leygardagur 8. juli 1939síða 2

mm Erfaringerne fra Spanien. Nú, ið Spaniastríðið er lokið, kemur ymist fram, sum fólk íkki reiðiliga hevur dugað at falað áður. M. a. Mussolini og Hitler ikki longur fyri at síga frá, hvussu teir báðir alla tíðina = styðjaðu reisnarmenn við herfólki ræðaslt upp og vápnum, meðan teir alla tíðina, meðan bal dagin fór fram, lugu seg undan hesi luttøku og deildu aðrar fyri atstyðja spanska tólkaflokkin. Tað er verunliga Ítalia og Tyskland, id hava bart niður fólkafrælsið í Spaniu og hjálp Franco í harðræðissessin 29. juni hevur »Social Demokraten eina for vitnisliga grein, ið m. á sigur frå Ruslands stødu til sponsku ríkisstjórnina undir Vil prenta greinina uppaftu: uppreisnin. Der har været mange dunkle Punkter í det spanske Drama Det er der fremdeles. Men det er dog kastet Lys over adskillige Forhold, hvorpaa del af den spanske Krigs sidst over den Muade, Sovjetrusland har udnyltet republikanske Spaniens Mangel paa Vaaben, og i Gaar bragte vi vi Bladet rærdige Aktstykker fra den tid- | nogle bemærkelses- ligere socialdemokratiske Mini sterpræsident Largo Caballero, Aktstykker, der vil bidrage til | Klarhed. | Lad os ganske kort minde | om, hvad der intil nu er fast- Der var, indtil General paabegyndle sit Oprør | slaaet : Franco mod en liberal Regering, som hverken havde socialdemokra tiske, kommunistiske eller anar- kistiske Medlemmer, ikke nogen venskabelig Forbindelse mellem Spanien og Sovjetrusland. Den forste sovjetrussiske Gesandt til den spanske Republik ankom efter at General Franco havd paabegyndt sit Oprør. Det kom 2arti var uden Betyd- | munistiske ning. Det opnaaede ved higs | dagsvalget faa Maaneder fer Oprøret kun 4 Procent af de afgivne Stemmer. Alligevel har tysk og italiensk | Propaganda samt General Fran- | cos Propaganda fra ferste Færd | bearbejdet den offentlige Mening | med den Paastand, at Oprøret | blev starlet for at standse en í | høj Grad truende Fare fol | Bolschevisme í Spanien, og | gennem lang Tid blev det | karakteriseret som infam Helz, naar det blev oplyst, at Francos tyske og | Pro- | Oprør blev siøttet af italienske Tropper. Denne paganda var en Overgang ikke uden Sukce lænk blot paa | det konservali Folkepartis | Valgkampagne ved Landsting: ralget í Efteran 1936. Man rægrede sig í vide Kredse ved at tro paa det republikanske Spaniens Forsikring om, del at Bol aldeles ikke kæmpede for schevisme, men for Sikring af Folkestyret og for national Selvbestemmelsesret. Man var i vide Kredse længe ikke klas det var, der blev dækket over ved at bearbejde over, hvad Sindene med Bolschevik-For- skrækkelse. Nu er alle — eller burde alle være — en Erfaring rigere vedrørende den Maade, hvorpan med Stormagterne = opererer Ideologier, naar de driver Stol magtspolitik. Baade Hitler og Mussolini hal uden Forbehold erkendt, at der blev sendt tyske og ilalienske Tropper og Vaaben til General Franco. Det er ikke mere Helz, naar dette fremhæves. Om Af talen mellem General Franco og Mussolini ved man, at den var truffet, før Oprøret i Spa nien blev paabegyndt. Maaske er det samme Tilfældet med Aftalen mellem General Franco og Hitler Et og andet kunde Bekræftelse del Men Derimod er af Hitler Hjælp til tyde paa det foreligger ikke. bekræftet, at ivet Ordre der blev General Franco, saa snart Oprøret i Spanien var paabe gyndt, De russiske Vauhenleverancer kom ikke nær saa hurtigt Di blev først vedtaget da Oprøret havde varet i adskillige Uger, og det er vel et Spørgsmaal, om Sovjetrusland og Mexico kommet í í overhovedet! var Betragtning som Vaabenleveran dører, hvis England, Frankrig og de forenede Sleler havd indtaget en anden Holdning Nu tvang Englands, Frankrigs | og De forenede Staters Holdning | | det republikansk Spaniens | Regering til at henvende sig lil Sovjetrusland og til Mexico Men fot Sovjetrusland som fol | Mexico var disse Vaabenlevd | rancer ikke et Udslag at filan tropisk Offerviljé mexicansk | Propaganda hal Modsæt- | ning (il den kommunistiske | Propaganda ke TOrsøgit nos Offentligøheden at fremkalde Í forkert Indtryk af, hvorledes det | forholdt sig | Fol vjelrusland on fol | Mc ICO r Vaal erancerni til det republil ke Spanien | en Forrelnin Spanien betalte for di Korsvninge um det | fik. Offer n bl erladt til Arbei« | Í andre, som Ræki Lande med Grund r dvybl grebne af den spansl Í 1 heltemodige Kam] lkestvi og For deres I ifhængighed. Kapillet om denne Offervilje il vært kker paa en Hæders plad Hi riens Bogø. Det republikanske Spaniens Ambassadør i Berlin | Sjúkrakassin fyri Tórshavn og Tórshavnar uttanbýggja sókn. Av ti, at fyri fyrst eingin fastur fyri J. lækni kemur Í Zachariasen, amtslækna, ið doyði, sluðin | men al ymsir læknar (m. a. frú Bonnevie, V. Magnussen, yvir- lækni, og ein av læknunum á Dronning Alexandrines Hospital) koma at rekja tað læknastarv, ið hoyrdi undir amtslæknan, verða limirnir bidnir um al sign kassameislaranum, Anton Andresen, frá, hvønn lækna teir vilja brúka. Valið stendur frk Nicolajsen, kommunulækna, og imillum tann, ið til eina hvørja tíð røki hoyrdi amts tann parlin, ið læknunum til. Frá má vera sagt áðrenn kl 6 leygardagin 8. juli. Tann, ið ikki hevur sagt frá til rætta tíð, verður skrivaður har, | hann var frammanundan. Sjúkrakassin fyri Tórshavn og | Fórshavnaruttanbyggja sókn. Havn, I. juli 1939. | Nevndin. Men delte kunde ikke for- ; j vegejstringen slog om | ! | hindre, at I | til sin Modsætning og blev Bitterhed, da Befolkningen blev klar over, at de russiske Vaaben leveruncer og det republikanske disse til et Spaniens Afhængighed af Leverancer blev udnvttel Forsøg paa at fratage Spanien dets nationale Selvbestemmelses ret, lil el del Forsøg paa at gøre Y til en russisk Vasalstal, hvor hemmeligt kommunistik Politi kidnappede, myrdede o; om de hvor Ministre fænøslede uden ANSVAL lige Myndigheder: blev styrtet, naar de modsatte sig Ønsker, som var uden Fo bindelse med Spaniens nationale 1 og demokratiske Interesser; hvor det russiske Gesandtskab truede, naar den spanske Regering og Generalstab ikke uopholdeligt sennemførte dets Ordrer; hvor Stalin, Molotov og Vorosjilov sig i Regeringens blandede Politik. Det republikanske Spanien blev Tumleplads for en Stol magt og kom derved i den samme Situation som Franco Omraadet. Men medens alt detle skete, foregav den kommunistiske Propaganda frejdigt, at Rusland og Pari Luis de Arapuistain, har i den Redeøørelse, han hal skrevet til Norman Thomas skildret den Bølge af Taknem Begejstring for del Parti, melighed oc kommunislti ke som kvl lede hen over det republikunsk: russiske Spanien efter de første Vaabenleverancers Ankomst. Be folkningen troede, at de russiske Vaaben var en Foræring til Spanien. Den troede desuden, at Rusland var det eneste Land, hvorfra Spanien modtog Føl syninger. Og mun lod ningen blive i den Iro Í Befolk- | en og Moskva-Internationsle kæm pede fot Spaniens Folkesl for Spaniens nationale Sel bestemmelsesret og for del demokratiske Idés Sejt Ogøsan dette har givet « Ind blik i den Maade, hvorpaa en Stormagt arbejder med eolo gler, naar der drives Stormagl« politil I Enhver I I) ol ocialisme uden R pDek! der iljonale elvbestemmelsesri en Løvøn! 1 Í Vi hal 101 de føl | venlaver | | d tl | Kend ernin i | f | fra Spanien foreligger. H oren | | kender man ingre Eksempler | pan rmaglpolitil om há Í Í | | | LÍ impel pan dt n nation Je St hw | | bestemmelsesret, og noøvle er, | 1 | som bekendt temmelig friske Den kender oøsaa Revolution r, Korstog udenfor for at som dro pan Stormagls Grænser skabe en ny og bedre Verden, AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Hovedkontor: Afdeling: THORSHAVN TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. Stiftet 1906. Lørdag 11—2, Kontortid 11—3. Gott turrsaltad spik selist til lågar prisir. Ordrar fra bygdunum sendast. Trolaradriftin, Tvøroyri. Basar, Etlanin er at byggja fimleikarhøll í Sørvågi, tess vegna fara vil undirskrivaðu at fyrireika basar fyri Søriågs Ítróttarfelag, sum vil vóna at fáa loyvi at halda í hevst. Um onkur er sinnaður at styðja hesa frritoku okkara, verða gávur til basarin við tøkk móttiknar av undirskrivadu. Sørvågur, 6. mai 1939. Virðingarmest. Margrelha av Skarði, Anna Dalsgaard Petersen, Sigrid Niclasen, Magnhild Joensen, Judith Hendriksen, Elly Jacobsen, Samuline Joensen, Estrid Hansen, Hanna Kristiansen, Peter Weihe, Peter Hentze Weihe, Erling Rasmussen, Yinhold Jacobsen, Rosing Rasmussen, Hine M. Niclasen. FØROYA VANLUKKUTRYGGING = seg sjálvan ella onnur, boða frå nakar vanlukkutryggja Skal vanlukkutilburdi ella fáa skil uppá annað vanlukkulrygging við víkjandi og situr ov óhogliga fyri til at kunna venda sær beinleiðis til tryggingina, vil hann hjá einumhvørjum av umbodsmonnunum fån lagt sær lag á og eisini fáa goldið limagjald sítt. Umboðsmenn eru: 3. Morlensen, sóknarfúli, suðuri í Vági. K. Djurhuus, sýslumaður, á Tvørovri, I. Edw. Hjall, brævasavnari, á Sandi, Chr. Larsen, syslumadur, i Sørvågi I. Nolsø, kassameistari, í Vestmanna, S. P. úr Konoy, lærari, við Gotugjógv, og A. Ellingsgaard, Kid bræv saVvnarit, d laakon Hansen, sýslumaður, Klakksvík. Otryggjadur maður gloymir skyldu sína móti sær sjålvum, konu og bornum ella oðrum, hann hevur ábyrgdina av, og er ! harfyri ikki fullgóður sumfelagslimur. Hugsið ti um trygging, áðrenn ov seint er! —— A et og hvor Korslovet blev en Hær, { saaledes ikke novet enestaaende. der uderlrykti | Men lad det ikke være oplevet Hvad vi nu har oplevel, er | forgæves „Resten er Jacobs, men Hænderne ere Esaus.,.“ Men so tykist tað ið Í sjálvandi | hettu góða K'ið hugsar, vs Norðlýsiða hevur strævið av hini ussu er, einans lingvið ógviliga | trolararnar sålvar ella teirra nýggju lógini um fiskasølu; og | um ei er annað at vænta lað | eigarar, og lítið ella einki um man ikki vera >tjúgungi maður | hina stóru fjøllina av fiski- úr ætla frá trolarunum. monnum, ið, sum nú er, hevur Í. juli er meginparturin av | all on lítið at liva av, og sum, bladnum heilagaður trolaranna | um — trolararnir skulu trodka fiskasølu, og ikki verður farið | ein part av vefðu teirra á teir fram við mykindum, sanniliga, | marknaðir, 10 hinni lata fyri Har skrivar eitt stóra »K.« | hann, vera púra hjálparleysir. langa og drúgva grein á donsk »Nordlysid« ver eitt av teim bardist um máli um tað stóra spellið, | blødum, sum herðliga at foroyskir trolarar skulu | ímóti, at: veittur skuldi verða noyðast al selja veiðuna í | arbeiðsloysisstudningur; men Petsamo í Finlandi av teirri | tað mátti verið hesum blaði orsøk, at teir við al landa í | greitt, at um slunpfiskurin fyri Føroyum ikki eru vísir í ut fån | ein part verður tveittur á leir selt á teim bestu marknaðunum. | sokallaðu »sekunderu« markn-