leygardagur 6. november 1943síða 3

FØROYAR I DAG Ritstjérar: W. HEINESEN og HEDIN BRU ORD TIL UMHUGSUNAR At klandurslyndið i okkara parta- politiska livi er ein tann størsti meinbogin fyri øllum inentunar ligum og samfelagsligum vekstri í tíverri einki nytt, skrivaði Førovum, er Fyri seks árum síðani Frantz Jacobsen eina sera Jergen forvitnisliga grein um hetta málið; hevur alsamt í dag henda greinin boð til øll tey her á landi mongu eina tjóð- ið royna at vinna fram til greiniligari fatan av okkara kaparligu, samfelagsligu og ment álvara eru arligu steðu, of sum av við ti svassinum, farin at leiðast ævinliga persón-politiska sum blød okkara flóta yvir við. Her taka upp aftur nekur brot úr hesari skulu . vit loyva okkum at grein * ; blex Færøerne 1890'erne paa 1 fædrelandssangenes og de Den store folkemøders tid. mærkelige romantiske inspiration, der tidligere i aarhundredet havde vakt Skandi navien til national selvbevidsthed, var nu ogsaa kommen til Færøerne. En lykkelig folkelighed, en glad besjælede alle. folk samlingens aand, Om det færøske tør man tro at det endnn i 90'erne var paa højde med de tekniske fremskridt g den voldsomme fremgang paa øerne. Men saaledes blev det ikke ved med at gaa 1906 skete det store skisma 1 indenfor de ledende krese paa Færgerne, og de to partier, Sam- bandspartiet og Selvstyrepartiet, » pstod. Her med fik den nationale bevægelse et knæk. Sambandspartiet maa i første række karrakteriseres som et kon- servativt parti. Dets første leder, provst Fr, Petersen, var en begavet g aanGfuld mand, men samtidig Y en konservativ mand. Hans nær meste medarbejder, Oliver Effersee, der ikke kunde maale sig med ham i klogskab og charme, over- gik ham í stivsindet autoritets dyskelse. Tilsammen repræsenterede de en vis gudhengiven træghed, der har dybe rødder i det færøske folk, og i løbet af kort tid lykkedes det dem at rejse en opinion, der dels med surhad, dels med afsk; bort vendte fra den nationalt sig bevægelse og dens fører J. Paturs Son. under de givne forhold At der opstod et konservativt parti paa der ingen grund til Men Færøerne, er at undre sig over. det maa beklagest at sambandspartiet i sin forskrækkelse over udviklingen blev saa reaktionært, at det gik hen og kuede selve fremskridtets førere De aand. Sambandspartiets forstod ikke hvad der foregik. troede, at den nationale bevægelse var fjenden, der vilde føre øerne ud i uholdbare tilstande De ikke at netop denne bevæg fattede g faktor, else var den eneste der havde imuligheter for at formilde og bearbejde udviklingen og modne folket til en ny tid. De troede, at den danske stat kunde gøre fremskridtet for færingerne, og at disse uden at forstyrre£ af aande lige komplikationer kunde nyde dets frugter. De var ikke klare over, at det fremskridt, som et folk ikke selv deltager i med hele sin sjæl og med alle sine økonom- iske ressourcer, slet ikke er et fremskridt, men tværtimod en udvikling, der distancerer og de- moraliserer folket De understreg- langt stærkere end det var ede nødvendigt, at Færøerne ikke kun- 1 de undvære Danmark, men de forsømte at holde det danske folks aandetige udvikling op som et eksempel til efterfølgelse for færingern« Selv har sambands aldrig taget noget initiati partiet til folkeoplysningens fremme. * De nationale bevægelse begyndte som en stemning, som en romantisk løftelse. Men det havde store udviklingsmuligheder, og deri laa dens egentlige værdi. Mange af dens mænd var præget af Danmark, Det venstrebevægelsen i enkelte var socialdemokrater. var en sand folkelig bevægelse, der var vokset frem, og der var i sin tid al grund til at tro, at der efter det første festlige gry vilde komme en virkelig arbejdsdag til folkets gavn I Form af Selvstyreparfret levede bevægelsen videre, stærkt svækket, tildels forkætret. Det er indlysende, udviklingsmuligheder herved Men de at dens væsentlig var forringede var ikke helt Ganske vist fik forspildte, selvstyremænden« flertal i befolkningen, men som stort dog haft saa ikke er oppositionsparti har de megen indflydelse, at d« uden medansvar i udviklingen. Det maa straks siges, at de paa et bestemt punkt har indlagt sig virkelig fortjeneste. Naar det færøske der i sin tid var truet af for fald og sprog, ødelæggelse. nu er omskabt til et moderne sprog, lige brugbart i skrift og tale, skyldes dette for en stor del den omstændighed, at selv- styrepartiet usvigeligt og utrætteligt har fastholdt linjen fra 820'erne. Det ynkelige barbari, som en slags færøsk- dansk-engelsk pidgin vilde have været, er lykkeligt undgaaet. Det er et virkeligt arbejde, der her er præs- teret Men desværre synes det i den grad at have lagt beslag paa alle kræfter og alle interessér, at meget andet er glemt. De spirer til social forstaaelse, der voksede op med den nationale be vægelse, kom ikke til udfoldelse, og og de mænd, som man paa dette om- raade knnde vente sig noget af, er enten døde eller paa en mærkværdig maade gledet ud af de aktive poli- tikeres kres Den eneste af de gamle førere der er tilbage, er Patursson. Hans betydning for selvstyrepartiet lader sig vanskeligt vurdere. Med sin ukue lige vitalitet har han holdt en ild flammende, der maaske ellers forlængst vilde have været kvalt. Men nægtes kan det ikke, at selv styrepolitiken under hans ledelse i mange aar har stagneret. Et parti kan ikke. i det lange løb leve af stemning. Patursson er en fremragende agitator; men som politiker har han ikke formaaet at skabe noget. Han har haft syner, men han har ikke haft den konstruktive evne til at føre dem ud i livet. Han foretrækker den storv demonstration for det lille resul tat, og selvstyre-politiken er paa denne stedet Her blevet en marsch paa maadat med et Soria-Moriaslot som maal til kommer at Patursson i flere sager af samfundsmæssig betydning har vist konservativ mand, og sig som en dette har virket tilbage paa hans parti. Saaledes er det gaaet til, at den straalende morgenrøde fra 1890-aarene stadig er en morgenrede. Der er ikke fulgt nogen dag efter. Medens sam bandsmænd og selvstyremænd nu i 30 aar har trukket tov om ting, som de aldrig det absolutte | med lidt god vilje burde have kunnet om, er alt fornuftigt reformal enes bejde forsømt. Det er ikke til at undre sig over, at folkets interesse for offentlige anliggender har været rivende ud haft to dalen. Midt i en i rask vikling har Færøerne kun politiske alternativer Sambandspar- . fantasiløse konservatisme og tiets Paturssons fantastiske konservatisme * Desværre er den nationale roman tik ikke helt uden skyld í denne ud- vikling. Stivnet som den er, har den ikke kunnet emancipere sig fra de ramle samfundsformer og idealer Følgen er blevet, at den intet bud har haft til de nve samfundslag af fiskere og arbejdere, der selvfølgelig ogsaa har været forsømt af den kul turelt ganske impotente sambandsbe vægelse. LAGER af: Galvan. Stabelhængsler 12”, 14 T-Hængsler 4, 5" 8', 10' 2 Bladhængsler 3, 1”, 1'/,”, í *, alf” 3 Kanthængsier 1'/,”, I! 2,2 3 Skudrigler 4", 576", 8,0", IO' Kælderringe 3"X3! Galvan. Gliplaase. Dergreb m/Laas (indvendig Dørlaase, Messing & Jern Knibtænger Hamre & Slækker. Haandsave. Tommestokke 1 Mtr Baandmaal 10 Mtr. & 15 Mtr Carborundum Slibepasta Carborundum Strygester Oliekander (Trykluft Oliekander (Opretst Bindøkser m/Skaft Økseskafter, Hickory Stregmaal Hængelaase, Galvan & Lak Dolke m Sked« 70, 22, 24, 20 cm Dunke ', 1, 2, 4'/2 7. 9 8 14 Ltr Tragte m/Mess. Sie. 3'/, , 5, 7 y 8 Eml. Kedler m/stort Laag (anven delige som Gryder) Opøserskeer, Fortinn. 4 , 5 Emil. Ballier 20”, 22”, 24 Emil. Fade 40 cm Asbestplader rnd. & firk Pudseklude (gule) Vaskeskind (2 Størt Tøisnore Tøiklemmer Glaskander Vandglas Hushold Daaseaabnere Krukker Brødknive ett. etc, et« P/F Ludvig Poulsen, THORSHAVN