leygardagur 4. september 1937síða 3

Amerika varð í eðini. Men Kina bað um umberslu — tað var gjørt við óvilja. Tíðindi. Hettlandsferdin mis- eydnaðist. Vit søgdu í seinasta blað frå, at harri Sofus Gjoveraa hevði siglt av Siglufirdi til Føroyar. Ætlan hansara var at halda longur fram: til Hettlands— Noregs— Danmarks. Bátur hans- ara hevur longd av líggjumanna- fari men er nakað breiðari og hevur dekk. helt avstað aftur frå Føroyum månanåttina Sofus Gjoveraa men fekk motorskada, tå hann var komin einar 45 fjórðingar úr landi (lað vísir seg, at hann hevur brotið millumaksilin). Tá hartil kom, at veðrið øtladi, og landsynningur sunnan gjørdist tráur, var einki annað fyri honum enn at halda undan aftur til Føroya. Undir segli eydnaðist tuð at Skålafjørd miðvikunáttina. Hós- til arð tikin upp til honum koma inn á dagin kom hann Havnar, har báturin umvelingar. Í illveðrinum lýsdagin hovdu Loprans hvalabálarnir sæð hann eystanfyri og viljað veitt honum hjálp, men hann lætst ikki um vón. Báturin verður hildin at vera målti kortini at hjá einsamallum manni so langar sjógóður; men ikki verið far ferðast við leiðir, nú ið so útliðið er. Sofus Gjoveraa ætlar sær, so skjótt motorurin er komin aftur í rættlag, at halda avstað aftur suðureftir. Hull-trolarin ,Girard' kom hósdagin á Havnina við einum sjúkum manni. Tá hann skuldi leggja at, sigldi hann við ferð kaiuna, so at allir triggir plank- Få ov någvari slevnrætt á arnir, friholderlister', knasaðust. Skaðin trolarin rard ætlaður til 750 kr., sum sjálvandi kemur undir at rinda. fuldstæn. Í Líggjar, ymisk sleg, liggiablød, líggjabrýnir, líggjahólkar, orv og rívur. fæst hjá D. J. Enni, Tveroyri. »Girard« var á veg til Íslands, og tók hann mann umborð á » Havnini istadin fyri hin sjúka. Nátaveiðan. Ikki væl í veðri. hevur nálalíðin legnast veiðan verið heilt góð í ymsum plássum; Vágbingar eru t. d. komnir uppá 8000 í bjørgunum. Tað uppá á mesta, bátar eru degi, eftir frætt 600, ið má sigast at vera óvanliga stór veiða. Hetta Vági einum er hvat vit hava talið sigst ein bátur úr og at vera komnir uppá, meðan ein annar úr Sunnba Porkerisbátur skal hava 500. Havnarbátar hava roynt dúg- fingið liga, men eingin av teim er komin upp á 200 nálar, teir bestu hava ligið um 170. Mist eygað. P. H. Petersen á Selatrað var Kun med rustfrit Staal kan opnaas en Skinnende sølvblankt, Men kortini hevur komnir lig hygiejnisk Løsning. Til det moderne Køkken hører: Køkkenborde med indbygget eller løst Vask, endvidere Dørgreb og Knager, alt i rustfrit Staal, - skal aldrig pusses! Nærmere Oplysninger ved Eneforhandleren Edw. Smith, Thorshavn. — Telf. 233. månadagin fyri óhappi, fekk skaða í annað eygað. Hann anbætaði neytunum, og ein kúgv rendi > annað hornið í eygað á honum. Maðurin varð fordur á sjúkra húsíð í Havn: men har einki at gera við — hann målti missa eygað. Boltleikir. Sunnudagin var Vågs boll felag í Havn og leikaði móli H. B. Havnarmenn vunnu stór- sigur: 11—0, Vágsgentur royndu seg sama dag í hondbolti méti»Neistanum« i Havn. Fyrsta lid hjá >Neist- anum« vann, meðan tapti. „Industry,“ línubáturin hjá Vestmenningum er komin úr Onglandi, har hann hevur selt veiðuna fyri 360 pund. Studentaskúli. I. september í ár er ein merkisdagur í Foroya sogu. Tá varð studentaskúlin, »hin lærdi skålin« í Havn latin upp av nýggjum. Skúlin, hvors fyristoðumaður er Th. Nygaard, hevur 18 næm- ingar. Grind. Mánadagin funnu Sandingar grind, og eydnadist leimum al fáa hana inn á vágin. Teir måltu hana til fleiri tímar, goyma var annað lið „SMORLÍKA...? „Ja, ... vitaminir!!! Provokatøren. Han er Fænomen Provokatøren, en typisk Karakter in- et ældgammelt denfor Menneskeslægten, sporlig saa langt tilbage í Tiden ym Historien rækker, udfoldende sig under de for- skelligste Vilkaar og dog altid den samme: Karakterens Bund er Fejg hed, Bevægkraften n brændende Ødelæggelseslyst. Han elsker at se Il- debrande, men lader altid andre be- sørge Brandstiftelsen; han er hen- rykt over Voldsomheder, men selv er han altid den, der gaar ud af Batail- len med em hel Trøje, og som fromt undrende ser paa Taabernes nytteløse Slagsmaal, Metoderne varieres snildt efter Tid og Lejlighed: Taalmodigt kan han lydløst dryppe Olie i en ulmende Jrand; skælvende i Stemmen besnæ- rer han Hjerter med svømmende Sentimentalitet; larmende kan han piske Ophidselsen med sviende Fra: ser. Han er fra Naturens Haand et broddent Kar, Offer for en Støbefejl hvis han ikke var fejg altid i Sjælen: Helt, Fører, hvis han ikke at være i Bagtroppen i Farens Stund. Ingenlunde dum, men af Mange] paa Frugtbarhed og opbyggende Evne hed. En farlig Type Nedbrydningens Ærgerrig- blandt ærlige Men- nesker, for hvem Handling naturligt og nødvendigt følger paa Ord. Og de er navnlig i disse Tider værd at have Tyvens Signalement ved Haandem. líkindi vóru at halda henni til. Men tá ið til skuldi haldast, miseydnaðist, og grindin fór aftur í havid. Frelsens Hær. Søndag KI. 11: Hellighedsmøde. og 6: Børnemøder, Kl. 5: Kl. 2 og Vaglet. Kl. Kaptajnene Frelsesmøde. Dahl- 8,15: Benitsen og strøm leder Møderne. Mandag: Ungdomsforbundet. Tirsdag: tillader). Vaglet (hvis Vejret Skaði. Mánadagin hendi ein van- lukka í Sorvági, hvarvið ein 6 ára gamnlur drongur, Ragnvaldur Larsen, sonur sýslumannsins í DJørvågi fekk skaða. foretrak | Reidiliga at siga frá, hvussu skaðin hendi, veit vist eingin at síga frá; men drongurin hevur uttan at bilstyrarin visti av fí, staðið uppi á »trinbrettinum« á einum bili, meðan hann koyrdi, nú einaferð hava til sum børn óvana, og er so dáttin. Hann breyt annan armin heilt uppi undir økslini og fekk annars nøkur skursl av minni týdningi ymsastaðni um kroppin. Drongurin er fordur til sjúkra- húsið í Havn. „Thor“ er komin heim av Eysturland- inum. Veiðan var 27.000. Abe plukker Høns. i Helsingør. Cirkus Royal gæstede for nogen Tid Besøget her flygtede en af de Aber. Eflersogniny lykkedes det ikke siden Helsingør, og under dresserede Trods stor at fange Flyglningen, og saa rejste Cirkus og lod Aben i Stikken. Imidlertid huserer den nu i Byen og laver bogstavelig talt Abekaltestreger, hvor den kan komme afsted med det. Forleden pillede den saaledes Fjerene af viste den til tre Høns. siden Og 24 sig ved Folkeskolen stor Fryd for Bornene. Nu har den slaaet sig ned í Marienlyst Slotspark, og man venler i Spænding paa, hvad den videre vil foretage sig. Ódnarstormur. Frá Honkong í Kina frættist, at ódnarstormur er farin yvir býin og hevur volt skaða, m. a. eru mong skip farin á land. ALT MÁLARAARBEIÐI VAKURT OG SÉRA HALDGOTT TILBOÐ GEVAST ANDR. MOURITZEN SS var bange for at drive Forret- ning med, en forraadt Forræder, en tro Tjener af Tyskland, men ogsaa en hensynsløs og bjerg- som Rigfyrste, en Mand fuld af Modsætninger, med mange uløste Opgaver, en Mand, der famlede sig frem gennem den Skæbne, mente var tilskikket som han ham«. — — Albrecht Wallenstein, der fødtes den 24. September 1583, stammede fra en tysk Slægt, der besad Ejendomme i Bøhmen. Hans Modersmaal var ganske nist czekisk, men det vilde dog være hen i Vejret at betegne ham som »stokczekisk«, Opdra- get som Protestant gik ham se- nere over til Katolicismen derefter atter at blive Protestant. usædvanligt Menneske med en almindelig Alen, og at man let for man kan maale et til at bedømme ham uretfærdigt, er forstaaeligt. kan komme Tritsch, der aabenbart bestræ- ber sig paa at være objektiv i sin Skildring, kalder spottende dem, der taler nedsættende om hans Helt, for »Kæmper med Spurvehjernerc. Efter nogle eventyrlige Rejser og vilde Studieaar blev Wallen- stein Officer. Tyrkerne var at- ter brudt op og paa Togt mod Nord. Nu for den unge kamplystne Offi- var Tiden moden cer. Tyrkerne kom dragende i godt Humør. De kendte jo den indbyrdes Uenighed mellem Tyskerne, dette gamle, nedarve- de Onde, som altid havde svæk- ket dem. Tyrkernes Chancer stod virkelig slet ikke daarligt. Wallenstein udmærkede sig Gang Ef- ter 6 Maaneders Forløb var han paa Gang under Kampene. af 23 Kaptajn og i Alder Aar allerede Oberst. Den Mand. en som dengang herskede og som Wallenstein tjente, var Ferdi- nand af »Innnen«- Østrig). han under Kampen mod Tyr Østrig, (af Som Katolik afviste kerne ethvert Samarbejde med den af Kejser Rudolf II skynd- somt afsendte Rigshær, thi »dei var mange Kættere deri«. Dette meddeler Tritsch opbyggeligt i Wallenstein (ud Kittel i sin Bog om kommet hos Julius Miihrisch-Ostrau). Den unge Helt Alb. von Wal- lenstein gjorde det bedste Ind- kom Wien, Kejsers han til sindssyge overalt, hvor Da den og Mathias, ham straks til sin Kam- tryk frem. han kom gjorde Brodet sikre Efterfølger, merherre. Kejseren selv tilhørte Fortiden, Mathias derimod Frem- Wallenstein sit Kort paa Mathias. tiden, altsaa satte Paany brød Tyrkerne ind i den tyske Nations hellige romerske Rige. Wallenstein var lige fremraven de som Hærfører og som Orga- nisator; han skaffede Hæren stadig nye Soldater og sikrede disse deres Sold og de fornødne Pan lede baade Officerer og Menige, Vaaben. hans Løfter sto ikke paa Kejserens. Ham kre- diterede de gerne deres Løn- ning, ham fulgte de gerne i Kamp og Sejr. Lige til han blev myrdet i 1634 vandt han Sejr paa Sejr, men han maatte ogsaa finde sig i uophørlige Bag- af Art. lærte at kende til Intriger, jam- vaskelset enhver Han merligt Forræderi og Utaknem- melighed. Gennem tredive Aar var hele Tyskland een stor Solduterlejr, | | | | en BSlagmark, en Ødemark, Franskmænd og Spaniere, Un- garer, Svenskere og Danskere rundt i Kanip tumlede paa Tysklands Jord; sachsiske, bay- riske, schlesiske, bradenburgske, Wei- mecklenburgske, hessiske, marske og mange andre tyske Smaastater kæmpede mod hin- anden som Katoliker og Pro- testanter. Der blev røvet og plyndret — alt til Ære for den ene salig- gørende Tro, som for den ene Part var Protestantismens, for den anden Katolicismens. — Og der blev brandskattet og myrdet med Henblik paa Land- enkelte tyske til Fordel for deres Datidens store Hærførere, Gustav Adolf, Wal- lenstein, Tilly og hvad de nu alle hed, viste, hvad de formaa- vinding for de Smuastater og Fyrster.