Sosialurinarkiv
Sosialurin 1937-08-21, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 21. august 1937síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

G ES | ÆFA. vanlukkutilburði ella fáa skil uppá annað vanlukkutrygging við- | Alt skósmíð gerst skjótt víkjandi og situr ov 6høgliga fyri til at kunna venda sær beinleiðis og væl úr hondum greitt. til tryggingina, vil hann bjå einumhvørjum av umbodsmonnunum . så b br Ob fáa lagt sær lag á og eisini fáa goldid limagjald sítt. — Málir. SÍS. == ar æi 2rPar B. Mortensen, sóknarfúti, suðuri í Vági. —— haldið og lesið K. Djurhuus, sýslumaður, á Tvøroyri . i på e H. Edw. Hjalt, brævasavnari, á Sandi, Målaraforrættning. „Foroya Social-Demokrat“, Chr. Larsen, sýslumaður, í Sorvági, p Inolit Ht ið y . . , y Á ) aDEe i )O if i H. Nolsø, kassameistari, í Vestmanna, Fapp, tapet, møpulpolitur, á 10 er málarafakinum vidvikjandi! Best, A. Ellingsguard, brævsavnari, á Eiði. % . . Á Y S. P. år Konoy, lærari, við Gotugjógv, og biligast. Ordrar frå bygdum t y & APS él 5 Umbodsmenn eru : P. Andreasen, sýslumaður, Klakksvík. ekspederast umgangandi. | > á M. P. Jacobsen, Tórshavn. Otryggjadur maður gloymir skyldu sína móli sær sjálvum, konu og bornum ella ødrum, hann hevur åbyrgdina av, og er harfyri ikki fullgóður samfelagslimur. Hugsið tí um trygging, áðrenn | mmm ov seint er! A — |. Butikslokalerne ; : ss MM | er til Leje fra 1. August. Hen- Vejen til KR £ B + t > | vendelse til en virkningsfuld må | P y a 0 Í e r 1 G så | Destyrer Harald Joensen. Re Stjernen Fo SAXANA | MED : | + Bryggeri, Malteri og , ol Im Mineralvandsfabrik r ' ; je ; ; u 6000 | me Poul åre Poulsen. | Føroya Social-Demokrat"". 0 6 6 6 Få eo gs LS i „Feroya Soeial-Demokrat““ Hetta um alt Danmark gitna virki eiga | É arheiðararnir í Danmark. | Isi Í HIN þ Á Det er derfor í Deres egen personlige In- í SY | VG å k = teresse at benytte, Føroya Social-Demokrat« NÝ gaar gennem en Annonce I har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Lg ES til al Avertering i Fremtiden. : Allir arbeiðsmenn eiga at styðja hvenn annan. á vilja gerast vissu | || Hetta er ein lóg, sum hver upplýstur og ment- Ág at tað leysir seg at ; adur arbeiðari íkki á nakran hátt vil bróta. 8 så, DEM ØU 5 royna eina lýsing í ANER Í Á „Foroya lá Tú, upplýsti feroyski arbeidismadur og slitmaður, | þf Soclal-Bemokrat“. Å Minnist til at best, hvort á sín hátt, if eigur tí hverja ferð tú skalt hava eina øl, at 3 Ringið tt prentsmiðjuna 8) EMU buksupressararnir og rakiblødini hjá i krevja at fáa arbeiðara ølina: | máltr. 143. ; N. Á Eidesq 2 ard. | „Stjernen“ | el Higartil hava eldslekkiarar verið so dýrir, at folk ikki hava = so xxx x ss ýÝ Ý | SS | hví evnir til at eiga teir. Men nú selur N. A. Eidesgaard eld slokkjarar. fyri bara 5 krónur, so at flest øll, sum vilja verja seg móli eldibrandi, kunna nú forsýna seg. Í Javnadarmenn er | Søn Al St fslgsskarða síð at. medi ALT MALARAARBEIDI seg inn i javnadarmannafeløgini Lýsið i Føroya Social-Demokrat”. | VAKURT OG SERA HALDGOTT | TILBOÐ GEVAST ANDR. MOURITZEN Teir, ið ynskja at gerast limir í Sudurstreymoyar Javnadarielag Utgevarar: Iavnaðarmannalelog Blaðsljórar: P. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður } biðjast venda sær til kassameistaran 5 í P K. Mouritsen, Tórshavn ÍK J. P. Henriksen, Tórshavn. RR Prenismidia B. 7. Jensens, Tórshavn ; Hvorledes er dette gaaet til? Fra mit Vindue i »Guldbei | kaarlige Beundringsudbrud. Og | heden. Et af Periodens mest | lyve dig fra den voksende An ? Endnu i Gaar ejede vi dog | have« lader jeg Blikket glid | o san gennem mit Hjerte gaar | fremragende kunstneriske Social- | klage. Men omsider holder Kraften. Haabet var endnu i | ud over Nabo- og Genboscene- | der en Bølge af takfvidt Erkendt monumenter er Jens Birkholms | Benæglelsen ikke længer Stik Morges vort. Og nu gaar Solen | riet, der omgiver mig. Ikke fan | lighed til de Mennesker, hvis | rystende Billede af en Lemme Du maa tilslaa, Du er blevet ned over vor Afmægtighed. Intet | Boliger som min egen kan jeg | Arbejde har banet Vejen for | stiftelse paa Fyen. gammel. Og den Dag smækkes HP fik vi gjort, af alt det vi skulde se fra mit Stade. Det er Søndag | dette, gjort det muligt, skab! Men er det nødvendigt af alle Døre í for dig. I intet Land |; Og nu er det for silde! | Aften. Børn og Børnebørn er | det. En Fredsælhedens Følelse, | vende sig til Forliden fot al kan der gøres mindre for de KI Vel den. der í hin Stund haj | kommet paa Visit. De gamlc | som øennem disse mange bitre finde Tilstande som disse? Er fattige Gamle, end i Amerika. þr Kisten fuld og i Blodetei knyttet | Par sidder paa Stads í Daglig | Udlændighedsaar er blevet mig f. Eks. ikke Forholdene paa Stat og Kommune overlader Í mangfoldigt til den ny Slægt | stuens Festlys og lar Gæstern« | fremmed. Efíer Hjemkomsten dette Punkt endnu værre" í dem ganske til deres Skæbne. Må Kun den, der er dette foruden | lá sig af Husholdningen. Dug | blev al Bekymring og Bilterhed | selve det lovpriste Amerika ? Paa den Egn í en af de nord # vil blive helt ensom. Men han | Køkkenets Spejlglar ser jeg unge | som strøget af den gamle Mands Amerika er vel det Sted i Ver- amerikanske Sydslater, hvor jeg vil ogsaa blive det, selv om hans | Arbejderhustruer i travl Aktivitet | Sind den. hvor det er værst al være i 28 Aar levede en Farmers Hjerte er af Guld lænk paa charmerende, velklædte, ranke | det lyder som et Æventyr; ja, | gammel, og hvor Du hurtigst Liv, saa Jeg daglig ældgamle Á del, Du, som endnu ikke hal | af Ryg og sikre í Haandelaget. men andelig ikke som et Saun | blive dett Længe har Du reg Almisselemmer sjokke fra Hus 7 strøget Flaget! Ogsaa Du skal | Hvor forskellig fra Forgenera fra gamle Dage. Nej, Armods | tet delte toxtærdelige Ojeblik. til Hus og paatage sig forefal 4 en Dag sidde paa Oldingens | líonens sluskede Type med Sagn fra gamle Dage melder | kæmpet en haablos Kamp for dende Sjov for Dagens Kost og P Sæde, skildt fra de andre ved | Hængebarm og lappet Blaaler- | om Alderdom i Glædesløshed, | at skyde det ud. Du har afraget Natteleje í Halmen. Det vart Hi Alderdommens tomme Rum, og | redsforkle snøret stramt over | | hygge og Forladthed, ufattelig | dit Skæg, farvet dit Haar, frisket | SNSomme Stakler uden Paarø jf vemodigt se fremmede Væsner | pointeret Frugtsommelighed. for Nutidens Slægter. Endnu | dit Smil op med straslende rende at falde tilbage paa, der i den sikre og sejrrige Ung- | Andre Steder ser jeg dem stan | san sent som forrige Generation | Plomber. Du har traadt Ung- fristede deres sidste Dage paa hr dom — storme forbi! paa Balkonen unge og gamle var det at: være gammel og | dommens vingelette Fjed, men denne Vis, indtil Døden nandig ; i fællig. Og jeg hører de Beso subsistensløs ensbetydende med | dine arme Ligtorn har grædt udløste dem undervejs. ' (Forls) gendes smaa Frydeskrig og uvil- | at være et Udskud af Menneske- | Blod. Alt har Du gjort for at