leygardagur 4. september 1937síða 4

FØROYA VANLUKKUTRYGGING ; Skal nakar vanlukkutryggja seg sjålvan ella onnur, boda frå vanlukkutilburði ella fáa skil uppá annað vanlukkulrygging við- víkjandi og situr ov óhogliga fyri til at kunna venda sær beinleiðis til tryggingina, vil hann hjá einumhvørjum av umbodsmonnunum fáa lagt sær lag á og eisini fáa goldid limagjald sítt. Umboðsmenn eru: B. Mortensen, søknarfåti, suðuri í Vági. K. Djurhuus, sýslumaður, á Tvøroyri, H. Edw. Hjalt, brævasavnari, á Sandi, Chr. Larsen, sýslumaður, í Sørvågi, H. Nolsø, kassameistari, í Vestmanna, A. Ellingsgaard, brævsavnari, á Eiði. S. P. úr Konoy, lærari, við Golugjógv, og P. Andreasen, sýslumaður, Klakksvík. Otryggjadur maður gloymir skyldu sína móti sær sjálvum, konu og børnum ella ødrum, hann hevur ábyrgdina av, og er harfyri ikki fullgóður samfelagslimur. Hugsið tí um trygging, áðrenn ov seint er! AS KEKKKKKKKA KENENKVÝN M Bryggeriet | | | | Alt skósmíð gerst skjótt Málaraforrættning. Papp, tapet, møpulpolitur, alt málarafakinum *iðvíkjandi! Best, bíligast. — Ordrar frá bygdum ekspederast umgangandi. M. P. Jacobsen, Tórshavn. felef. 323. Butikslokalerne i Sømandshiemmet er til Leje fra 1. Hen til Bestyrer Harald Joensen. August. vendelse Stjernen i” EN mm | Máling x Bryggeri, Malteri og , Tapet Mineralvandsfabrik Linoleum 060 0006 Tit. 81. Poul Arne Poulsen. 0600060 Tvøroyri. oo GG ff [ Hetta um alt Danmark gitna virki eiga arbeiðararnir i Danmark. | Ý Allir arbeiðsmenn eiga at síyðia hvenn annan. £ sila Spree sissur I Hetta er ein lóg, sum hver upplýstur og ment- | at lað leysir seg al aður arbeidari ikki á nakran hátt vil bróta. lýsa, bert tygum Sv rovna elnd IVSInO Í | Føroya Tú, upplýsti føroyski arbeidismadur og slitmaður, : Social-Bemokrat". eigur ti hverja ferð tú skalt hava eina øl, at 8 oh UD SO krevja at fåa arbeidara ølina: „Stjernen“. på & K RAR Javnaðarmenn eiga at styðja felagsskapin við at melda | seg inn í javnaðarmannafelogini. Teir, ið ynskja at gerast limir í Suðurstreymoyar Javnaðarfelag biðjast venda sær til kassameistaran máltr. 143. Keypið frå teimum sum lýsa Í Føroya Social-Demokrat" Lysid i „Socialinum“! J. P. Henriksen, Torshavn. KNUD PETERSEN og væl úr hondum greitt. | We Málir. 315. — Fiskimenn, arbeiðarar haldið og lesið „Foroya Soceial=Demokrat“, ið er ES BI SE SO MSN Vejen til virkningsfuld Reklame en Saur vennen ein Anvonce 1 Føroya Secial-Demokrat''. „Foroya Social-Demokratt' har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- teresse at benytte, Føroya Social-Demokrat“ til al Avertering i Fremtiden. Minnist til at best, hvert á sín hátt, eru huksunressararnir og rakiblødini hjá N. Á Eidesgaard. Higartil hava eldsløkkjarar verið so dýrir, at fólk ikki hava havl evnir til at eiga teir. Men nú selur N A. Eidesgaard eld slokkjarar fyri bara 5 krónur, so at flest oll, sum vilja verja seg móli eldibrandi, kunna nú forsyna seg. Lysid i Føroya Social-Demokrat“. Utgevarar: Javnaðarmannalelog Blaðstjórar: P. M. Dam, Tvøroyri, åbyrgdarmadur P Prentsmidja B. 7 K. Mouritsen, Tørshavn Jensens, Tórshavn. Hvad lide under, var den manglende De megel ofte maatte ha af Massemord n relativt Wallenstein Brændpunktet, saavel i Arbejdet med at forberede og organisere ede i Retning deres Og med primitive Vaaben. stod | Intelligens hos Officererne. altid i selve Kampen som: i var som Regel energiske og pan sanende Kampnalurer, men in genlunde Taktikere. De hyldede For sine egne Mid- | Ordsproget »immer-feste-druff« nye Kampe. g (bare mase paa) og ofrede det ler fremskaffede ham munge | . - |} Gange ret belydelige Troppe- ved mange gunstige Muligheder stvrker. At han senere vidste | og mange Menneskeliv, ligesom ut holde sig skadesløs og for- | de led svære Nederlag. Af de P > sit pget FF , ange Ekse r, der er anførl stod at gøre sit eget Fyrsten mange Eksempler, der er an | dømme større og større, bor | í Literaturen om Wallenstein, man ikke lægge ham for stærkt | skal vi blot minde om de sær Í til Last, naar man tager Tidens | lig haarde Kampe, der førtes 5 5 med de danske Tropper í Nær En mel, forbenet General, der skulde Wallenstein til Forhold for 300 Aar siden i Be Sammenligner man | heden af Gøllingen. gam- traglning. Forfjamskelsen og Oplosningen ved Kejserhoffet í Wian, de tø- | He Undsætning vende Afgørelser og de stadige | med sine Soldater, havde sal Løftebrud med Wallensteins som | sig i Hovedet, at han forin Reyel ret energiske Handlemnade vokser hans Personlighed til lige frem overnatulige Dimensioner. den han drog i Kamp mod Dan skerne under alle Omstæn digheder, saa al sige i Forbifar ten, først maalle erobre Nor! heim. Derved kom Wiallenslein med sine Folk slemt í Bekneb overfor Danskerne. De danske Tropper foretog under Ledelse af deres Fører Kongen en behændig Manøvre, hvorved de drev en Kile ind mellem Tilly og Wallenstein. Imidler tid lykkedes det i sidste Øjeblik | General Defours, der viste sig paa Slagmarken, ved et uvenlet Danskerne i Kup at faldi Ny I ( gen, saaledes at de kom mellem dobbelt Hd. Soldaterne fra Not den havde i disse Kampe over 8000 Døde, og de mistede hele deres Artilleri »Chrislian af Danmark undslap kun med no g fan af Folk«, det i den nylig omtalle Bog om Wallenstein. Medens W.s sejret i disse Kampe, omend de hedder ole sine lropper havde | havde lidt svære Tab, og me- | Under disse Forhold forlsatle dens han selv kæmpede i Un Wallenstein gennem 15 Aar sit garn, begyndte hans Modstan- | vilde Krigerliv, ofte plaget af Gigt dere ved Hoffet í Wien atler at | og fortrædiget af de ustandselige intrigere mod ham. Øjensynlig | intriger mod ham í Wien. Han troede de, at ham selv kunde | ramtes meget hnardt ved Med- de nok undvære, naar blot hans | delelsen om, at den Søn, han Soldater sejrede í Felten! | san længselsfuldt ventede, ikke | Men Wallenstein, der snart blev | var levedygtig. Til hvad Nytte overøst med Æresbevisninger, | var Forøgelsen af hans Besid- snart lan i dybeste Unaade, lod | delser, naar der ikke var nogen Arving, der kunde holde hans Navn i mere end nogensinde tidligere at Denne Soldat Live? Han søgte nu havde nemlig ogsan el strategisk Maal Øje. blot Soldat og evig Landsknægt, for Han var ikke bringe Krigen til Øphør. ikke blot skiftevis Protestan! og (Fortsættes.) Katolik. Hans Maal var ogsan et stort Rige, men paa delte Punkt var han i Modstrid med de mange Smaafyrster, Hertuger og Kurfyrster, der kun tænkte paa at varetage deres egne In teresser, men aldeles ikke paa deres Undersaatlers Ve og Vel.