leygardagur 5. juni 1937síða 1

20 oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI 30 eyr. á forsíðuni, | Við sterri lýsingum fæst JAVNAÐUR kr. 1,50 fjórðingsárið Kostar og skrivstovuni. + Porto. verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum Telf, 143. BRÓÐURSKAPUR Blaðið. Daniel Olaus Poulsen, skipari. Feddur 5. november 1866. - Í gjár fingu vit lelegram av Tvøroyri, ið segði, at D. O. Poul- sen, skipari, var deydur um morgunin. Hann hevur frá 15-åra aldri , hann (i baksast á sjónum (il byrjanini av 1935 legðist á landi vegna sjúku. 15-åra gamalur byrjaði hann al rógva úl, og hevði longu á unglingaárum mangan ringan á Síðani fór fiskiskipum og fordi sjálvur skip fekk jónum. hann við í eini 15 ár, áðrenn hann »Smiril at:fora. Í 25 ár var hann skipari á »Smirli«. hann varð fyri tí ohappi at fáa Tað var har umborð, skaðasjógvin á Mjóanesi, ið týndi fleri mannalív. Hetta tók hesum gamla manni ógviliga meint. Og nú er hann farin eftir ein Allheimsframsyningin i Paris. Sum øllum kunnugt, var hin stóra framsyningin í París latin upp nakrar dagar herfyri. Hans Bendix hevur í >Hjem- mets Søndag« skrivað eina grein um framsyningina. Hann var í hitt reikingararbeiðið var liðugt. Vil París, áðrenn stóra fyri- halda grein hansara vera so forvitnisliga, at vil prenta hana uppaftur (vid ongum myndum): Som bekendt har man valgt en ung skøn Kvinde til Udstil- lingens Dronning og givet os en Hollywood-Smag i Munden med Miss Der findes ikke nogen Statue af Benævnelsen Exposition, hende, og jeg tror forresten slet ikke, hun gaar klædt, som jeg har taget mig den Dristighed at kildre det i Tegningen. Paa hendes Sokkel er Aars- tallene 1900—1937 anbragt. Sym- bolsk skal det sige, at hun dæk- ker begge Udstillingsnarene, Ver- den gaar rundt i en grøn Kas- seking, i en grøn Kasseking gaar Verden omkring. Den Gang som nu nabnes Verdens-Udstillingen under soci- ale og økonomiske Kriser, en Tid fuld af Modsigelser. Afrust- ningskonferencer og Kaprust- ning mellem Nationerne, Socin- lismens sejrrige Fremgang, den- gang ledet af Jaurés, og Reak- Deydur 4. juni 1937. D. O. Poulsen. langan og strævnan arbeidsdag, 70 ára gamalur. Friður verið við minni hansara! tionens halsstarrige Forsog paa at spænde Ben, Kvindernes tossede Hatte, de yndige Boaer, de lange Aftenkjoler, de høje Skuldre, den franske Can-Cans Fødsel og dens Renaissance, be- > høves der mere for at se, hvor Epokerne ligner hinander. I Mellemtiden har vi haft 1925-Udstillingen, hvor Funk- tionalismen fødtes, hvor le Corbusier, Czenfanl og Jeanneret, de nu verdenskendte Arkitekter, lancerede Slagordet: »Hvad der er praktisk, er ogsaa kønt«. Arki- tekterne fra den Tid jamrer nu over Folks Tilbagefald til Dyre- Straatag havsbakkestilen med paa Kroerne, hvor Fortidens Doren. Folk fra alle Verdenshjørner vil flokkes Postilloner spøger for Og det er muligt, at i en By af Bindingsværkshuse paa det Tærræn, der er forbe- holdt Hjemstavns-Kulturen, og der er hvor fyldt med Rokke, Tællelys, Varmebækkener, Folke- dragter og Natpotter, foruden en Masse andet gammelt Ragelse; samtidigt kan de Besøgende glæde sig over det kuriøse ved ikke al forstaa et Muk af Provinser- nes forskellige Dialekter, Og det er muligt, der vil være tomt í Corbusiers Anneks til Verdensudstillingen, som Blum fik gennemfort, straks han kom til Magten, for at raade Bod paa Kommiteens Udelukkelse af den fremragende Arkitekt. Faa vil maaske valfarte til Porte Maillot for at se hans Projekter til Frem- tidens By, »den gadeløse«, med alle Husene bygget paa Piller og hævet nogle Meter over Jor- den, flere — og det er givet — vil sole sig i Romantik, glæde at KEgetræspanelerne Buffeter vendt sig over, og de pyntede med Nipselagererne er fryg- Bagstrævel vil fejre hell teligt tilbage. Orgier, muligvis udslette Funktionulismen, Arkitekterne fra den Gang vil udskælde det lhubelige Publikum. Men er ' Var Stilen alligevel ikke for fat- de selv uden Skyld? tig, og holde den for dyre? Eller mente Folk Praksis Omkostningerne for al at erfare, at Slagordet i »Hvad upraklisk, er ogsaa grimt«. Men belød: der er alting skulde jo være saa streng! og sundi, Pigen med kort Haar og Kjole, flade Hæle, væk med gs kvindelige Kulør Det er Sultekur, der nu giver den vold- al den paa Tilværelsen. saudan en somme Appetit paa den erolisk geniale franske Can-Can-Stil, det er jo bare galt, at Reaktionen fra Blonderne paa Undertøjet ublufærdigt breder sig ud over alle Livets andre Felter. Udstillingen er Verdens Hoved- stad, og Paris er dens Provins. Disse Linjer skrives efter el Besøg i Hovedstaden. General- arkitekten, Planlæggeren Greber, havde tilsagt Pressen for at vise den rundt, og efter lykkeligt at g være sluppet over Voldgrave af Gadeopbrækning, trafikale Spids- findigheder over og under Jorden og midt imellem, en genial Færdselsregulering, som er nød- vendiggjort paa Grund af den nye Hovedstad, naaede vi inden- for Murene. En Hær af Journa- lister og Fotografer sprang rundt som mellem Aladdinsslottene, saa at sige rejses, mens man venter. Det gaar meget stærkt nu, og det varer nok ikke saa længe, før Blum kan hejse Tricolo- ren over det nye Trocadero, Udstillingens Brændpunkt. Bygningerne og Anlægene lig- ger paa begge Bredder af Seinen, snor sig 4 km som et Fordbaand af Legetøjshuse for at ende et Sted langt ude ved Passy. Og det er kun en Fjerdedel af Ud- stillingsomraadet. Selv den mo- digste Fodsportsmand maa, for at naa frem overalt, betjene sig af de elektriske lydløse Vogne, der befærder Udstillingsterrænet, eller tage de hurtiggaaende Baade paa Seinen for at naa ud til Koloniudstillingen paa Svancøen. Her skal vi snart se de dejligste Kvinder fra Guadelupe, Tahiti, danse, Marokko og Berberiet saa Øjnene springer ud af vore stakkels Hoveder. Den Jena-Broen, som er danske Pavillon ligger gjort tre Gange bredere, end den var, og lige fanet Tyskland paa Livet, men Nabo- skabet gør os ikke større. Nazi- nær som hjemme har vi med Front mod Floden. her kolossal: Paa Ørn i forgyldt Papmuché — det bliver tyskland manifesterer sig, skal I Jorden laa bare se: den tyske nok dejligt, naar den bliver sat op som en Fjer i Jernkolossens Hat. Sovjets Hus er Pendant til Tyskland. Jeg tror, det er noget større, og det vil jo nok forbilre de tyske Timarksturister. Om Aftenen bliver Seinen og dens Bredder med de farvestraa- lende Udstillingsbygninger — kun de franske Bygninger, der skal blive staaende efter Udstil- oplyst af lingen, er hvide — Projeklører fra Seinens Bund. Hvordan saadant gøres, ved jeg ikke, jeg har ikke set det, men overværede en Generalprøve paa Lyseffekter Eiffeltaarnet. Mod den blaasorte Nat funklede paa Feberdrømme om Sole og Stjer- ner, der udfoldede sig en Ver- den i afsindig Lysekstase, et Vidunderflor af pyrotekniske Pragtblomster. Liljer skød op, og Roser blussede mod Him- melrummet, brast og fortæredes i Byger af blaalige Opaler og blodrode Rubiner, en hel Juveler- butik í Eksplosion. Kæmpeslan- ger snoede sig op, og Ildsøjler stod Vagt op ad det blanke Eiffellaarn, der er plantet midt i Fabelhaven, men min Pen er for svag til at give et Billede af Lys-Orgiet, inden Idstammerne i fantastiske, sanselige Omfav- nelser hvislende brast sammen. Frankrigs Sans for store Ideer giver sig et straalende Udtryk ved Planlæggelsen af Udstillin- gen over Samfundsinteresser. Man skal lære, Aanden skal be- riges ved Gennemgangen, saa kan man berige Legemeti Hjem- stavnsudstillingernes Bindings- værkskroer og i Forlyslelses- parker. Ægte fransk er del, at Udstillingens første store Hoved- afdeling hedder »Tankens Ud- tryk« det vil sige den prak- tiske Anvendelse af Menneskets Videnskab, anden Andelige Kvner: Bøger, Teater osv, en Gruppe kaldes »Den kunstne- riske og tekniske Uddannelse« og viser al Slags Undervisning: Skoler og Laboratorier i fuldt Sving, og Radioen — med Fjern- synet — faar sin store Plads. Stadig gælder det: belære, faa Klarhed i egen noget ud af, have KØDCENTRALEN KONGEBROEN TIf. 173. Tlf. 173. Altid 1. Kl. ungt Oksekød, Paalæg og Konserves. En Gros & En Detail, Bygdeordrer ekspederes omg. Eisini tygum vilja gerast vissur í, at tað loysir seg at lýsa, bert tygum royna eina lýsing í Føroya Social-Demokrat“. Ringið til prentsmiðjuna máltr. 143. Planen. En stor vældig Afdeling er helliget det moderne Liv i alle dets Former: Hvordan sty- res et Land og Hvor- » en By? dan faar vi Elektricitet og nye Veje? I den sidste Afdeling har Ar- bejderbyerne — Frankrigs nye store Yndlingslanke — en vigtig Plads. Og her er vi inde paa Kernen i det hele: Verdensud- stillingen i Paris 1937 gaa foran alle andre Udstillinger, trods sine Fejl, fordi den er udsprun- get af fransk Aand og Tanke, af fransk Kunst, skabt ved franske Arbejderes Kraft, den skal vidne overfor hele Verden om, hvad et demokratisk Folk er, og hvad det kan udrette undet sit eget Styre. Hvem laver nemlig det hele? Ikke de sure Reaktionære, som gnider sig i Hænderne, naar det langsomt paa Udstillings- gaa terrænet, eller som med Hen- rykkelse og falsk Forargelse ser hver lille Konfikt finde Sted paa Arbejdspladserne ved Seinen, ja, som ikke var langt fra at bebrejde Blum og hans Folkefronlsrege- ring, at Seinen steg voldsomi og vanskeliggjorde Arbejdet med Udstillingen. I Virkeligheden ærgrer de Re- aktionære sig. Udstillingen for- tæller jo, at et Storværk kan udføres under et Folkestyre. Den politiske Opposition oppo- nerer ogsan mod Udstillingen, mod de Mennesker, som roder i Arkiteklernes Tegnestuer og Ud- stillingsterrænets Stilladser. Det er Folkefronten og den alene, som gennemfører Planerne. (Framhald á 2. sp, 2. síðu).