leygardagur 26. oktober 1940síða 3

Det var Hitler egne Planer. Yderligere støtter han kraftigt Italiens Krav til Savoyern, Nizza og Korsika. Endelig vil den nazistiske Regering gerne frarøve Frankrig de sydlige Provinser, som de kalder baskiske og catalonske. Hitler har desuden i Sinde at tilbyde Franco hele det baskiske Departement, der omfatter Bearn og Hautes- Pyrenees, til Indlemmelse i Spanien. Nordpaa langs Biskaya 3ugten vil genoprelte Gascogne og Guyenne som Mid- delalderens Aquitania. Naturligvis drømte Indbyggerne i de Landsdele, der saaledes er bestemte til at blive uafhængige, aldrig om andet end al være franske Patrioter. Men ,Førerens' Had til Frankrig og hans Be- slutning om at tilintetgøre Arve- fjenden er stærkt, at han er rede til at følge sine Politi- keres vildeste Indfald. Bordeaux og Vichys Quistlin- ger, som nu angriber Churchill for at ville genvinde Frankrigs Frihed, og som har dømt Gene- ral de Gaule, alle frie Fransk- mænds Leder, til Døden, har vist ikke tænkt over den haarde Skæbne, der vil overgaa deres Land, dersom England taber Krigen. Da de paa den skændig- ste Maade overgav sig, troede de at kunne opnaa Hitlers Hjælp til at oprette et »totalitært Frankrig«, et Frankrig, der beskæmmede alle Fortidens glorværdige — Traditioner. De burde have vidst, at san længe Hitler er stærk, vil intet for- hindre ham i at sønderlemme deres Land. Kun Englands Sejr kan redde Frankrig fra langsomt at blive pint til Døde af Nazi- kortsynel han san sterne, som de san har underkastet sig. Tíðindi. Fiskimenn. Foroya Fiskimannafelag hevur biðið okkum lata fiskimenn vita, at dómur er fallin viðvíkjandi kontraktini fyri 1940. Dómurin er soljóðandi: »Thi kendes for Rel. - Sagsogte, Skibsejer Ole Olsen, bør anerkende, at Sagsøgerne i Henhold til Kontrakten for 1940 for Langline- og Haandlinefiskeri, har Krav paa 32 pCt. af al den Fisk, som er fanget fra »Emanuel« i 1940, dog med Undtagelse af den Fisk, der er fanget fra Skibet, medens dette brugte sit Lang- linespil. Sagens Omkostninger ophæves.< Fiskimenn havn altso vunnið sakina. Viðoy í Klaksvík er Foroya besta skip í år, 1822 skpd. St. Jaques í Vági 1800, Bearnais í Fuglafirði 1700, Hamranes á Tvøroyri 1600 skpd. Grind varð tilhildin á Húsavík seinna partin í gjár. Í gjárkvoldið var einki frætt, hvussu stór hon var. Hósdagin var grind fyri Skála- vík; men hon slapp. Teir nýggju pengaseðlarnir sigast at koma í handlarnar í dag. Útróðurin verður nógv tarnaður av minum; men hópur av fiski vísir seg at vera flest allastaðni kring oynnar. Prístalið, ið seinast var 128, er nú 147. Uttanifrå. Kriggsumstodurnar. Hitler hevur verid f Fraklandi og talað við Laval, og eisini hevur hann hitt spanska dikta- torin general Franco. At hann ætlar at fåa bædi Frakland og Spaniu uppí kríggið móti Bret- landi, er einki at ivast í. Balkanlondini gera seg út at verja seg móti ellum álopum. Kinamenn ganga fram í fleiri stoðum. Meðan hin týski S. S. ferarin Himler var í Fraklandi nú fyri stuttum, vórðu mangir av Frak- lands fyrrverandi mætastu monn- um demdir til deyða. Hægsti generalurin fyri norska herinum, Otto Ruge, er fordur til Berlin sum fangi. Loftálopini hava verið minni nú í seinastuni. Hósdagin vórðu 4 tyskar flågvumaskinur nidur- skotnar, men eingin ensk. 500 flågvumaskinur fær Bretland nú um mánaðin frá U. S. A. umframt úr Kanada og oðrum bretskum hjálondum. Bekendtgørelse om Pristal. Det bekendtgøres herved, at Pristallet paa Færøerne pr. 1. Oktober 1940 var 147. Pristallet er udregnet Udgangspunkt i Varepriserne med den 1. Juli 1939, der er ansat til 100. Færø Amt, den 23. Okto- ber 1940. Hilbert. Teknisk Skole og Handelsskole paabegynder Vinterens Virksom- hed i Tveraa Skole fra Mandag den 21. Oktober Kl. 7. Ernst Hansen. BR ed á Tvøroyri. Tann, sum ikki hevur fingið sær nóg nógv myrkleggingsstoft (toyir), snúgvið sær til A. T.; Af har er nýliga heimkomið stórt úrval til lágar prísir. Ordrar sendast á bygdir! Ringið telefon 3 og 5. A ——————iiiiióvir Alopini á Tyskland harðna í hvorjum, og enski loftferdarråd- harrin segði í undirhúsinum nú í vikuni, at nú skal loptálopið á Tyskland økjast 7 ferðir so nógv sum áður. Hitler sigst at hava saman- kallað hin týska ríkisdagin, deil- vís fyri at greiða frá samráðing- um sínum við Frakland og Spania. Eisini halda menn, at tekan av teim fronsku hjálond- unum verður til umrødu.