leygardagur 11. september 1937síða 1

Lýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. 20 oyr. á 8. og 4. 30 oyr. á forsíðuni, | Við størri lýsingum fæst | avsláttur í prísinum. Um 30 menn hava mist arbeiðið í Kolinum á Tvøroyri vegna trætu millum jarðaeigararnar og „Feroya Kol“. Hver ber hina verunligu ábyrgðina fyri hetta éskil, fyri at ikki bert ein so stórur partur av ming- heggarunum, men kanska allir teir 70 arbeibar- arnir, ið nú tað seinasta árið hava havt arbeiði uppi Í minunum, verða gjerðir arbeiðsleysir? Í og av kolavirkinum hava nú leingi alt í alt um 70 menn havt arbeiði. At almikid at tyda fyri íkki bert hetta arbeiðið hevur havt arbeiðararnar og allar íbúgvar- arnar í Frodbiar sókn, men eisini fyri kundarnar kring um í Foroyum, er hvorjum manni eyðsæð — lað er munur á prís- inum á enskum og foroyskum koli. Og her aftrat er at leggja, at vónir vóru eisíni um, at virkið varð víðkað, so at einir 50—70 menn kundu koma í arbeiði aftrat teim, sum nú hava havt arbeiði í kolinum, og virkið ført fyri at selja kundi verða kol kring allar Foroyar. Men hesar í okkara virkis- fåtæka landi ljósu vónir tykjast at vera við at bresta. Hetta er harmiligt! So harmiligt, at tað er ein landaspurningur, um cilt ónærisligt klandur skal fáa loyvi eitt talan er at gera tílíkt landaherverk — at um eitt landa- herverk, skilja allir. Eitt samdogursvirki, ið kann 120—1530 dagligt arbeiði, er ein eflir før- geva um monnun oyskum vidurskiftum stordrift. Tað al innfluttning av Føroyar kunnu spara ein koli fyri minst eina hálva millión og at íbúgvarar í landinum kunnu fáa kol frá okkum sjálvum fyri um 25 og 33 kr. tonsið ístaðin fyri enskt kol, id nú kostar upp í móti 60 kr. lonsið, og sum óivað brátt verður enn og dýrari, tað er av sonnum eill mál, ein sak, ið allir stigi eru interesseraðir í. Foroyingar í hægsta At oyða hesa stórdrifi, at spilla Foroyingum tann fyrimun og sparnað, ið foroyskt kol gev- ur fram fyri enskt kol — sum als ikki heldur fæst tað er illgerd, ið ikki nú kanska í bræði - kann tolast. Tí hava fyri okkara lands vælferð, megu leir, ið ábyrgdina koma uppí leikin, finna hvor ið hevur skyldina fyri hetta her- verk, og skera fgjøgnum og gera enda á trætuni. Kolavirkið má undir ongum føri steðga nú!! „Norðlysið“ og norrøna. Sum altid hjå honum, id er komin lat okkum siga ikki væl avstað, so tykist at vera statt hjá »Nordlysinum«, ið hev- ur brent fingrar sínar vid al koma í hóslag við stórmanna erpni ella rættari yvirerpni á Ólavsoku, sum blaðið eyðsýn- liga hevur hildið verið holl og góð nationalisma. Til okkara undran yvir, at tað lýsti signing yvir »norrøna br60- urkriggid« og kutadi Danmark burtur úr sum ikki hoyrandi til tað norrønu ella nordlendsku familjuna, spinnur tað ein lang- an enda við brigdan og sipan við orðum sum »lvætl« og tílík- um sinnisrørdum sprogblómum tað er — særliga >merkismað- blaði, fyri skotum; og hevjar tað læru- ur« í hesum ið stendur pinnin við sínum fiksu forklår- ingum av orðinum »norrøna«, ið ikki norskt ella norskt runnið. skal vera annað enn Vil skulu gjarna merkja okk- um, at »Nordlysid« varð í leirri tað og Svíar ikki kunnu koma upp trúgv og er enn, at Danir í ta norrønu rørsluna, og vilja lessvegna gjarna fyrigeva tí tess sær óavvilandi Onorrønu sleðu at skilja er at fyrigeva. Men vil megu samstundis leggja við, at norrøna rørslan, ið flest onn- ur kenna, ikki kann hugsa sær at liva, uttan broðrafólkini Danir og Sviar eru uppi í. Og herav fylgjandi = noyðast vit við al skoyta uppí, at ein maður t. d. úr Klakksvík nýtist ikki at fáa Borðoynna flutta til Skúvoynna fyri at vera skyldur vid Skúv- oyingar, líka so lítið sum Danir Mutt til Noregs fyri at at vera sprottnir nylast at fáa Danmark av norrenari rót og harvið skyldir við Norðmenn, Sviar og onnur norrøn folk. Til síðst men ikki minst noyðast vit at siga, at vit duga illa at fala ein fyri socialismu hugndan mann, láið hann aðra sfaðni í blaði sínum undrast á og spoltar við, at ein javnaðar > , x N ; fmlsun manna mólsloøðumauður LeKUI orð aftur, líka so lítið sum vit duga síni móli javnaðarmonnum at fala, at hann heldur enn ikki halda lívinum í at tað er er við al »skrønuni«, nakað í Foroyum sum eitir danskir ella foroyskir socialistar í fteirri merking, at tað er' talan um ymiskar socialistiskar stoður í í Førovum. At hesin sami okkum saman maður greipar við »Dimmalættinø« má holna í óskoytni. Skandinavien og England. Mr. i England George Soloveytchik, der betragtes som Eks- pert i skandinaviske Anliggen der og som fornylig har fuld- endt en Bog om Skandinavien, har i »The Financial Times« skrevet fire interessante Artikler om de skandinaviske Landes Ploblemer i Dag. George Solo- veylchik vender sig mod den Opfattelse, at de skandinaviske Lande ikke har Krav paa sær- lig Opmærksomhed i England. » Ikke alene Skandinavien, men baltiske Stater, det Furopa, er, skriver han, af den Ver- for Finland og de kort sagt hele nordøstlige største Betydning for hel Særdeleshed Marked Han den, men i Britannien, baade som og som Forraadskammer. 5 fortæller saaledes: Først og fremmest bør det fastslaas, at den >skandinaviske Blok« del Norge, Danmark og Finland vil sige Sverige, er vor bedste Kunde i Europa og vor næstbedste Kunde i Ver den. Der er i disse Lande kun 16,3 Million Indbyggere, alligevel aftog de i 1936 8,3 Pro- men cent af vor samlede Eksport. Indien, med omtrent 350 Millio ner Indbyggere, aftog kun 7,75 Procent, og Sydafrika, som staar øverst pan Listen blandt vore Kunder, aflog kun en Brøkdel Norden Procent, mere end 8,51 ' jø nemlig | | dets Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 148. Arbeidet vedrørende Anlæg af en Forbindelsesvej fra 1. C. Svabosgøta til Rundingen udbydes herved. Tegning og Beskrivelse ligger til Gennemsyn paa By- raadskontoret fra den 13. til 17. September, begge Dage indsendes til Byraads- kontoret inden Lørdag den 18. September Kl. 17, til hvil- ken Tid de indkomne Tilbud vil blive aabnede i Overvæ- Det tekniske Udvalg forbeholder sig Ret til frit at vælge inclusive. Tilbud mrk. „Viðanesvegur“ relse af de bydende, der maatte have indfundet sig. imellem dem alle. de indkomne Tilbud eller eventuelt at forkaste Thorshavn Byraads tekniske Udvalg, den 10. September 1937. Lejligheden til i sine at minde om, at Skandinaverne og Britterne i Livssyn Van- udenlandske Karakter, Kultur og ligner hinanden. Om de skeligheder, som Forhold har frenikaldt indenfor dansk Erhvervsliv, skriver han bl. á.: »Danskerne har mere end er- stattet Manglen paa Naturrig- domme ved at skabe et kunst- færdigt System af Forædling og intensiv Dyrkning af Jorden. Samlidig har de ordnet en Ræk- ke industrielle Foretagender, ba- seret fra Udlandet paa Import af Raamaterialer og Halvfabri- kata. Deres Færdigvarer og Landbrugsprodukter har et vel- fortjent fint internationalt Ry. Resultatet af alt delte er en usædvanlig stor udenlandsk Han- delsomsætning, hvoraf Importen i høj Grad overstiger Eksporten. I 1936 var Danmarks Under- skud pan Handelsbalancen 106,4 Mill. Kt. beløb sig til dets samlede Import 1486 Mill. Kr. mod 1379,6 Mill. Kr. ved Eksport. Knap en Tredjedel af den ne Import bestod af Fær digvarer, Resten blev anvendt til Produktion, Kends- gerning viser tydeli hvilket øf, I Danmark er afhængig Forhold, idet hverken dets Industri eller dets Omfang af udenlandske Landbrug kan arbejde tilfreds stillende uden denne kolossale udenlandske Import. Da Landet imidlertid ikke har anbragt Kapital i Udlandet, maa det betale for disse Raaproduk- ler og Varer med dels Eksport, idet Skibsfart er anden af Mere Danmarks sam- en Indtægtskilder. end 75 Procent af lede Eksport udgøres i Dag af Landbrugsprodukter. Men de er næsten helt henvist til to Mar- keder — til det britiske og del tyske. England aftager 60 Pro- Mr. George Soloveytchik hai | cent og Tyskland 20 Procent. | ogsaa benyllet | | | | Í Smiril siglir til Tvøroyri sunnudagin t. 12. kl. 8 f. p. og kemur norð- ur aftur til Havnar miðviku- kvøldid t. 15. — Vegna keltil- reinsan siglir »Ålkan« í »Smir- il«s rutu týsdagin t. 14. og mið- 15. 10. septbr. 1937. Administrator, vikudagin t. Tórshavn, t. Búnaðarfólk eiga at gerast limir av Føroya Búnaðarfelag. „SMORLÍKA...? „Ja, . . . vitaminir!!|! Men samtidig bruger baade England og Tyskland denne Afhængighed til at tvinge Dan- mark til stadig at forøge sine Køb uden til Gengæld at udvide deres egne Markeder. Resultatet af dette er, at Danmarks Han- delsbalance hastigt forværres, der tappes uafbrudt af dets Behold- ning af udenlandsk Valuta, og Arbejdsløsheden er i den senere Tid steget. Landbruget kæmper med store Vanskeligheder, og deres Løsning er mindre i Hæn- derne paa Danskerne end paa den britiske Regering og i Sær- deleshed þaa vor Landbrugs- minister. Indtil England beslutter, hvad dets Politik pan dette Omraade klart Slandpunkt i den ene eller den skal være, og tager et anden Retning, maa Danmark leve i nervøs Uvished, for ingen nyttig Regulering kan foretages, for Mr. W.S. Morrison har fore- lagt sit Program.« +