leygardagur 11. desember 1937síða 3

AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Hovedkontor: Stiftet THORSHAVN 1906. Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Kontortid 11—3. Lørdag 11—2. ——— | A. | Føroya Fiskimannafelag í 25 ár. or 25. januar var fyrstu ráðgerðin um kontrakt millum Færøernes Rederiforening og Føroya Fiskimannafelag. I 25-åra minningarriti Føroya Fiskimannafelags er frågreitt ollum ráðugerðum millum hesi bæði felog í 25 ár. Nú stendur fyri durum lýdningarmikil ráðagerð, og einki kann javnmetast við hollan søguligan kunnleika hjá teimum, sum av Vara. Keypið tí 25-ára minningarritið. í bókhundlinum ella frá felagsskrivara F. Tað fæst nú fyri 4 kr. 50 oyr. F.s. Felagsmenn kunnu framvegis fáa ritið fyri 2 kr, so lang upplagið rokkur, tá teir venda sær lil felagsskrivarans. Føroya Fiskimannafelag. AFøroya føgtingi 1937. Útflytan av fiski til Hálands. J. Simonsen greiddi frá nevndarålitinum. L. W. Apol hevði bíðið tingid um studul til at keypa vårfisk til fiileir at flyta til Hálands. Hann bað um lán uppá 15000. Nevndin hevði samráðst við Foroya Fiskaexport, id helt málið vera ov lítið upplýst. Ísland hevði okt um eksportin í seinasta ári. Í fjør var ålførslan har 75 tons, í 9 teir fyrstu mánaðirnar í ár er hann vorðin 225 tons. Apol uppá roknar við einum prisi 73 oyru kg fyri lakaðar filéir. Nevndin hevði beint málið til landsneyndina. P. M. Dam: Eg var bilsin, tå ið eg sá úr- slilið frå nevndini í hesum máli. At vísa tað til landsnevndina er sjálvandi eill innbjálvað nei - landsneyndin hevur jú eingi økonomisk evni at handla her. Fad er eitt sindur harmiligt, at lagið framvegis skal vera so á lingi og í einum landi, hvar ið fiskivinnan er landsins hovuðs- vinna, at fiskiskapsmål sum helta verunliga verður lagt til viks avvist uppá ein »hensyns- fullan« mála. Ég eri ikki so yvirpatrioliskur, at eg avvísi eitt mál fyri lí, at maðurin, ið reist tað Hålendari, ikki Okkara vinnuliv treingir sanniliga ikki hevur, er føddur Foroyingur. — til at inngyrða seg, men hava víðan og rúman sjónarring og nýta allar tær kreflir, ið kunna komu til gagns og vera til fram- burð. Maðurin, ið her er talan um, er óivað ein Í allar málar ræltskaffin, vilugur maður. Hann er innføddur Hålendari, væl kendur við Hálendsk viðurskifti og hevur óivað bestu líkindi til af fáa nakað burtur úr hesum ! Samuel Davidsen, máli. Hann reisli málið um inu- Mlytan av lJakafiski til Hálands. Men honum var víst kulda og mólvilji. Hann fekk so statt ongar royndir gjørt. Og hval hendi ? Íslendingar handlaðu í staðin. Teir hava nú ein vaksandi marknað fyri lakafiski. Men tann æraðu nevnd heldur væl helta vera í ordan. Vit kunna bíða og úlisteingjast, um lað skal vera. Eitt blað her, »Dagbladid,« hevu: kanska gjørt harra L. Apol so slóra bjarnatænastu, at hann, hvussu góður hann so er, ikki arbeiða kann koma at við suman »Fiskaexport«, hóast hann ikki hevur lopið á hetta felag. Ein dagin, eg kom á tal við Apol, greiddi hann mær frá, at hann helt vera fyri foroyskum lakafiski í Hann við »Fiskaexport«, men (nd var Mær kom Apols upplýsingar vera so møguligleikar Hå- forhandlað stórar landi. hevdi einki komið burlur úr. interessantar, at eg skrivaði lil »Fiskaexport« og lat amtmannin ; fáa eilt kopi av brævinum. Bræv mitt var ikki meii norð komið, fyrr »Dugbladid« ger eitt ovursint og enn enn eg sføgi, at yvirdrivið álop á »Fisknexport« uppá somu upplýsingar, sum eg hevði fingið frá Apol. Men málið var í blaðnum vaksið sum fjød- Ein Apol var vist komin urin, ið varð til 5 høsn. vinur av til at nerta við henda spurningin »Dagblad«s anum privat. »Dagbladid« hevdi yvirfyri blaðstjór- so ultan heimild frá Apol kókað suppu uppá Apols konto. Henda »Dagbladsins« øsing og geran eina fjøður til 5 hønur hevur óivað »Fiskaexport«. Nevndin skuldi kravteill greitt svar av »Fiskuexport« ogikkilatid gjørt Apol úllagnun í við »floskluni«, at Men funnið seg smurt av malið var ovlítið upplýst. nevndin hevur óivað lað behagiligari at stungið horn- brúkt tey lil mál. Lands- so evnaleys hon er ini til sín enn at frama fyri hetta nevndin kann einki gera uttan at kasta jørd á grovinu, sum nevndin hevur grivið. (Framhald). = VIKAN = Sunnudagin var Fuglafjørdur vígdur sum hvaulvág. Teir høvdu sæð nakrar fáar hvalir á inum, einar 5, halda teim til. Trimum eydnað- ist lað at fáa lívið av. Sama dag helt fjørd- og royndu at blaðmaðurin Tórshavn, f radio fyrilestur um Foroyarsum missa rættin til tær almennu lýsingarnar. Í staðin skuldi eitt lýsingarbluð verða úlgivið av einum interessenlskapi, har løg- lingið eigur leir %/, og blødini 4 Lýsingarblaðið skal turistland. Ein reiðiliga filt roða. Jingid samtykti at biðja um at fáa ein vila seltan á Hoyvík- (10- arhólmi. | hinar Á Føroya løgtingi varð sam- | koma út sum fylgjubluð hjá tykt at »Dimmalætting« skuldi ! teim núverandi bløðunum. De italienske Trawlere. Af Landstingsmand Poul Niclasen. Hr. Gis- jeg "/ux Stauls- Efter Samraad med tilsendte (Slutles.) >... Gismondi solgt 4'/, Mill. | mondi Kroner Sultfisk Klipfisk Italien | ministeren saulydende Svartele- Grækenland særdeles gode Pri- | gram: , ser hvilket meget stor Betydning | >Trawlerne skal ikke fiske Færøerne Stop Angaaende om- - | Færøerne men Island Spitsber- talte italienske Truwlere agtes 5 | sen Bjørnøen Stop Omtslte 40000 eventuelt 9 stalionerede havn ca. 13 An moderne Stop Hver Trawler faar m I NONTS- Arbeidsløn fuldt | 1 Kr. hver Trawler samle Havneufvifler belules kontant | Stop Trawlerne fisker kun Salt- færøsk Fiskeskipper sumt yder- | 14 I " fisk der ilundbringes Færøerne Igere tÆæringer men sejler ; . sø Jransitvare hvorefter hjemføres under ilaliensk Flag Stop Be- i hafð! „| Italien som italiensk Vare Stop regnet Arbejdsløn iand samt G = vo | , | sismondi forpligter sig placere Hvrer ca. 40.000 Kr. for hver | P ; 7 hele Færøernes Kontingent Ita- Trawler uarlig desuden Leje, 2 lien Stor Gismondi afrejser Havneafgifter osv. Stort Saltop- p Hsmen 1 ; Mi. D Mandag Aflen kan Landbrugs- lag Kuloplag iland billig Fragt | a. : . : ministeriets Sanklon opnaas færøsk Fisk til Italien med ita- | | . . er o | lelegrafisk...a. lienske Transportskibe Stop Ita- | | in , s Tre rlaren r« APA tø. | .. R : lienske Trawlerselskab garante | Den %; modtog jeg følgende rer samme Fiskekontingent Fær- hidtil Kontingent Telegram fra Statsministeren: [talien samt | 300.000 øerne som vderlivere »Landbrugsministeriet ganske I Á ukendt med it:lienske Trawler- åre aarlig pr. stationeret Traw- ler samt billig Tilførsel Salt fær- | sag Stop Tidligere har foreligget øske Fiskerflande gode Betalings- | Planer som mødtes med store 5 » | vilkaar Stop Thorshavn Byrsad | Betænkeligheder Stop Ansøgning i enstemmigt vedtaget imødekom- | med Redegørelse bør snarest me Henvendelsen Stop Planens | sendes Landbrugsministeriet gen- * " 1 | » A Í 5 (1 Gennemførelse nmundelig Be- | nem Amtel«. tydning Afhjælpning store Ar- | Á . ; ; 5 Samme Dag blev følgende An- ; Á ? 5 bejdsløshed føler mig derfor for- | j S( 5 et Thorshavn By- visset Regeringens Tilslutning, í raad med Anmodning om Vi- Nhauvn den "yy Mm dtog je Øi sterium gende Telegram fra Stutsmi- | 4 nisteren: | Fil | Ministeriet for Landbrug og Fi- - 1 ; Í > % »Føroya Fisknexport« maa | BB. ; | skeri, orienteres om Planerne Stop | | Kobenhavn. Handelsministeriet om hvorvidt | Aflalen om Salg forudsætter Be- | Paa det italienske Trawler- laling i Penge Stop Har man | selskabs SAPRI's og egne Vegne betænkt Trawlernes Indflydelse | tilsendte undertegnede i Slut- paa Fiskebestanden...« | ningen af September gennem Selskabet eller Odelsejerne skulde indanke Sagen for Domstolene, Selskabet indtog det Standpunkt at det selvfølgelig manlte være Odelsejerne, der maatte anlægge Sagen, da de mente sig foruret- tet af Selskabet. Selskabet henviste til Amtels telegrafiske Meddelelse til For- standerskabet, at Odelsejerne ikke havde Ret til at standse Ar- bejdet i Haugen, og at Selskabet kunde fortsætte delte Arbejde eventuelt under Politibeskyl- telse. Selskabet mener derfor ikke at have noget for et Sagsanlæg mod Lodsejerne, men er paa den anden Side af den Forme- ning, at det Parter vil være det bedsle om Sagen indankes for Domstolene for derefter at fan Arbejdsro. muligvis for alle Men af en for os ganske ufor- staaelig Grund synes Lodsejerne ikke at ville tage en Bestem- melse om et saadant Skridt, selv om de muligvis kan opnaa fri Proces. Selskabet har derfor meddelt Forslanderskabet, at enten man Selskabet alt Arbejde snavel Drift Anlæg, eller ogsan maa Anlægs- standse vedrørende som arbejdet i Haugen genoptages under den af Amtet tilbudte Be- skyltelse. Saavel Arbejderforeningens Be- slyrelse som Forstanderskabet fremhævede del alvorlige ved en Standsning af Arbejdet og de forfærdelige Følger et saadant Skridt vilde have for hele Kom- Selskabet megel, om det skulde være nød- muncn. beklagede vendigt at foretage el saadant Skridt, der antagelig vilde med- føre langvarig Stlandsning eller muligvis fuldstændigt Selskabet al det til Dato havde strakt sig Ophør. fremhævede endvidere saa langt overhovedet mulig! for at holde Arbejdet i Gang, hvil- ket ogsaa anerkendtes af Arbej- derne, men paa den anden Side hverken kunde eller vilde Sel- skabet fortsætte uden at have Garanti for fuldstændig Arbejds- ro. Med Hensyn til Fortsættelse af Arbejdet under den af Amtet tilbudte Beskyttelse var Selska- bet men erklærer sig dog villig her meget betænkelig herved, til, dersom det fra saavel For: standerskabet som fra Arbejder- fik stemt Anmodning herom foreningen en ganske be- med Garanti for at Arbejderforenin- | gens Medlemmer vilde genoptu- ge og gennemføre Arbejdet under saadanne Forhold. Odelsejernes juridiske Raud- | dan Henstilling ikke fremkom- Pelerst Dag giver cand. jur. Poul me vil Selskabet være nødsaget er efter hvad vi erfarer i til at standse alt Arbejde fra og Smiril og Dag elle: med normal Arbejdstids Ophør Lørdag d. 2. Okth. Kl. 16. Det er med megen Beklagelse kommet hertil med muligt at der det er i Morgen vil foreligge et defini tivt Svar fra Odelsejerne, hvad | at Selskabet har set Situationen man dog ikke har nogen større | udvikle sig og tilspidses som Forventning om, da man ikke | Tilfældet er, særligt efter at Sel- mener al Odelsejerne vil tage | skabets Repræsentanter har gjort Bestemmelse om at anlægge | deres bedste for at opretholde Sagen. | rolige Forhold, men paa den Skulde der derfor ikke frem- | anden Side mener Selskabet komme Svar fra Odelsejerne, | ikke at kunne handle anderledes eller skulde dette Svar være ! í den nu opstanede Situation. negativt vil Selskabet give For- | Ærbødigst standerskabet en Frist paa 24 | A/S Færø-Kul Timer lil at fremkomme med | sign. A. Gernow. en af Forstanderskabets Med- lemmer og Fylkings Medlem- | Arbeiðismannafelagið Fylking mer vedtagen Henstilling til Sel- | havde som oplyst anmodet For- + | skabet om at genoptuge Arbej- | standerskabet om at gøre de yderste Anslrengelser for at faa Kulminedrifter i fuld Gang igen. det i Huugen i Henhold til Am- tets Meddelelse. Skulde en suu-