leygardagur 23. apríl 1938síða 1

fi se FR ÆLSI oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. 'FOROYA 30 oyr. á forsíðuni, Erhvervskommissionen. Findes der virkelig Mennesker paa Fær- gerne, der ikke vil et Samarbejde med gode og formaaende danske Kræfter og den danske Regering for at skabe den færøske Befolkning et menneskeværdigt Eksistensgrundlag ? Paa det danske Folks, den danske Rigsdags og Regerings Vegne har Statsminister Th. á Stauning ved flere Lejligheder udtalt, at man i Danmark er fuldt ud klar færdelig haardt Krisen har ramt over, hvor for- det færøske Folk, og at man fra dansk Side vil gøre sit bedste for al bedre Krisens værste Tryk. En rationel Hjælp kan kun ydes ved at givet Folket løn- nende Beskæftigelse. Dette erkendes af alle. Det forekommer en derfor hervæ Per- ganske uforstaaeligt, at rende politisk ansvarlige soner som J. Patursson og en Del af den færøske Presse f. lks. »Dagbladid«, der endda giver sig ud for at repræsentere i Erhvervslivet Færøerne, falder hans Nedsættelse af en paa over Sfalsministeren for færøsk dansk Kommission, der skal have til Opgave al undersøge Rekon- Ud- videlse af Erhvervet, Optagelse Mulighederne for en truktion, Omdannelse og if nye Erhvervsformer inden for Landbruget, Fiskeriet saa vel som inden for Industrien. Sidst- nævnte byder maaske paa de største Muligheder, idet vi som Del som ikke hjemme hos os erhol- bekendt har en taavarer, der den Forædlingsproces, som tilsvarende Raavarer erholder i Udlandet. Man har sandelig ikke Lov ul at opfatte dette Statministe- rens Skridt til fra kompelent vide al faa tilvejebragt el sagligt Materiale til under Overvejelserne for at yde og alsidigt Brug det færøske Folk en virkelig effekliv Hjælp anderledes end dikteret af Statsministerens bedste Vilje over for Færøerne og en dyblganende Forstanelse af, at der man ydes det færøske Folk en rationel og planmæssig Hjælp til Selvhjælp. Det forekommer os, at de, der nu øver en voldsom Kritik af san nævnte Kommission, S gaaet ud over det tilladelige, naar de insinuerer imod Stats ministeren, at han vedsin Kom missionsnedsættelse har ignore ret og bortelimineret Laglingets Betydning som det færøske Folks Repræsentation og gjort Finans plansforhandlingerne illusoriske. Nedsættelsen af denne Kom mission kan selvfølgelig ikke langere Overflødiggørelsen af det Finans- færøske Lagting eller plansudvalgels Arbejde. Tvært- Den i allerhøjeste Grad sup- imod. kan — og bør det — plere disse, hvis Hovedopgave i > gøre denne Forbindelse man være at Forslag til Tilveje- fremsætte gø bringelse af de til Realisering Kommunika- Mid- ander- af Erhvervs- og tionsplanerne nødvendige ler. Vi kan ledes, end at ikke se det Erhvervskommis- sionen man komme tilat under- strege Nødvendigheden af, at man fra Statens Side yder det mest mulige, samtidig som man Side ikke fra færøsk udnytter blot alle de af Lagtinget fore- slanede Indtægtsveje, men over- hovedet alle paa Færøerne hid- til af det offentlige uudnyttede Indtægtsmuligheder. En Erhvervsplan med den paakrævede Financiering, hvis Realisering kan ske paa en saa sund og solid forretnings- mæssig Basis, at Erhvervslivet kan hvile i sig selv, maa være Løsenet. I Erkendelse af de fortvivlede Forhold, der hersker paa Fær- øerne, skrev vi for nogen Tid siden, at Lagting, Rigsdag og Ministerium og alle, der paa en eller anden Maade havde Ansvar for det nødlidende færøske Folk, maatte forstaa, at Tiderne paa Færøerne krævede Handling hurtig Handling, der kunde yde Befolkningen en ikke blot øje blikkelig Hjælp, men en ratio- nel Hjælp Hjælp til Selv- hjælp. Det forekommer os, at Stals ministeren har forstanet Alvoren i Situationen og taget detriglige » Skridt til en rationel og varig Vid storri lýsingum fæsi | Leygardagin 23. april 1938. avsláttur i prísinum. JAVNAÐUR Ordning af Forholdene ved at paalægge Repræsentanter for det færøske saa vel som det danske Erhvervsliv at lage den færøske Erhvervskrise til grundig Over- vejelse og fremkomme med Forslag til Afhjælpning af den. Og vi synes, at det maatte være enhver god Færings ufravigelige Pligt al erklære sig villig til at SKrTiVSTtOVUnNI, og optage et Samarbejde med gode og for maaende danske Kræfter og den danske Regering delte af Basis, et Samarbejde, der paa Statsministeren anviste kun har det Formaal, der for Tiden overskygger alt andet paa Fært øerne, nemlig at skabe den fær øske Befolkning et menneske værdigt Eksistensgrundlag Chamberlain, enski forsætisrådharri, og Mussolini-Hitler taka lógvatak fyri at knæsa socialismuna og demokratiid. Mongum manni hevur tókst undarligt, at England og Frak- land ikki lótust um vén, tá ið Mussolini og Hitler sendu farm farm av aftanå kríggsvápnum : kanónum, bumbum, flågvu- maskinum, nú sigst eisini kav bálar, o. s. fr. til Franco Spania. Hetta var beinavegin ófatiligt. England og Frakland skuldu fólkafrælsi Hesi ikki bert lótust sum einki jú vera verjarar av og demokrati, folkastyri. lond yvir Ítalíu fyri og Tysklands broti av ikki-uppileggingarsått: málanum; tey hvesstu verjuna ímóli, at nokur vápnasmiðja og og minni nakað ríkisstýri te enn í nokrum demokratiskt styrdum landi kom sponsku stjørnar- monnunum til hjalpar í bar- daganum móti regluligum upp- reisnarmonnum og landasvíkj- arum og eiðsbrótarum, sum Franco og hansara yvirgangs- kroppar eru eftir hvorjum lands landaskipan. Av flestu uppfleggingarpolitikkurin hildin monnum var ikki- fyri at vera einasti politikkurin, ið kundi forast av demokratinum, ið vonadi, al lad við hesum politikki kundi halda Mussolini og Hitler burturi frá Spania stríðnum. Men vit sóu brekini við hesum såttmålanum — og vit søgdu okkara hugsan við tað sama. Vit vóru kanska eina fyrstir, sum Í heila takid við reinum orðum søgdu, at ikki-uppilegg ingarsåltmålin var ein bein- leiðis svíkjan av stjórnarmonn- um f Spania og ein stuðul til uppreisnarmenninar. Vit kendu okkum fullvisar í, at demokratiid halda Mussolini og Hitler, sum í ollum vildi sállmálan, meðan oðrum fori hovdu handfarið såttmålar sum pappírslepar, tå ið leir vildu ikki hóskaðu teimum, ikki kenna seg bundnar av hesum sállmála, men veita | Í Í | Franco vápn og herfólk til fullan sigur í Spania Tess verri fingu vit rætt Alli vísir Í, at skilamenn Hitler vóru komnir uppreisnar eru Mussolini og vildu monnunum til hjálpar, stjørnarmenninir í dag sigrað og bart landasvíkjararnar til jarðar. Men nú num í Spania til demokrati- tað er kanska bert spurningur um stendur taps — diktator vikur, til Franco eri yvir ollum Spania. Teir, ið litu á, at Mussolini og Hitler hildu orð í ikki-uppi- leggingarpolitikkinum, eru vorðn- | hava mis- Og teir, ið ir yvirbevíslir um at tikið seg í stórum. trúðu, at ríkisstjórnin í Eng- landi var verjari av demokrati- num og ímóti diktatorunum, eru ikki minni vónsviknir. Hin | enska ríkisstjórnin hevur sýnt | seg sum størsti fíggindi av og mesti meinbogi fyri alt satt demokrati, ja hon hevur bein- | | | | I nú full- | | | | | Í Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið -} Porto. Blaðið verður bílagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum Telf. 143 í { | | | | | | | leiðis ført ein politikk, sum rak orindi hjá diktatorunum. Undir vinarskyni fekk hon Frakland, ið einki kundi gera einsamalt, og onnur demokratisins lond at 1 England búgva, at var í parti við leim, og hon sær Í slapp SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR rådgevari heila Við hesum atburði fekk hon tarnað soleiðis at ver: demokratisins í verðini. demokratinum at verja Abessiniu, so Mussolini ónervaður kundi týna tess sjálvbjargni. Og við hesum atburði kom hesin hervi ligi íkkiuppíleggingarpolitikkurin í Spania í lag, so diktatorarnir eisini komu at sigra har Øl Men ikki øll skiltu, at England spældi verðin undradist. dupulta »rollu«. Ikki fyrr enn bumban sprakk í Rom, tá ið Chamberlain skriv- aði undir ein vinarsáltmála við Mussolini, rivaði fyri eygunum mest góðtrúgvna Og oll skiltu hjá sjålvt tí fólkafrælsismanni. »rolluna«, Chamberlaiu hevði spælt. Diktaturid er stórmanna- politikkur, og Chamberlain ei 100 procents umboðsmaður fyri Há- inte- háfinansin í Englandi. finansins og diktatoranna ressur vóru felags í Abessiniu og Spaniu. Tí málti Chamberlain reka sama politikk sum diktator arnir. Henda politikk hevur hann ríkið meistarliga undii lokum, inntil hann nú — tá ið demokratisins kráft var sprongd — kastaði hamin og fyri alla- manna eygum sprakk í føvn- ingin á Mussolini, góðkenni hansara rán í Abessiniu, hans- ara »intervensjån« í Spania og setti eina tjåkka stríku yvir oll følkafelags idealir. Nú er bara eftir hjá håfinans inum í Englandi og diktatur- løndunum at byta rovini. Verður verður um hesa Tað er sum kunnugt háfinansurin, kúlu- illsemja bytan, kriggj. stoypararnir, kriggstilfars fram- leiðararnir, ið diktera hvert eitt kríggj. Vidhvørt verður ífest av hvamsvis ósemju, vidhvørt a verunligari ósemju um kupon- klippingina, og so viðhvert við at uppeggja eina »hysteriskn« ljóðskaparkenslu og hat millum tjóðirnar ella racurnar. Nær hetta djevlaspæl verður at enda? sigrar socialisman, so me um ———————————m>——”"————[———8æ%m—h$———mm28$aa = Å, er fykkara forrættning, arbeiðsmenn og fiskimenn i Froðbíar sóknar kommunu. Við hverjari krónu, tit keypa í A. TX. araklassans sak. Hver arbeiðari styðja til A. T. og arbeið- og arbeiðarakvinna eigur at síga við seg sjálvan: Eg vil ikki vera svíkjari av arbeidaraklassans fyritøku, men skal royna at keypa í A. T. Bert við at standa allir sum ein sigrar arbeiðaraklassin!