leygardagur 19. juni 1937síða 1

FRÆLSI 20 oyr. á 3. og 4. Nr. 25. | Lýsingaprísur fyri petitreglu: s1I0U avsláttur i prísinum. -FØROYA- SOCIAL. DEMOKRAT 36 oyr. á forsiduni, Við sterri lýsingum fæst „Friðarlombini“ leifa sær skjól hjá úlvunum, ið efa tey við húð og hár: Demokratisins undirgonga er, at tað tordi ikki annað enn at látast sum um tað trúði slynglum og skálkum. Tá ið Franco hevur loyvt sær al leggja á skipini hjá neulralum londum, stjala teirra farm o. s. fr., hevur ikki 141i0 i ikki-uppleggingarnevndini, — kanska onkur spakmælt »hen- tilling« sum eilt eili, ikki harð- mæltari, enn at trymenningarnir Hitler óllaleysir loyva sær at Franco Mussolini — kundu smílkast hådandi, yppa akslar pg halda áfram vid yvirgangs- lívinum. Men nú, lá id lalan var um tað frameggjaða sjálvverjuálopið av flúgvumaskinu hjá stjórnar- monnum, leypikkiuppíleggingar- og vildi neyndin uppá bæði bein og eta stjórnarflokkin. Og hvat var tað so, ið hendi? Jú, tá ið trymenningarnir sóu, at lad kom at standa stjórnar til ífall Tyskland ikki kundu monnum Italia eins og áður oysa våpn og fólk vinningar, og látast, sum teir sakarleysir leypa firlnir åt úr eftiransingarsåtl málanum eina líð roknandi við, attey demokratisku londini vildu leggja seg á knæ fyri at fån Mussolini og Hitler uppí ringin aftur. Og ímeðan hetta knæ- fallið vardi, skuldi Týskland Italia nyta høvi til av allari orku at oysa kriggsf6lk og kriggs- ambod til Franco. Hesin plånur gekk sum smurt. fekk nylir følk og våpn, ið Franco g til al hann nú slætta Bilbao við. Meðan hetta »drama« ter fram, standa tey demokralisku >friðar- falladum hondum lombini« við og rópa út um verðina : Vit gjørdu, hvat id vil kundu. Hvussu kundu vit vila, al Hitler—Mussolini ikki vóru til at trúgva. Teir lovaðu jú íkki ut gera lað aftur! Vá ið Spania er etið, stendur Frakland inn, funnu leir uppá at »pro- fyri lúri, so England vokera«, frameggja eitt stríð | o. s. fr. inntil oll humanisma, millum stjórnarmenninar og eitt | alt menniskjaligt á jord er ýskt herskip, og skuldu leir | dripið. maa falde den blot nogenlunde God og mindre god Propaganda for fær- øsk Erhvervsliv. AtSalgschef Jens Chr. Johannesen Udenrigsministeriets Presse- bureau har faget den udmær- kede Idé at udsende et Sær- nummer af »Danish foreign ffice journal« omhandlende eroske Erhvervs- og Turisfor hold. Hæftet er, baade hvad lyþografisk Udstyr og Billed- materiale angaar, meget tilta- lende. ! en Tid, hvor Afsætnings- nskelighederne er store, og i derfor gælder om at skabe st mulig Interesse om vore ksportvarer paa sekundære og Markeder, maa man være taknemmelig for ndnu uopdyrkede det viste Initiativ. Saa meget mere mau man beklage, at den eneste ikke sig nerede Artikel — omhandlende fisheries I Faroese og som g rmentlig skyldes en færøsk Forfatter — paa flere Punkter opmærksomme Læser for Bry- stet. Det man beklages af flere Grunde. Thi Hensigten med en Artikel i Udlandet meget læst Publikation bør være saadan en í fremmest Op- den, at man først og » giver absolut uangribelige lysninger om de omhandlede Erhvervsforhold og endvidere g bestræber sig pan at stimulere Læsernes Interesse paa en sad- dan Maade, at han faar storre Tillid til den Eksportvare, der beskrives, og hvis han slet ikke kender den, da at vække hans Behov efter Varen. Dette kan ikke — selv om man aner Forf. ærlige Vilje til at gøre det siges at være opnaaet i nævnte Artikel. Par Punkter. Jeg skal blot nævne et Forf. skriver Side 50: >. 26.000 fra 3—4000, hvilket vil sige Af er en Befolkning paa næsten en Sjetedel af hele Be- folkningen og praktisk talt enhver helbefaren (able- bodied) Mand, Hjemmet om Foraaret og Som- eller borte fra meren, enten i islandske grønlandske Farvande,« | Leygardanin 19. juni 1937. JAVNADUR Var det ikke snart paa Tide at revidere denne Form for »Erhvervslyrik«? Bemærkningen Forf, af Niclasens Artikel imodegaas ikke alene af selv paa Side 51, men anden Ogsaa Landstingsmand Udtalelse i en | Side 49, hvor Landstingsmandei Landbruget skriver, at det de Rolle | som Fiskeriet, men stadig er af Vigtished paa Landbruget formentlig ikke være, dette on ikke spillet n samme Samfundsøkono Det fol mien Færøerne. vilde hvis der i kun var beskæftiget »unable-bodied« Mænd. 51 hvor gode Kutlerne har været, Side fastslaar Forf. hvilket siger han den megel respektable Alder, mange af dem har opnaaet, viser. Tror Forf, at Aarsagssammenhæng mellem de 62 ikke, der er en vis de Liv, 1920, efter hvad »sode Kullerec og der gik tabt i Forf, skriver Side 53? 1 |- Del, der í særlig Grad er fa det mig som Salgs- og Reklame- mand mest for Bryslet, er imid Afsnittel toden. Der har Forfalteren været lertid om Fangstme end uheldig. Der si: mere 'es t nemlig om Fangstmetoden, at J den er billig (. it is cheap). det første forekommer del at med For mig stemme overordentligt slet færøske Producenters Paastand om, hvor dyr Pro- duktionen er; for det andet lige Pristillæg, saa slet med de man har tilhandlet sig gennem Kom Vin, naar man skulde sælge til det ensationsforretninger í 5 portugisiske Marked for Eksem- Lad nærmer endda gaa med del. pel. Men vi os ikke Naivi- tetens Apoleose, naar man giver sig til at fortælle nuværende og fremtidige Aftagere, at man er i Stand til at fange Fisken billigt, samtidig med at ingen anden Klipfisk i Verden er belastet tore Produklionsom med san s kostninger, hvorfor man ogsaa altid har forlangt en Pris, dei laa over anden Klipfisk. Lad mig blot her som illustrerende Eksempel nævne, at jeg sammen med en kendt færøsk Fiske eksportør for et Aar siden i sarcelona fik forevist Klipfisk, af tilvirket i fanget grønlandske Fiskere og England, af en Kvalitet san god, som aldrig før Den Tids var set pan dette Marked, kostede paa daværende punkt præcis det samme cif, som den færøske fob. Tror Forfatteren virkelig, at vedkommende Importor om han maatle komme til at købe Klipfisk mere efter Forf.'s Udtalelser om den billige Pro duklionspris er i Besiddelse af den samme Købelyst, naar Forf. Kostar kr. 1,50 verdur bilagt fjordingsårid Krivstovuni, KØDCENTRALEN Tlf. 173. KONGEBROEN —TIf. 173. Altid 1. Kl. ungt Oksekød, Paalæg og Konserves. En Gros & En Detail. Bygdeordrer ekspederes omg i Virkeligheden fortæller ham, al han er et Fjols, hvis han stadig betaler den høje Pris? | Afsnit skrives, at lid Om Í det sammi Fiskere fra til diskuteret, de færøske 1 anden det har ikke kunde betale sið al ønn | over til det mere rentable Trawl | system siger Forf. de et | aldrig nanaetlængere end | til en Diskussion, og | fortsætter han med Skadefryd Færingerne har í Dag kun to Trawlere. Der gives mange Former for Taktloshed: her er et Eksenpel paa den mest rendyrkede Art. | | Efter den Bemærkning forstaar | jeg bedre, at Forfatteren har | været saa beskeden ikke at sig | nere sin Artikel | Vi Færinger kan maaske laste | hverandre for manglende Han- | dlekraft. Saa meget mere bekla- | geligt for os. Men vi plejer at | være sommelice. Hvad Interesse | vi har í at udskrige vor eventu elle Evneloshed til vore nuvæ- rende og mulige fremtidige Kunder i Udlandet, kan forhaa bentlig kun Forf. til den nævnte Artikel give en Forklaring paa. | Side 51 fortæller Forfatteren, | at indtil omkring 1930 sejlede |} en stor Del af Fiskeflaaden til | Í England om Efteraaret og lan- | dede der Saltfisken, som efter | L være blevet tørret blev reeks- porteret til bl. a. Syd-Amerika. Men siger Forf denne | | | ksport er af forskellige Grunde | blevet uden Betydning nu. Og siger han endvidere Sam handelsbetingelserne (exchange conditions) hvad især de svd amerikanske Lande angaar, har for en Tid medført et Fald i Klipfiskeeksporten fra Storbi tanien Disse Forfatterens saa riglige | Betragtninger er efter min Op- faltelse en eller flere Købere i | Sydamerika saa inderlig lige | øvldige. Det er ikke nogen Livs | betingelse, hverken for os eller | dem, at et eventuelt Salg sker | gennem Storbritanien. Spørgs | maalet er mere, hvorledes | vexchange condilions< forholder | | sig Danmark og Sydamerika | imellem, og om man paa Færø- Stand til at levere af Bra- erne er i den Vare, som ønskes silien, Chile 0. s. v. Hvad de øvrige Artikler an- I | gaar, Landstingsmand P. Nicla- | BRÓÐURSKAPUR Telf. Porto. Blaðið á posthúsinum, brævsavnarstoðum 143 sen's >The Faroe island«, Fru Wandels »Å industry« og endelig Gerlie Faroese domestic Kaptajn Blinks >Angling in the Faroe islands«, maa vi sige disse tre Forfattere Tak for den Ny- delse, Læsningen af disse sag- lige og dog saa inciterende Artikler i Virkeligheden er. København i Juni 1937. SAMTAL Millum aðrar nevndir, sum samráðast við donsku finans- nevndina, hílla vit eina frå Vestmanna harrarnar Oliver Petersen, Hans J. Gutlesen og KEyélv á Heygum: Hvat er ørindi tykkara í Havnini? Vit eru sendir av andeils- felaginum VITIN í Vestmanna, stovnað av arbeismanna- sum er og kvinnufelagnum, ið ætlar at seta í verk líknandi drift í Vest- manna sum á Tvøroyri, til at samráðast við finansnevndina um hjálp til at keypa trolara og modernað turkarí al! í sambandi við andeilshandil her á pláss- inum. Eru so en hesi onnur tvey arbeidsfeløg í hesum nystovnada? Ja, øll i Vestmanna ynskja d, - handilsmenn A at fáa tað í gong lað eru = og fleiri privatmenn sum aðrir sum eftir forimuni seta reiðuliga væl av peningi í fyritokuna, og sjálv kommunan garanterar nokk so nógv. Hava tit sikrad tykkum pláss og hús til driflina? Vil hava sikrad okkum alt hitt gamla handilsplássið Filjarnar. Er eisini pláss har til úti- turking ? Ja, har er ein vidd uppå 6300 alin vid anløgdum fiska- turkingarplássi, har á kann breið- 5 n 150 skpd., og er gott pláss til at vaksa um anleggs- stykkir. Tó er at siga, at húsini krevja umvolingar, sum nútíðin krevur tað. Hetta er glediligt. Sjálvsagt ynski eg, at tað kemur at gangast lykkum væl í starvi tykkara. Men eru annars aðrar nýggjar fyritøkur frammi í Vestmanna ? Ja, sum lygum vita, hevur uppgávu úlbyggingina av Fossá rry Fonsdal havt til diplom- í Vestmanna. Hesa uppgávu hevur hann so givið Vestmanna sóknarstýri, soleiðis at lað fyri- liggur bráfongis útrokning av, úlbyggingin kostar. Og hvat gg ætlar sóknarslýrið at venda sær til báðar Havnar byråd, soleiðis at kunna 2. síðu). kommunurnar (Framhald å