mánadagur 15. januar 1940síða 1

FRÆLSI Lysingaprisur 20 oyr. á 8. og 4. fyri petitreglu: síðu. Vid størri lýsingum fæst avslåttur í prisinum 30 oyr. á forsiduni, | Mánadagin 15. januar 1940. JAVNADUR FØROYA SOCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið 4 Porto. Blaðið p verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum 14 årg | og skrivstevuni. Telf, 143 | . . Hvorir. arbeldsmenn og fiskimenn hue! JArðas purningurin. velja hin nýstovnaða kapitalistaflokkin, id. nevnir seg „Feroya Fólkaflokk“? Hverjir Føroyingar kunna velja henda flokk, hvers oddamenn, stórhóndi Jóannes Paturs- son og Chr. Holm-Jacohsen, vóru ímóti 1) 5) 9) 10) 11) 12) finansorðningsins: minkan av kommunanna amtsskalli. sleppan kommunum frå: a) mesta partin av ellisrent- uni, b) allari invalilurenluni, c) einkjubarnapeninginum, d) læraralønunum, e) sjúkrahús- og sjúkrakass- aútreiðslum, f) */, av allari særforsorg, stóra studningi til gymna- stikkhús, leikvøllir, svimji brunnar, menlaskúlamálinum: fríum real-, studenla- og lærara- skúla við fríum »logii« fyri fåtækramannabørn, framhald av havna- og veg abyggingint, bygging avsjúkrahúsi á Tvort Dr. Alex Hospilal« og bygg- oyri, víðkan av andrines einum ing av húsi vid studningi til drift ina av sjúkrahúsunum, eykastudning til tuberkla- sjúklingar, uppískoyti til seinasta finans plan, TR studning (il ein eggrunn, sanering av komunanna skuldarviðurskiftum, studning til bygging av ling- og rættarhúsi, beinleiðis hækking av (i skaltinum á tær stóru inn- tøkurnar. Hver kann stemma á tann lokk, hvers oddamenn vóru ímóti erhvervskommissi- Ónarinnar: landbrúksskúlauppskoti, studningi til drift av skúl anum, studningi til seyðabrúkið, studningi til eplagoymslur, » > garlnarfir, » > royndarbrúk, » > motorar og skipabygging, » > sildaroyndir, loningargrunninum til fiski- menn. tráðleyst telefon- og tele- grafsamband millum út- heimin og Havn og Tvør- oyri, sinnissjúkra- 11) 16) studningi til ein induslri grunn, studningi til heimavirki, byggilånsgrunni, uppskoti um at víðka fiska sølukvotanina á leim pri mæru marknaðanum upp i 17 milliónur ella 36.000 | tons framleiðslu av sall- fiski, uppskot um studning il teirra, ið komu al hava undirskot vegna sølu av veiðuni á leim sekunderu marknaðunum, setan av eini vinnulívs- til farmasiglingsspurninginum. nevnd fremjan av Hver kann stemma uppá ein flokk, 1) Ja, ingur seg Um), hvors oddamenn A no hvers oddamenn vóru ímóti jarðareforminum, ið ein millum annað skapti foroyskan jarðagrunn, 10 ár vil sum í hovuðsakligu frá sláli -- veila lí for oyska jarðabrúkinum yvir 2 milliónur, og sum vil, um prestarnir ikki forða, gera preslujorð- Ð ina aflur til foroyska ogn, arbeiðandi táið slemma uppá ein flokk, hver Føroy- kann, hann hugsar hava stemm- ímóti ollum hesum, sum í lopi av líggju árum vil geva lí føroyska milliønur? in so 20 Og menn hava samfelagnum um 19 Taka vinnuflokkurin talid Lil vit finansplan- við, sum var óður á, veksur yvir milliónir. Hesir verid imoti uttan at heiðraðu lesarar! seta nakað ístaðin. Eingin er hvussu ka . smámaður í kann stemma uppá pitalistflokkin ! TELEFONER: 16: á VENDS | LUT 2 EN+ * gø , ; GX - Vík | | heilárskúfóður, „sambandsmannsins“ ranglýsing. Vit prógva, at tað er rætt, sum vit siga og rangt sum „sambandsmaðurin“ sigur, tá ið talan er um, hver ið reisti og | kravdi igjøgnumført jarðareforms málið. Við endurprentan úr løgtingstidindum prógva vit sambandsins og sjålvstyrisins longu mólsteðu móti javnaðarmanna krevum um eina jarðaumskipan, særligan føroyskan jarðagrunn og tingsins yvirtaking av kongs- og prestajørdini. blad logtingslíðind- Í næstseinasta greiddu vit við úrskrift úr um frá hvussu sambandsmenn | og sjálvslýrismenn feldu tey av krav javnaðarmonnum reislu um 1) undir at kongsgóðsið skuldi fara lingsins vald (1928, sí loglingslíðindini). 2) at øll kongs- og »benifi cernd« hagajørd í Feroyum håsmanslutir til skal úlslykkjast í á slødd frá tveimum SEX at landið ber kostnaðin av kortlegging og útslykking, og al jørdin skal latast í lívs- | varuga leigu, o. a. (sí løglings tíðindi 1929) 1930 kom so Men (ad fekk kendu jarðingina: »Sagen Aara. (Si blaðs. 82). Sama år málið aftur fyri. hesa væl- | til loglingstíðindi næste 1930, udsæltes > R ingur til uppdyrkan« fyri | síðu 82, 83 kom fkisstudn- | á Ungi (sí lotingst 84, 85). Landbrúksministeriið skjytu sela eina 3manna- at uppá al nevnd til viðgera jarða- og 14 uppdyrkingarspurningin. Um ið minisleriið gevur uppgávuna, hesi nevnd, hevur nevndin í | nevndarálitið líkið hetta úr | ministeriis brævi: »Med Hensyn til den Udval get stillede Opgave, skal be- | mærkes, al Spørgsmaalet om, hvorvidt der bør gennemfores en særlig Lovgivning, siglende til paa Færøerne, Opfattetse Fremme af Opdyrkningen efter Ministeriets bør behandles paa en bredere Basis, end sket ved af Lt nævnte ikke overfor de dtagne, oven- Ministeriet iglingel ve Forslag. vil vel stille sig afvisende Tanken om al Statstilskud til Opdyrk- det med de nu yde di- rekte da ning, men gældende Lovbestemmelser er | den enkel- Besiddel- egner sig til meget vanskeligt for te Mand af Jord, at komme i se som Opdyrkning, man Ministeriet det get særlig fæster sin Opmærk- | anse for rigtigt, at Udval- somhed Spørgsmaalet om til al til Opdyrk paa ny Lovgivning, siglende skaffe Jord frem ning ..,.. Nøkur brot úr ålitinum um | flokkanna stødu til hetta: »Et Flertal (sumbandsmenn sjålvstyrismenn: Effersee. Weihe, Malras, Patursson) hævder, at og M. Samuelsen, Niclasen, denne Sag kun kan blive for- sinket ved, at den, som af Mi- nisteriet foreslaaet, kædes sani- men med Spørgsmaalet om ny til at skaf- Lovgivning, siglende fe Jord frem til Opdyrkning .. Der er aldeles ikke nogen Forbindelse mellem de to Sa- ser, at de nødvendigvis bør ; 8 tølges.« Sambandsmenninir Effersoe, M. Samuelsen, Weihe siga seg men leggja við: Man indser dog, at Lagtingel for at undgaa enhver Misfor staaelse bør udtale, at man ikke herved tilkendegiver no- gen Tilslutning til den af Mini- steriet stillede Opgave for Ud- valget om Gennemførelse uf en Fremme Med Hen- til Ethvert maa í fril stillet.« særlig Lovgivning af Opdyrkningen. lem af Tinget saa » seende være Tvydiligari og kraftigari fyri- fráboðan frá sam- varni og bandinum um, at tað ikki vildi til vid til javnaðarmanna binda seg at vera og minisleriis krav um ein jardareform, kann væl ikki gevast. slødu Um javnaðarmanna stendur: »Et Mindretal (Viðstein) til- træder uden Forbehold Ned sæltelsen af et Udvalg i del omhandlede Øjemed.« Sjålvstyrismanna sleðan: »Et tredie Mindretal (Malras, Niclasen og Patursson) ..... Mindrelallet maa derfor fra- rande at vælge Medlemmer til oftnævnte Kommission. So koma vit til Uppskolini. Forslag Af hele Udvalget Laglinget udtaler over for Landbrugsministeriet 1) at det er magtpualiggende at Sagen om direkte Staisbi- drag fremmes i Henhold til Lagtingets Forslag. (varð við- | tikid). Af et Flertal (Effersøe, Malras, Niclasen, Paiursson, M. Samuelsen og Weihe): 2) at Tinget indtrængende mer, | til ut indtræde á ; j : | serlip at vilja velja menn Í neyndina, | særlig fraraader, at denne Sag sælttes i Forbindelse med Spørgsmaa- let om Tilvejebringelse af Jord til sambands- og Opdyrkning*) (vidtikiO av sjålvstyrismonn- um). Af et M. Samuelsen, Weihe): IT) Lagtinget vælger 3 af sine Medlemmer til at indtræde i det af Ministeriet nedsatte Ud- valg (full). Af et Mindretal (Matras, Niclasen og Patursson) Flertal Viðstein (Eftersøe, og Laglinget er ikke villigt til at vælge Medlemmer til handlede Udvalg (fall, sjålvstyrisstemmur). det om- fekk bara Et Mindretal (Effersoe, M. Samuelsen og — Weihe). Ved at vælge Medlemmer i tilkendegiver Tingel den af Mi- nisteriet stillede Opgave for Ud- Udvalget ikke sin Stilling til valget om Gennemførelse af en Lovgivning til Fremme af Opdyrkningen >paa en bre- (fall, fekk bara allar 10 sambandsstemmurnar). Men tað tingsetuni fáa framlagt og viðtikið hetta dere Basis«"%) eydnadist seinni å javnaðarmonnum at til (Við- fl.) Lagtinget af »Forslag Besluining: stein 0. vælger 3 Medlem- hver Partigruppe, af Land- nedsalte Kom- til Færøer- blads. eet i den brugsministeriet mission vedr. Statsbidrag Opdyrkning m. pau ne« (sí tinglíðindi 1930, 83). Henda nevndin kom so fram við uppskotinum til jarðare- formin. Av dokumen- hesari okkara hava sambandið verun- +) Munu sambandsveljararnir hugsad sær, at bidid so at ministeriid íkki nakran jarðareform ígjagnum. liga hevur onkiliga um, mátti noyða fáa fyri- **) Hvussu kunnu veljararnir hetta varni, sambandsins sterka forbehold, yvir fyri einum jarðareformi, „paa en bred Ba sis« at ríma við »Dimmalættinge- ar roynd at billa fólki inn, at tað ikki eru javnaðarmenn, ið [hava málimum um men reist og barst fyri eina nýggja jarðaskipan, sambandið.