leygardagur 16. juli 1938síða 2

'A + på7 8,3 4 BR Í [| % ii ti i | | 4 & ; + a"; k > Få. í * * + ? 2 i) rer rykker nu og da frem og beklager sig over Skatterne. Det betyder ikke det mindste, hvis Smaafolk fra By og Land fortsat holder sammen og be- nytter deres lovlige Ret som Borgere i Landet, men den Dag, da Sammenholdet brister, den Dag man giver fri Passage for kommunistiske Splittelses- forsøg eller lytter til de Dikta- turbevægelser, der føres ind fra Udlandet, den Dag vakler det, som vi møjsommeligt byggede op. 300 Mill. Kr. aarlig føres over Beskatningen tilbage til Folket, som sociale Rettigheder. Det er denne Udgift, der igen skal skæres ned, hvis Madsen-Mygdal maa raade. Husk bestandig, hvordan det gik, da vi table Regeringsmagten i 1926. Ned- skæringen blev gennemført, Løn- ninger nedsattes, og de smaa Beløb, der var sikret som In- valide- og Aldersrente og anden social Ret, blev nedsat, medens Millionærerne fik Skaltelettelse. Der er stadig reaktionære Kredse rede til at gentage denne Uret, men det kan afværges, naar de, der hidtil holdt sam- men, fremdeles staar Vagt for det vundne og fortsætter Arbej- det for at slyrke det sociale Demokrati. Vi kaldte til ikke blot til Samling i Dag. Vi kalder til Samling, saaledes som Samling, men Tiden kræver det. Samling om det Land og det Sprog, der er vort, Samling til Værn om del, vi vandt i Aarenes fredelige Revolution og Samling til videre Udvikling af Folkets Frihed, af Demokrati og Folkestyre. Vi kalder Bønder og Arbej- dere til Samling paany, og vi kalder paa de andre Tusinder i | Aands- arbejdernes Kreds, for hvem en Produktionslivets og i fortsat rolig Fremadskriden er det rette Maal. Vi kalder til Samling om det | neutrale, fredselskende Dan- mark, idet vi føler vor For- pligtelse til at beskytte og hjælpe alle, som taler det danske Sprog, enten de lever indenfor eller Grænser. udenfor vort Lands Vi faar jævnligt Budskab fra de Landsmænd, der ikke kom indenfor Grænsen, da Afstem- ningen i 1920 afgjorde Skellet mellem tysk og dansk Land. mark kan leve vort Liv i Fred, uden Trusler eller Overgreb. De Mindretal, der lever pau begge Sider af Grænsen, skal behandles anstændigt, men de skal ogsan optræde som loyale Statsbor- gere, der hvor de ønsker at ud- øve deres Gerning. Vi kalder til Samling og har i Dag Glæden at føle Hjerte- varmen fra vore Brødrefolk i Norden, igennem de Venner, der har bragt os Hilsen og Haandslag. Men ogsaa her gælder det, al det er ikke blot Samling i Dag, men det er Fortsættelse af den Samling, som de nordiske Lan- des Arbejdere har beskæftigel sig med í mere end 30 Aar. Nordens Samling til et Rige er overslaaet Historie, men Nor- dens moralske og kullurelle Samling er í Dag Virkelighed. I vore fem nordiske Lande lever Folk, der hiver har sine Karaktertræk, som Landene har Natur, men Fred indbyrdes og Fred med Verden, det er Mauulet for alle deres forskellige fem Folk og Lande, og for dette Maal kalder vi Norden til Sam- ling. Vi er Henseender, men endnu rager nanet vidt í mange Arbejdsløshedens Spøgelse op paa Grund af vore danske Er- hversforholds særlige Beskaffen- hed. Store Foranstaltninger er sat ind i svundne Aar, mange Slags offentlige Virksomheder er sat í Gang, ligesom den økonomiske Lovgivning selvfølgelig er ud- nyttet til Fordel for dansk Be- skæftigelse i den Grad, del var muligt. Vi angribes for detle af Ven- stre, man sporer en urimelig Skadefryd i Talen om Arbejds løsheden. Og fra visse Kredse, der propaganderer for uden- landske Systemer, møder man falske Fremstillinger af disse Systemers Betydning i Forhold til Arbejdsløsheden. Problemet er ikke løst, men det er heller ikke henlagt. Vi arbejder med store Planer, som | maa sættes i Værk, naar for- nødne Pengemidler er bevilget eller kan fremskaffes. Danmark har ikke Naturrig- domme, ikke de store Indtægter fra Kksportindustrier, der er Og vi føler ofte Smerte, naar ; ; | Budskabet bringer Suk og Kla- | ge. Vi vil ikke blot fortsætte med Opbygning iSønderjylland, Mindretal Frihed til at bevare tysk Kultur hvor vi sikrer tysk og tysk Sprog, vi vil ogsaa med Opmærksomhed — følge vore Landsmænd Syd for Grænsen og om fornødent yde dem Stølte, hvis snadan liltrænges. De Danske Syd for Grænsen maa naturligvis indordne sig under de politiske Forhold, som raader der i Landet. De skal ikke blande sig deri, ligesom vi her i Grænselandet afholder os fra Indblanding i andre Natio- | mers Forhold. Men vi forudsætter, al Følgen deraf maa være, at vi i Dan- økonomisk bæredygtige. Vi har vore Eksportindtægter fra et af Gæld stærkt tynget Landbrug, og vi Krise, Konkurrence og er derfor henviste til at bringe Ofre til ekstraordinære Foran staltninger, som andre er fri- tagne for. Men mange Vanskeligheder er allerede overvundne, og vi bor | Í nu samle alle Kræfter, baade offentlige og private, til en vir- kelig storstilet Indsats med det Formaal at kunne byde alle Ar bejdsdygtige og Arbejdsvillige Beskæftigelse. Danmark kalder í den kom- | mende Tid til Samling om et Fremkridt paa Folkestyrels Linje. En ny Grundlov er ved hvorfra alle Skel imellem Væl- AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Stiftet 1906. gerne er bandlyste. Een Vælger- klasse, een Rigsdag og et styrket Folkestyre skal fremgan af den Hovedkontor: Afdeling: THORSHAVN TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres, nye Grundlov, og den er sikret Gennemførelse, hvis Arbejder- klassen sætter alle Kræfter ind. Venstre, Fortidens støre poli- tiske Parti, Repræsentationen for Bondestanden, har ingen Kontortid 11—3. Lørdag 11—2, Politik i Forfatningssagen, Par- tiet har opgivet at tale med om denne store Opgaves Løsning. Jeg tænker, at denne Holdning er forbigaaende, og jeg tænker £ ikke, Venstre kan fastholde sin Modstand imod Valgrelsalderens Nedsættelse eller sin Sympali for et To-Kammersystem, som forlængst har udspillet sin sør- gelige Rolle. Vi kaldte til Samling, og Kal delsen blev fulgt. Aar for Aar | voksede vor Organisation, og mn Valg efter Valg viste os Væksten i Vælserhæren. Vi har ikke paacet Flertallet, hvilket heller | ikke er sket i vore Broderlunde. Vi vil komme san vidt, hvis Samlingen fortsælles, og vi bor komme der til. Ikke for at op leve voldsomme Omvæltninger, men for at sikre en fortsat fre- Heildsøla: Verdensforhold, | ILF. 320 T U B B A K TLF. 320 v/ Chr. Dahl-Restorff Tórshavn. delig Udvikling og Højnelse af passet efter de der er san afgørende for de smaa Lande, og for al sikre Demokrati og Folkestyre ud i Fremtiden. Lad os samles i enstemmig Døgurdamatur: Hyldest til Sociulisme og Søical demokrati. — Tak til o bud folkene, som sendte deres Bud- | æ skab. Lad os give dem vor For- Klippfisk, Troskab og Sam . . turran greipifisk fáa tit í ÁA. T. telefon 5. DREINGJAKLÆÐIR kvaliteti! Alt Passar til allar dreingir frá 3 Brodre- sikring om menhold frem i Tiden. Spania. Hósdagin byrjaðu uppreisnar- fólku- flokksstødurnar á Teruel-front- menn eilt hart álop á inum. Fólkaflokksmenn vórðu undir so harðari allogu al teir máttu víkja í slórum. Manna- fallið var stort, og uppreisnar- gjøgnumf6drad! 17 år. i stórum úrvali og góðum menn tóku nakað væl av her- fólki til fanga. Ordrar út á bygdirnar avgreiðast umgangandi Nú mánadagin verða tvey ár móti postuppkrevjan. Kathrine Petersens klæðnabúð, Tveroyri. síðani uppreisnin í Spania byrjaði, hesin og ein skuldi lí trú, at dagur varð hildin sum sorgar- dagur yvir all landið; men so er ikki. Í Franco-Spania skal hann í ár haldast sum ein Kappróður! Teir, ið ætla sær at luttaka í kappróðuri á Olavsøku, biðjast um at boða frå seinast 22. fuli. Felagið Kappróður. Panting. Tað verður her gjørt kunnigt, at eftirstoður av kommu- hálíðar- og veilsludagur. Í tvey ár hava nú arbeid ararnir slríðst fyri demokrati- num og fyri sínum lógliga valda ríkisslýri móli uppreisnarmonn- um, herinum — ið løntir var fyri at: verja landið og ikki fyri al oyða lað, so sum hann hevur gjørt hesi bædi årini og móli einaveldisharrunum í Tysklandi og Italia. Einsamallur hevur hin spanski arbeiðarin slaðið móli kriggs- vandum vælvápnuðum hermonn- um, svikin av teim stóru demo- | skatti fyri januar og apríl ársfjórðingar 1938, sum ikki eru kratisku løndunum, ið kundu goldnar áðrenn tann 1 august í ár, verða sendar panti- veitt leim stuðul, um tey høvdu tl. hav, há . | fåtanum til pantingar. vilja, sum tey hava kríggsmegi til. Tórshavnar býráð, tann 12. juli 1938.