikur annar SIGVALDUR Knevilsettur, bit ikki av! meg lú gongur og jånar og strýkur tær gjøgnum hárið At Um onkur keypa okkurt, stendur tú og hajar minst einar iggjar terðir, áðrenn tú fatar, hvat id er 3rugdan tygum meg ikki GUNHILD (inn) kundu vera so harður SIGVALDUR: Hardur sigur tå! Eg skal visa tykkum, hvør i8 tað kortini tað grunaði ræður her mína lór yvir Bið Búðar Heina koma higar um skarð Hann við eini kvígu í morgun. Hann man vera aftur komin nú góður við Gunhild, og vit kunnu Ég skal vita 1 TXT rr wo NHILL HEIN! inn Hvat vil håsbéndin mær? SIGVALDUR: Nú, hvussu gekkst við kviguni? Fekkst tú hana Fer J Ja, vit væl inn í bátin HEINI komu fram í ellum góðum og fingu einki óhapp. Hon gekk inn í bátin sjálv, og ikki var hon vát um beinini sum eisini betri var, tí hon hevði ikki sokkar hjá sær Óivað væl. Hatta lagið á tær í dag! tú vinmannin fara at dáma hana ? SIGVALDUR : Men hvussu heldur HEINI: Hon er av góðum slag, og so er