Sosialurinarkiv
Sosialurin 1940-05-11, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 11. mai 1940síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

liggende Konflikt og for at for- søge ut fjerne eventuelle Mis- forstaaelser om Amtets Stilling til denne Sag. Hvad der fra Amtets Side er foretaget i Sagen indtil den 8. April 1940, det fremgaar af en Redegørelse, som jeg den Dag fremlagde i Lagtinget. De, der har læst denne Redegørelse, vil af det lykkedes Amtet ved Forhandling denne have set, al val med fremskaffe Tilbud Fiskeriet indenfor et Beløb, der 3 AGE > Fi Regeringen al fra Staten om Støtte lil var beregnet al kunne naa op til 2 Mill. Kr. Denne Støtte kunde gives i en saadan Form, at ca. af det samlede Beløb, det vil sige 6— 700.000 Kr. direkte skulde tilfalde Fiskerne. Fort Opnaaelsen af Statsstøtten er del stille! hvoraf kun en var ufravigelig, forskellige Betingelser, nemlig den Betingelse, at Orga ni.ationerne selv i Forbindelse med Forligsmanden skulde fo handle sig til Rette om Fiskeri kontrakten. Under Forhandlingerne i Tiden efter 8. April 1940 har Amtels Sagen stedse være. vad Parterne og Forligsmanden blev eninge om med Hensyn til Kontraktern« eller, hvad Lagtinget maatte blive enigt om med Hensyn til Kon trakten, det vilde Amtet ogsaa gaa med til, naar blot den amlede Risiko for Statskassen ikke blev forøget. Í Gaar den 6. Maj var der í Lagtingsudvalget Planer fremme om at finde en Løsning, hvor efter man gennem et mere al mindelig holdt Tilsagn om yde! ligere Støtte fra Staten etter Fiskeriets Afslutning skulde for søge at fan Fiskernes Indtægter forhøjet til 35 pCt. i Stedet for 33 pCt. Ogsaa dette Forslag gik Amtet med til. I Aften har jeg paany forhandlet med Med- lemme:ne af Lagtingsudvalget n: Konflikten, og der har under dis Forhandlinger fra Udvalgets side været Planei fremme ol forhøje Fiskernes Anparter i.n 33 til 35 p(t. og samtidig nedsætte Garantiprisen til ca. 47 Øre. En saadan Ord ning ntes at ville vinde større Bifald hos Fiskerne, uden at Stulens Risiko skulde: for- øges herved. Jeg erklærede straks, at jeg ikke havde noget at erindre imod et saadan! Forslag, men jeg tilbød yde! ligere af egen Drift at lad Statens Garanti for en Afreg ningspris af 50 Øre blive stanende selvom Procenterne blev fol højet fra 33 til 35. Naar jeg gav dette Tilbud, saa skyldtes det, at Fiskerne nu, hvad Grunden hertil end maatte være, faktisk er gauel Glip af Fornarsfiskeriet. Dette betyder en Forringelse al deres Indtægter, som de ikke | kan taale. Fiskernes Indtægter var í Forvejen smaa nok og deres Kaar saa ringe, at en Formindskelse af Indtægten paa Grund af en kortere Fiskerisæson være, hvis de over- ikke kan hovedet skal have Mulighed for at klare deres Økonomi, Ud fra disse Belragtninger gav jeg Til- budet om Opretholdelsen af Garantiprisen 50 Øre, idet denne yderligere Støtte vilde være til Gavn for Fiskerne, som trænger til Støtte i disse Tider. Det er mit Haab, at delle sidste Tilsagn fra Amtet paa Regeringens Vegne maa bidragt til, al nu Kontraktforholdene kan komme i Orden, saaledes at Fiskerflaaden nu kan komme ud paa Fiskeri, og til Gavn ikke mindst for Fiskerne selv, som man ud Fiskeri, hvis de overhovedet skal have Mulighed það at leve fol leg vil gerne med Formandens Lejligheden et Paul derfor skulde de for den til Behandling Tilladelse benytte til ul sige yderligere Ord, selv om jeg komme lidt udenfoi snævrt Ramme værende Sug. Jeg vil nemlig gerne sig et Par Ord i Anledning af Forskellige Forlydender om, at der blandt Fiskerne skulde raade den Opfattelse, al Am! manden er imod Fiskerne og for Rederne. Panstande í saa Henseende er saa løgnaglige, som vel muligt, men løgnaglige genlages saa Folk i min tidligere al Paastande kan mange tror, de el Jeg Embedsgerning at Otte, sande har forsøgt lagt ligeligt Hensyn til alle Interesser det ( Ig indenfor Samfundet, men er en Selvfølge, at jeg tidligere haft og endnu har Forslaa- at Forhold til Rederne indtager en økono- har elsen af, Fiskerne í misk svagere Stilling, og at de derfor i en given Situation har Krav paa Samfundets Stetle i videre Udstrækning end Rederne. Jeg ved, at jeg ogsaa | Praksis har vist Forstaaelse af Fiskernes Kaar, og jeg vil gerne til lllu stration heraf nævne et Pal Eksempler: 1. Den foreliggende Fi- skerikonflikt. Det siges, at Amtets Medvirken har været for Rederne og imod er, at det efter Amtets Amtets Medvirken Fiskerne, Faktum Filsagn, de! For- slag og ved er opnauet fra »Slalen, gaar ud at under visse Tilskud men aldrig paa, Rederne kan af Tab, Tilskud, der mulig Betingelser opnaa til Dækning kan opnaa gør Fortjeneste. Fiskerne der- imod kan opnaa en Merforlje neste, der efter det oprindelige Forslag var kalkuleret til 25 pCt. efter del Tilsagn formentlig er mindst 50 og som nu ændrede pct. Jeg kunde forstaa, om i Amtets Forslag var blevet kriti- seret af Rederne, men jeg kan ikke forstaa, at noget fornuftigt Menneske kan sige, at disse Forslag og det givne Tilsagn er for Rederne og imod Fiskerne. 2, De tilstedeværende Lagtings- mænd husker, at der i 1936 blev ydet Tilskud til det færøske Fiskeri paa 1 Mill. Kr., den saakaldte Eksportmillion. Som Bevillingens populære Navn »Eksportmillionen« viser var Tilskudet bestemt til Dækning af Tab for Eksporten, men det lykkedes under de om Forde- lingen af Millionen stedfundne Forhandlinger Amtel ul faa til- vejebragt en Ordning, hvorefter der tilfaldt Fiskerne et Beløb paa ca. 130.000 Kr. som Efter- betaling for allerede afhændet Fisk. Ogsaa dette synes at være et at Amtel varetager Redernes Bevis paa, ikke ensidigt Interesser til Skade for Fiskernes. 3. De tingsmænd erindrer sikkert ogsaa, tilstedeværende Lag- at der i 1938 gennem Forhand- førtes i Kø- Tilskud Føroya linger, der af mig benhavn, opnanedes el paa — 350.000 Kr. (il Fiskaexport til Dækning af for- skellige Tab paa Eksporten. Det var specielt Tab paa Eksporten til Statens Portugal, der begrundede Tilskud. Det blev lige- ledes i 1936 overladt Amtet al fordele Tilskudet efter Forhand- ling med Føroya Fiskaexport's Repræsentantskab, og det lykke- Amtet handlinger at faa Føroya Fiska- des gennem disse For- export til at give Afkald paa et af 35.000 Kr. til Fiskerne. Disse 35,000 Kr. Beløb Fordel for anvendtes efter Indstilling fra Føroya Fiskimannafelag til Be- taling til forskellige Fiskere, der værel hos havde beskæftiget Rederier, der paa Grund af økonomiske Vanskeligheder ikke kunde udrede skyldig Betaling til deres Fiskere. Af Bevillingen blev der yderligere ydet Tilskud Række Grund af Sygdom, Havari eller haft Endelig til en Fiskere, som paa lignende havde for smaa Indtægter. blev der tilovers af Bevillingen et Beløb paa ca. 12.000 Kr., der den Dag i Dag indestaar i Sparekassen, bestemt som Tilskud til Hjælpe- fonden for Fiskere. Dette Beløb udbetalt til naar dens Bestyrelsesforhold er vil blive Fonden, endeligt í Orden. Den Ordning, Amtet iøvrigt indbragte mig som samledes opnaaede og som Indvendinger fra Bevillings myndighederne i København, kan vist heller ikke siges al være rettet imod Fiskerne. i. Som et sidste Eksempel kan jeg endelig nævne >Arbej- dernes Trawlerdrift«. Dette Sel- skab blev stiftet uden nogen Medvirken fra Amtels Side, men d'Herrer kan prøve at spørge Lagtingsmand Dam eller Hjalgrim å Heygum, hvilken Bistand der fra Amtets Side er ydet til Sikring af Selskabels fortsalte Drift. Den Medvirken, Amtet har ydet til Sikringen af dette Selskabs Drift, kan heller ikke af noget for- fortsatle nuftigt Menneske betegnes som en Handling rettet imod Fisker- nes og Arbejdernes Interesser. Naar jeg har fremhævel de nævnte 4 Eksempler, sau er det ikke sket for at gøre mig til af det, der er foretaget fra Amlels Side, og det er navnlig heller ikke sagt for at varetage Stands Inleresser — som Embedsmand en enkelt (Fiskernes) har jeg allid forsøgt og vil altid forsøge al tage ligeligt Hensyn til alle Sider. Naar jeg har nævnt de angivne Eksempler i Aften, saa er det for at forsøge at tage Livet af alle Skroner om Amlels Indstilling mod Fiskerne. Jeg ved tilstrækkelig godt, hvilke Kaar Fiskerne lever under. Jeg Liv og ved, at deres g Færden er farefuld og haard; jeg ved Jord i for Øernes Eksistens, og jeg ved, al at deres om Arbejde Fiskeskibene dannes Basis de som den økonomisk svagere stillede i Samfundet kan trænge til Stølle. bidraget til, at saadan Stølte er Samfundets Jeg har ydet, hvor Omstændighederne gør det muligt, og jeg vil frem- deles bidrage til, at Støtte kan ydes, hvor den er paatrængt. Jeg gentager Haabet om, at del senest afgivne Tilsagn om Stølle til Fiskeriet 1940 nu kan bringe Fiskeriet í Gang lil Gavn for Færøerne. P. M. Dam: Eg eri fegin yvir hetta upp- skot. Tað gongur fiskimonnunum á meti og sýnir, ut menn ásanna, at procentir av veiduni, hann hevur fiskimaðurin må hava tey barst fyri og vunnið sær fgjøgnum árini. Tað sýnir, at umtmaðurin skill og ikki aftrad seg hevur fiskimansins ringu kor við slatsins vegna alt rætta honum einu hjálpandi hond. Ég vil takka leim, ið hava verið við til at sett fram hetta uppskot. Ég vil serliga takka amtmann- inum fyri, at hann er gingin so langt. Eg kenni meg vísan í, at fiskimenn í Feroyum eisini vilja takka honum og minnast støðu. tað fiskimenninir í Froð- biar sókn skylda amtmanninum hesa hansara eg at arbeiðararnir, Fegin vil ut og válta, er rætt, fiskaarbeiðskvinnurnar stóra tekk fyri hansara stødu til ið valla hevði kunnað gingið uttan teirra = trolarafyritøku, amtmansins hjálp. Hetta er allso fyrsta lóg, ið løgtingid ger, síðan lað í dag fekk Lat lað vera eitt fingrapeik fyri tingsins sær lóggávuvald. framtíðararbeiði, eitt tekin uppá, at menn innanfyri tingsins gátt altíð vilja lata tað vera tingsins fyrsta mál og mið at verja hin minna mannin, fjøldina í Før- oyum. Tað lóg má verða til gleði og gagn er mín vón, at henda fyri fiskimenninar. A. Samuelsen frá og lógaruppskotinum. Hann út- greiddi nevndarålitinum talaði sína gleði yvir uppskotið og takkaði amlmanninum fyri hansara slødu, L. Zachariasen lalaði um fiskivinnuna sun hovuðsvinnuvegin, id ikki kann stedga, um vit skulu liva. Hann var glaður yvir úrslitið, menn vóru komnir til og vónaði, al allir atkveðu fyri málinum. tingmenn vildu greiða S. Ellefsen helt fyri, Dam takkaði stødu til A. T. Men hann kundi Hann vildi at hann skilli, at fyri amtmansins ikki siga lað sama. tó ikki siga meir um hetta. Hann var fyri uppskotinum. Lógaruppskolið varð so við- tikið. Jóannes Patursson og Th. Petersen vóru ikki mettir til henda fund menn vilja vera við, al reiðarunum dámdi ikki lingsins stóðu. Harra Jóannes bóndi Patursson. Í »DagblaOnum« hava tygum grein, hvar id tygum skíra meg og sambandsins og sjálvstýrisins oddamenn {í át pietetsfølilsum fyri landasvikjarar, høvdu mikið av og okkum, vil so nationalum ikki hevja finleika i at vit eftirlikadu tygum í at hitt foroyska merki yvir tygara eini tjóð, ið liggur valdtikin og blødir burtur, øsingarfund móli og tí vit ikki fylgdu tygara og Thorstein Petersens svíkjaragerð og strevandi teim fátæku, sjúku hjálpaleysu, móti ti fjøldini, móti Feroyinginum og Norðbúgvanum í Feroyum. moti Harra Jóannes Patursson! landasvíkjaranavnið að Hóskar um nakran her á landi, má t vera um tykkum, tá ið lit sviku og særdu tað djúpasta og reinasta í allari tjóðskaparkenslu til við ósannindum (skrønuni um bill grøna hvílkrossaða flaggið) at elva fólki til øsingarfundir og kravgongu móti Dønum, har til einstakar Føroyingar ål rópa við Dannebrog!“ Hetta hendi í teim døgum, |" ið hvert flagg í Danmark va! drigið á hálva stong f sárastu og djúpastu landasorg. fingu niður Jóannes Patursson, ringari ellisbragd hevur eingin Feroy“