leygardagur 8. januar 1938síða 3

fandt, at jeg var forsikret, men ikke anmeldt som kommen til Skade. Hvem der er skyldig i denne grove Forsømmelse, kender jeg desværre ikke men den er yderst Jeg spurgte derefter høfligt, om det noget til, beklagelig. var muligt at faa nogen Penge; men delte blev mig nægtet. Jeg spurgte saa, om der ikke kunde laanes mig Penge lil een Dags Kost og Logi samt Rejsen til Vaag. Da Konloristen selv ud- talte til mig, at jeg havde Ret til Dagpenge, og bad ham saa om at trække det omtalte Beløb fra disse, ogsaa dette blev mig nægtet. Dette var at beklage. At tænke sig, at jeg der havde lig- get syg i et fremmed Land og ført hjem af fremmede Folk, fik saadan en Modtagelse af mine egne Landsmænd; det var nu mere end jeg havde ventet. Nu Fiskere se, hvor- kan i andre dan jeg, der ogsaa er Fisker, blev behandlet af Føroya Van- lukkutrygging. Jeg vilde være meget glad for, hvis en eller anden kunde oplyse mig om, hvorvidt dette er forsvarlig Be- handlingsmaade fra Føroya Van- lukkulryggings Side. ligget syg og > Da jeg nu har ganget uarbejdsdygtig i 21 Uger og intet haft at leve af og endnu g ikke fanet en rød Øre i Dagpen- ge, vil jeg herved spørge Før- oya Vanlukkulrygging, hvad den har lænkl, at jeg skal leve af, eller om jeg først skal dø, for at faa de Dagpenge, der med Rette tilhører mig udbetalte. Til Slut vil jeg takke den gode Ven i Thorshavn, som laante mig Penge til Rejsen hjem, sumt | Hovmesteren og det øvrige Mand- skab ombord i s/s »Smiril« for deres Behjælpsomhed paa Rejsen fra Thorshavn til Vaag. Vang, den 30. Decbr. 1937. Johan Fr. Ludvig. = VIKAN = Sunnukvøldid kom ein enskur trolari inn á Havnina við einum deyðum manni — hann hevði hongt seg. varð Nyllårsdag útvarpað i donsku radio ein konsert hjá hinum kristiliga foroyska ung- mannafelagnum í Keypmanna- havn. Kunngering. Tað verður her gjørt kunnigt, at hyráðið í 1938 hevur fund 2. og 4. miðvikudag í hvorjum mánað kl. 20. Tórshavnar byråd 4. januar 1938. Pálegg. lygum fúa ein stóran pakka sv ymiskum páleggi fyri 50 oyr. Gott skal tað vera. Frisk salatir og nógv annað lekkurt. „Smæran“. Den dansk-norsk-færøsk kancellisnirklede | 70 Poe Wien Budspes „Dimmalætting“ undser sig ikke med at give den færøske Lærer et Hestespark for hans Dansk. — „Da Mold stjæler Mold“! Det er en gammel kendt Sag, al baade >Dimmalættinga og »Tingakrossur« ved hver given Lejlighed er ude efter de fær- øske Lærere, Motiverne? Antagelig vidt for- skellige: »Dimmalætting« = mener al have en begrundet Anelse om, at Flertallet af de færøske Læ- rere ikke er Tilhængere af Sam- bandet. De skal derfor chika- neres. Motiverne for, Dimmalælting's Angreb paa den færøske Lærer skulde man tro maatte animere »Tingakrossur« til i hvert Fald at indtage en neutral og retfær- Stilling overfor Lærerne. Men dette har som antydet ikke Tilfælde. aabenbart dig værel »Tingakrossur« har ment at tjene andre paa at harcelere over den færøske Lærer, særlig hans Løn- ningsforhold. Der er dem, det mener, at et personligt Udestan- ende med enkelte Lærere ogsan Del i fjendtlige Holdning overfor Læ- har sin »Tingakrossur«s rerne. >Dimmalætting og »Tingakros- sur« maa gerne for mig tillade sig baade det ene og det andet over for os Lærere, De tjener ingen god Sag ved det — tvært- imod. Men naar nu»Dimmalætting« er ude efter Kundskaben i Dansk hos den paa Færøerne uddan- nede lærer, kan jeg ikke dy mig for at udbryde: >Nógv er fyri at hoyra lús hosla....< eller »Tå ið mold stjelur mold«. Det er jo en ulmindelig kendt Sug, ja et almindeligt Samtale- emne, at der paa Færøerne ikke findes noget Blad, der varter op med et saa skrækkeligt Dansk som nelop >Dimmalættinga. En norsk-dansk-færøsk snirklel Kan- cellistil, der afskrækker 90 ptt, af Læserne fra al Bladets der selvfølgelig ikke er til nogen Spidsartikler hvad Skade eller Tab for Læserne — er dette Blads Fortjeneste paa det danske Sprogs Omraade. Et Kursus í Dansk vilde aaben- bart være højst paakrævet for noget tidligt >Dimmalættingas »foroldede« Redaklor. En færøsk Seminarist. PALESTINA 06 UROLIGHETENE Av 0. J. Olsen. For á (forstå situasjonen i Levanlen í dag má mun neslen g gjøre et lite streiftog tilbake i tiden, tilbake en liten menneske- alder. For 30 til 40 år det Tyskland, som »lruet« ver- siden var densfreden, og derfor var det nødvendig á hemme Tysklands utvikling saa meget som vel mulig. Efter krigen 1870 hadde Tyskland ca. 40 millioner inn- byggere, og det varle ikke længe før tallet var oppe på over 60 millioner, og hvert år fødtes 3 millioner nye statsborgere, så landet blev for lite til den store Tyskland målte få nytt Det også på, men nesten hvor det skare. landområde. forsøkte det kom var England eller en av Englands allierede makter foran, I Europa var så godt som alle mot Tyskland. I øst var Russ- land, i nord Danmark, i vest Holland, Belgien og Frankrig, alle var disse på Englands side, i syd slod nok Østerrig med Tyskland, men det hadde slri- digheter med sin egen allierede, [talien, og Italien sviklet jo også Trippelalliansen og stillet sig på Entenltens side, da uværet brot løs í 1911. Men Tysklands industri vokste kollosalt, og det viste sig å være en lett sak for tyskeren á kon- kurere med England eller en hvilken som helst annen stat for den saks skyld. Hvor man kom | verden fanl mun varer av alle mulige slags med stempelmerket >Made in Ger- many<. Det som Tyskland trengte mere enn nogei annet var á få det råmaterialer, og samtidig forøk« steder hvor kunde få sine markeder for sin kollosale in duslri. Í slutten av forrige árhundre de forelar Tysklands Kaiser, Wilhelm II, í all stillhet en reise til det Hellige land. Det så jo meget pent ut á være blandt Men hvor lenge pilegrimene. verden for- bausedes over han blev í Konstantinopel. Efter sin han hjemkomst viste det sig at ikke hadde ligget på latesilen mens han var der. Tverlimol. Han hadde forsikret den Abdul Hamid, Tysklands vennskap og støtte i tyrki- om ske sultan, konflikten med Grekenland og andre nasjoner om overherre- dømmel på Kreta. Men for den tjeneste ydet Sultanen til gjen- gjell Tyskland rett til å legge en jernbane helt fra Skulari, gjen- nem Lilleasia, Syria og Mesopo- tamia ned til den persiske bukt, Paa den måte vilde Tyskland fa direkte jernbaneforbindelse like fra Bremen og Hamburg over Í LEVANTEN. fredsforhandlingene í Versailes, Adrianopel, Konstantinopel, der- | sá det skal jeg ikke komme inn Skutari og derfra via Konia til Aleppo fra over Bosporus til på her. (Forts.) i Syria, der skulde jernbanen dele sig, hovedlinjen skulde ligge over Bagdad langs Tigris ned Búnaðarfólk eiga at gerast limir av Basra og Koveil, som er en havneby ved den persiske bukt, den annen arm skulde gå syd- over fra Aleppo gjennem Da- Føroya Búnaðarfelag. maskus og Jerusalem ned til Gaza, en ørkenby litt østenfor Tíðindi. at Tyskland fik konsesjon på á — Suezkanalen. Men ikke nok med anlegge jernbane, det fik ogsá 880 |] + 4 Frelsens Hær. fri avbenyttelse av 10 km.land- Søndag Kl. 11: Hellighedsmø- de. Kl. 2; Vaglet. 8,15 Frelsesmode. Næsle U Aften til vore Møder. område på hver side av banen, Skulari til 2500 km. vil det Fyskland der fik overformynderskap over | Søndagsskole. Kl. 5: og da distansen fra $ j ; ; Í Kl. 6: Børnemøde. Kl. Koveit er ca. som al si del samme ge: Vækkelsesmøder hver Kl. 8,15. Velkommen et landområde på ca. 50.000 kv. kongerike for sig hele Dan- mark), hvor der var store skoge, km. et lite (betydelig større enn Til Børns og Gamles Jul. uutløm- ; Frelsens mineraler í masser og sendir okkum Hær melige oljekiller. Men ikke nok ; ;: ? í soljóðandi: kland kunde bringe til de store markeder Julebosserne indbragte í Aar med det. {1 y sine varei i Østen, særlig India og Kina, | Kr. 134,36 mod Kr. 102,04 mere enn dobbelt så hurtig som | sidste Aar. Engelskmannen. Det så farlig Paa Børnenes og de Gamles ut. Den samme jernbane som | Vegne vil vi gerne relte en varm bragte varer kunde også sende har været med amusjon og soldater. England | 21 yde, ligeledes til Forretninger Østen. og andre, som venligst har givet var fruetl i Hvad så? Ennland Plads for Bøsserne. „nglands satl på | | Í i | | g | Tak til alle, dei | | Í I | Í de dage | i A klokest datidens VII, plan målte forpurres. Tys trone en av | Royðugrót. hoder, Edvard I yskland: Nólsoyingar eru farnir at bróta ! | royðugrót á Hésmøl. Teir skulu bygget sin jernbane, de var ; ; óð niður við senda o. u. 50 tons kommet langt på vei í Lilleasin, | | I »Tjauldur« og nakað av hesum da pluls ig ved et lite st ts] UDD, ; . ls | SKAÐI rovðugróti er flutt til Havnar. et fi England bemektier sic y . ; leir, ið arbeiddu, fingu at í byrja við 30 oyr. um (man; siske bukt, den eneste bv, hvort { . . - men longu eru teir seitir niður der kunde anlægges en havn, i 60 oyr. um tíman. og forbyr Tyskland avbenyttelse av byen som endestasjon med | Vend Strømmen. mindre England far de samme Soleiðis nevnist eilt mvnda- reltigheter over jernbanen som | hefti, sum út er givið av Ox- Tyskland har. Tysklands drøm | ford-rorsluni. Heftið. ið er pren- { s at 1 " blev knust på en dag ved Lon- | það áenskum, fronskum, tyskum, dons note til Berlin, og da var | spanskum, hálendskum og don- der ingen vei utenom en krig | skum máli og er sera vakurt med England, men Tyskland | arbeitt, er eitt vvirlit yvir ar- : ] í Í 4 * … - var ikke beredt ennu. »Golt | heiðið hjá ådurnevndu rørslu straffe England«, og det skulde | fyri friði og góðum samarbeidi ske med tyske váben | tjóðanna millum. Tað er at fáa Vi fuløte med disse begiven bókaselunum. o 1 Ía ; Annars geva danskir akade- neter GEN í a Í ? skrift og tale á advare + mikarar út eitt mánaðar-tíðarrit, Men nasionene holdt Nytt Liv« vid greinum, id hava konferen í del nesten I j evni út frá Oxford-rersluni. liv Dei ISG pl Í ] I + . Kontraktin. og nar vi på Guds ords gri 1 | 14 Í hesum døgum verður aftur voll sa at der vilde komme € tingað um kontraktina millum grusom Krig, | ( vi Dan 0. | | fískir in og reiðarar. Forlíks- I nar s somme land og forfuløt i: maðurin er nú komin uppí. Um Men krigen | 'nland Í ; | nakað úrslit vita vit ikki enn. det forste England gjorde var á | sende en stor avdeling soldater | 2 Málavarnir under OT neral Townser d op langs | 6 , ; mt i Havnini hava í teim seinastu Tigris. Da Basra fallt í Englen døgunum haft fundir til slovnan denes hender, sa tyskeren: »Vi Basra tilbake hvad det | 7 fakfelag. Teir væntaðu í gjár, hit { i % £ t má ha ; : at tað fekst í lag. Fownsend blev om- enn kosier«, me —— — ringet av en allieret tyrkisk og tysk hær ved Kut el Amara og it i fange. Da så det en va | ALT MÅLARAARBEIDI VAKURT 06 SERA HALDGOTT TILBOÐ GEVAST ANDR. MOURITZEN stygt ut for England. Dog, Tysk land magtet ikke nesten alene á slåss med så godt som hele ver- den, og da Sambandsslatene i Amerika kom med var allt håp ute for Tyskland. De fleste kjen- ner avslutningen på krigen og | Takið góðs við Tjaldrinum.