leygardagur 1. mai 1937síða 3

SKANDINAVISMAN Eru líkindi fyri eini orrustufylking hjá norðhúgvum ? Ella má hugsjónin um norðlandafylkingina bert skiljast sum stremban móti einum kulturfelagsskani? Í hesum døgum, tå ið tjóðirnar | tykjast einans at kennast við eina einastu mannagongd, ið er at gyrða seg inni, hvessa skilnaðar- tekini og felagsskapin sína millum, fellur lýna samdråtlin og talan um samgøngu, felagsstoðu og samarbeið okkum sum manna í oydimørk. Ein tílík tala hevur nú í mannaminniljóðað í norðan- „løndunum viðvíkjandi vidurskifl- millum. Henda unum teirra norðurlanda fylkingarlala ella sum flestir siga: skandinavisma hevur kortini elvt hópin sterkan og hvassan orðadrált landanna sum manna millum. Menn lykjast ikki at hava verið — líka so lítið sum teir eru — samdir um, á hvenn hátt skal fara fram. henda norðurlandafylking — flestir, id sila við ábyrgdum fyri landi og fólki — hava sagt kravið um felagsskap í kríggs- verju al vera »ulopi«, 6møguligt, verið einari men einans fyri nordlendskari mentunnarfylking, tað hildið og halda sterkt fram hetta kravið eru aðrir, ið hava til tær norðlendsku tjóðirnar. Hesin drállur um skandinav- ismu hevur verið lítið uppi f Førovum — kann vera, al hevur verið okkara Men aldri grundin lítilleiki. dráttur nú, tå ið orða- sum áður elvdist um skandinavismuna av slals- minislara Staunings talu í Lund á fundi studentanna, hevur »Dag- bladid« lopið uppí og ikki bert lagt á kroppin á Stauningi fyri hansara (alu, men vid barnsligari froi líkið uppaftur og norskum samtykt greinastubbar úr blað, verður gjørdur lil ein pinkuling, har Stauning ið ongatíð hevur átt nøkur slats- Hóast flestir lesarar skilja grundirnar munnsevni, vit vita, at til »Dagbladsins« støðu í hesum sum í øðrum málum, harnavnið Stauning ella socialisma kemur uppí, halda vit tað vera vert at rætta rangskriving »Dagbladsins« við at geva eina stutta seguliga frágreiðing um, hverja slødu týðandi menn í Svoríki, Noregi tikið til spurningin um våpnafelagsskap sum í Danmark hava nordanlandanna millum, og vilja vit tess vegna taka nokur brot úr eini grein um »Staunings Sverigestale« av Johannes Leh- mann. Hann sigur m. a.: Om den almindelige Stemning i Sverige í den gamle skandi- navismes Blomslringstid taler en Artikel í »Svenska Tidningen« fra 1863, og denne, der findes í Bladets Nr. fordi den repræsenterer Gennem- 50, er ofte anført, snitsstandpunklet í vort Nabo- folk. »Det svenske Folk,« hedder det, »betragter den skandinaviske Tanke uden mindste Lidenskabe- lighed. Vi trør paa dens Virke- den, liggørelse, og vi ønsker forsaavidt intet af Folkenes Meðan summir Nationalitet krænkes derved.« Fra dansk Side kommer Uden- rigsminisleren, den bekendte Landdrost L. N. Scheele ind paa det samme i den saare betydningsfulde — Cirkulærnole, han den 20. Februar sender til Kabinetterne i Stokholm, Lon- don, St. Petersborg og Paris. Denne Skrivelse, som i mange Henseender minder om den, som den svenske Udenrigsmini- ster Wetterstedt 20 Aar tidligere havde udsendt, underkender Betydningen af enhver Form udenfor den Vægt for Skandinavisme Med kulturelle. megen peger Sheele paa de store Farer,' der er ved el eventuelt Forsvars- han betvivler, at forbund, og det overhovedet vil kunne holde, om der skulde blive Brug for det Og naar man nu i Flæng fra flere Sider i Sverige og een i Norge vil indrulle bande Hall og Mondrad i det skandinaviske Partis Rækker, er det ogsaa forkert; i sine unge Dage var Monrad Skandinav fra Isse til Fod, ganske som Orla da han i Lehmann . . . , mer 1861 sig han kun ind for en ren Kultur- stiller til Valg, gaar skandinavisme. Bladel >Norden< hævder med i sit Nr. 40 fra 1862, at der »endnu den Dag i Dag ikke Føje er et eneste Punkt, paa hvilket der lader sig paavise en virkelig Skandinnvisme« og Blixen- Fineche udtaler med Hensyn til politisk Skandinavisme: »hviler der nu som før Taage og Man fabler om Forsvarsforbund, »men man Uklarhed over den.« har gølem!t, al det er ganske unyttigt for Sverige og Norge,« og det staar for Blixen-Fineche saaledes, at det er den stadige Diskussion om militære Aftaler, som ødelægger det fælles kultu- relle Arbejde, som kunde gøres til lige stor Nytte for alle Lan- dene. Den 30. August 1863 skri- ver »Daglig Allehanda« de haar- deste Ord om al den megen Snak om militære Forbund mellem de nordiske Lande; »dertil er Jorden slet ikke til- strækkelig renset eller bearbejdet, vil blive om den nogensinde det, hvad der er al mulig Grund til at tvivle om.« Det 1863 den poliliske Skandinavisme var i skulde slaa sin Prøve; der var gjort adskilligt for al fremme et nærmere Sam- liv og skabe social Berøring mellem de tre Folk. Og man fan men intet hjalp helt søgte at Tag i det bredere Lag rigtigt Danmark stod i Virkeligheden ene, og i et af de afgørende svenske Statsrand er- De Sibbern og Gripenstedt paa det bestemleste, klærer Geer, at de ikke kan gan med til at stølte Danmark med Vauben... og Sandheden er den — „SMORLÍKA...? „Ja, . . . vitaminir!!! —— — Eru tygum tyrstur undir promenadu, komið inn til mín og drekki lemonadu. 25 oyru floskan nakra oyra sparan fyri innhaldsgóðsku garanterar „Smæran“, Her er varan bílig — spar í ringum tíðum. Verur verða fluttar út um allan býin. JOHANNES ANDREASEN's Ringið 344. ng! MATVØRUHANDIL det skal huskes efter Staunings Tale i Lund — at Tanken om eventuelle Forsvarsforbund bilreste Den ul- skabte i Sverige den Uvilje imod Danmark. mindelige raadende Stemning kan karakteriseres gennem »Wernerborgs Tidning«, der den 1863 ikke 1. November aabent er del falde Sverige ind at sende Tropper til klærer, ul kan Danmark, fordi Tyskland har en »elendig Grænselvist med Danskerne, hvor kompetente Personer har fundet lige megen Ret lige Uret begge Sider.« Dristigt og uden og megen pan at blinke lagde »Dagligt Alle- handa« Skandinavismen pau »Disseklionsbænken for at det døde Kød det nægle, at Bladet vil ikke kan se friske,« og » det kun en Fremtid i en kulturel og social Tilnærmelse mellem Landene. Nu da det er Alvor i Danmark, nu da Tyskerne banker paa Slesvigs Dør, maa det være klart for alle paa den skandinaviske Halvø, at ingen Politik overho- vedet kan være farligere end den, som gaar ud paa at skabe et nordisk Forsvarsforbund .. den I. lil den 24. Artikelserie, Fra December har >Dagbla- det« en der er í nøje Overensstemmelse med Ministeriet Halls Opfaltelse. »Det nordiske Forsvarsforbund har vist sig at være en Iilusion« hedder det ganske utilsløret, og den norske Presse, særlig »Kri- stianiaposlen« og »Aftenbladet« gør Udtalelse til De, der endnu hylder denne deres Fantasierne, de, der ikke vil respektere Verden, som den er í vil blive, har følt sig ramt (0) mo af Statsminister Staunings nøg- Tale. Paa Sider Sundet har de sluttet sig sammen terne begge til et Stormløb mod Stauning, fordi han sagde del, der for ham er Sandhed. Han følle det som sin Pligt at (ale, netop saadan som han gjorde. Alle Angreb er prellet af. Statminister Stauning staar nu stærkere end nogensinde i de nordiske Landes Midle. historisk Hans Tale bygger paa Grund, og den vil > blive historisk, vil leve, fordi den lærte Samtiden at se, eller i hvert Fald gjorde Forsøg der- paa. Og Stauning kan trøste sig med den Overbevisning, at hans trofasie og dygtige Arbejde tid- ligt eller sent vil bære sin Frugt. Blandt ærlige og ægte nordiske Tale i meget andet vil den Lund bidrage meget til al sikre Stauning en Plads som en af | Danmarks og Nordens bedste Sønner,« | | | | | | | Í maatte sondres fra | — Høj Gejstlig taler fra Spanien. Dr. Hewlett Johnson, der er Domprovst i Canterbury og en meget anset Gejstlig i England, er for Tiden pau et Studiebesøg i Spanien og talte forleden Aften i Radio fra Valenciu. Han erklærede, at Regerings- partierne i Spanien ikke var fremtrædende antigudelige, men derimod anlti-klerikale, og at de var inspireret af Ønsket om at nyt socialt System. opbygge el Beslutningen om at skaffe alle de bedste saavel kulturelle som fysiske Muligheder giver Løflte om Virkeliggørelsen af en social Tilstand, der nærmer sig Kristi Hensigter mere end noget, jeg har set i Spanien under uogel af mine tidligere Besøg, erklærede Domprovsten. á Á . . l íðindi. K. F. U. M. Søndag KI. 8 Hjemligl Samvær. Onsdag Kl. 8: Torsdag Kl. 3!/>.:; Bibeltime. Mindsteafde- lingen. KI. 8. Ungdomsufdelingen. 9: Ynøsteufdelin- Fredug Kl. 6! gen. Frelsens hær. Søndagens Møder: KI. 10'/,: Hellighedsmøde. KI. 2: Sondagsskole. Kl. 8: Frelsesmøde. Alle er velkomne Bræv er komið frá manni á »Isabellu«. Hann sigur, al teir 17. apríl — tann dagin, ið hann skrivar — hovdu fingið 700 og íalt 6000. 16. var hann umborð á »Sign- hild«, ið lá 1000 á dekk- inum. Signhildarmenn segdu, at hevði leir høvdu verið umborð í »Leivur Øssurssyni«, ið var Í tjúkkum fiski. Sleipisteðmeistarin á Tvøroyri, hr. Johan- nessen, kollsigldur. Mánadagin í vikuni fór sleipi- stødmeistarin harra Johannessen Eilt gul út at sigla í »kajakk«, var. So við eill veil eingin av, fyrr enn kjelurin vendir í veðrið, og tað var um eitt hár gjørt, at harra Johannessen ikki Til alt druknaði. held var fólk lilsleðis, og kom fyrrverandi kavari á sleipisleðni, harra Martin Thorsleinsson, ið sum so mangir aðrir góðir menn er furaður av sleipistoðni, sínum »vini« til hjálpar og bjargaði honum frá deyðanum. — Hann hevdi, tå hann varð bjargaður, mist skilið. Royndarsteðin í Hoyvík biður okkum kunn- gera soljóðandi: Kvelkafos. Ársukað av lýsing í bloðunum her um Kvelkafos, skal eg her- vid gera kunnugt, at tad fyriliggja eingi almenn royndarúrslit við Kvelkafos, men at tødini eru undir royndum her. J. Husgaard. | | I | | I | Jarðaríerð Arnold Mouritsens verður frá kírkjuni 2. maí kl. 2 sunnudagin Ein næmingur kann fáa stovuni hjá pláss á hárgreiðslu- Lilly Dam, Telf. 287. Aðalfundur. P/fSkipafelagid Føroyar heldur ársuðalfund hósdagin 27. mui kl. 8'/, Í tí lítla klubsalinum í Tórs- hesi havn við dagsskrá 1) Frásegn neyndarinnar virkið í lí um farna árinum 2) Framlogaavgrannskoðuðum roknskapi og fíggjurstand 3) Val av 7 4) Val a skoðurum og I tiíllu neyndarlimum 2 roknskapargrann- KN 9) Ymist. Atgongumerki heinlast felagsins mugu á skrivstovu áðrenn 27. maí kl. 5 s. p. Við kolaarbeiði í Suðuroy fáast nú um 70 menn. Hvalaveiðan í Lopra verður valla at byrja so líðliga, sum her í bluðnum frá. Helta hvalabåtarnir måtllu kemsl av, al fáa sagt eina størri umveling enn væntað. Jålarnir >við Áire hava verið á sleipistødni í Klakksvík, og um viðrar, vænfast leir at kunna byrja veiðuna fyrst est u Hin minni bålurin skul Í ái hava norskan skjåttara, Jacob sen. Hesin maður, ið fyrr hevui verið við Áir, kemur til Før« í dag við >Lyruc. Grind. Mánakveldið doyði grind á Klakksvík, gott 60 hvalir. Grindin var slór, tá hon var funnin, men ikki eydnaðist at fáa meir enn henda lítla bólkin av henni inn á hvalvánna. Farmaskip hevur verið hjá trolaradriftini á Tvøroyri við um 600 tonsum av koli. Ætlanin hjá trolaranum er at fara at nýta Spitsbergens kol íblandað við foroyskum koli, enn hópin bíligari kol. ið verður bert enskt „Árnanes“ var hósdagin á Havnini á veg til Onglands. Hann hevði veitt 200 kassar av reyðspreoku og 70 av Skipið kvotu fyri henda túrin. hevur fingið hýsu. — B. 36 fer, um viðrar, vestur í Vágar sunnudagin at leika móli Mið- vingum. Tórshavnar býráð samlykti midvikudagin at leiga Havnar arbeiðsmannafelagi Grót- virki í 3 mánaðir frá 1. juni. — Eisini hevur býráðið samtykt at senda formannin fyri trolara- nevndini, W. Petersen, til Keyp- mannahavnar at tingast við fiskaribankan og ministeriid um trolara til »Kimbil«. Ál 1 ;