leygardagur 30. desember 1939síða 2

Føroya Social-Demokrat' ynskir lesarum sinum eitt gott, eydnurikt nýggjar við tøkk fyri farna árið. stodd frá 2 til 6 heilárskúfóður. b) at landið ber kostnaðin av kortlegging og útstykking, og c) at jørdin skal latast í lívs- varuga leigu o. a., sum nærri er frågreilt í uppskotinum. . .« Å somu síðu stendur: »18. septbr. framlagt minni- lutaálit Viðsteins (tingskjal nr. 22).« Hetta skjal ljóðar so: »Ud fra den Kendsgerning, at vore Jordforhold maa ordnes paa en mere tidssvarende Munde, saa at der ogsaa paa Jordbru- gets Omraade — som paa andre Omraader — kan gøres Frem- skridt, der vil have den største Betydning for det færøske Sam- fund, trænger Spørgsmaalet om Oprettelse af et færøsk Jordfond sig frem som en uudgaaelig Nødvendighed og fremtvinger saaledes allerede paa nuværende Tidspunkt en saadan Foran- staltning... .« og skrivað verður víðari um kongs- og prestagóðsið. Álitið endar við: »Forslag til LovforFær- on øerne Opretlelse af Færøernes Jordfond. (sí skjal 22 síðu 36.) Men flokkarnir fil áheilun og hvat segdu aflurhalds- hesa javnaðar- manna uppskot til tingið um at lata smámannin fáa hagajørdina til dyrkingar og stovna ein Føroya jardagrunn? Sambandsmenn, sum »Dimma- framstilla lælling« roynir at soleiðis, sum um leir ullíð høvdu troðkað á at jerð, søgdu lað sama sum fáa ognarleysum teir í mong, mong ár søgdu til ellisrentumálið : »Sagen udsæltes til næste Aar.c (sí legtingstíðindi 1929 síðu 89). Og sjálvstýrismenn segdu millum annað hesi orð: >. Stutt at greina, so tykist minni- (Matras, og Patursson) tað ið hvussu er ikki lutanum Niclasen vera loyviligt hjá tinginum at gerast so nærsekt kongsjørd og og umsekjararnir skjóta til. . . .« embætis- prestajørd, sum Javnaðarmanna uppskotið fekk bert 3 atkveður og fall so slalt eisini á hesum sinni royndin at betri og skapa = smámanninum líkindi dyrka hana. ímóti hesum í leg- dokumenteraðu at koma (til jerð Tverlur tingstíðindum kensgerningum sigur altso »sam- bandsmaður< í »Dimmalætting«, at javnaðarmenn ikki hava reist og ímóti andstreymi frá hinum Onglendingar kríggsdubba farmaskip síni. Við tað sama kríggið byrjaði, fóru Onglendinge Á myndini sæst ein kunón verða uppsett á einum enskum ftrolara. flokkunum stríðst fyri eimi stærlivum Men verri er, at hann í óhugnaligum jarðaumskipan — og jardagrunni. Ohugnaligt! stríði við sannleikan líkasum bera sambandið fram sum lað, ið allur líðir hevur trodkad vil á al fáa hinum ognarleysu jørd. Ov so hættir hesin ranglysari at skíra okkum at undir ganga »følskum heitic! (Dokumentatiónin í jarða- inginum heldur fram í blaði.) spu! NÆS Afturhaldsins syndaregistir“ i invalitu- og ellisrentumålinum síðani 1921. Eitt tungt og dapurt „registar“ hjá sambandinum og sjálvstýrinum at standa til svars fyri. Sanuleikin um flokkanna stødn til invalidu- og ellisrentumálið og onnur social mál prógvaður við endur prentan úr legtingstíðindum. (Framhald.) Í bloðunum 9. 16. í hh. m. 00 > vistu vit við uppafturprenlan úr leglingslíðindunum, hvussu sumbandið I rørandi 1921, 1922, 1923, 1924 og 1925 høvdu skotið sjálvslýrið og semju I út invalitu- ellisrentumálið. Seinasla høvdu frammi frá hesum flokk- og uppskol, 1925, ið vil um, ljóðaði at »udsætte« inva- liturentu- og ellisrentuspurningin »indtil videre«. Hesir spurningar høvdu so sanniliga aldri verið afturreistir, um ikki ministeriid ella javnað- armenn í Feroyum høvdu reist teir. Men sambandið og sjålvstyrid sluppu ikki at jarða hesar fyri brennandi gomul og sjúk so spurningar. Teir vórðu aflur- reistir aftaná at hava hvílt í 2 ár Vit halda fram vit uppaftur- prentan av uppskotum úr løg- målum lingslíðindum hesum viðvíkjandi : 1927: Aldersrente Leglingstíðindi ÞÍ7. Lov om | | | (síðu 49): Den 2. August fremlagdes (av justitsministeriinum i riti av 27. juli 1927) en Sag om Gennem- Færøerne af Lov førelse paa om Aldersrente. — — —« Sjålvstyrisins og sambandsins uppskot: »Suven om Udvidelse til Fær- Aldersrente Lov om øerne af udsættes intil videre.c Fyri at aftur útseta málið stemmadu tó ikki: R. Rasmus- sen. Johs. Joensen, Wang og Konoy. Ein lítil uggi! »20. Lov om Invalideforsikring (síðu 51 løgt. 1927). Den 5. September fremlagdes en Sag (av justilsministeriinum í riti av 25/8) om Spørgsmaalet Færøerne af om Udvidelse til Invalideforsikringsloven —. Forslag. Sagen Udsæltes indtil videre. Ved Sagens endelige Behand- ling den 24. September vedtoges Udvalgets Forslag med 19 Stemmer mod 0,« So javnaðarmenn svóvu hesi mál, inntil komu á ling. ir undir at seta upp kanónir á fiski- og farmaskipum. Teir reislu so hesar spurningar av nýggjum. (Niðurlagt.) Midlertidig Optagelse i statsanerkendte Sygekas- ser af Personer mellem 40 og 60 Aar. Ubemidlede Personer, i Syge- kasselovens Forstand, der er mellem 40 og 60 Aar, og ikke er Medlemmer af statsanerkendt Sygekasse hvorved de ikke alene ingen Ret har til Hjælp i Syg- for dem selv eller af- domstilfælde deres Børn, men ogsaa er skaaret fra at blive optaget í Invalideforsikringen. For saa- danne Personer er der ifølge Sygekassedirektoratets Skrivelse af 25. 1939 aubnet Adgang til, at de kan oplages i November en statsanerkendt Sygekasse naar det Tidspunkt, Begæringen indgives, er fyldt 60 Aar. Denne Dispen- Vedkommende ikke paa salion fra Aldersgrænsen ved Optagelsen er kun gældende fra 1. Januar 1940 til 30 Juni s. A. Centralforeningen skal opfordre alle sandanne Personer om snarest at henvende sig til den stedlige Sygekasse, hvor alle Oplysninger kan indhentes an- ganende Lægeatlest, Helbredel- sesbetingelser o. s. v. Samlidig gøres Sygekassernes Beslyrelses- medlemmer opmærksomme paa, at de altid bør tilraade Personer, der har opbrugt den fulde ved- (60 Uger i 3 pan hinanden følgende Stedet Sygekassen tægtsmæssige Sygehjælp, tegnskabsnar), at de i for at udtræde af overgaa som Medlem med hvi- lende Medlemsret og samtidig holder sin — Invalideforsikring vedlige. Centralforeningen skal ligeledes oplyse alle statsanerkendte Syge- kassemedlemmer om at de fra Í Januar naar de er paa Fiskeri ved Island, under Sygdomstil- fælde kan henvende sig til den nærmeste islandske Sygekasse med deres Sygekassebog og der fan den nødvendige Læge- eller Sygehushjælp paa den hjemlige Sygekasses Regning. Det merne før de rejser hjemmefra man ftilraades Medlem- at betale deres fuldtud forlader Sygekassekon- tingent for den Maaned Det Sygekassevedlægter, al ogsaa de Færøerne. bestemmes nemlig i alle Kontin- gentel skal betales maanedsvis Restancefristen er forud og at 3 Maaneder, for fraværende Fiskere i Regelen 6 Maaneder. Det er meget vigtigt, at dette er i Orden, naar den islandske Sygekasse paa Basis af den medbragte Medlemsbog skal yde Hjælp, maa den kunne se, at Medlemmets Rettigheder er uom- de naar Kontigentet er betalt, P. Jensen. tvistelige, og det er kun, Svar Føroya Fiskimanna- felags til ,,Flere Trawl- fiskere" i nr. 51. I nr. 51 av hesum blad hava nakrir trolaramenn selt fram 4 spurningar til okkara, og skulu vit hervið geva svar, fyri so vítt tað er gjørligt nú: Tann í blødunum lysta 500 aðin, er framkomin á hált, at vóru bidnir at fara við skipi ad. Í. hýra, kr. um mán- tann nakrir menn, sum í farmasigling til Onglands, vendu sær lil felagsins. Reidari skipsins hevdi boðið teimum 200 kr. fyri túrin; men tað hildu teir vera nakað óvist. eftir sum túrurin kundi koma at vara longri, enn ætlað var. Stjórn felagsins var tá saman og ásetti hesar 500 kr. eftir sum eingin víðari ráðgerð kundi fáast í lag tá. Hendan hýra var soleiðis at fata sum bráðfengis sett av F. F. fyri sínar limir, inntil sáttmáli fekst í lag. ad. 2. Hendan åsetta hýran var ætlað til at galda fyri alla farmasigling til útlondini — eisini fyri trolarar, sum fóru til Onglands við ferskum fiski sum teir sjálvir høvdu fiskað, men tað var ikki hýra, meðan skipið fiskaði. ad. 3. vendi sær lá nakað aftaná til og »Felag fyri Trolarar og Garn- Føroya Fiskimannafelag formannin skrivarin hjá skip« við felagsformanninum; tílíkt varð eilt ikki men hann fekk aftursvar, sum