Sosialurinarkiv
Sosialurin 1940-10-26, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 26. oktober 1940síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Hovedkontor: Stiftet THORSHAVN 1906. Afdeling: TRANGISVAAG AKTIEKAPITAL OG RESERVER KR. 900,000. Bankforretninger af enhver Art udføres. kontortid 11—3. Lørdag 11—2. 7 føroyskir sjómenn læta liv. Tær britisku mililermyndug- heitirnar geva hesa frágreiðing: »Den 17. Oktober 1940 KI. 69—7 om Morgenen hørte Folk i Kirkebø en kraftig Eksplosion fra Skopen Fjord, og nogle saa en Vandsøjle stige i Vejret paa Stedet, hvor Eksplosionen skete. Flere Baade gik straks ud, og der observeredes og bjergedes adskilligt Vraggods, ligesom Olie- pletter fandtes pau Vandet. Der fandtes ikke Spor af overlevende. Ved det i Anledning af Ulyk ken afholdte Søforhør er det oplyst, at Vraggodset maa antages at hidrøre fra M/K »Cheerful« af Vaag, Ejer A/S J. Dahl, Gerðum, Vaug. »Cheerful« af- sejlede fra Suderø den 16. Okto- ber 1940 KI. 24 bestemt for Midvaag. Der var 7 Mand om- bord, der ulle maa befrygtes omkomne. Den stedfundne Undersøgelse i Anledving af Forliset har ikke ført til andet Resultat, end at der er sket en under de herskende Krigsforhold hændelig Ulykke.« Teir, ið fórust vid hesi syndar- | ligu vanlukku, vóru: skipari Niels Peter Evensen, 30 ár, ógiftur, sonur Niels á Bakkanum, bestimaður Elieser Holm á Hóla- lagi, 33 ár, giftur, 3 bern, Niels Pauli Berg, 20 ár, sonur Karl við Krógv, ið bert átti tveir dreingir, sum nú báðir eru deyðir. Hin sonurin doyði fyri hálvumeðrum ári síðani, Ole Mechael Berg, 21 ár, sonur Jens Paula á breyt, og Thorkel Nattestad, 17 ár, sonur Niels bónda í Stórustovu. Hesir 5 vóru Hvalbingar. Sofus Strøm, Vågi, 40 ár, giftur, 10 born. Hin 7. maðurin var úr Nolsoy. Hann æt Esmar Holm, 25 ár, ógiftur, sonur Kristin á Geil, br6durin. Severin, 20 ár, sló út av »Grundich« nú í heyst á heimferð úr Grenlandi. Frankrigs Senderlemmelse At Eugene Lennhoff. Medens Hitler tilføjer Vichy legeringen den eme Ydmygelse efter den anden, har hans Politikere travlt med at tegne det nye Frankrigskort, som skal danne Basis for Fredstraktaten i Tilfælde af en tysk Sejr. Efler alle Udtalelser fra tyske og italienske Kilder at dømme, skal Frankrig efter Krigen sønder- lemmes i en saadan Grad, at det ikke mere kan optræde som europæisk Stormagt. Samtidig haaber Nazi-Regeringen paa fuldstændig at kunne isolere det fra Storbritanien. Sønderlemmelsen er allerede begyndt. Skøndt Hitler før Kri- gen bestandig erklærede, at han ikke gjorde nogen Fordring paa Elsass Lothringen, har han dog allerede formelt annekteret begge disse franske Provinser. Hver er nu et af det tredje Riges »Gau«, og Hr. Wagner og Hr. 3uerckel er udnævnt til »Gau Ledere«, Det er en kendt Sag, at tyske Agenter i mange Aar har finan- cieret den saakaldte Selvstyre- bevægelse i Bretagne og Nor- mandiel, skønt med kun ringe Held. De overvældede Indbyg- gerne i disse nordlige Provincer med Propaganda, hvori de under- stregede deres »historiske Krav« til Uafhængighed, og kom med den fantastiske (engelsk) Version, at Bretagnerne og Normannerne slet ikke var franske men af ren nordisk Æt. Der blev af og til arrangeret Demonstrationer ved Hjælp af nogle fua Fantaster fra Rennes og andre Byer. Selv- følgelig interesserede Hitler sig ikke Spor for »historiske Krav«. Det han ønsker, er at komme i Besiddelse af den franske Kanalkyst ved Hjælp af en Række Stodpudestater under Vasal- eller Protectoratform. En af disse Vasalstater skulde hedde »Flandern« og bestaa af Sydholland, Nord- og Vestbelgien og de franske Landsdele omkring Belgien skulde ikke mere være et selv- Calais og Boulogne. stændigt Rige, og Calais, Dunkirk, Ostende, Zeebriigge, Flushing og Antwerpen og Hook v. Holland skulde være Flaadestationer under tysk Herredømme. I de Landsdele, der her er tale om, har Tyskland allerede aubnet en Propaganda Kampagne baseret paa historiske Begiven- heder, med Henblik paa at genforene de nordlige Provin- ser, som franske Konger ero- brede for 7—800 Aar siden, med Flandern. Den tyske Radio raser over den uretfærdige Fred i Westphalen i 1648, hvor to af Flanderns Provinser blev afstunet til Nederlandene. For at isolere Elsass Lothrin- gen fra Frankrig og skabe et Opland til det, foreslaar Pro- fessor Haushofer og andre af Hitlers Politikere, at skabe Stødpudestaten Bourgogne. Den skulde bestaa af de tre Provin- ser Bourgogne, France-Conté og Champagne sammen med den Del af Lorraine, indbefattet Nancy, som ikke blev afstaaet til Tyskland í 1871. Goebbels Propaganda søger ogsan Ret- færdiggørelsen for dette i Mid- delalderens historiske Annaler, sa GG Sd