leygardagur 4. november 1939síða 1

FRÆLSI Nr. 44. | 20 ovyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prisinum, -FØROYA- SOCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Vid størri lysingum fæst | JAVNAÐUR Leygardagin 4. november 1939. og SKNIVSLOVUMI Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið 4 Porto. Blaðið | | verður bílagt á posthúsinum, brævsavnarsteðum Telf. 13. árg. Statsboligfonden, Et af de mest betydningsfulde Forslag i Erhvervskommissionens Betænkning. Lad den efterfølges af en Konverteringsfond, hvor- ved Arbejdere og Fiskere kan faa dyre kortiristerle Laan ombyttea med billigt langfristede Laan. Man bringer i Erfaring, at et af de mest betydningsfulde færaske Stals- Ud- Spergsmaal for den Befolkning, Loven vedr. boligfonden, nu er naaet valgsstadiet i Lagtinget. Í det intet Spørgsmaal, der har været omfattet brede Lag er der vel med mere levende Interesse end delte; og delt er naturligt. Gennem en tilfreds- stillende Løsning af denne Sag øjner Befolkningen en rationel kunne afbalancere Form for at de endevendle økonomiske For- hold, der er en direkte Følge af de for den færøske Befolkning fastslanede Kendsgerninger: Den laveste Fortjeneste; de højeste Renter; den kor- leste L Vor Trang til at fan en ud- aanefrist. videt Kredit og forholds- en mæssig Ordning som Grundlag for en normal Tilgang i Bygge- riet og en tiltrængt Frigørelse af tidligere bundne Kapitaler under en anlagelig Afviklings- form, ser vi yderligere suppleret idet der ogsaa i det øvrige Kongerige slaas stærkt til Lyd og udvide for, at de danske Kredit- Laaneinstitutioner skal Ydelse i som Tilfælde var før 1914, hvor- blandt faar en mere fremskudt Plads. deres samme (Grad, ved andet 3. Priorilel Enhver maa kunne sige sig selv, at det er en Opgave af samfundsmæssig Betydning at fan lest denne Sag tilfredsstil- lende; for hvad Gavn har Lan- det bedste af, at den Del af Fiskere og Arbejdere Hvad fattigste, men Befolkningen: , gaar neden om og hjem. Gavn bar Landet af, at det ene Beboelses- hus efter det andet kommer til Tvangsauktion? — Udeluk- kende som Følge af for smaa » Indtægter og for kort Afviklings- tid. De ansvarlige maa skrive sig bag Øre denne Sammenhæng uden Omsvøb, og være med til fuldt ud at bidrage til en sund af der nu er til Behandling i Lag- Løsning dette Spørgsmaal, tinget. Det har aldrig vist sig at være og at anvende dyrt Stof at lappe varende holdbar Økonomi paa det gamle og slidte — og í Lighed hermed mener vi, at det føles som en bitter Ironi, naar (Institutioner har truffet til Hjælpefonds til visse Kategorier Foranstaltninger at oprelte af Befolkningen, naar man sam- tidig ikke kan komme uden om, at det er Forholdet: Fortje- og Afvik- lingstid, der bærer Skylden neste, Laan for at en stor Del af den færø- ske Befolkning er saaledes stedt, at der maa iværksæltes Hjælpe- aktioner. Det være langt fra sagt, at en til prisværdig; men den alene kan Handling Hjælp ikke er ikke gøre det. Vi maa huske paa, at vi ikke lever i en Millionbys Slumkvar- lerer — vi er et Samfund paa 26—27.000, og det er ikke, som det enkelt af os skal kunne glæde skal være, hvis ikke hver lilværelsen. Ret til sig over Alle Solen! Vaag, Í. Novbr. 1939. har en Plads í n. Beretning om et Guhold paa Færøerne i Semmeren 1939 for at vejlede den færøske Befolkning i Behandlingen af Saltsild. Under mit Ophold paa Færø erne i Sommeren 1939 som an- af for at vejlede Befolkningen paa taget den danske Regering Færøerne i at behandle Saltsild har jeg haft fast Bopæl i Thors- havn, hvorfra jeg efter Opfor- dring har foretaget en Række til jeg Personer, der har givet Saltsild. For- Rejser Bygderne, hvort besøgt sig af med at nedlægge Jeg har saaledes været i bindelse Firmaet S. P. Petersen, Fuglefjord, Brødrene Øre Absalon Jacobsen i Skaale m. fl. med Joensen i og Købmand Desuden har jeg haft af Thorshavn, der har mange Gange tilrejsende til Raad Besøg faaet og Vejledning paa forskellig Maade. Mit Ophold bar strakt sig fra den 22. Juni til Slutningen af Oktober 1939. Sildefiskeriet paa Færøerne drives udelukkende som Garn fiskeri. Det finder hovedsagelig Sted i Sundelaget og Fjordene paa Strømø og Østerø, men en Del Sildefiskeri paa de andre Øer, hidtil Garnene drives ogsaa Fiskeriet ei sket Maade, at Aftenen, paa stilles de Garnene den ud om hvorefter tages ind næste Dag. har tit faaet Lov til at staa længe efter Daggry, helt hen til Mid- dagsstunden. Som et Resultat af denne Praksis har Sildene meget ofte af Naar Silden staar længe i Gar- været ringe Kvalitet. net sprænges Blodkarrene, saa- ledes, at Blodet størkner i Fisken, der bliver mørk i Kødet. Efter at Garnene er taget op og Silden taget ud af Garnene, bringes den til de forskellige Købmænd. Det er ofte hændt, at Silden har ligget paa Kajen udsat for Sol og Vind i længere Tid, inden den blev lagt i Salt, hvilket har til Følge, at Silden Saltet og lettere udsættes for Fordærvelse. tager mindre imod Nil Pakning af Silden har man i vidt Omfang anvendt gamle Tønder. Denne Fremgangsmaade er forkastelig, idet gamle Tøn- der, naar der kommer ny Lage i dem, har Tendens til at afgive gammelt Fedistof, der ødelægge Sildens Kvalitet. Jeg har des- uden konstateret, at der ofte pakkes for mange Sild i Tøn- derne, op til 100 kg fersk Sild ad Gangen. Dette skyldes, saa vidt forstaa, at for- jeg har kunnet Danmark har Silden 100 kg pr. Køberne i langt ut faa leveret i Fønder af Tønde, hvilket er det sædvanlige Kvan leveres af Sild Midlertid tauler fersk tum, der norsk (Nolsild). Sild, særdeles tidligt paa Som- meren, ikke at pakker i Tønder af 100 kg, idet Silden for at dette Kvantum skal kunne rummes í Tønden, maa presses sterkt sammen hvorved Fedt og Aate trykkes ud af Silden, der derved lettere udsættes for For- dærvelse. De ovenfor beskrevne Forhold tilsammen medført, at den Sild hidtil ringe Kvalitet og nærmest har færøske har ret kun har været anvendt som et Surrogat for den norske Fedsild. Under mine Samtaler med Producenternde her jeg søgt at veljede disse om, hvorledes de overfor beskrevne Fejl ved Behandlingen af Silden skal afhjælpes. Det er saaledet en absolut Nødvendighed, at Sildegarnene tages op straks ved Daggry. Silden skal derefter hurtigst muligt saltes, og det maa pua- ses, at den ikke udsættes for Sol og Vind mere end højst nød vendigt. Pakningen mana altid finde Sted i nye Tønder. Med Hensyn til det Kvantum, lønderne, Juli og August højst maa pakkes ca. 80 der kan pakkes i bemærkes, at der i Juni, 85 kg i hver Tønde. Senere paa Efteraaret, naar Silden er mindre fed, kan man pakke fra 95—100 kg i hver Tønde, efter at Silden er saltmøden. Det er mit Indtryk, at Læg- været | 143 ningen af Silden er god og ordentlig. Med Hensyn til Lagen kan det oplyses, at man passende kan bruge ca. 30 kg Salt til en Sild 9” Tønde med 25 Graders Lage med groft Salt Det bedste Resultat opnaas Í Forbindelse med det anførte at der i Norge Sild til Silde Det er i kan det oplvses, er indført Kontrol med Udførsel, og der er ansat vragere i hver Bygd. Lovgivningen foreskrevet, at nye Tønder skal anvendes Som anført ovenfor fiskes det for Tiden kun med Garn Jeg har imidlertid faaet oplyst, at der ofte er iagttaget store Stimer omkring Øerne, Fiskeri og al med Drivgarn burde maaske derfor forsøges Det er mit Indtryk, at der paa Færøerne er stor Interesse fol at højne Saltsildens Kvalitet, og jeg er sikker þau, at det vil lykkes at fremstille en virkelig Handelsvare paa Højde med den, der for Eksempel leveres i Norge, dersom alle lige fra Fiskeren til Salteren gør sig Umage for ut følge de Regler, jeg ovenfor har angivet. Ihorshavn, d. 19. Oktober 1939 (sign.) Theodor Carlsen. Fiskimenn! heimafturkomnir lívið tit Tit av langari ferð eru nú hava selt í vága, ikki bara fyri tykkara men eisini Førova egnu, fyri land okkum allar. Tí uttan fiskimansins starv var ikki li vandi her á landi hjá 26000 menniskum. Vit bjóða tykkum, kæru lands- Vit, ið heima eru, kenna eina djúpa munnum væl aflurkomnar. gleði yvir, at mannaskaðin hevur minsta í ár. Her í ofta og frongt um hjarta í mongum Men hetta verið av ti einkjanna landi er tungt heimi á heysturdegi er lagna okkara og kor her á landi. Og tað verður lessverri eingin vend hjá okkum her; tí hjallin á Føroyar vit koma at hava sjónum, so leingi, ið eru okkura bústaður. Mín vón er, at okkara legting av ellum alvi vil arbeiða fyri tey mál, ið kunna vera til gagns fyri fiskimannin. Her