leygardagur 26. februar 1938síða 1

Lýsingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. å forsiduni, síðu og 4. Nr. 9, | 20 oyr. á 3, avslåttur i Vid størri lýsingum fæst prisinum Leygardagin 26. februar 1938. BRODURSKAP! R Er vort Hovederhverv ind= traadt i et haabløst Dødvande? Som Eksistensbasis for den færøske Fisker er Kutterfiskeriet haabløst - og er alle Muligheder for af slaa ind paa andre Former for Fiskeri udelukket? Ér det rigtigt, at Føroya Fiskaeksport Reder- bestyrelse over for Autoriteterne har nedlagt Votum for Trawlere ? Udvidelse af Saltfiskeprodukfionen - med Stiller Forholdene sig virkelig saaledes som antydet, at et eventnelt Rekordaar for Kutterne eller Anskaffelse af flere Trawlere vil medføre Qvernro- duktion, en Produktion, der maa sælges med Tab, eller som man for en Del slet ikke kan komme af med? Den under Savn lidende færøske Fiskerbefolk- ning maa have Klarhed vedr. disse Shørgsmaal. Talemaader, Udflugter og Uklarhed maa nn vige Pladsen for den ærlige Mandighed, der fore- trækker aí se Døden i Øjnene heller end at dø med Hovedet stukket i Busken. 1 Flyder vort Hovederhverv, | Fiskeriet í et haabløst Død- | vande? Er Fiskerne prisgivne til at arbejde ombord i de tab- sivende Kutltere mibeide for n Sulteløn ? | Suuledes hver eneste Sporgel Fisker paa Færøerne. De spør- til atkapitalen, de spørger henvendt jer henvendi Rederne, Pri- il det offentlige, Lagting, Mini- teriet og Rigsdug, særlig intenst i disse Dage dette til tenvender de i sló lvorsfulde Spørgsmaal elv: om de ikke selv i For bindelse med HFiskeribanken, vlaten og Laglingel kan gøre oget for at komme ud af Død indet, som ikke længere er oget Dødvande, men en i tyrke stadig voksende Malstrøm, der er ved at trække hele det | ærøske Samfund ned i Af- | runden, | Deres Spergen er blevet til den druknendes Skrig, hvis Ekko forplanter sig til Samfun- dets fjerneste Afkroge, ingen kan undgaa at høre det. Skriget, Selvopholdelsesdriften, har vækket Initiativet. Det kan ikke nægtes. Der tales. Der drøftes. Der lægges Planer. Godt! siger Fiskerne. Men hvad sker der? Det er del, der ker, som er det afgørende for dem, Der sker ingenting, i hvert | Fald ikke nogen mærkbar Æn- dring til det bedre. Det er den mørke, det er den triste Kends gerning, Fiskerne kan nolere. ' Et rationell Ferskfiskeri! ltet, lyder Sy aret Umu- ingen Kvota. Fiskere har Tilskud til En Mængde søg! Fersk- Af- strandet om Laan og f P >Í fiskefarløjer, men har faget Haab el haablost lillc tild« It slag, Deres Fersk paa den fiskekvola, der er Færin gerne. En Omlægning og Udvidelse + | af Salt- og Klipfiskeproduktionen! Ogsua mod her løber man Panden Muren: ningsmuligheder manglende Afsæt tillade ikke en Udvidelse og Ralionalisering Eks. An Saaledes af Sallfiskeriet ved f. skaffelse af Tratvlere. lyder Svaret, Fiskere og andre faar fra Laaneinstitulionerne Kongeriget Danmarks Fiskeri- bank og Staten. »Vi kan ikke sælge mere Fisk,« vil et Forlydende vide, at Reder- bestyrelsen i Føroya Fiskaexport skal have erklæret i Forbindelse med Spørgsmuaalet om Anskuf- af flere Trawlere. Ord, stiller felse Med holdene sig saaledes: andre For- Et Rekordaar for Kuttere, det i Fangstmængde kan komme til at li sten i re over 20 ' r 5 g , over Fang Fjor, eller Anskaffelsen af flere Trawlere, der vil forøge Produklionen med c. 700 Tons Í | I | | | pr. nyanskaffet Trawler, vil i begge Tilfælde betyde en Over- Pro til produktion, d. v. s. større duktion end vi kan afsælle acceplable Priser. ) Er dette Kendsgerningen * Refererer Fiskeribunkens Af visning af alle færøske Anses ninger om Luan og Tilskud til Anskaffelse af nye Fartøjer sig til denne »Fiskaexpori«s Beter nen af al Udvidelse af Sal; mulighederne som »bud job«? Kan Fiskeribunken og Staten antage Rederbestyrelsen í »Fiska export« for at være den objek- live, nøgterne og uhildede Fak- lor og Sagkundskab, man har at høre ad i Spørgsmaalet, hvor vidt Færinger bør anskaffe sig flere Trauwlere? For den, der kender færøske Forhold, begrun des dette vanske Spørgsmaal naturligt med den iblandi Fiskerbefolkningen udtalte Tvivl ( al FK iskaext t Peder Mm, ál Fiskaexport« Neder bestyrelsens drastiske Fraranden vedrørende Anskaftelse af 7 lere ikke har andr: end de angivne. ; , Vi er de sidste, der ønsker at misrekommendere >Fiska- Institution, vort Vilkaar | nn den expori«, en Men paa Side ønsker vi over Erhvem paa undvære. anden fol export« som over for enhvei Ínstilulion, der har Krav paa ] I . Almenhedens Interesse, at lægøe Kortene paa Bordet og uforbe- holdent sige vor Mening med den størst mulige Tvdelighed. y 1 Vi ved, at der blandt Rederne gør sig gæidende en meget X rk Mversion imod I WICI drift. For det første er de nervø al I for, at Trawlerne skal lage deres bedste Fiskere fra hullet | : Dernæs kæmper de som Løve MO t di Priman ked duve Fisl | i VI Í OS I f Forret (til í im] Klipfiske 1.1 markedel Ud ilt en i største Redere p et oife: Mode. Er Stilling til 1 1 1 Grunden til >Fiskuexpor [rawlerspørgsmaalet nok saa meget at finde i denne Aversion som i den panslanede Kendsgerning, at man i del hele taget ikke kan sælge en nævneværdig Forøgelse af voi Sall- og Klipfiskeproduktion, bør selvfølgelig hverken Staten eller til yFiskaexporte Fiskeribanken lade Hensynel Erklæringen fra være det afgørende vedrørende Spørgsmaalel, hvorvidt man skal til Trawlere; í hvert F gan med Indkøb af flere ald ikke saa længe, Kulterrederne besætter alle Bestyrelsespladserne i »Fiska- exporl«, I Í | | kostar kr. 1,50 fjórðingsúrið Porto. Blaðið | , | erður bilagt á posthusinum, brævsuvnarstødum 12. arg. | g skrivstovuni. Telf, 14' | agter at stifte Familie, vide sig Det kan ikke være Tilfælde, | Udveje for at bygge sig et Hjem, at Punktumet er sat for al videre Udvikling af vort Fiskeri- erhverv. Vi kan ikke forene os med denne Tanke. Fiskerne saa vel som hele det færøske Sam- denne Fi med, fund maa re imod Haablashed. II Avere ordan kan Sultelønnen ombord i 600! 700! Umu sugade VI. ) grundlag, Udsullningskaar, det er den ris tive 1} gNnelst I tun det. Re dere! Forstan det, vore hjemlige Pengeinstilulioner! Forstan de Laøting, Ministerium og Rigs day! Forstaa del først og frem- mest »F Iskeexporl< og Kongø« 1 tt Fiskeribank! En Ud- den en riget Danmarks Saadan er Forholdene! sultning ikke alene af kelte Fisker og hans Familie, | Øjnene, by bliver talt om Stagnation og Af- e sig sil eget Vuanhus. Der 0 => befolkning. Men mon der nogen Steder | gende Stagnations- og Afbefoølk- | ning | Atlanlerhuvsøer« ? findes en saa overhæn- pi »smad ] vore sfure som | Købmandens mulive Overskud rygel i den store Kreditgivning; Fuderen stifter Gæld lør og | større for hvert Aut og Frem- tiden, Sønnen, staar blunket for For- Haubløs- hver en Skilling, prisgivet sugelsen, Stugnationen hedens Resignation. Et í Sand- hed sørgeligt Billede — en kold og uhvøgelig Sandhed om en øradvis Udmarvning af vort | olk. En kan la En Sandhed, som det ikke de sig gøre at flygte for. Sundhed, som vi man se i hvis Konsekvenser og man ikke slipper for. Skrinlæggvelsen af Ferskfiske- rer riet og en Indskrænkning af Salt- { men af hele det færøske Sum- | fiskeriet, som vi forstaar, man fund! 300, højst 1000 Kr. del | man regne med som en Kends- kan ingen Familie klare sig | gerning — det er, saufremt man med det langt Løb. Den ma ikke kan anvise ny lønnende fte Gæld ( Sønnens For- | Beskæftivelse for Folket, Dø- tjeneste man ryge med i Købet. | den, den langsomme uhyggelige Du | Í vil del Ís S Død m Í Í di ikl Dan Denne alvorsfulde Kendsger- 1 } lér er Fort lden« let ing bør ethvert ansvarsfuldt le.k D X her pus Ø Mi ( e md for det danske med re cielle Forhold sigt kongeriges Grænser gøre sig be- te feste af vor unge Søn vidst og tave Stilling til - under ne taar, blunkede for hver | fuldt Ansvar. Skilling som de í | Eng ar Færinger sultet t leve Colel Di kul det ske en- Afkald pa e Fam p Færa | HR : . Havnar arbeiðsmenn! FatiA tulkum i ki Taifn í Afnni I mål ; Lati0 tykkum IKKE 18192 í Oført av málgagni arheiðsgevaranna ! Um »D hava arbeidisloysisstudning, og úti eflir i rekord í fri hesir skulu vera slíkir, ið »ikki men avgjøl rora hond frá síðu, uttan at er tað, at blaðið hevur sligid | neyðin noyðir teir, so um Har foroysk kordir í frekari | arbeiðsloysishjálp = verður at bluðskriving rma- og eilur kunna úlvegast, so sleppa teir kent tað rovnir at sníkja seg til | so fralíka væl frá at arbeiða. at seta spil millum limirnar í | Ja, »disse vare Ordene« — og Havnar arbeidsmannafelag, og | bert nøkur fá av teim. Um vit vápnið, lað nýtur, er sjálvandi | ikki nomu við meira av hesi vant javnaðarmanna ill- Stim * gerolr. Tad frovsir í eði vvir, at arbeiðarar skulu hugsa um at koma sær so fyri, at teir tá lagnan er teim so vond, at teir gerast arbeiðsleysir (1 skulu fåa so frælt av peningi, at teir verða førir fyri at halda lív í sær og sínum. Sjálvandi skal lað bara vera leir javnaðar- sinnaðu arbeiðararnir, ið vilja | | bladvrein, so vóru hesi orð nóg mikið til at sýnt fólki — eitt orðasniðum fyri at nýta av blaðsins vanligu »mentalitetin« hjá leim monnum, ið nú brádd- liga í almennum blað eru nóg H næsadjarvir at tala frå livrini. »Dugbladid« setir seg sjálvandi við hond og fót ímóti, ut arbeið- arar skulu fáa nakað at liva av, arbeið ikki fæst. — sjålvt um Tuð hevur sínarinteressuratrekja