leygardagur 23. apríl 1938síða 2

Staunings Radio-Tale om Færøerne Tirsdag den 5. April 1938. Talan, Stauning helt um bøtan av føroyskum vinnu- livslikindum hin 5. apríl í radio, hevur sjálvandi — sum alt í haðani kemur — vakt ødiliga harða mótstoðu og agilasjón frå vinnuflokk- sins síðu. Vit skulu lí prenta hana upp, orðrætta. Færøerne, der er beliggende i det nordlige Atlanterhav, paa 629 nordlig Bredde, er som bekendt et Amt i Danmark. Disse Øer er ikke meget kendte af Befolkningen i det øvrige Land; de er vanskeligt tilgænge- lige, og Rejsen op til Øerne er ofte stormfuld og haard. Men i de senere Aar er man dog Llevet opmærksom paa Øerne og deres Ver- for- Befolkning, særlig fordi densforholdene ogsaa har aarsaget betydelige Besværlig heder for den lille Befolkning, hvis Liv bestandig har formet sig som en haard Kamp for Tilværelsen. 26.000 Menne- sker paa disse stormslagne, hav- Der lever vel ombruste Klippeøer, og en lang Tid var Næringslivet i Hoved- Fiskeri, Pro- Salg af denne Vare i det sydlige Evro- sagen knyttet til duktion af Klipfisk og pa — særlig Spanien og Italien, men dette er ingenlunde Fær- øernes historiske Stilling. Færøerne har som andre Dele af Norden en lang Historie bag sig. Det ældste, der foreligger om Øerne, skal være skrevet af Munk i Aaret 825, og heraf fremgaar det, at et Anlal en Iirsk Irer, der ønskede at leve som Eneboere, har opholdt sig paa Færøerne i længere Tid. løvrigt har Norge oplevet en Udvandring til Øerne, paa Harald Haarfagers Tid, 860—930. Harald Haarfager første altsaa var Norges Enekonge. Han indførte mange Forhold og fremkaldte derved stor Mis- ligels Forandringer i fornøjelse blandt Stormændene. Del af Norge og slog sig ned i forlod saa Nor- paa En disse mandiet, Island og pau Færøerne, men ogsaa her kom Civilisation og Kongemagt over dem. Omkring Aar 1000 fortæl- les det, at Kristendommet blev indført paa Færøerne ved Svær- dets Hjælp, og efter at Øerne i 1035 var underlagt Norge, ind- salte Kong Magnus en Lensher- re Leif Øssurson, som raadede enevældigt i sin Tid. Af den nyere Historie ved vi, at Danmark i 1814 af- stan Norge til Sverrig, ved maatte og Kiel-Freden blev de snakaldle Skatlande, regnedes, henlagt Færøerne Dan- 1821 er godkendt af Norges Storting. hvorlil under mark, hvilken Afgørelse i Den lille Befolkning har næp- pe haft blide Kaar. Den er blevet udbyttet under forskellige For- fattigt mer, og Almuen levede og uden Frihed. Indtil 1914 var Handelen paa Færøerne i Bergens-Købmænds Hænder, og da Øerne lagdes ind under Danmark, indførte Kong ;| Frederik den IV en Monopol- handel, der omtales meget ilde. Oplysningen stod meget lavt. Almuens Børn fik kun den Un- dervisning, som Forældrene kunde yde, og det er først helt fremme i Slutningen af sidste Aarhundrede, at et ordnet Skole- væsen er indført ogsaa A1l- Degn fortæller i for muen. Anlon et udgivet Skrift, at det varfor- budt Almuesfolk at indgaa Æ; skab, og det var først i 18 Gejstligheden gjorde Skridt til at fan ophævet dette Forbud. Der var ligeledes helt til 1865 en Art Tvangsarbejde bestanen- de, saaledes nemlig, at Jordbe- sidderne kunde udskrive fornø- Bande hvorved dent Mandskab til deres i den bedste Fiskelid, udskrevne Fiskere hindre- den disse des i at arbejde hos selv í gode Tid, og de maatte nøjes med den ringe Part i Fangsten, som var tilsikret det udskrevne Mandskab. Der har saaledes langt frem í Tiden været haarde Vilkaar paa den besiddelses Færøerne for løse Befolkning, og det er for- staaeligt, om Følelsen heraf lever endnu, og det er ogsaa forstane- ligt, at der lurer Mistro og Tvivl overfor Landet, der har Høj- selvom Aar hedsretten over Øerne, sandan Mistro nu | mange har været ubegrundet. Som allerede nævnt, var Næ- ringslivet et andet í Forliden, end Tilfældet nu er. Agerbruget havde stor Betydning og Hjem- meindustrien, Strikning af Strøm- per og Trøjer ligesaa. Í Aaret 1300 Tdr. Hjemme- Arbejds- kraften saa stærkt, at Landbru- 1813 avledes der over Byg paa Øerne, men industrien beslaglagde get blev forsømt, og stor Korn- Import blev nødvendig. Ved Be gyndelsen af forrige Aarhundre- de var Fiskeriet endnu af ringe erhvervsmæssig Betydning. Vær- dien af den fra Færøerne ud- førle Fisk udgjorde kun 5,8 pCt. Va- Men omkring 1840 begyndte af Totalværdien af udforle rer. Forandring, altsaa den store Overgangen til Erhvervsfiskeri, og i Nuliden udgør Fiskens Ud- forselsværdi vel 80—90 p(t. af den samlede Udførsel. Afsætningsvilkaarene for Fisk er imidlertid som nævnt blevet Aar Grund af Borgerkrig og økono- » 5 2 slettere í de senere þaa miske Forstyrrelser, og der paa- kaldes stadig Assislance for den lille Befolkning. Det gammeldags Fiskeri træn desuden haardt i Konkur Jes rensen med moderne Fiskered- skaber og store Farløjer, og en- delig er Fiskerigdommen sladig formindsket Færingernes An- virkel paa gamle Fiskepladser, hvor vendelsen af Trawl har som Rovdrift. Maader ydel Bisland og økonomisk Stotle Paa mange er der igennem Love og Bevillinger fra Staten. men det er sikkert en Ny-Orientering og Omlægning, AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Hovedkontor: Stiftet THORSHAVN Afdeling: TRANGISVAAG 1906. AKTIEKAPITAL 06 RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af Kontortid 11—3. enhver Art udfores. Lørdag 11—2. SILDEGAR Et stort Parti nye barkede Sildegarn sælges AIS Balslev & Co. Tlf. 20, 193, 237. billigt. DREINGJAKLÆÐIR í stórum úrvali og góðum Passar til allar dreingir frá 3 kvaliteti! Alt gjøgnumfóðrað! 17 ár. Ordrar út á bygdirnar avgreiðast umgangandi móti postuppkrevjan. Kathrine Petersens klæðnahúð, Tvøroyri. der er nødvendig. | Af Halvdelen al anslaas Areal anvendeligt Færøernes være Græsgange, Sjelte som Jordbrug og men det er vist kun en del af den dyrkbare Jord, der er opdyrket. Ved Hjælp af den nyeste Tids Jordlove, som an Kongsbonden Paturs Mulighed for at fan betydeligt mere ud af gribes af son, maa der være Jorden, end Tilfældet nu er. Der Optællinger 5000 skal efter ca. 100.000 Faar og være Síkr. Hornkvæg; det er sandsyn- ligt, at kan det denne Produklion forøges, og naturligt vilde være, om Svincopdræt føjedes ind i det færøske Landbrug. Hvis Landbruget kan overta- ge en væsentlig Del af Forsy- ningen til Hjemmemarkedet og forøge Udførselen af visse Varer Uld visse Udgifter som Lammekød, vil og undgaas, Beskætfti- kunne og ny Omsælning og gelse blive mulig. Der er muligvis fornden brug- bare Kul visse Forekomsler i Jorden, som kan udnyttes. Mis foreløbig Udnyt som EF lænksomheden har hindret den rationelle telse af blevet tilbudt, men efterhaanden | visse BSloffer, vil de enkeltes Interesser sikkert blive overskygget af det færøske Samfunds fælles Inleresser. Sam arbejde er absolut fornødent, og alle Fordelene ved delle skal naturligvis tilflyde Øerne til For- In- del for de samfundsviglige stitulioner, som findes eller trænges. Omlægning af gamle Erhverv, bedre Udnyttelse af Værdier, som er lil Stede, og Klablering af nye Erhverv og ny Omsæl- ning, det er og man være Paro len. Det lille Danmark kan ikke ofre Millioner hvert Aar for den lille Befolkning, og endda kun opnan at se denne Befolkning føre en kummerlig Tilværelse. Mere Beskæftigelse, mere Ind- tægt, mere Omsætning og derved for Kommunerne, Maalet, god Vilje her- Indkomslter det skal ikke maa være og der mangle nede fra til videre Udbygning af Skolen og de sociale Indretnin- ger lil Folkets Gavn og Høj- nelse. Længe har Amlel Staten og maaltet træde til med ekstra- ordinære Midler, men nu maa vi tilstræbe en virkelig rationel Ordning. Ministeriet nedsætter nu en Kommission, hvori der kommer Repræsentanter for Færøernes Lagting, for Kommunerne, lr- hvervene og for Arbejderne, samt Repræsentanter for forskel- lige Ministerier og for Landsfor- eningen »Dansk Arbejde«, som længe har beskæftiget sig med Forsøg paa at skabe Produktion og Beskæftigelse. denne Kom- Stand til al klarlægge Forholdene og til at Jeg haaber, al mission vil være i anvise de Veje, man gan. man Det gælder Landbrugets Udvik- Fiskeriets ling, Modernisering, Hjemmeindustriens rationelle Opbygning ognye Produktioners Tilvejebringelse, hvorunder ogsaa en samfundsmæssig Udnyttelse af Værdier, som rettelig tilhører det færøske Samfund og ikke enkelte, tilfældige Grundejere. Senere vil Forhandlinger med Repræsentanter fra Laglingel blive optagne med det Førmaal al planlægge offentlige Arbejder, Udgifters Fordeling og Tilveje- bringelse af nødvendige Indtæg- ter for Laglinget, Amtet og Kom- munerne. Jeg udtaler Haabet om gode Fremskridt for Befolkningen paa Atlanterhavs-Øerne. Den har har sikkert i de Krisenar, der er oplevet, følt at der var Fordele ved at være flere end 26.000 om at bære Tidens Byrder. Det er nødvendigt, at denne Befolkning nu yder sin Indsats i et Arbejde og fordybe for at reformere Samfunds- Man sig alvorligt i Erhvervsliv, bør denne Opgave, Be- kostning af de ørkesløse Stridig- selv om det skal ske paa heder, der i visse Tider har op- taget Sindene. Nu gælder det Fremtiden og den færøske Befolk- Livet for ning. Stri0id í Palestina. Í áravís hevur borist saman millum Arabarar og Jødar í Palestina. Ongland, ið hevur yvirvaldið í landinum, hevur havt herfólk har fyri at halda ofta verið skil á, og hava hesir her- fyri stórum menn so ålopum, at tad hålvavegna hevur verið reidiligt kriggj. Ítalia, ið eina tid helt Ongland ganga sínum interessum í Spania ført Arabararnar (0) nær, hevur sterka agilasjón millum fyri at fáa teir at reisa seg móli Onglendingum bæði í Palestina og aðrastaðni, har Onglendingar ráða yvir landi, sum Arabarar búgva í. Onglendingar skulu einaferð uppá, at Palestina skuldi bytast sundur millum Jødar og Arabar, og leir ætladu Jodum Jerusalem » og aðrar byir. Helta setti reidi- liga eld á krúllunnuna. Arabar- þa} arnir vildu ikki uppá nakran mála lala seg reka eystur um Jordan, og Jodarnir vóru langt frá fegnir yvir at lata nakað av sínum forna landi til fremmandar menn, ið trodkndu seg inn. Og ljóðað frá, at Onglendingar ella so javnan hevur síðani Jodar hava verið fyri álopum av Arabarum. Men nú frættist, at Onglendingar fyri álvara fara undir luð torfora arbeid, ið tað má vera, at:býla landið sundur, so hvort hetta fólkið býr sær. Nevndin, ið hetta hondum, fór hósdagin starv skal hava í til Palestina. Hvat kann landbúnaðurin spara okkum? 1) Alla innforslu av grønmeli aftrat at átið fleiri ferðir. eyka gronmelis- Alla innforslu av eplum og kanska dyrka til útforslu og fóður av einum eykaðum djórahaldi. Meginpartin av korn- og mjølinnførslu. Føroyskt korn smakkar ollum kanska ikki so væl. Men foroyska kornið betri heilsuna hitt kemikalium bleikta og við oðrum giftum íblandaðum útlendska mjølid. er fleiri ferðir fyri enn við Ein bjarging liggur í, at fáa fólk at troyta hetta burtur úr jørð okkara. Foroya