leygardagur 29. mai 1937síða 2

AKTIESELSKABET maatte, medens Byen var i HO Føroyskt jarðarbrúk ringsbesiddelse, ufgive 20 af sine Tað er ein høvuds- leiðin, at vil AÐ Móti socialisering og central- isering! er slagorðið hjá kon- servatismuni, afturhaldinum. Al verja framihjårættindini bjá ti privata iniliativinum er aðal- uppgávan hjá ollum afturhaldi — í Feroyum sum aðrastaðni. Tað er lí nátúrligt, at ein látur- verji fyri afturhaldið í Føroyum, >Dagblaðið< av og á roynir sítt kynstur fyri at yvirbevisa sínum lesarum, hvussu ómoguligt og skilaleyst lað er at lala um socialisering centralisering. lað megin í álopinum er stór. og men kann ikki sigast, ut Móti sjálvari grundhugsanini í socialiseringini og centraliser- ingini veit blaðið einki at venda. Men hvussu kann tað? Tad er jú í orðadráttinum um hesi mål vorðið hvorjum hugsandi og eflir- kannandi manni greitt, ein ella rætt til eru fleiri enn fáir, ið tað nakrir at hava ágóðan. at tað er rættvísast, at ágóðin, sum framleiðist av hópinum, fjøldini, fellur aftur til hópin, fjoldina, samfelagið, altso:6111 allar samfelagsíbúgvararnar, ið hava verið við til at skapa ágóðan, at centraliseringin, samlingin av innkeypi og solu gevur bíligar keypsprisir og sparir ein slóran part av millum- handlaraágóðanum. Tað, ið »Dagbladid« at høgga við, er, at ein social- roynir isering og centralisering vil seta alt yvir stýr við ringari leiðslu, ringum monnum. Hvussu er vorðið við teim veldugu andeils- og brúksfelog- unum? Hvussu er við partafeløgum, ið eru meiri umfatandi enn allar Føroyar? Hvussu er vid teirri privatu centraliseringini og tilræningini, trustanum ? Leiðararnir ella stjórarnir fyri hesum veldugu virkjum eiga ikki virkini. Men initiativid hjá verður ikki ikki hesum stakt, slovað. Teirra lon stendur í mun til ágóðan til úrslitið! Men fyri, at samfelagið nýtir henda »appellin« ? hvat skal vera til tarnan Er menniskjan enn so vordin, at hesin appellur nytist, so bråka vit hann. Tað ger ikki so stóran mun, lá ið ágóðin annars socialiserast, gerst fólksins ogn. So sanniliga er hægsti torvur á socialisering og centralisering í sambandi við einum skilagóð- um planokonomii. Tað er ein hovuðsleiðin ! Eru tygum tyrstur undir promenadu, komið inn til mín og drekki lemonadu. 25 oyru fløskan nakra oyra sparan « fyri innhaldsgóðsku garanterar „Smæran“ Her er varan bílig — spar í ringum tíðum Verur verða fluttar JOHANNES ANDREASEN's MATVØRUHANDIL út um allan býin Ringið 344. Keypið frá teimum, sum lýsa Í »Føroya Social-Demokrat“ FØROYA BANKI Hovedkontor: THORSHAVN Stiftet 1906. Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Kontortid 11—3, Lørdag 11—2. Kappróður á Norðoyasteynum. Konufólkamunnaðir so væl sum mannfólkamannaðir bátar verða hervið bodnir til kappróður á »Nordoyastevnuni«, ið verður hildin 5. og 6. juni. Kappróðurin verður leygarkvoldið 5. um 7—8 líðina. Bátar, ið skulu rógva, eiga aranum, Petur Joensen, innan 4. at melda seg hjá beddingsmeist- juni, »Nordoyastevnarinnar« vegna Håkun Djurhuus. 00000000000000000000000008 00000000000000000090000000 FÆRØSK MARGARINE VITA NR. er altid FRISK, er VITAMINISERET er FÆRØSK 1. Q Q O Teir báðir spausku trolararnir, sum eru bygdir i Frederikshavn, verða hildnir aftur. Spanska ríkisstýrið sigur reidariid at hava drivið sjórevari og krevur tað eftir 5,1 milliónum kr. Nakað herfyri frættist, at menn | sen, og dels Rederiet »Prysbe« royndu at keypa annan trolarin, sum bygdur var i Frederikshavn fyri eilt spanskt reidari, til Før- ova. Hesir trolarar eru heimsins Men Nú sum donsk blød siga frå, »beslag- stórstu. keypið varð av ongum. eru hesir trolarar, lagdir« av ti spanska rfkisslyr- inum: Dommer Styri Frederikshavns Ret afsagde den 20. ds. Kendelse i Spørgsmaalet om de spanske Trawlere »Abrego« og »Cierzo«, som det regeringsfjendtlige Re- deri »Prysbe« har bestilt paa Frederikshavns Skibsværft. Ken- delsen gav den spanske Regering Medhold og tilkendte den Arrest i Fartøjerne mod at stille en halv Million i Depot ved Foged- retten. Et Nederlag for Franco, men foreløbig ikke en Sejr for Regeringen. Kendelsen betyder et Nederlag for det spanske Oprørsrederis Synspunkter, men der er endnu en megel lang Vej igen, før det kan afgøres, om Regeringen vin der juridisk Ret til de to kost- bare Fartøjer, som i Bygge- sum repræsenterer en Værdi af omkring 3 Mill. Kr. Í Proceduren om Fogedken- delse repræsenterede Landsrets- sagfører Lannung Republiken Spanien ved dettes Gesandlskab i København, og Modparten var dels Frederikshavns Skibsværft, mødte Højeslerets- for hvilket sagfører = Holten - Dechtolsheim ved Landsretssagfører Geert Jes- repræsenlerel af Overrelssagfører Aage Park. Landsretssagfører Lannungs Paastand lød paa Forbud mod Udlevering af de to Trawlere, der var erklæret nationaliseret ved Dekret af den spanske Rege- ring, og som ydermere forlangles udlagt for et forventet Retskrav 5,1 Mill. Dette begrundes med Henvisning til, pan Kr. Krav at der af den offentlige Ankla- ger i Madrid er rejst Tiltale mod Rederiet for Sørøveri og nedlagt Paastand om en KErstal- ning til Staten paa 5,1 Mill. Kr. Dommen kan ventes i nær Frem- tid. Skibsværflels og Rederiets Re- præsenlanter protesterede mod Nedlæggelsen af et Forbud, idet man gjorde gældende, at Skibene maatte erkendes at tilhøre det spanske Rederi. Subsidiært for- langte man Fogedforbudet gjort en Sikkerhedsstil- Beløhet, afhængigt af lelse svarende til der kræves i Erstatning ved Højeste ret i Madrid. Oprørsrederiet trues al Sammenbrud. om en Sikkerhedsstlil- 3,1 Mill. dede Overretssagfører Kravel lelse pan Kr. begrun- Park og Landsrelssaglorer Geert Jessen med en Redegørelse for Rederiets store økonomiske Vanskelighe- der. Det er overvejende sand- synligt, at de to Trawleres Ude- blivelse vil betyde, at Rederiet helt man likvidere. Deter hjem- mehørende í San Sebastian og Í Skibe til Brug for Krigsflaaden. Senere tog General Franco san godt som hele Resten af Rede- riels Flande, og det har derfor helt retninger. maaltet indstille sine For- Overfor denne Fremstilling gjorde Landsrelssagforer Lan- nung gældende, at selv om Rede- riel selv maaske stolede paa, al Skibene fik Lov til at indgan i dets Handelstjeneste, var det dog alligevel givet, al General Franco vilde beslaglægge dem til Krigsbrug. Til Opbyggelse af Ulovligheder mod det spanske Styre mnaalte Regeringen derfor Skibene kræve tilbageholdt i Frederikshavn. Regeringen deponerer en halv Million Kroner. Fogedkendelsen i Frederikshavn er betinget af et Depot paa en halv Million Kr., men tillige, som alle Fogedforbud, af en saakaldt Justificeringsdom, hvil- ket vil sige, al den Part, der faar Fogden til at nedlægge el Forbud, ved et Sagsanlæg inden Skridt til at Q 8 Dage skal tage faa fastslaget sin Ret i Sagens Realitel. Det kan ikke antages, siger Landsrelssagforer Lannung, at den videre Udvikling af denne ejendommelige Sag vil lide vente længe paa sig. Fra vor Side er vi straks gaaet í Gang med at udarbejde Stævningen mod Mod- Den formet med parten. vil sikkert være bunde Skibsværftel Vi kræver Dom for, ut den spanske og Rederiet som BSagsøgt. Regering har Ret til de to Far- tøjer ud fra Grunde, som vi anvendte allerede ved Foged- retten: Forhindring af Ulovlig- heder mod det lovlige Styre og Arrest for et forventet Relskrav. Bekræftelsessagen skal være rejst inden otle Dage, og vor Stæv- ning skal derfor afgaa en af de allerførste Dage. Samtidig skal vor Mandat opfylde Kendelsens Fordring om at stille en halv Million Denne Kroner som Sikkerhed. sidste Del af Problemet vedrører ikke den egentlige juridiske Forretning, og derfor maa det spanske Gesandiskab selv tage sig af denne Side. I det ønskede man ikke at udtale sig spanske Gesandtskab om Sagen, men lod forstaa, at Fogedkendelsen i Frederikshavn omganende er indberettet tele- grafisk til det spanske Udenrigs- ministerium, hvorfra man venter den fornødne Bevilling til Sik- kerhedsstillelsen. Kendelsen ankes ikke. En Mulighed,som ikke bliver aktuel, er de ulilfredsstillede Parters Adgang til at anke Ken- delsen for Landsrellen. — Det finder vi nalurligvis ingen Anledning (til, svarede man samstemmende paa Over- relssagforer Parks og Landsrels- Jessens Kontor. sagfører Geert Relsplejeloven fastslaar jo, at der skal anlægges Bekræftelssag en inden Uge, og denne Sag afventer vi nu. má inn í eina fastari skipan. (Framhald.) Og alla tidina má lad vera aftanfyri al savna smápelli saman og leggja ov slår stykki sundur til hóskandi brúk. Víðari er tuð neyðugt ut tryggja búnaðin ímóti, at: brúk verða keypt saman, at einstakir menn leggja Tað eigur at ella institutiønir fleiri brúk undir seg. berast so Í band, at lann maður, ið røkir jord og býr á henni, falla niður Gl al vera ikki skal trælur hjá einum eigara, sum kann fyrisela óliviligar treytur á brúkið. Nú vil tosa um uttanbygda- jørðina, slepst ikki frá at skoyta eill petti uppí um viðgerð av kríatúrum. Vit ganga ivaleyst flest oll og øtast við, hvussu ringt kríatúrini hava tað her á landi, fyrst og fremst seyðurin. Vil vita hann liggja fyri fok og feig harma hann, bæði lá vil um hagarnar um vetrarnar, og tá ið menn fara á fjall og binda hann niður, handla og klípa, tveita og blaka hann, sum var tað deylt evni. Tann versti mein- bogi fyri at gera menniskjaligari lågir her — ella kanska at fáa fólk uttan lógir at fara betri um rætt henda — er uttanbygdu- jørdin. Tí vanligt er, at eigararnir vilja hava seyð sín á lívi, so verður lad sett inni og ført bát av báli ofta í fleiri dagur, áðrenn tað svangt, fyrst og illa tíggjað í allar kemur vegin fram, bæði málar. — Fyri viðgerð av kría túrum er nú allur felagsskapur ringur, men verst er utlanbygda- jørðin. V. Uppvenjan av búnaðar- fólki. Hetta, ið eg her havi peikað Og umskipan g á viðvíkjandi organisering Í jarðarbrúki- sjálvandi ikki tað siðbundna jarðarbrúkið, og iva- num, verður hóskandi fyri gamla leyst er lað so, ut mangur ein dugur ikki at hugsa sær annað, enn ein slik umskipan bert hevði rivið alt av grund og einki bygt x upp aftur í staðin. — Hella fala til, ikki krevja av teim vit, og hetta er einki at siga vit skulu gomlu, sum hava livad sítt lív í einum ella oðrum lagi, al tey skulu á eldri árum fáa reform- hug. Nei, tað nýggja skulu ley ungu gera. Og her liggur eit stórmál, sum longu langt síðan skuldi verið loyst, at venja ley ungu Vit fúa búnaðarskúla, har ungt fólk kann upp. megu ein koma saman og búgvast út bæði til anda og verka. Tað er van- ligt at:hoyra tos um, at skúli fyri smá-búmenn í Feroyum, td er kanska ikki so neyðugt. — Jú, tað er so neyðugt, sum tí tað er Í lað vera kunn, rætt Foroyum. Her eru eingi læri- stoð. Hvar skal ungdómur fara, sum vil vinna sær kunnleika í búnaði? Ja, hann má fara av landinum. Men tað er ikki nóg gott, lann læra, teir fáa har, er