leygardagur 16. juli 1938síða 1

FRÆLSI oyr, á 3. og 4. -FØROYA- SOCIAL. DEMOKRAT Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. å forsiduni, síðu. avsláttur í prísinum. Við størri lýsingum fæst | JAVNADUR Leygardagin 16. juli 1938. BRODURSKAPUR | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið | ” verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 12. arg. | og skrivstovuni. Telf. 143. | Velkommen! Den færøske Arbejder- og Fiskerbefolkning har, hvad an- indtil for kun nogle faa Aar tilbage gaar — Organisationslivelt, de fleste Steder sovet sin Torne- rosesøvn. I de større Bygder har Arbej- derne dog nu og senere ogsaa Fiskepigerne dannel deres Men le ved Hjælp af Arbejdersam- Arbejderforeninger. skønt menslulningerne har opnanet en Del med Hensyn til fastere g bedre Lønningsformer, staar » le i Sammenligning med, hvad Arbejderklassen har opnaaet i let øvrige Kongerige og andre vteder i Norden, langt tilbage og har et stort Organisations- irbejde at gøre og meget at ndvinde, førend det kan siges om den færøske Arbejderklasse, tilkæmpet sig en it den har Í i Rettigheder og materielle o y: Fordele jævnbyrdig Til- fælde for de danske Arbejder- kuturelle Stilling med, hvad der er kammeraters Vedkommende. Der har igennem mange Aar af enkelte indenfor de færøske Arbejderes og Fiskeres Organisa- tioner været slaaet til Lyd for Samar- at indlede et nærmere bejde med de í Organisations- livet saa stærkt sammentømrede danske Arbejdere. Men det har, væsentligst hid- rørende fra den hede selvstyrske Strid, en Del af Arbejderne og sambandske iblandt » ligesom 'n vis national Banghed gæl- dende overfor dette Samarbejde Og af Frygt for den fremtræn- har Førerne sende Socialisme inden for baade Selvstyre og Samband ikke forsømt at gøre deres til at opretholde denne overfølsomme og misforstaaede g nationale Reservation og Bang- hed overfor de danske Kamme rater. Med Undtagelse af enkelte Henvendelser om Strejkehjælp 'r der hidtil som en Følge heraf kke blevet til noget med en Tilslutning Maade Samarbejde lagforeningsmæssig til eller paa anden nær mere fastlagt med Arbejderorganisationerne i Dan mark. Denne nationale Misforstaaelse ved at tabe Flertallet af Arbejderne og Fiskerne paa Fær er nu imidlertid Terrain indenfor øerne. Man er ved at faa Øjnene op for, at Arbejderklassens økonomiske og kulturelle Inte g resser rækker udover eventuelle nationale Skillelinjer. Og man har efterhaanden indset, at ingen som just Arbejderklassen i Dan- mark har Forudsætning for at kunne stille sig ikke blot for stanende, men ogsaa bevidst støltende over for alle berettigede nationale Krav og Ønsker. Med Ord: stigt opretholdte Skillemur mel andre den politiskt kun- lem de danske og de færøske Arbejdere er ved at smuldre hen til Fordel for et friere, friskere og almenneskeligere eller om man vil: for el socialere materielt—kulturelt politiskt Syn paa Forholdene. Og man har fra færøsk Side gjort det første bevidste Skridt for at gøre Alvor af Tanken om et fagforeningsmæssigt og arbej- derorganisatorisk Samarbejde med de danske Arbejderkamme- rater. Disse har heller ikke unddraget sig dette Samarbejde, men saa godt som omganende Vilje deres demonstreret deres gode ved at vedtage at sende Formand Hr. Folketingsmand Chr, for al Færøerne Arbej- derne og undersøge Forholdene Jensen op til forhandle med og Mulighederne for et effektivt Samarbejde med Arbejderorga nisationerne her. Hr. Folketingsmanden er nu med »Tjaldur« til Han Ven, besjælet af al undervejs Færøerne. kommer som vor sande gøre sit bedste lil Gavn for den haardt økonomiskt ramle Arbejder- og Fiskerbefolkning paa Færøerne. Vi byder denne gæve Repræ sentant for den dansk Arbejder klasse at være hjertelig velkommen til Færøerne. Staunings ferð til Feroya varð av ongum hesa ferð. Í fyrradagin gingu tíðindini í Havnini, um at Stau- nings Føroyaferd var avlýst á hesum sinni vegna sjúku. Hann var lagstur av influensu, segdist. Men kortini segði danska radioin frá kl. við „Tjaldur“ sama kveldið. Í gjár fekk amtið telegram, ið greitt Stauning ikki kemur við „Tjaldur“, men um, hvørvitt ferðin bert er útsett ella hon er heilt Telegrammið var soljóðandi: 6 um kveldið, af hann skuldi fara sigur frá, af sigur tað einki avlýst „Det meddeles herved, at Statsministeren paa Grund af Sygdom har maattet opgive sit Dagene 17. 21. Juli Besøg paa Færøerne i 38. Statsrevisorernes planlagte Be- søg paa forskellige Bygder gennemføres som planlagt.“ Vi skal overvinde Vanskelighederne. Vit søgdu í síðsta blaði heiðara- og greidliga frá ar bóndastevn uni í Odense, har yvir 10.000 luttakarar vóru samankomnir. Á hesi stevnu tlalaðu millum aðrar slalsminislararnir fyri Noreg, Sviaríki og Danmark. Vit prenta her taluna ið Stauning helt: Ved denne Tid for 67 Aar siden lagdes Grunden til den socialdemokratiske Presse og det socialdemokratiske Parti. Uden Afbrydelse har Presse og Parti bestaaet í mange Aar. Igennem haarde Kampe har dette Parti ført den danske Arbejderklasse frem til Frihed og Borgerret i det danske Sam fund, og igennem en lang Periode var Kampen fælles for Bøndel og Arbejdere, som ogsaa Sejrene var fælles Sejre for de Befolk ningslag, der stræbte efter Fri Retfærdighed og hed, social Folkestyre. Ord om Digteren Hostrups Bonden, som blev frigjort, har ogsaa Gyldighed for de danske Arbejdere, der er Sønner af den Bondestand, som for 150 Aut siden blev frigjort for Lænkerne. Digteren siger: »Han som dybt sig maalte neje i den tunge Trællestand gaar som Konge paa sit Eje staar som Borger i sit Land.« Naar vi i Dag ser dette Stævne, det første Landsstævne, med Deltagere fra hele Landet, med Haandens og Aandens Arbejder« med Smaabønder og Haand værkere, med Nordens Stals ministre som Budbringere til det dansk føler vi alle, at det store er sket, at Trællene er blevet Borgere i et frit Land, at Landet fra Ene- ! vælde og Godsejerstyre er gaaet Land, frem til Folkestyre. Det hvis Skønhed og Rigdom var forbeholdt en lille Overklasse, er nu Folkets Danmark. Vi vil elske og bevare dette Land. Vi vil føre Folket opad i Kultur, og vi vil, som Hostrup vider skru X | » stan for den fælles Frihed | og Ret som en fuldtro Vagt.a Det er i en bevægel, en urolig mødes, Uvejrs- Tid vi tunge Verden. Fri trænger til skver trækker over hed og Folkestyrt den fuldtro Vagl, baade her og | i alle og Parlamentarisme raader. Lande, hvor Demokrati | Der er derfor Grund til at kalde til Grund for den yngre Slægt til Samling og særlig at være paa Vagt, Bondestanden har GT Í Í | Socialdemokrali, saa | det store økonomiske Frigørelses- arbejde ved Samling om Koope- ralionen. Andelsmejerierne, An- Fælles-Indkø- Maski- praktisk delsslagterierne, bene af Foderstoffer og ner og megel andet er Socialisme, selv om Bondestan- dens politiske Ledere ikke vil anerkende denne Sandhed. Arbejderklassen har bygget sine Organisationer op, har samlet nærved Halvdelen af Lan- dets Vælgere om sit politiske Program, hur hævet Arbejderne økonomisk og aandeligt og har skaffet Landets Smaafolk poli- tiske og sociale Rettigheder, som var ukendte i Fortid. Vi har Samfund ved Stemmesedlens og den graa omformet det gamle Organisationens Magt, og Ung- Í dommen skal fortsætte dette Storværk. Der er vel Unge, som ikke forstaar, hvad der er skel, Ihi de har ikke kendt det gamle 1100 Godsejere Magt. De der Samfund, hvor havde den politiske tror maaske, at de Goder, nu staar til Raadighed, er sik- Evighed — men fejl. for Tid og > rere Sc VO tager de lids Sociallovgivning, Alder- Biblio- Skolevæsen, Hospitaler, domshjem, Børnehjem, teker, Parker, Sportspladser og Boligforhold. Og se ind í Ar- bejdernes Liv og drag Sammen- Vid, da Ar- begyndte. ligning med den bejdernes Rejsning 12—15 Timers Arbejdsdagen er blevet til 8S-Timersdagen. Lov- befalet 11 Dages aarlig Ferie er gennemført. Fabrikloven beskvt- ter Liv og Sundhed, Børne- arbejdet er forbudt, og Lønnen er hævel saaledes at menneske- lige Kaar er sikret dem, der er saa lykkelige at have Arbejde. Invaliderne, de Gamle, de Blinde, de £ Dovstumme, de Svøe og de Arbejdslose alle har de faget Reltigheder, som vart ukendte, da Fortidens Fattighus var sidste Udvej for alle, som ramtes af Livets Ulykker Dette Kæmpeværk, som er Frugten af Troskab, Sammen- hold og Oplysning, det kan hur- tigt nedbrydes, hvis Vagten svig- ter. Det vil være værst for Ung- dommen og for de følgende Nutids Ungdom vide, at det er Re- Slægtled, og derfor maa sultatet af to Menneskenldres Ofre, som i Form af store Vær- dier overdrages den, men alt kan tabes, hyis Sammenholdet svigler. En reaktionær Presse angri- ber daglig de sociale Love. — Dr. Krag paastaar, at Udgifterne er uoverkommelige. Madsen=- Mygdal præsenterer den rustne Nedskæringskniv, og Millionæ- tå 4