mánadagur 8. januar 1940síða 2

+ á jálpargrunnurin.. Almennur ella bara privatur? (Rætting av „Sambandsmannsins“ ranglýsing.) Hjálp til fiskimenn hevur ikki bara verið brennandi innanfyri javnaðarflokkin, síðan málið um tuberkla- undirsekjan varð gjøgnumført, hevuðssakliga = vid mannaátroðkan, men tær synd- arligu umstødur okkara sjúku fiskimenn livað hava elvt javnadarmonnum, líka sjúkar tvungna javnaðar- hava undir, var haft til viðgerðar. síðan javnaðarflokkurin íbirtur her á hjálparspurningin landi, at Hin privata hjálpin er vekur og góð. Men Føroyingar hava ásannandi um hana, at sagl ódrúgvur er posamatur. Tað er salt. Javnaðarmenn vóru sera glað- ir, tå ið frá privalari síðu varð reist málið um slovnan av ein- fyri sjúkar Men vitandi, at at hin privala hjálpin um hjålpargrunni og treingjandi fiskimenn. kom at rokka nógv ov stutt, kendu janvadarmenn tað sum skyldu sína al arbeiða fyri eini skapan av einum almenn- um hjálpargrunni. Teir reistu tí henda spurning á tingi, og teir útarbeiddu eitt fullfíggjað uppskot til ein slíkan Tað er hetta, ið vil Tað er hesin av javnaðarmonn- grunn. hava sagt. um ein um reisti spurningur almennan hjálpargrunn, ið kann veita fiskimonnum ein årligan munandi stuðul (25-30.000) ið vil hava sligist fyri og roynlt at fingið allar Førovingar at samlast um. Alt hetta er beint, váttar løg- tingslíðindi fyri 1939. Har stend- ur við fólkalingmannsins Jóhun Poulsen ov. fl. undirskriftum? Udvalgsbetænkning i A. Lagtingssug Nr. N111-53/1939: Studningur til tuberklasjúkur fiskimenn: ad A. krati har í en 10. Oktober 1938 andraget Lag- foranledige, at Færøernes Socialdemo- Skrivelse af den tinget om af Fiskere, som Grund af Tuberkulose har maattel opgive paa Fiskeriet, og som derved er gaaet Glip af den til Bestridel- se af Udgifterne til Livets Op- hold holder en paakrævede Indtægt, er- aldeles paakrævet Understøttelse. Lagtingets Budgetudvalg, den 9. December 1938 P. M. Dam, K. Djurhuus, J. P. Davidsen, M. A. Jacobsen. Johan Poulsen, O. F. Joensen Edw'. Mitens Tann av javnaðarmonnum ávísta leið var einmælt vidtikin at ganga. Málið er nú afturkomid frå ministeriinum, við tilsøgn um, at staturin vil fyri fyrsti 3 ár- ini árliga jáltað 10.000 til hjálp- útbýtingar ímill- móli at tað frá foroyskari síðu verður latið tað dupulta, 20.000. Til útbýlingar argrunnin til um fiskimenn | | skuldi so komið árliga kr. 30.000. Fyri at fáa henda pening fingu javnaðarmenn í løgtings- hetta mál nevndini, ið hevði til = viðgerðar, beinan vegin samankallað til fundar við fíggj- arnevndini stjórnina fyri tí pri- rata hjálpargrunninum ogstjórn- ina fyri Suðuroyar Fiskimanna- felaginum, ið verunliga longu hevði stovnað ein hjálpargrunn innan fyri felagið, longu áðr- enn nakar annar hjálpargrunn- fiskimenn slovn- ur fyri var aður. Men mannufelagsstjórnin gav meðan Suðuroya fiski- reint felagið, at (nd við til an hjálpargrunn, fí hann mun- | beskeð, fyri vildi ganga ein almenn- aði so nógva ferðir meiri enn bara hin privata hjálpin. kundu stjórnarlimirnir Lindenskov Sa- muelsen og P. Djurhuus einki um støðuna hjá lí privala híð- hesum siga hjálpargrunninum. So stall eftir svari frå tað li ar málið mønnum, og er fullkoni- uliga skeivt at leggja javnaðar- menn undir at vera orsøk lil, at eingin úlbýling av hjálpar- peningi enn er farin fram. Tað ávíst verið juvnað- trokuð á at hevur sum armen, sum hava viðgerða hjálparmálið frå ting- sins síðu so skjótt, at tað av svnnum Í hesum máli ikki skuldi kunna kastast linginum: »Sugen udsætles til næste Aurc. tingid var 2. dagin eflir al endud í ár kravdu javnaðar- | maðurin í landsneyndini hjålp- argrunnsmálið vidgjørt og við uppskoti til skipan sent Lil stjórn ina fyri hin privata hjálpar- grunnin, stjórn Suðuroya Fiski mannafelugs og hinar avvaran- di til endaliga stødutakan: Hetta uppskot byggir á 10.000 árliga frá stalinum, er játtað. 4000 frá tinginum. 1.200 1.000 9.000 av hjálpargrunnsrentuni. frå fiskimannafelagnum. 1/, av Føroya Fiskaexports út- flutningi. 800 frå Sparikassan- um. 1000 frå bankunum. lil- 30.000 kr. treingjandi samans árliga til úl- bvlingar til fiski- | menn. Vit vóna, at allir partar orka at vera samdir um helta upp- skot. Ja, vit halda, at tað valla funnist mátti Feroyingur, ið ikki má kenna tud um skyldu sína at siga: Sjálvandi megu vit lata ta almennu og ta privatu hjálpina renna saman, so leir treingjandi fiskimenninir kunnu fáa 30.000 12—1600 grunnpeninginum. fyri bara ístaðin kr., ið er rentan av Sjålvt um »Dimmalætting« so má viðganga, at tann av javn- adarmonnum uppskotni hjålpi- grunnshåttur av øllum er vald- ur sum tann einasti »rationelli« Í skut og cl og munandi, vænta vit, at eis- ini hennari bjaðstjóri eins og sambandsins oddamenn á tingi gongur við til hesa skipun. | AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Hovedkontor: Stiftet THORSHAVN 1906. Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL 06 RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af Kontortid 11—3. enhver Art udføres. Lørdag 11—2, RE SR Kjøtbudin hevur besta skerpukjøtid, turka á bygd. Tað besta skerpukjøtid sum fæst. Hakkikjetið er tað besta, sinar og hindir fráskildar. Ferskt lambskjøt í ísi, grøntsakir, egg, roykt flesk og annað vidskeri. Góðar verur. Hampuligur prísir. Sannicikin um ... (Framhald frá 1. Udvalgsbetænkning. ] Nr. hægri síðu.) X1V—21/1939: beinleidis- Luglingssag Briuv og formugnuskalt. um Firøernes Socialdemokrati har í en Skrivelse til Lagtingel af 8. Oktober d. A. rejst Spørgs- maslet om en højere direkte Beskatning samt Indførelse af Formueskat (il Afløsning af den ifjor indførte Beskalning af visse Nødvendighedsartikler. Under Behandlingen af Ind- Anled- ning af den mellem Regeringen | tævlsforslagene ifjor i af Lagtinget nedsat Fi- nansplansudvalg indgauede Fi- nansordning fremsatte det soci- Parti en særlig Formuebeskalning og uldemokratiske Forslag højere Laglingsskat. Forslagene faldt ved Afstemningen i Lag- tingssalen. De: 3. Septbr. indgaael en 1938 blev der Overenskomst mel- lem Minisleriet og Repræsen- tanter for Laglinget, hvorefter Lagtinget skulde overtage for- skellige Opgaver. Tingets for- øgede Udgifter skulde dækkes ved Forøgelse af Laglingsskattens | Provenu, nye Indførselsafgifter, | ved eventuelt Monopol- og | Koncessionsafgifter og i fornø- | | dent Fald ved anden Beskat- | ning. Forslagene om forøget Laglingsskat og Indførselsafgif- gifter er gennemført. Sporgsmaalet om Monopol- eller Koncessionsafgifter blev derimod ikke lest. ? Med Hensyn til anden Be- skatning vedtog Lagtinget i 1938 Finansoverenskomsten under Behandlingen af Forslag om Stempelafgift og Forlyslel- sesskat og udtalte, at Indlæg- terne ved disse Beskalningsfor- mer skulde danne en naturlig Reserve mod Svigten uf Bereg- nede Indtægter og andet. Der er nu Fare for, at Ind- tægterne kan komme til at svigte, baade hvad angaar Lag- tingsskalten og Indførselsafgif- terne, idet Verdenskrigen har medført usikre Forhold med Telf. 328 J. REINERT Hensyn til Indtæglsmuligheder i den kommende Tid og Mu- ligheden for Import. Dertil ne medfører kommer, at Forholde- væsentlige nye Udgifter for Lagtinget. Der er gennemført Rationering med Hensyn Lil visse Varer, og ! hl { i af « i 5 4 : . . Irykning af Rationeringskorl; Udgifter medfører en Priskontrolraad, hel Del Ud- men ved elc. gifter, for Amtsfonden; navnlig vil de stigende Priser medføre store Udgifter. Man skal saaledes nævne, at Slig- ningen af Kulpriserne vil for- høje Kystbaaden »Smiril«s Un- derskud betydeligt, og det maa befrygtes, at Sygehusenes Drifts- vokse udgifter vil meget og dermed ogsan disse Sygehuses Underskud. Det bliver derfor skaffe nye Ind- nødvendigt at tægter lil Lagtinget. Hele Udvalget er enigt om ul ovenomtalte foreslaa, at den Forlystelsesskat og Stempelaf- gift henviser til snarest indføres, og man tidligere Behand- ling af disse Sager i Lagtinget, senest Lagtingstidende 1938, Bilag 14 G. Mindretallet (J. og P. M. Dam) udtaler: P. Davidsen Der stilles større og større Krav til Lagtinget af erhvervs- mæssig, kulturel saavel som social Natur. Tilvejebringelse af Midler til derfor af det Uden at væ- Lagtingets Kasser er vital Betydning for hele færøske Samfund. re i Besiddelse af nødvendige Midler kan Lagtinget ikke paa- tage sig den for vort Samfunds Udvikling fortsatte Vækst og aldeles pankrævede Løsning af de Opgaver, Befolkningen stil- ler Tingel. Fra socialdemokra- tisk Side hat te. Man har Talsmand for, man erkendt del- derfor gjort sig til at Laglinget er- hverver sig Monopol og Ene- koncessioner paa erhvervsmæs- sige Omrander, hvor der kan være Tale tragtelige Beløb til Tinget uden fordyrende og om Sikring af be- dog at virke store Be- Side- denne Indtægts- den trykkende paa folknings Levestandard. løbende med politik har man fremsat Forslag om en højere Laglingsskat for de store Indtægters Vedkom- samt Indførelse af en Formuebeskatning, lige- er gaaet ind for en mende særlig som man Grundværdistigningsbetænkning. Da den brede Del af Færøer- Arbejdere meget nes Befolkning er og Fiskere med kun ringe Skatteevne, maa al Ind- lægtspolitik paa Færøerne, der vil undgaa at virke mere hæm- mende og trykkende end op- byggende, i saa høj Grad som skaune den mindrebe- Del af og lade Skatleyderne muligt midlede Befolkningen fortrins- som virke- vis hvile pan dem, lig har økonomisk Evne til at bære dem. Delte bør særlig gøre sig gældende i Krise- og Krigstider som dem, vi er inde i, med stadig sligende Priser paa Varer og alle Livsfornø- denheder, og i hvilke der sæd- vanligvis, samtidig med at Ud- Sted blandt de smaa Indtægter, marvingen finder dem med lykkes enkelte Spekulanter og Gullaschfolk at skube sig store aarlige Indtægter og betragle- lige Formuer, som taaler og selvfølgelig bør rammes af en meget slærkt stigende Beskat- ningsform, buade hvad angaar den dirkete Indlægtsbeskatning og Beskalning af Formuer og Grundværdisligninger. om Fær- Det er blevet sagt øerne, al 9 de skattemæssigt set er et Eldorado for Kapitalister Dette er i høj Grad Der Norden al bo i. rigligt. findes vist intet Sted i med en saa lidt stigende Skatteskala for de rigtig store Indtægter som den Færøerne er Forhold til, Tilfælde i andre færøske. Og paa de bemidlede í hvad der er Lande, yderligere begunstigede med Fritagelse for Formue- og Grundværdistigningsbeskulning. Under Hensyn til den rela- tivt mindrebemidlede svære Beskatning af de paa Færøer- ne mun foran antydede Skatte- ly for de store Indtæglers Ved- kommende betegnes som en meget udæskende Uretfærdig- hed. de herom- Uholdbar- hed undlader nærværende Min- I Betragtning af handlede Forholds dretal ikke at genfremsætte de af den socialdemokratiske Lag- tingsfraktion ifjor stillede For- slag om en Formuebeskatning samt en stærkere Beskatning af de store Indtægter, ligesom man tillader sig at stille For- slag om en særlig Grundværdi- stigningsbeskatning. Samtidig foreslaar Mindretal- let at ophæve Tolden paa Suk- ker, Kaffe og Te, idet de af os foreslauede Forhøjelser af Lag- tingsskalten i Forbindelse med nedenomhandlede Forslag til Merindkomstskat, Formueskat, Grundværdisligningsskat, For- lystelsesskat og Stempelafgift vil tilstrækkelige Indtæg- opveje den Nedgang, med Ophævelser medføre ter til at som vil følge af den nævnte Told, og til at dække Udgifter, foranlediget af Dyrtiden m. m.